
Egedal Kommune inviterer erhvervslivet til midsommerkur
Grundet Corona blev Nytårskuren til Midsommerkur, som Egedal Kommune ny glæder sig til at indbyde kommunens virksomheder til. Fredag den 10. juni kl. 7 bydes der indenfor i rådhussalen. Som altid er der lagt op til en festlig morgen med fejring af årets gazeller, kåring af erhvervsprisen, aktuelle oplæg og netværk. Alle virksomheder i Egedal indbydes til Egedal Kommunes Midsommerfest. En morgen hvor virksomhederne og erhvervslivet fejres. På dagen vil være inspirationsoplæg fra Jan Algreen, adm. dir., SØRIS A/S og Anne Højer Simonsen, der er vicedirektør i Dansk Industri DI. Endvidere hyldes Egedals Gazeller fra 2021 og Egedals Erhvervspris 2022 vil blive kåret. Der er selvfølgelig morgenmad og afsat god tid til at netværke. Dato: Fredag den 10. juni 2022, kl. 07.00 – 09.00 Sted: Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke Tilmelding: senest mandag den 6. juni 2022 på erhverv@egekom.dk Program: Kl. 07:00 Velkomst og Midsommertale v/ Borgmester Vicky Holst Rasmussen og formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalgets Charlotte Haagendrup Kl. 07:15 Sådan kan du bidrage til indfrielse af Danmarks grønne ambitioner v/Anne Højer Simonsen, vicedirektør med ansvar for klima, Dansk Industri Med klimaloven er opgaven at sikre, at Danmarks grønne ambitioner går hånd i hånd med vækst […]

En sommer fuld af sjov i Egedal
Egedal Kommune har i samarbejde med foreningslivet, den private danseskole og flere andre aktører planlagt et hav af spændende aktiviteter for børnene i sommerferien. Arkæolog for en dag – Arkæologisk Værksted – Basketball – Brætspil – Hiphop-, MGP & Tiktok-dans – Science Show – Musikfestival – Fodtennis – Dykning – Gymnastikskole – Havkajak – Livredning – forskellige kreaværksteder – Karate og meget mere. Det bliver ikke en kedelig sommer! På Egedal Kommunes hjemmeside kan du få overblik over alle aktiviteterne og med link til tilmelding. Der åbnes for tilmelding den 1. juni kl. 7 – og det gælder om at være rap på tasterne. Flere hold plejer at være hurtigt overtegnet. Find sommerens aktiviteter for børn her: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-idraet-og-fritid/kulturelle-aktiviteter/sommerferiesjov-2022/oversigt-over-sommerferiesjov-2022

Sundhedsplejen inviterer forældre til foredrag: “De perfekte forældre – Hvor svært kan det være?”
Sundhedsplejen inviterer forældre til foredrag på Egedal Rådhus. “De perfekte forældre – Hvor svært kan det være?” afholdes den 25. maj 2022 kl. 10-11.30. At blive forældre er en fantastisk men samtidig også krævende livsovergang. Vores tids idealer om forældreskabet som vi bl.a. bliver bombarderet med fra de sociale medier er en vigtig parameter når vi skal forstå udviklingen og reflektere over perfekthedskulturen. Alt bliver sammenlignet, målt, vejet og vurderet. Der er mange spørgsmål som kan melde sig: Hvorfor har vi valgt at få børn og blive forældre? Hvilke følelser opstår når vi bliver forældre? Er der plads til at lave fejl eller skal alt være perfekt og under konstant kontrol? Og det vigtigste spørgsmål: Hvad er det egentlig vores børn har brug for? Tid og sted: Den 25. maj 2022, kl. 10 til 11.30 i mødelokale 1. sal 1.2 Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Ledøje-Smørum Musikforening indbyder til koncert den 22. maj i Konfirmandhuset i Smørum
Ledøje-Smørum Musikforening indbyder til koncert søndag d. 22. maj kl. 15:00 i Konfirmandhuset, Flodvej 73E, Smørum. Bemærk: Koncerten afholdes ikke som ellers i Smørum Kulturhus. Ved koncerten medvirker Lea Quortrup, sopran, Marie Louise Lind, cello, Ulrik Ravn Jensen, horn, og Troels Roland, klaver. På programmet er en cellosonate af Beethoven, sange af Britten, stykker for cello og klaver af Schumann, samt Schuberts Auf dem Strom. Schuberts værk blev straks ved uropførelsen i 1828 blev meget populært og har været det siden. Ved koncerten hører vi den originale komposition med klaver og horn til ledsagelse af sangeren. LEA QUORTRUP er uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium hvorfra hun dimitterede i 2015. Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2014 som Zerlina i Mozarts Don Giovanni. Hun har siden bl.a. spillet rollen som Amor i Glucks opera Orfeus og Eurydike. Hun har været solist med Underholdningsorkestret i Mozarts Requiem og har ligeledes været solist og sunget både lied- og oratoriekoncerter i hele Danmark, bl.a. solistpartier i Händels Messias, Bachs Juleoratorium, H-mol messen og Johannespassionen. ULRIK RAVN JENSEN er uddannet fra Norges musikkhøgskole. Siden studietiden har han spillet i flere norske orkestre, blandt andet som solohornist i Kristiansand Symfoniorkester og Stavanger Symfoniorkester, inden han i 2019 […]

