Familie- og motionsorientering med Kildeholm Orienteringsklub

Nu er Kildeholm Orienterings Klub klar igen til Familie- og Motionsorientering. En anderledes tur i skoven for dig og din familie.

Er I klar til endnu en sæson i skov og eng, med høj sol, vilde dyr og skønne naturoplevelser? Vi starter året med en omgang Familie- og Motionsorientering, hvor alle kan være med.

Der er korte og lette baner for børn og nybegyndere, og også et par udfordringer til de mere erfarne. Tider, priser, og principper er de samme som tidligere, dvs. det foregår søndage, der er start i tidsrummet 10:00 – 11:00, man skal være tilbage senest kl. 13:00, og det koster 40 kr. per hold/familie.

Der er ture på mellem 2 og 5 km. Det er lette ture, hvor alle kan være med. Vi giver gerne en introduktion til kortet, inden I bevæger jer ud i skoven. Der vil også være et udvalg af lidt sværere ture, hvis man er frisk på det. Der vil være mulighed for at prøve elektronisk tidstagning (for sjov).

Dato og sted:

13. januar: Sperrestrup Skov v/ Ølstykke
20. januar: Gulddysse Skov v/ Gundsømagle
27. januar: Grønlien v/ Frederikssund
3. februar: Sperrestrup Skov v/ Ølstykke
10. februar: Gulddysse Skov v/ Gundsømagle
17. februar: Grønlien v/ Frederikssund

Mødesteder:

Sperrestrup Skov: Naturbørnehaven Tungegården, Tungegårdsvej 3, Ølstykke
Gulddysse Skov: Gulddysse Kulturgård, Gulddyssevej 70, Gundsømagle
Grønlien: Grønlien Grusgrav, Ågade 56, Frederikssund

Dato

13. jan 2019

Tidspunkt

10:00 - 13:00

Pris

40 kr. pr. hold/familie

Arrangør

Kildeholm Orienterings Klub
Hjemmeside
http://www.kildeholm-ok.dk
Bestil billetter
QR Code