En innovativ mindre servicevirksomhed, der bygger på gamle håndværkstraditioner og fokus på god kundeservice, kvalitet og tryghed for kunderne, samt et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Vores opgave er at tilse skorstene og ildsteder, godkende nye…
Nyheder

Offentlige elbil-ladestandere ved Egedal Erhvervscenter.
Nu tilbyder Egedal Erhvervscenter, på Dam Holme 14, 3660 Stenløse, to elbil-ladestandere til brug for lokalområdets elbiler. Egedal Erhvervscenter har fået opsat to elbil-ladestandere til brug i dagtiden for virksomhederne i erhvervscentret. Men Egedal Erhvervscenter har også valgt, at de to ladestandere skal også være til gavn for lokalområdets elbiler, som får mulighed for at benytte ladestanderne fra kl. 16:00 til 08:00 på hverdage og hele weekenden. Prisen for brug af ladestandere er konkurrencedygtig, typisk 1 krone under markedsgennemsnittet. For nem opladning kræver det blot Monta-app’en på din smartphone. App’en gør det nemt at finde, starte og stoppe opladningen samt betale for brugen. Egedal kommune har et mål om at transportsektoren er CO2-neutral inden 2050 og med flere ladestandere bliver det nemmere at være el-bil-ejer. Med ladestanderne hos Egedal Erhvervscenter kan flere i for eksempel Egedal By benytte el-bil med lademulighed tæt på deres hjem. Har du spørgsmål eller udfordringer, vedr. brug af ladestander, så skriv til hej@egedal-erhvervscenter.dk. Egedal Erhvervscenter Dam Holme 14 3660 Stenløse Læs mere: https://www.egedal-erhvervscenter.dk/info/ladestander

Peter Larsen fra Butik Thorben har 40 års jubilæum den 1. oktober 2023.
Den 1. oktober 1983 trådte han ind i Pers Herremagasin for første gang. Første dag på sin nye læreplads, der viste sig at blive begyndelsen på et langt eventyr. Dengang havde han ikke lige forestillet sig, at han skulle stå her i dag med flag i forretningen, som nu hedder Butik Thorben, og fejre 40 års jubilæum, men sådan er det blevet, for Peter elsker sit arbejde og alle de gode mennesker, han er i kontakt med hver eneste dag.. En af de ting, jeg særligt værdsætter ved Peter er, at han er så positiv og hjælpsom, når jeg besøger ham i butikken. Hver eneste gang jeg træder ind ad døren, bliver jeg mødt af et smil og følelsen af at være velkommen. Han er en mand, som man føler sig i godt selskab med. Lydhør overfor hvad man som kunde har brug for hjælp til, og når jeg forhører mig hos kunderne i butikken, så sætter de pris på Peters evne til at vejlede og at man altid kan finde hvad man søger i butikken….”og så har han styr på størrelser”. Her skal du ikke i prøverummet mange gange, før du finder den rigtige størrelse og pasform. Habitten passer […]

Ny butik i Egedal Centret: MÅMS for kage-entusiaster
Så er der godt nyt for bage- og kage-elskere i Egedal! Er du vild med bagedysten og elsker du duften af friskbagte kager, så kan du godt begynde at glæde dig! Til november åbner butikken MÅMS i Egedal Centret. Et kageunivers med Stenløse-borgeren Jessie Rose bag disken. Jeg fik lov at stikke hovedet indenfor til en snak, mens der bliver arbejdet på højtryk på indretning af lokalerne! Jessie var i fuld gang med malerpenslen, da jeg kom. Butikken har første åbningsdag fredag den 10. november. Måms bliver en fysisk butik med webshop. Jessie glæder sig til at byde indenfor i det vildeste kageunivers fyldt med pastelfarver og alt hvad hjertet begærer, når det gælder bagværk og tilbehør. Butikken kommer både til at byde på kageartikler for de, der elsker at bage. Herudover vil der være festartikler til f.eks. borddækning til børnefødselsdagen. Det vil desuden være muligt at købe festkager på bestilling til eks. jubilæum, temafest, dåbskage m.m. Udover det vil der være lækre to-go med Bubble tea, lækker kaffe og Dagens Kage bagt i det nyindrettede køkken, som rummer muligheder for kurser og workshops. Jessie har altid holdt meget af Egedal Centret. Hun er oprindeligt fra Ølstykke og bor nu […]
Nyt fra Kalenderguiden

