Start: 15. juni 2024
10:40
Slut: 15. juni 2024
14:00

Begivenheds Mødested

Egedal Centret, 3660 Stenløse

GPS: 55.7683084, 12.1926463

Lørdag den 15.  juni danner Egedal Centret rammen for Egedal Musikfestival, som er den 11. i rækken og vidner om et stærkt samarbejde mellem Egedal Musik- og Kulturskole og det lokale center.

Dagen byder på fællessang, koncerter og aktiviteter og mulighed for at møde både elever og medarbejdere fra Musik- og kulturskolen.

Egedal Musikfestival

Arkivfoto. Egedal Musikfestival

Oplev og mød Musik- og Kulturskolens elever og lærere

Festivalen finder sted fra kl. 10.40-14.00 i Egedal Centret.

Igen i år startes festivalen med et stort Fællessangskor bestående af alle interesserede sangglade børn og voksne fra Egedal – alle er velkomne!

Jakob Høgsbro vil dirigere Fællessangskoret på Centertorvet v. Kvickly kl. 10.40-11.00. Jakob vil dirigere en velkendt fællessang og instruere i flerstemmig korsang og spil på stedet på en måde, hvor alle kan være med.

Jakob er en anerkendt dirigent, musiker og komponist, som Egedal Musik- og Kulturskole har et mangeårigt samarbejde med. Jakob spænder vidt som instruktør og komponist, hvor han bl.a. dirigerer Tritonuskoret, afholder store fælleskoncerter i skoler samt teambuilding for virksomheder.

Musikalsk præsenterer Musik- og Kulturskolen en bred vifte indslag både klassisk musik, sangskrivning, jazz og pop/rock på de to musikscener. Der vil også være rig mulig for at møde og tage en snak med skolens lærere, ledelse og administration i løbet af dagen i Kulturteltet.

Musikken kan opleves med optræden fra tre scener: Søløveteltet (Søløvetorvet), Centertorvteltet (på torvet ved Kvickly), Kulturteltet (Søstertorvet v. pølsevognen).

Egedal Musik- og Kulturskole og Egedal Centret har igennem en årrække opbygget et frugtbart samarbejde. Der er megen synergi i dette samarbejde – som løfter kulturen lokalt. Egedal Centret arbejder mere og mere med koncerter og events for at give de handlende spændende oplevelser, der er lokalt forankrede, når man besøger Egedal Centret.

Centerkonsulent Sten Jensen fortæller:” Vi er meget lokalt orienterede og fokuserer på helhedsoplevelser fra – og i nærområdet. Det er blevet en tradition at afholde Egedal Musikfestival, som markerer, at nu er det sommer!

Egedal Centret satser derudover generelt på lokale kræfter, både forretningsmæssigt og kulturelt. Derfor er det naturligt at præsentere nogle af skolens dygtige orkestre i løbet af året til f.eks. cafekoncerter og juletræstænding, ”Musik i Butik” og ”På Egne Ben” og at indgå i dette samarbejde omkring festivalen”.

Mikkel Benn siger:” Ligesom festivalen er en markering af at sommeren er kommet, er festivalen blevet en markering af afslutningen på vores sæson i skolen, – så festivalen er blevet en del af vores fælles kultur. For Musik- og Kulturskolen betyder placeringen i centret en god og tryg ramme for elever og ansatte. Det er et oplagt sted at møde og være synlige for Egedals borgere midt i hverdagslivet, og et sted hvor gæsterne bliver mødt at liv og musik. Egedal Centeret er derfor en højt værdsat samarbejdspartner”.

Egedal Musikfestival er en årlig tilbagevendende begivenhed, der første gang blev afholdt i 2012. Arrangementet er både et koncert-event og en god afslutning på sæsonen for skolens elever og lærere.

Kom og nyd musik og kunst, få en snak med elever og medarbejdere fra Musik- og Kulturskolen og gør dine indkøb til weekenden i centrets mange butikker.

Vil du vide mere om Egedal Musik- og Kulturskole kan du læse mere på hjemmesiden: https://www.egedalmusikogkulturskole.dk/

1848494173-img_0827

Priser & Billetter
Gratis
kr0,00