Borgmester byder nytilflyttere velkommen
Malebog, frø-blanding og billetter til kulturoplevelser er at finde i Egedal Kommunes velkomstpakke til nye borgere. Og nu bliver man også inviteret til velkomstmøde i Byrådssalen med borgmesteren selv og alle de andre nytilflyttere, og deres familier. Et nyt tilbud om at komme med til “Velkomstmøde” skal give tilflyttere et godt grundlag for at knytte sig til deres lokalområde og en mulighed for at blive en del af fællesskabet på tværs af kommunens i alt 17 bysamfund. Velkomstbrev, Velkomstmøde og Velkomstpakke En gang om måneden sender Egedal Kommune et velkomstbrev fra borgmesteren ud til de borgere, der er flyttet til kommunen i løbet af måneden. Brevet lander i borgernes e-Boks og byder som noget nyt hele familien ind til et fælles “Velkomstmøde” i Byrådssalen på rådhuset med borgmesteren selv – når det passer ind i borgerens hverdag. Brevet opfordrer til at komme og være med til velkomsten sammen med de andre nye, og høre om de mange gratis oplevelser og muligheder der i Egedal Kommune. De nye borgere får også en lille velkomstpakke, som symbol på en god tilknytning til sit nye lokalområde. Pakken indeholder lige nu en særlig Egedal-frøblanding, en malebog over lokale attraktioner, fribilletter til svømning, og forskellige […]

Stenløse Menighedsråd inviterer interesserede til informationsmøde
Stenløse Menighedsråd inviterer alle interesserede borgere med til informationsmøde på tirsdag den 10. maj kl. 19 i Stenløse Sognegård. Her vil dels blive fortalt om rådets aktuelle økonomi og planer. Desuden kan du høre om muligheden for at deltage i det kommende valg af nye menighedsrådsmedlemmer, der vil foregå til september i år. “Mødet på tirsdag aften er tænkt som en forhånds introduktion til valget, og er generelt et møde hvor der gives en række informationer, men hvor vi høj grad også gerne vil i dialog med borgerne om deres ønsker og forventninger til menighedsrådets arbejde for kirken i sognet” udtaler formand Flemming Enghave. “Vi ved allerede nu, at der er behov for nye kræfter i Stenløse Menighedsråd, da vi skal udvide med en person fra de nuværende 10 til fremover 11 personer, og på denne aften vil der være god mulighed for at få spurgt ind til hvad arbejdet egentligt består i”. Kom og få en snak om dine ideer eller ønsker, som fremover måske kan blive en del af det tilbud, der lokalt arbejdes med i Stenløse. Der vil traditionen tro også blive budt på kaffe og lidt dertil. Mødet forventes at slutte omkring kl. 20.30, så alle kan […]

Jul i juni! Ildsjælen Gitte står bag endnu et marked i Egedal Centret
Ildsjælen Gitte Kastberg fra Stenløse har meldt sig på banen igen! Ved juletid stablede hun et hyggeligt og velbesøgt julemarked på benene i Egedal Centret. Her blev solgt hjemmelavede ting fra boder i telte ved torvene i centret. Nu har Gitte meldt sig på banen igen med et “sommerjulemarked” den 25. juni 2022 kl. 10-15 i Egedal Centret. Her vil være boder med hjemmelavede ting fra tre telte i centret, og salg af kaffe, the og kage og selveste julemanden har også meldt sin ankomst! Gitte er en flittig markedsgænger. Hun har travlt hjemme med at sy fine sager, som hun sælger på markeder – og særligt julemarkeder har hun en forkærlighed for. Med “Jul i juni” tager hun forskud på den søde juletid. Her vil både kunne købes hjemmelavet julepynt, men også andre hjemmelavede sager vil være at finde i boderne. Book en stand Allerede har en del standholdere meldt sig på banen, men der er plads til flere. Vil du have en stand og sælge dine hjemmelavede sager, så kan du kontakte Gitte Kastberg på sms 31 50 42 18. (En bod koster 100 kr.)