Egedal Bogfest fylder rådhuset med forfattere, illustratorer og bog-elskere den 7. oktober
Denne 3. Egedal Bogfest kommer til at overgå de forrige! Det bliver et brag af en fest for læseheste og alskens bog-entusiaster! I år bliver Egedal Bogfest afholdt på Egedal Rådhus og byder på 70 bogstande med 60 forfattere og 10 illustratorer og sjove og spændende aktiviteter i løbet af dagen for både børn og voksne. Glæd dig til den 7. oktober 2023 kl. 11-15 på Egedal Rådhus! Der er lagt mange timers arbejde og hjerteslag i håbet om, at Egedal Bogfest bliver en rigtig god dag for alle de fremmødte og de lokale forfattere Susanne Lykke og Rie Skovgaard, der står bag foreningen Egedal Bogfest håber, at alle der lægger vejen forbi vil glædes over en dag, hvor så mange forfattere er samlet side om side, for at formidle de værker som de har skrevet. “Køb gerne en bog eller to, støt forfatterne og deres arbejde, og anskaf dig samtidig en boggave til dig selv eller en julegave til en du vil glæde” lyder opfordringen. Det er win-win på en god dag! Det bliver en bogfest der byder på det hele: PROGRAM Kl. 10:50 Foran Rådhusets indgang: Fællessang og åbningstale ved Borgmester Vicky Holst Rasmussen og 1. viceborgmester og […]

Åbne Døre hos Hytholm
Der holdes ÅBNE DØRE hos kunstnerne lørdag 2.9. og søndag 3.9. Begge dag kl. 11-17 Her kan man få mange spændende oplevelser, og komme tæt på de forskellige kunstnere og deres udtryksform. Se mere på Kunstrunden Nordsjælland 2023: https://kunstrunden.dk/ Her er også et kort over de kunstnere som udstiller. Allan Hytholm , Skenkelsø er en af de udstillende kunstnere. Han holder åbent i sit spændende galleri hvor han viser sin keramiske kunst. Foruden keramikken sælger Allan tryk af sine akvareller i form af indrammede billeder og postkort. Under besøget hos Allan og Aud Hytholm er der muligt at besøge haven, samt købe kaffe og kage som kan nydes i deres smukke omgivelser. Se mere på www.hytholmkeramik.dk

Eksperter, grillpølser og konkurrencer: Sternberg VVS & Gasteknik inviterer til VARME- OG ENERGIDAG
Reservér datoen og kom til VARME- OG ENERGIDAG – torsdag den 31. august i tidsrummet 14-20 hos Sternberg VVS & Gasteknik i Stenløse. Virksomheden har allieret sig med nogle af markedets førende inden for varmeteknik samt energi- og komfortmæssige produkter, som står klar til at give dig rådgivning og de bedste tilbud! Der vil også være konkurrencer med flotte præmier og lidt lækkert til ganen. I en travl hverdag er der sjældent tid og overskud til at undersøge mulige løsninger på nogle af de tiltag, som boligen trænger til – og da slet ikke i forhold til at danne sig et overblik over de miljø- og klimamæssige krav, der i dag skal tages højde for. Kig forbi og få gode energivenlige råd og tilbud af specialister og producenter Sternberg VVS & Gasteknik inviterer dig til en dag, hvor du kan møde eksperter og få vejledning om de mange mulige løsninger, der findes på markedet. Få hjælp med at afdække dit specifikke behov ud fra få oplysninger om din bolig. Sternberg VVS & Gasteknik har allieret sig med nogle af markedets førende inden for varmeteknik samt energi- og komfortmæssige produkter, som du kan få en snak med på dagen. Du kan […]
Nyt fra Turguiden

