Home Begivenheder Aflyst – Livekoncert og litteraturoplæsning i Ganløse Kirke

Aflyst – Livekoncert og litteraturoplæsning i Ganløse Kirke

Ganløse Musikforening (GAMF) og Ganløse Bylaug præsenterer: Lyset og livet…

Vinteren er gået på hæld, og foråret titter atter frem – lyset kommer tilbage. Det hylder vi med en livekoncert kombineret med oplæsning af litteratur i Ganløse Kirke – Torsdag den 19. marts fra kl. 19.30 til 21.00

Det er alle lokale Ganløse-borgere, der står bag arrangementet: Live-musikken leveres af Thorben Mikkelsen (piano), Claus Bache (bas) og Susanne Overgaard (vokal).

Repertoiret vil bl.a. bestå af sange af Leonard Cohen, David Bowie men også af enkelte jazzballader.

Litteraturen oplæses af Anne Hjælmsø, og den vil bestå af egne tekster, der på forskellig vis vinkler temaet: Lys og liv.

Thorben Mikkelsen, tidligere indehaver af tøjbutikkerne Thorben & Charlotte. Virkelig rutineret musiker, som har spillet mange forskellige musikgenrer og til mange forskellige events, har tidligere turneret i Norge, Sverige og Danmark i bands. Thorben spiller i flere orkestre nu – primært jazz.

Claus Bache, arbejder som coach, vejleder og underviser. Claus har baggrund i musik- videnskaben, har også undervist på universitet i musik, haft eget musikforlag. Han spiller selv alt lige fra rock til jazz og pop. Medstifter af Ganløse Musikforening (GAMF).

Susanne Overgaard, arbejder som sagsbehandler til daglig, har igennem mange år optrådt i forskellige sammenhænge/genrer lige fra pop, rock til jazz, kabaretshows og børneunderholdning. Har en ny CD på trapperne med egne sange (jazz). Medstifter af Ganløse Musikforening (GAMF).

Anne Hjælmsø har boet størstedelen af sit liv i Ganløse. Hun er magister i nordisk litteratur og forfatter til romaner, noveller, digte samt bidrag i mange antologier. Hun sidder i styrelsen for De Skønlitterære Forfattere i Dansk Forfatterforening og er i bestyrelsen for Ganløse Bylag, er formand for Bibliotekets venner.

I pausen inviteres der på et glas vin eller sodavand. Fri entre.

Lad os holde kulturen levende i Ganløse Lad os mødes en stund i nærværet med hinanden.

Dato

19. mar 2020
Expired!

Tidspunkt

19:30 - 21:00

Mærker

Arrangementet er aflyst

Sted

Ganløse

Arrangør

Ganløse Musikforening - GAMF
Hjemmeside
https://www.facebook.com/groups/509837169807455/