Spejdere donerer penge til Læger Uden Grænser
Spejdergruppen DDS Stenlænderne i Stenløse og Hjemmespejd.dk donerer 18.000 kr til Læger Uden Grænser. Hjemmespejd.dk opstod under første corona-lock-down og samlede med det første Hjemmespejdmæke 17.000 kr. sammen i april 2020 til Læger Uden Grænser. Denne gang har STØT UKRAINE spejdermærket samlet 18.000 kr sammen til Læger Uden Grænser. Der er enten blevet løst opgaver om Ukraine/flygtninge eller lagt op til 25 timers arbejde i at hjælpe/fundraise på tværs af hele Danmark og Færøerne. Ialt har ca. 1000 spejdere deltaget og bidraget. Kreativiteten har været stor. Der er blevet lavet uniformssærpræg (klemmer og tørklæderinge), forskellige kreative ting er blevet solgt til fordel for forskellige hjælpeorganisationer og der er afholdt små loppemarkeder rundt omkring i spejdernes forhaver. DDS Stenlænderne og hjemmespejd.dk er taknemmelige og ydmyge over hvad spejderne kan, når de står sammen og sender deres allerbedste ønsker og håb til den Ukrainske befolkning.

Borgernes idéer bliver til virkelighed
Som noget helt nyt skal Egedals borgere for første gang føre deres egne kommunale projekter ud i livet. Ideerne finansieres af borgerbudgettet. Der er i første omgang bevilget penge til i alt 9 ideer fra borgere som havde søgt penge i borgerbudgettet. Temaet der går igen i forslagene er kultur og fritid. Politikerne vil gerne give området et boost. Kun meget få kommuner har et borgerbudget, deres erfaringer viser, at borgerbudgetterne har medvirket til at styrke demokrati og lokalt engagement og ejerskab. Nu er turen kommet til Egedal Kommune. Her har vedtagelsen af borgerbudgetter kastet 26 gode ideer fra borgere af sig. I alt 500.000 kroner har borgerne kunnen søge om andel i, for at leve deres lokale idedrøm ud. De indkomne Idéer spænder prismæssigt fra 10.000 kr. op til 0,5 mio. kr. Tilsammen er der søgt om 2.729.244 kr. Forslagene byrådet har vedtaget, og som kan ses nederst i artiklen, har en samlet udgift på 500.000 kroner. Alle de vedtagne forslag får hvad de søgte om, undtagen det dyreste, der handler om et sted at mødes i Søsum. Her regnede man lidt baglæns og i stedet for de ansøgte cirka 153.000 kroner, gives beløbet op til 500.000 kroner modregnet […]

Majfest på Møllen med både veteranbiler, jazz og klovneri
Årets første mølledag på Skenkelsø Mølle Museum fejres med en majfest lørdag d. 7. maj kl. 10 – 14. Oplev flotte veteranbiler og motorcykler fra Ølstykke Veteranbil og MC klub, hvor medlemmerne vil vise deres køretøjer frem og fortælle historier om mekanik og kubik. StarDust Swingband byder på sprøde jazztoner, når de holder koncert kl. 12 i museets formidlingshytte i møllehaven. For børn og barnligt anlagte er der dobbelt op på klovneri, når både Ballon-Mike og Clara Klovn lægger vejen forbi – hvor der vil bliver produceret ballondyr, lagt ansigtsmaling og generel spas og sjov. På gårdspladsen vil der bliver serveret vafler tilberedt efter historisk opskrift, der var en lækkerbisken, der kendes langt tilbage i tiden. Årets særudstilling på museet: ’Fotografiets historie’. Hele 1. salen er omdannet til en flot og spændende udstilling, hvor man kan gå på opdagelse i foto og kameraer. Preben og Rasmus Christensen har stået for den seværdige opsætning af flotte motiver, og man kan også møde dem på dagen og få en særomvisningen i udstillingen. Møllen står klar til at male mel til den nye sæson, i løbet af vintersæsonen har møllelavet passet møllen, så den kan fremstår flot til sæsonstarten – og vi glæder […]

Energibesparelser og bedre indeklima: Stenløses grønne hal er blevet “grøn”
Egedal Kommune har det seneste år energirenoveret Stenløsehallens Hal 2. Hallen kaldes ”den grønne hal” på grund af det grønne sportsgulv, men nu har navnet fået dobbelt betydning, da navnet også henviser til et nyt grønt energioptimeret ventilationsanlæg. Nu genanvendes varmen fra hallens luft, og brugerne får frisk luft og varmekomfort. Der forventes en besparelse på forbrug af strøm og varme på cirka 75 procent på ventilationsdriften. Der er behagelig frisk luft i den grønne hal fra et nyt ventilationssystem, hvor varmen genbruges. Inden luften sendes ud af bygningen, føres den igennem et varmegenvindingsanlæg, hvor varmen overføres til den nye friske luft, som skal ind i idrætshallen. Brugerne af hallen får frisk tempereret luft, og samtidig spares strøm og varme. – Vi arbejder hver dag for at gøre forholdene bedre for brugerne, så skoleelever og foreningernes sportsudøvere har gode rum og et godt indeklima at dyrke deres sport i. Vi har netop ibrugtaget det nye ventilationssystem, og jeg kan allerede mærke den friske luft i rummet. Der er ingen træk, og mindre støv, for støvfiltre tager støvet fra luften, siger Klaus Haubroe, anlægsleder i Hal 2 i Stenløsehallen, Egedal Kommune. Stenløsehallen fungerer fra klokken 8-16 som idrætshal for Lærkeskolen, og […]

