På Nygård i Ølstykke skabes rammerne for helt særlige arrangementer med fokus på den gode oplevelse, kvalitet og velsmag. Ølbrygning, madlavning og samvær er på programmet.
Hvad er sjovere og mere opbyggeligt end at lave noget sammen hvor resultatet af anstrengelserne krones med at man sammen nyder resultatet!
Kom her og lav noget sammen. Samarbejd og koordiner i nye omgivelser og på en ny måde, – og kom hjem med ny inspiration og godt humør.
En perfekt fællesaktivitet
Uanset om I er en stor familie, gerne flere generationer, en flok venner eller kolleger så er madlavning og ølbrygning en perfekt fællesaktivitet. Man hygger sig med at lave det hele i mindre grupper der koordinerer på tværs så hele herligheden er tilberedt og kan serveres i rigtig rækkefølge til slut. Vi sørger for menuen og alle råvarerne og inddrager gerne høst af bær, grøntsager eller krydderurter i vores køkkenhave hvis sæson og vejr er til det.
Vi har rigtig gode erfaringer med konceptet, både med grupper af venner og kolleger og har selv lavet masser af familie og vennemiddage på denne måde, – med stor succes hver gang.
Hvordan foregår det?
Vi plejer at starte med velkomst, en smagsprøve på forskellige øl mm og lidt snacks mens vi planlægger og deles op i grupper. Hvis der skal brygges, går brygholdet i gang hurtigst muligt, – vi har forberedt alt og der brygges fra bunden.
Madlavningsholdene koordinerer indbyrdes mht tidsplan mm og skal nogen ud og plukke hindbær og høste urter går vi en tur i haven. Da ølbrygning tager 5-6 timer, er der god tid undervejs til at hygge sig, og mulighed for diverse andre aktiviteter både inde og ude undervejs, – også for bryggerne som ikke har lige travlt hele tiden.
Når maden er tilberedt, serverer og introducerer de forskellige hold retterne, – alt mens brygholdet stadig holder gryden i kog. Vi hjælper naturligvis til undervejs så alle får madro under de enkelte retter, – og i øvrigt er vi forvænt med at alle hjælper alle og at der langt hen ad vejen ryddes op og væk undervejs. Det er meget sjovere når man hjælpes ad.
Når maden er spist og øllet sat til gæring er det tid til at sige tak for idag, – men når øllet skal tappes ca 2 uger senere håber vi at nogle af deltagerne kommer og hjælper til med tapning og tager øllet med hjem så alle kan smage det også.
Du kan læse mere om ølbrygning og madlavning og forslag til skræddersyede events på Nygårds hjemmeside: www.nygaard24.dk
Nygaard
Sperrestrupvej 24
3650 Ølstykke
Email: info@besked.com
Læs Nygårds præsentation på Vores Egedal her:
https://voresegedal.dk/sted/nygaard-hesteudlejning-oel-og-madlavning-koedsalg/
Sponsoreret indlæg – Nygård er virksomhedsmedlem på Vores Egedal.