Start: 12. juni 2024
16:00
Slut: 12. juni 2024
18:00

Begivenheds Mødested

Byvej 11, 3660 Stenløse

GPS: 55.768166473332, 12.19866415582

I mange år har Stenløse og Veksø Kirker givet Sigurd Barretts børnebibel i dåbsgave. Nu kommer Sigurd Barrett selv og fortæller historierne, når der inviteres til festligt Dåbsjubilæum onsdag den 12. juni 2024 på Assistents Kirkegården i Stenløse.

Normalt er det sognepræst Stine-Helene Riedel, der fortæller bibelhistorier “Mest for Børn” i Stenløse og Veksø Kirker, men når der inviteres til Dåbsjubilæum på Assistents Kirkegården i Stenløse onsdag den 12. juni 2024 kl. 16, kommer Sigurd Barrett forbi og synger og fortæller fra Biblen, i et gudstjeneste setup, hvor også kirkens spirekor synger med. Dagen byder også på hoppeborg og grillede pølser i de grønne omgivelser.

“Dåben er noget særligt. Det er her tro og tradition går hånd i hånd, og dåben giver os mennesker et ståsted og et orienteringspunkt i vores liv. Vi vil gerne sætte fokus på dåben og synliggøre den i vores sogne, og det gør vi bl.a. med et dåbsjubilæum, lidt ud over det sædvanlige” fortæller Stine-Helene.

Stenløse og Veksø Kirker har inviteret alle døbte fra årgangene 2017-2019 i de to sogne og slår denne eftermiddag portene op til en af byens gemte oaser.

Kl. 16.00 vil der være hoppeborg til krudtugler og spændte børn.
Kl. 16.30 Gudstjeneste for børn og barnlige sjæle med Sigurd Barrett og kirkens spirekor.
Kl. 17.30 stiller Menighedsrådet sig bag grillen og serverer pølser med brød.

Assistens Kirkegården ligger “lidt hemmeligt” placeret på Byvej 11 ¾ i Stenløse, kig efter ballonerne.

Arrangementet er gratis – men der er begrænset antal pladser.

Vil du også med, så foregår tilmelding via Stenløse Kirkes hjemmeside.
Direkte link til tilmelding: https://landing.churchdesk.com/da/e/25921234/daabsjubilaeum-i-stenlose-kirke

Balloons 4364266 1920

Priser & Billetter
Gratis
kr0,00