Kom med til åben debat om Egedals handicap-politik
Egedal Kommune skal have ny handicappolitik – og den skabes i et bredt samarbejde mellem Egedal Kommune, Bedre Psykiatri, Handicaprådet, Seniorrådet og en repræsentant for forældrene på børneområdet. Nu inviteres alle, der er interesserede, påvirket af, eller måske bare nysgerrige, til at komme og byde ind med input og gode ideer til Egedals kommende handicappolitik. Mødet finder sted torsdag den 5. maj kl. 17 til 19 i Rådhussalen på Egedal Rådhus. Projektgruppen har udvalgt seks fokusområder, som de mener, at Egedal Kommune bør sætte fokus på: Familie og netværk Tilgængelighed Uddannelses- og arbejdsliv Frivillighed Børn og unge Mental og social sundhed. Mødet har følgende program: Velkomst ved Henriette Thirup-Bielefeldt, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mød Jacob Nossell som giver os en indflyvning til aftenen med indslaget ”Handicappolitik er for alle”. Jacob Nossell har beskæftiget sig med formidlingen af livet med handicap – både nationalt og internationalt siden 2005. Mange vil nok kende ham for sin film-debut i dokumentarfilmen Det Røde Kapel om Nordkorea. Markedsplads, hvor du kan høre mere og give input til politikkens fokusområder: Familie og netværk – Tilgængelighed – Uddannelses- og arbejdsliv – Frivillighed – Børn og unge – Mental og social sundhed. Du kan læse mere om Egedal Kommunes handicappolitik på […]

Fredag den 22. maj er det Earth Day – Jordens dag – en mærkedag for miljøet.
I dag er det Earth Day – Jordens dag – en mærkedag for miljøet! Der er mange måder at værne om miljøet på. De små ting i hverdagen kan også gøre en forskel! Bliv Klimatar og gør en forskel med dine madvalg En Klimatar vælger mad baseret på madens påvirkning af miljøet gennem fx CO2-udledning, vandforbrug og biodiversitet. Med enkle leveregler kan du hurtigt blive Klimatar. Start med at kigge på frokostmenuen og følg tre simple tips. Er der forskel på at vælge en Club Sandwich eller en Pita Falafel til frokost? Med klimamæssige øjne er svaret: ja. Det ene måltid udleder +2kg mere CO2 end den andet . Men hvilket måltid er det mest klimavenlige? Det vender vi tilbage til. Mad står for godt en fjerdedel af vores globale CO2-udledning , og hvis vi alle overvejer vores madvalg, kan vi nå vores fælles klimamål. Alle kan gøre en forskel. Og du behøver ikke at blive veganer eller vegetar, og undgå kød og animalske produkter for at bidrage. Du kan vælge at leve som Klimatar, og aktivt tage stilling til dine valg af måltider og madvarer, og dermed mindske dit klimaaftryk. Værktøjer til at vælge klimavenligt Den danske one-stop platform […]

Ny helhedsplan for “Landskabsbyen” er klar
Visionen for Egedal Kommunes kommende grønne bydel, Landskabsbyen, ligger nu klar. En enig dommerkomité valgte Tegnestuen Vandkunsten som vinder af arkitektkonkurrencen om en overordnet plan for den nye bydel. I den kommende tid skal der nu arbejdes videre med planen med input fra borgere og andre interesserede. Tre arkitektfirmaer var inviteret til at give deres bud på den nye bydel nord for Egedal Station, og det er planen at bruge delelementer fra alle de tre helhedsplaner. Vandkunstens plan bliver det bærende element i udviklingen, og der er lagt op til en mangfoldig bydel, der skyder op i tæt samspil med den omkringliggende natur. Borgmester i Egedal Kommune, Vicky Holst Rasmussen, glæder sig over udsigten til en bydel, der balancerer mellem et bymæssigt og landskabeligt udtryk: – Det har været en spændende konkurrence at være med til. Vi får med det vindende projekt mulighed for at realisere en bydel, der i boform og tæthed lægger sig mellem Stationsområdets tætte by og Egedals klassisk spredte parcelhuskvarter. Samtidig kan projektet realiseres i etaper over mange år, siger Vicky Holst Rasmussen. Klynger og grønne landskabskiler Udviklingen af de op mod 900 nye boliger i Landskabsbyen kommer til at ske i etaper, og de første boliger […]

Borgermøde om den fremtidige udvikling af Kildedal Nord
Kom med til borgermøde i Smørum Idrætscenter tirsdag den 26. april fra kl. 17.00-20.30, hvor du sammen med andre interesserede borgere og politikere kan være med til at drøfte den fremtidige udvikling af Kildedal Nord. Idékonkurrencen var første skridt frem imod udarbejdelsen af en helhedsplan for området. På Borgermødet drøftes den fremtidige udvikling af Kildedal Nord på baggrund af idekonkurrencen. Alle de indkomne forslag fra idekonkurrencen vil være udstillet i lokalet, som inspiration til drøftelserne, og Egedal Kommune har inviteret to af de fagdommere, der var tilknyttet dommerkomitéen til at hjælpe med at formidle forslagene. Der er forplejning med sandwich og drikkevarer undervejs. Af hensyn til planlægning af mødet og forplejning, bedes du tilmelde dig ved at booke en gratis billet her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/op2k6ykuhr. Du kan læse mere om Kildedal Nord på Egedal Kommunes hjemmeside: https://www.egedalkommune.dk/kildedalnord Foto: Fotohuset Click

