1.470 Egedal-elever var med til skoleskak

1.470 Egedal-elever var med til skoleskak

Elever i alle aldre fra seks skoler fik fredag inden vinterferien trænet både koncentration, samarbejde og logiske tænkning på Skolernes Skakdag.

Skakdagen bød på både faglige udfordringer og socialt samvær.

Strategisk tænkning, læring og fællesskab.

Der var skak på skemaet både hjemmefra og i klasseværelserne med online skakturneringer for de ældste elever og analoge aktiviteter for de yngste elever, som er tilbage på skolerne. I år slog Egedal egen rekord ved at have 1.470 tilmeldte elever – 300 flere end sidste år.

– Eleverne har længe måttet undvære mange sociale aktiviteter, men corona har heldigvis ikke forhindret en god skakdag med fokus på faglige udfordringer, fællesskab og en god gang hjernegymnastik, siger Betina Hilligsøe, formand for Skoleudvalget.

Skoleskak til læring og leg – for alle børn

Egedal Kommune satser målrettet på skoleskak som en vej til faglig og social trivsel i skolen, og indsatsen vokser løbende. Bl.a. blev 56 lærere og pædagoger fra alle Egedals 10 skoler sidste år uddannet til skoleskaklærere.
– Skak er et rigtig godt værktøj til at styrke eleverne både socialt og fagligt. De får udfordret deres strategiske og kreative tænkning og øvet vigtige kompetencer som tålmodighed, samarbejde og fordybelse – samtidig med at de har det rigtig sjovt sammen, forklarer centerchef for Skole og Dagtilbud, Lone Kvist.

Hun fortæller, at mange børn trives godt med spillets faste rammer og får trænet matematik på en sjov og anderledes måde. Samtidig får de matematisk mest talentfulde elever nogle gode faglige udfordringer, mens elever med autismespektrum-forstyrrelser oplever gode muligheder for at være med – og ofte også at være blandt de dygtigste i fællesskabet.

Hej til en hjerneforsker, en matematikekspert og en mesterskakspiller

Dansk Skoleskak, som står bag skakdagen, sendte live på skakdagen med fokus på mental sundhed. Her kunne eleverne bl.a. møde hjerneforsker Jon Wegener, matematikekspert Peter Mogensen og Danmarks stærkeste kvindelige skakspiller, Ellen Fredericia Nilssen, som kommenterede partier i den nationale online turnering.

1.470 elever fra hhv. Ganløse Skole, Maglehøj, Balsmosen, Boesager, Lærkeskolen og Stengårdsskolen var med til skakdagen – analogt eller online.
Dagen arrangeres hvert år af Dansk Skoleskak, der også har uddannet 56 lærere og pædagoger fra alle Egedals skoler til skoleskaklærere.

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…