Søg
Home Begivenheder Digitalt borgermøde: Hvad skal der ske på Toftehøjskolegrunden?

Digitalt borgermøde: Hvad skal der ske på Toftehøjskolegrunden?

Bæredygtigt byggeri med fællesskaber på tværs af generationerne. Toftehøjskolegrunden skal udvikles og tirsdag den 29. september kl. 19-20.30 inviterer udviklingsselskabet til digitalt borgermøde, hvor du kan høre mere om deres spændende planer.

Til mødet kan du møde arkitekterne og udviklerne, og du kan stille spørgsmål til rådgiverteamet og kommunen. Borgmester Karsten Søndergaard og Planudvalgsformand Ib Sørensen deltager også i mødet. På mødet fortælles om ideerne for området – først senere skal ideerne omsættes til lokalplaner for grunden.

Efter mødet vil der også blive udsendt et spørgeskema, der giver dig og andre borgere mulighed for at komme med indspark til, hvad der er vigtigt at have med i overvejelserne, før de første streger bliver tegnet.

Mødet afholdes digitalt pga. Corona. Du deltager ved at booke en gratis billet her

Mere borgerinddragelse på vej
Udviklingsplanen for Toftehøjskolegrunden skal sætte de overordnede rammer for den fremtidig benyttelse af området og danner grundlaget for det videre lokalplanarbejde. Udviklingsplanen udarbejdes med respekt for og i samarbejde med de omkringliggende områder og borgerne. Udviklingsteamets opgave er således, at skabe en fremsynet og realiserbar udviklingsplan, der viser, hvordan de overordnede rammer og vision for området kan indfries. Udviklingsplanen består af fire dele: En strategi, en fysisk plan, en økonomisk plan og en tids- og etapeplan.

Borgerne har mulighed for at påvirke arbejdet med udviklingsplanen og lokalplanen igennem hele processen, og der vil bl.a. blive afholdt flere borgermøder.

Dato

29. sep 2020
Expired!

Tidspunkt

19:00 - 20:30

Mere information

Link til billetbestilling
Kategorier

Arrangør

Egedal Kommune
Hjemmeside
http://egedalkommune.dk
Link til billetbestilling