Mødrehjælpen i Egedal mangler frivillige hænder:
Corona-nedlukningen har øget efterspørgslen på sociale aktiviteter for sårbare børnefamilier Nedlukningerne under pandemien ramte i særlig høj grad de udsatte og sårbare familier, der i forvejen har et lavt socialt aktivitetsniveau. Børnene savner fællesskaber, og forældrene har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Hos Mødrehjælpen i Egedal har man oplevet en stigning i efterspørgslen på aktiviteter. Stimuli-midler øger oplevelsesmulighederne, men mangel på frivillige gør det svært at afholde aktiviteterne. Under Covid-19 pandemien blev de fleste socialt afskåret fra en normal hverdag. Nedlukningen har været ekstra svær at håndtere for de sårbare familier, og kombineret med de stigende forbrugerpriser er det svært at finde mentale og økonomiske midler til aktiviteter, som de fleste tager for givet. En tur i Tivoli, svømmehallen, biografen eller blot en is eller et stykke pizza er langt fra alle forundt, og hos Mødrehjælpens lokalforening i Egedal har man siden genåbningen oplevet øget efterspørgsel på aktiviteter. Lokalforeningen er drevet af frivillige kræfter og arrangerer aktiviteter, der både styrker relationen i de enkelte familier, fællesskabet og samtidig giver børnefamilierne tilgang til en bred vifte af aktiviteter. ”Mangel på social aktivitet, og dermed mangel på fællesskaber, kan blive en ond spiral, som er svær at bryde. […]

Stenløse-Veksø Jagtforenings holder skydedage på flugtskydningsbanen i Veksø Mose
Stenløse-Veksø Jagtforening har i 2022 følgende skydedage på flugtskydningsbanen i Veksø Mose: Start mandag den 16. maj og følgende mandage til og med den 8. august 2022 fra kl. 17.30 til 21.00. Der skydes ikke 2.pinsedag den 6. juni, men i stedet tirsdag den 7. juni. Derudover skydes der søndage den 12/6, 10/7 og 14/8 fra kl. 09.00 til 14.00 På gensyn! Stenløse-Veksø Jagtforening www.svj.dk

Fuld fart på hos Fri BikeShop i Ølstykke
Kig forbi til El-cykeldag i FriBikeshop på Niels Olsens Vej i Ølstykke på lørdag d. 9. april kl. 9.30-14. Her kan du prøvekøre flere forskellige modeller, få kaffe og kage og blive meget klogere på el-cykler. Der var godt gang i cykelforretningen, da jeg kiggede forbi Fri BikeShop. Ikke nok med at butikken var velbesøgt af kunder, så har cykelfamilien haft travlt med flytning af Brønshøj-afdelingen til Ølstykke, og byggeriet af deres helt nye, store butik ved Egedal By er i fuld gang. Der har været rift om el-cyklerne i dag, smiler Susanne, da jeg møder hende i butikken. Det gode vejr og de høje benzinpriser er måske medvirkende årsag – og foråret er i forvejen højsæson for salg af cykler. Og butikken bugner af lækre cykler klar til en ny cykelsæson! Ny butik og fart over feltet Susanne og familien glæder sig over at have travlt, men medgiver, at der er ekstra fart over feltet i øjeblikket. Det er en tid, hvor der sker store forandringer i deres forretning. De har netop overdraget deres over 40 år gamle Fri BikeShop forretning i Brønshøj til en ny ejer. Butikken var ikke indrettet som kunderne søger i dag med showroom. Der […]

Søg puljepenge til projekter og arrangementer
Har din forening brug for en ny trampolin, har jeres frivillige kræfter brug for et kursus eller vil I holde et spændende arrangement? Så kan du nu og frem til 15. april søge penge. Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget har afsat 297.683 kr. i 2022 til foreninger og selvorganiserede grupper. Der er tre ansøgningsrunder og næste frist er 15. april. Det kan du søge midler til: Aktiviteter for udsatte børn og unge Starttilskud til nye foreninger Tilskud til inventar eller materiel Nye initiativer eller aktiviteter Offentlige arrangementer Eliteidræt Opkvalificering af frivillige Ansættelse af undervisere Hvem kan søge? Godkendte folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper, der vil lave projekter og arrangementer, der er i Folkeoplysningslovens formål og rammer, og som henvender sig bredt til borgere og familier i Egedal. Puljen har også særligt fokus på aktiviteter målrettet sårbare børn og unge. Puljemidler til vidensdeling blandt spejderlederne I 2021 gav Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget blandt andet penge til Det Danske Spejderkorps Egedivision: Efter et år med få eller ingen spejderaktiviteter grundet COVID-19, hvor spejderlederne har ydet en stor indsats for at fastholde spejderne i deres spejdergrupper, var det nu tid til at styrke fællesskabet. Det skete med aktiviteter, der satte fokus på kommunikation, samarbejde, […]

