Kend dine klassikere: Jane Austen

Nu kan du komme med til et spændende foredrag på Smørum Bibliotek om Jane Austen ved Lise Lotte Frederiksen, cand. mag. I dansk, engelsk og teatervidenskab. 

Foredraget finder sted torsdag den 12. september kl. 19 på Smørum Bibliotek.

Jane Austens forfatterskab er et af de mest elskede og læste, og hendes liv og bøger er filmatiserede i utallige versioner. Blandt de mest berømte romaner kan man nævne klassikerne Stolthed og fordom og Fornuft og følelse, men generelt gælder det, at Jane Austens univers bliver ved med at fascinere og underholde nye læsere.

Hvad det er, der gør forfatterskabet så levedygtigt, får vi en introduktion til af Lise Lotte Frederiksen, der vil fortælle om Jane Austens verden og om hendes vigtigste romaner og deres kvindelige hovedpersoner. Vi skal se på kærlighed og klasse, penge og levevilkår og ikke mindst Jane Austens forrygende humor. Det bliver både underholdende og tankevækkende, og udover den åndelige føde byder vi i forfatterskabets ånd også på en kop te og en scone, så kom og tilbring en aften i godt selskab i 1800-tallets England.

Entré 50 kr. + gebyr

Køb billet på mandag den 19. august kl. 13.00 på Egedal Bibliotekernes hjemmeside:
https://egedalbibliotekerne.dk/arrangementer/voksne/kend-dine-klassikere-jane-austen

Dato

12. sep 2019

Tidspunkt

19:00 - 21:00

Mere information

Billetbestilling

Sted

Smørum
Billetbestilling
QR Code