Aktiv i corona-tiden: 6.a fra Ganløse Skole gik til Rom!

Aktiv i corona-tiden: 6.a fra Ganløse Skole gik til Rom!

6.a fra Ganløse Skole gik til Rom! Naturligvis ikke i bogstavelig forstand. Det må man jo ikke i disse coronatider!! Men det var netop coronaen, der fik benene på eleverne i 6.a. til at gå som trommestikker i en hel uge. Baggrunden var en gå-konkurrence igangsat af klassens forældreråd.

Forældrerådet i 6.a. har gennem nedlukningsperioderne prøvet at holde forskellige sociale arrangementer for klassen,  for at opretholde det sociale miljø i klassen. Men det er ikke nemt at blive ved med at finde på nye tiltag –  og slet ikke arrangementer, der ikke foregår foran skærmen.

Væk fra skærmen og ud i det blå

Under et møde fik klasserådet ideen, der blev en overraskede stor succes., og som i den grad fik eleverne op af stolene og ud på veje, fortove og stier i Ganløse og omegn.

Konkurrencen gik kort sagt ud på, at klassen tilsammen skulle gå 1.250.000 skridt (svarende til 10.000 skridt per elev per dag) fra mandag morgen i uge 4 til fredag eftermiddag i samme uge. Lykkedes det at nå op på det antal skiridt, lovede klassens matematiklærer at give dem en fritime, hvor de kunne hygge sig sammen. Klassen blev delt op i hold af 5 elever. Det vindende hold ville desuden få en meget stor vaffelis hos Peter Beier Chokolade i Egedal Centret. Den elev, der på en uge havde gået flest skridt fik samtidig en kasse med iskugler med hjem.

Klassens hold skulle hver især navngive deres hold – og det blev til meget opfindesomme holdnavne som Walkietalkie, GO4IT, Enhjørninge-prutterne, Why are you running og Hikerne.

Elev gik knap 46 km på en skoledag

Forældrerådet og matematiklæreren var meget spændte på, om det var en konkurrence, som 6.A. ville tage til sig – men deres tvivl blev i den grad gjort til skamme: De unge mennesker gik og gik og gik …. Næsten samtlige pauser i løbet af en undervisningsdag blev brugt på at gå. I løbet af ugen blev der slået forskellige personlige rekorder.

Hver aften inden eleverne gik i seng, skulle de sende deres gåede skridt for dagen ind i en facebookgruppe. Her kunne alle følge med, og da det blev fredag eftermiddag kl. 15 var det tydeligt, at Enhjørninge-prutterne var rendt med holdsejren med ikke færre end 524.939 skridt, som de tilsammen havde tilbagelagt i løbet af ugen.

Den elev, der havde gået allerflest skridt var Christian, som alene havde gået 184.112 skridt. Hans bedste dag var torsdag, hvor han gik 70.063 skridt, hvilket svarer til lidt over 46 km!!!

Total set havde 6.A. gået 1.931.829 skridt – en distance, der med deres skridtlængde svarer til en gåtur til Rom!

Succesen fortsætter …

Successen med gå-konkurrencen i 6.a er nu blevet bredt ud til resten af lærerne på Ganløse Skole og flere klasser er allerede ude og gå på gader og stræder. Men det stopper ikke der! Planen er, at 6.A. nu tilmelder et hold til Stafet for Livet – Egedal, som løber af stablen den 12.+13. juni.

Igen i år bliver det en begivenhed, hvor man ikke mødes ved Smørum Kulturhus, men i stedet går eller løber rundt, der hvor man bor. Klassen vil ud over deres tilmeldelsesgebyr, som går til Kræftens Bekæmpelse, prøve at få forældre, bedsteforældre, virksomheder mm. til at give et beløb per gået km for på den måde at samle endnu mere ind i  den gode sags tjeneste. Og går man sammen i mindre grupper, så er der også en personlig social gevinst ved at deltage.

Opfordringen til resten af Egedal lyder:
Giv stafetten videre og tag dine nærmeste med ud og gå den 12.-13. juni. Man kan tilmelde sig på stafetforlivet.dk/egedal.

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…