Egedal Kommune og Landboforening tilbyder frøblandinger til Egedals landmænd
I samarbejde med Nordsjællands Landboforening (NOLA) tilbyder Egedal Kommune faunastriber til kommunens landmænd. En faunastribe giver nye levesteder i og omkring marken til gavn for både dyr, fugle og insekter i agerlandet og medvirke til at øge biodiversiteten. Egedal Kommune og Nordsjællands Landboforening (NOLA) går igen i år sammen om at tilbyde kommunens landmænd faunastriber. En faunastribe giver nye levesteder i og omkring marken til gavn for både dyr, fugle og insekter i agerlandet og medvirke til at øge biodiversiteten. Faunastriber er bare et af de projekter, som Egedal Kommune har gang i for at støtte op om de “vilde aktiviteter” under strategien ‘Vild med Egedal’. Egedal Kommune betaler for frøblandingerne, og landmanden betaler for at få sået faunastriber på sin mark. Tilmeldingsfrist 3. april. Se mere her: https://nola.dk/nordsjaellandske-faunastriber/

Egedal Kommune deler Egedal-frø ud til grundejerforeningers fællesarealer
Til og med den 13. april kan grundejerforeninger i Egedal søge om gratis vilde Egedal-frø til deres fællesarealer. Med Egedalblandingen kan grundejerforeningerne omdanne de fælles græsarealer til blomstrende enge. Til glæde for både dyr og mennesker. Egedal Kommune har med projektet Vild Med Egedal omlagt mange af kommunens egne græsplæner og rabatter til mere vilde blomsterenge og uddelt blomsterfrø til borgernes egne haver. Projektet går nu videre og vil gerne hjælpe Egedals Kommunes grundejerforeninger i gang med at omlægge deres græsplæner til mere varierede blomsterenge. Sådan gør du: Din grundejerforening kan få fat i frøblanding ved at skrive til VME@egekom.dk til og med 13. april. Frøene kan sås fra april-juni og igen fra sep-okt. Skriv i emnefeltet: Ansøgning om Egedal-blanding, og oplys om: • Grundejerforenings navn • Kontaktperson og telefonnummer • Hvor mange m2 I ønsker at så (Højest op til 200 m2) • Om I ønsker at afhente jeres blanding tirsdag d. 19 april kl. 7.30-11 på Materielgården eller torsdag d. 21 april kl. 14-17.30 på Egedal Rådhus. Der vil løbende blive uddelt frøblandinger – også til egne haver. Hvor og hvornår vil blive annonceret på egedalkommune.dk og på facebook. LÆS MERE OM EGEDALBLANDINGEN HER – OG HVORDAN DU […]

Har din virksomhed brug for arbejdskraft? Hjælp nytilkomne ukrainske flygtninge
Egedal Kommunes Jobcenter vil gerne i dialog med virksomheder, der mangler en kollega eller to og samtidig vil være med til at skabe rammerne for en mere normal hverdag for nytilkomne ukrainere. Mangler din virksomhed en ny kollega, så kontakt Jobcenter Egedal, som formidler kontakt mellem lokale virksomheder og nytilkomne ukrainske flygtninge. Flere ukrainske flygtninge er nu ankommet til Egedal, og flere forventes at komme til. Som led i at skabe rammerne for en mere normal hverdag for dem, hjælper kommunens jobcenter med at få de ukrainere i arbejde, som ønsker det. Er din virksomhed interesseret i dette, så kontakt Jobcenter Egedal – så formidler vi kontakten til en ukrainsk kandidat. Kontakt os på mail virksomhedskonsulenter@egekom.dk eller tlf. 7259 7167.

Kvickly Stenløse inviterer til FORÅRS-BINGO med Banko-Carl
Kvickly i Stenløse måtte aflyse julebingo-arrangementet grundet corona, men nu kan du glæde dig! Nu glæder de sig over at kunne invitere til det vildeste forårsbingo med Banko-Carl. Arrangementet finder sted søndag den 10. april kl. 13.30 i kantinen på Lærkeskolen. Køb din adgangsbillet i kiosken i Kvickly Stenløse. Prisen er kun 75 kr. Adgangsbilletten ombyttes til et spillehæfte med 6 plader ved indgangen. Der kan købes flere spillehæfter på bingodagen. Billetterne kan købes fra torsdag den 24. marts til og med mandag den 4. april – eller når der er udsolgt. Dørene åbnes kl. 11.30. Bingo starter kl. 13.30. Der sættes 120 billetter til salg og Kvickly Stenløse har 132 gevinster med og et “Tøm Indkøbsvognene Show”. Kantinen på Lærkeskolen Præstegårdsvej 30 3660 Stenløse

