Arkæologer leder efter brikker til puslespil om stenalderens gravskikke

Arkæologer leder efter brikker til puslespil om stenalderens gravskikke

På en mark mellem Kildedal station og Knardrup er ROMUs arkæologer klar til at hakke spaden i jorden. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet.

Over jorden er det bare en mark, der snart skal byudvikles. Men under jorden gemmer der sig forhåbentligt spor efter de mennesker, der for 2.500 år siden levede, døde og blev begravet her.

Marken ligger i Egedal Kommune, og planen er, at området – Kildedal Nord – om nogle år skal være en levende bydel. Først skal marken altså bare lige efterses af arkæologer fra ROMU, så man sikrer sig, at man ikke beskadiger væsentlige fortidsminder.

Sandsynlighed for, at jorden gemmer på noget spændende.
”Tidligere har der været registreret gravhøje på den mark. Dem ved vi ikke så meget om. De er undersøgt i slutningen af 1800-tallet, og der er ikke registreret ret meget. Men de giver anledning til at tro, at der kan være mere,” siger Emil Winther Struve, der er museumsinspektør og arkæolog hos ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

Nye kulturelle strømninger
I området omkring marken er der tidligere udgravet bopladser fra bronze- og jernalderen, samt et gravanlæg, som vi vender tilbage til. De tidligere fund giver håb om, at jorden gemmer på mere. For området omkring ådalen har været et oplagt sted at bosætte sig i oldtiden.

”Ådalen har selvfølgelig været en naturlig grænse, men den har også været en kontaktflade, en transportkorridor, en hovedfærdselsåre. Det gør det til et godt sted at bo – og et oplagt sted at blive introduceret til nye ideer,” fortæller Emil Winther Struve.

Og det er netop spor efter nye ideer, arkæologen er særligt interesseret i her. Da der for godt 30 år siden blev anlagt en omfartsvej på nabomarken, fandt arkæologerne et gravanlæg fra stenalderen. Det blev fundet nær Knardrup og viste sig at være et temmelig specielt fund. For graven, der er fra ca. år 2.500 før hvor tidsregning, er fra en verden i forandring.

Både på europæisk plan og i store dele af Danmark skete der på det tidspunkt store, kulturelle skift. Blandt andet i måden, hvorpå man begravede sine døde. Fra de store stenanlæg – stendysserne og jættestuerne – overgik vi til en gravkultur med enkeltgrave, der ikke blev genbrugt. I graven lagde man gaver, der skulle vise den dødes status i samfundet.

”Tidligere blev der flyttet rundt på ting i gravkammeret, og man kunne ikke udrede det enkelte menneske og dets prestige. Men med de nye gravmetoder begynder individet at træde frem,” fortæller Emil Winther Struve.
Interessant skift i genstandsmaterialet

Graven ved Knardrup er et af de tidligste eksempler på den nye gravskik på Sjælland. Skiftet fra den gamle verden til den nye skete over en lang periode på Sjælland, og enkeltgravene var på det tidspunkt faktisk sjældne, forklarer Emil Winther Struve.

”Men Knardrup-graven er netop sådan en undtagelse. Der er godt nok to mennesker i graven, men de er lagt i en stenkiste med gravgaver, som kan udtrykke deres status. Derfor er den et meget sjældent eksempel på, at der er nogle få mennesker på Sjælland, der har taget de nye ideer til sig.”

Om det er tilflyttere – for eksempel fra Jylland, hvor gravskikkene var hurtigere til at slå igennem – eller om det er lokalbefolkningen, der har taget ideer udefra til sig, kan man ikke sige noget om. Men uanset hvad vidner fundet om forandring.

”Når man beskæftiger sig med den her periode af stenalderen, er det utrolig spændende at kigge på de her store skift i genstandsmaterialet. Er det et udtryk for en reel indvandring til stedet eller for nye ideer, der begynder at sprede sig blandt de lokale?”

I første omgang skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra ROMU lave en forundersøgelse af jorden. Hvis de påviser, at der er fortidsminder, indstilles området til en egentlig arkæologisk udgravning. Og så kan arkæologerne begynde at drømme om at samle puslespilsbrikkerne.

”Hvis vi finder noget ved Kildedal Nord, kan vi tilføje den viden til Knardrup-graven og blive klogere på de gravlagte. De har været optaget af nogle af de nye ideer, der knytter sig til kulturelle ændringer. Kan vi finde flere grave og bopladsspor, kan vi også gå længere ned i detaljen med, hvilken slags mennesker, der levede her. Vi kan få nye perspektiver på Knardrup-graven og få sat den i relation til, hvad der skete i området,” slutter Emil Winther Struve.

Nyt fra kalenderguiden

Nyt fra Turguiden

Nyt fra Virksomhedsguiden

Nyt fra Madguiden

Nyt fra Shoppingguiden

Nyt fra Fritidsguiden