Pigeraketten kommer til Ledøje-Smørum Fodbold. En dag fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter
DBU og Ledøje-Smørum Fodbold inviterer alle piger mellem 5 og 11 år til en spændende dag fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter. Alle er velkomne – uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver INGEN tilmelding. Sæt kryds i kalenderen onsdag den 20. april 2022 kl. 17.00-19.30 Arrangementet finder sted ved Smørum Idrætscenter, Flodvej 62, 2765 Smørum Raketten🚀 er klar til afgang ud i solsystemet – ER DU?? Raketten flyver rundt i 2,5 time, hvor den blandt andet skal forbi Mars, Saturn og Neptun. Her vil pigerne, sammen med klubbens frivillige og DBU’s instruktør, blive guidet igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset. Har din datter og hendes veninder lyst til en dag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op til Pigeraketten. Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod, vandflaske og tøj til at bevæge sig i. Det bliver en sjov fodbolddag fyldt med spændende rum-aktiviteter! 🟡NB! Vær opmærksom på, at der muligvis tages billeder på Pigeraketten. Det betyder, at din datter kan optræde på billeder, der deles […]

Børns Tanter nedbryder tabuer og står igen bag foredrag på Ganløse Kro.
Børns Tanter har i samarbejde med Chatterbox Management og Ganløse Kro arrangeret endnu et foredrag på Ganløse Kro. Overskuddet giver Børns Tanter igen videre til Børnetelefonen hos Børns Vilkår. Arrangementet finder sted søndag den 24. april 2022 kl. 14. “LUK RØVEN KÆLLING” var titlen på sidste års foredrag, der med en kærlig og humoristisk vinkel satte fokus på sygdommen Tourette og var arrangeret af Børns Tanter på Ganløse Kro. Nu er det igen tid til et foredrag med noget på hjertet. Ligesom sidst handler foredraget om Tourette, men denne gang også om mange andre ting. Børns Tanter håber på igen at kunne være med til at nedbryde tabuer og støtte op lokalt, imens de samler penge ind til et godt formål. Foredraget, der har premiere på Ganløse kro, hedder: SOM BRØDRE VI DELE – OPMÆRKSOMHED, HANDICAP, KÆRLIGHED OG DET HELE Kennie har Tourette og flere andre diagnoser. Mike er hans bror og Maria deres gode veninde. Sammen sætter de nogle afslappede rammer for en snak om hvordan det er, når man er i en søskenderelation hvor den ene bror kræver noget mere opmærksomhed end den anden. I starten af skoletiden fik Kennie tics og der var flere andre ting ved hans adfærd, som […]

”Forsvundne Arvinger” kommer til Byrådssalen
Har du også fulgt med i DR-programmet ”Forsvundne Arvinger” og været fascineret af hvordan det er lykkedes dem at finde frem til arvingerne. Så kan du godt begynde at glæde dig, når arkivar fra Rigsarkivet, Adam Jon Kronegh, kendt fra TV, gæster byrådssalen og fortæller om sit arbejde med DR-udsendelsen. Foredraget finder sted torsdag d. 7. april 2022 kl. 19 i Byrådssalen på Egedal Rådhus. Kom til et spændende foredrag af arkivar ved Rigsarkivet, Adam Jon Kronegh, kendt fra TV, som vil fortælle om sit arbejde med DR-udsendelsen. Hvem drømmer ikke om en ukendt rig onkel fra Amerika, som de en dag skal arve? For nogen bliver det til virkelighed. Adam tager tilhørerne med på job: Fra de støvede, velkendte gange i Rigsarkivet til pludselig at blive hvirvlet ind i en stor TV-produktion. Han lever af at finde historier om helt almindelige og absolut usædvanlige mennesker og om deres skæbner – små og store stykker danmarkshistorie. Vær beredt på et foredrag, fortalt af en mand, der både bliver venner med de døde og nægter at give op i sin søgen efter forsvundne arvinger. TV-serien viser bl.a., hvad der sker, når en bobestyrer beder Rigsarkivet om hjælp til at finde arvinger […]

Lokale spejdere og hjemmespejd.dk laver nyt indsamlingsmærke for Ukraine
Nu gør de det igen! Lederne fra DDS Stenlænderne og Hjemmespejd.dk har opfundet et nyt mærke, som gerne skulle udmønte sig i endnu flere penge end de 17.000 kr. der blev sendt afsted sidste gang. Denne gang hedder mærket: SPEJDERNE STØTTER UKRAINE. Al overskud fra salg af mærket doneres til Læger Uden Grænser øremærket til UKRAINE. Hjemmespejd blev opfundet helt lokalt her i Egedal, da Corona ramte Danmark, og alting lukkede ned. Her skulle spejderne løse spejder- og samfundsrelaterede opgaver hjemmefra. Hjemmespejd spredte sig til hele Danmark. Et af mærkerne blev solgt til spejdere i hele landet og overskuddet på 17.000 kr. for salget af mærkerne blev doneret til Læger Uden Grænser. For det geniale koncept modtog spejderleder Julie Theander fra DDS Stenlænderne “Årets Nytænkningspris” fra Egedal Kommune. Som altid på hjemmespejd.dk er det spejderne selv og deres ledere der bestemmer, hvad der skal til for at få mærket. Mærket er ikke et traditionelt hjemmespejd-mærke, som skal/kan tages alene der hjemme, men kan tages både alene og i fællesskab. For at gøre sig fortjent til det nye mærke lyder udfordringen, at der løses mindst 7 opgaver eller lægges mindst 15 timers arbejde i at støtte Ukraine for at man har […]

Ledige borgere inviteres til Inspirationsdag i kommunen
Ledige i Egedal Kommune får nu mulighed for at møde tre brancher, som aktuelt mangler arbejdskraft og har brug for flere medarbejdere. Ledigheden i Egedal er lav, men der er stadig borgere tilknyttet jobcenteret som søger arbejde. Desværre er det ikke altid nemt, at få lige præcis det job man søger. Det gør, at flere jobsøgende kigger i andre retninger og måske overvejer et brancheskift. Derfor afholder jobcentret nu en inspirationsdag, hvor de ledige kan møde brancher som de måske ikke kender til og som lige nu har behov for arbejdskraft. Brancheskift kan være ny begyndelse Hvis man kan inspirere de ledige til et eventuelt brancheskift og vise dem vej til brancher som lige nu mangler arbejdskraft, så er det altså en win-win for alle. De tre brancher som vil være repræsenteret på dagen vil være inden for produktion/montage, hotel- og plejeområdet. Alle områder hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Inspirationsdagen afholdes den 14. marts kl. 8.45 – 11.45 i Byrådssalen på Egedal Rådhus. Det er et arrangement for kommunens ledige, og hvis man gerne vil deltage skal man tilmelde sig hos sin jobkonsulent i jobcenteret. Læs mere på Egedal Kommunes hjemmeside: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2022/marts/egedal-kommune-inviterer-ledige-borgere-til-inspirationsdag

Stenlændernes Tambourkorps mangler dig!
Kunne du tænke dig en ny hobby? Vil du lære at spille på et instrument, få nye venskaber og blive en del af en skøn gruppe, så er det lige dig Stenlændernes Tambourkorps leder efter. Gruppen vil nemlig gerne være endnu større! Stenlændernes Tambourkorps tager ud og spiller til arrangementer, bl.a. Stafet for Livet, i Egedal Centret m.m. De tager på øve-weekender og prioriterer også det sociale. De holder til på Maglevad i Stenløse, og vil glæde sig til at tage imod nye i gruppen, og instruktørerne savner at få nye elever. Kom endelig på besøg og se hvad de laver. De spiller torsdage klokken 18:30-21 og du er velkommen til at kigge forbi. Du er meget velkommen til også at tage en ven med, der også kunne være interesseret. Du kan læse mere om Stenlændernes Tambourkorps på deres Facebookside: https://www.facebook.com/SLTBK Har du spørgsmål, så kan de også kontaktes via Facebook. Stenlændernes Tambourkorps Oprettet i 1978 som en del af spejdergruppen Stenlænderne i Stenløse. Stenlændernes Tambourkorps er et marchorkester som holder til i Stenløse. Orkestrets musikere spiller på marchinstrumenter som fløjter, trommer, trompeter og lyrer.

Ung Egedal inviterer til foredrag med Julius Mygind om misbrug
Onsdag den 6. april kl. 19-20.30 inviterer Ung Egedal både unge i alderen 13-20 år og deres forældre til gratis foredrag med Julius Mygind om misbrug. Arrangementet foregår på Egedal Rådhus. Siden 2015 har Julius holdt foredrag om sin vej ind og ud af et massivt hash- og stofmisbrug. Julius startede allerede som 14-årig med at ryge hash og drikke alkohol. Rusmidlerne gav Julius en pause fra det sociale pres, han oplevede, at omverden lagde over ham, og fra det pres han lagde over sig selv. Særligt ønskede Julius at passe ind, hvilket resulterede i følelsen af aldrig at være god nok, pæn nok, dygtig nok eller sjov nok. Hashen og stofferne blev en flugt fra livet og resulterede i depression, social isolation og angst. I sin hudløst ærlige fortælling sætter Julius fokus på, hvordan vi som voksne kan hjælpe de unge med at vælge rusmidlerne fra i en verden, hvor konfrontationen med hash og kokain er alle vegne. Julius henvender sig også direkte til de unge, hvor han aktivt beder dem tage stilling til, hvilke konsekvenser de valg de træffer i dag, kan have for resten af deres liv. Efter foredraget vil Egedal Rusmiddelteam og SSP Ung Egedal besvare […]