Tag med på svampejagt til Ganløse Eged
Tag på svampejagt til Ganløse Eged med Danmarks Naturfredningsforening Egedal. Turen finder sted søndag den 1. oktober kl. 13 til ca. 16 og er velegnet for “begyndere”, som godt vil i gang med at lære noget om svampene. Årstiden skulle være den rigtige til at finde svampe, men man kan aldrig være helt sikker. Vejret har en vigtig indvirkning på, hvor god en svampesæson kan være. Vi tager chancen og går en rundtur i skoven, som normalt huser både fine spisesvampe, men nogle af de giftige kan vi også være heldige at finde. Det er vigtigt, at lære dem at kende. De fundne svampe bliver gennemgået af en lokal svampekender, så i ikke kommer hjem med noget “forkert”. Evt. medbragt eftermiddagskaffe kan nydes ved den afsluttende gennemgang. Husk: Kurv og kniv til svampe, evt. svampebog og praktisk fodtøj da der kan være meget fugtigt visse steder. Turguide: Søren Vinding 42317706 Mødested: P-pladsen ved udflytterbørnehaven “Røde Rose” – Lyngevej 97, 3660 Stenløse Link: Svampejagt til Ganløse Ege søndag den 1. okt. 13.00 -ca. 16.00 (dn.dk)

Og der blev festet i kulturhuset!
Et brag af en indvielse og åbningsfest i Stenløse Kulturhus tirsdag den 22. august 2023. Der var liv og glade dage, da kulturhuset holdt Åbent Hus efter renoveringen. Og folk strømmede til. Dagen bød på taler, aktiviteter, musikoptrædender og masser af besøgende i alle aldre.

Magisk dag på Skenkelsø Mølle: Grøntsager, mad, musik og bier!
Oplev magien på Skenkelsø Mølle: En dag med sprøde grøntsager, historiske smagsoplevelser og sprudlende musik – samt biernes søde honning! Høsten er i hus, og fejringen starter på lørdag d. 2. september kl. 10-14 ved Skenkelsø Mølle. Mærk sommerens sidste energi, når markerne bliver færdighøstet. Og når det sidste korn er i hus, skal der bages brød! Søris, det lokale økologiske landbrug, der har særlig meget at fejre med deres 30-års jubilæum, vil være til stede og byde på friske, økologiske grøntsager. I formidlingshytten sørger Østsjællands Harmonikaorkester for en fantastisk koncert mellem kl. 11 og 12. Der bliver spillet glade melodier, der får dig til at danse. På gårdspladsen kan du møde en lokal biavler og lære mere om biernes utrolige arbejde. Smag på den liflige nyslynget honning, som bierne har produceret. For de eventyrlystne børn (og barnlige sjæle) vil der være besøg af Ballon-Mike, der vil trylle med ballondyr og skabe smil hos alle. I museets formidlingshytte er der tændt op i bålstedet, hvor du kan bage dit eget brød og kærne smør. En herlig måde at mærke historiens sus på. Børnene vil få mulighed for at lave deres eget mel eller havregryn på møllens små demonstrationsmøller og også […]
Nyt fra Fritidsguiden

Lokale foreninger inviterer til bevægelse i Danmarks Motionsuge i uge 41
Danmarks Motionsuge sætter hvert år hele landet i bevægelse i uge 41 og alle er velkomne. Også her i Egedal er der mulighed for at komme ud og bevæge sig og stifte bekendtskab med nye måder at motionere på. En række foreninger i Egedal har meldt sig på banen og åbner dørene op for bevægelse og aktiviteter i uge 41! Brug Danmarks Motionsuge til at prøve en idræt eller motionsaktivitet, som du måske ikke har prøvet endnu. Det er her, du møder en ny idræt, nye kammerater, nye steder, samt nye og andre måder at opleve og dele fællesskaberne på. Benyt anledningen til at dyrke motion i byrummet, i naturen, i skolen, på arbejdspladsen – og naturligvis i idrætsforeningerne og klubberne over hele Danmark. Det bliver en uge, der bringer masser af sunde smil og røde kinder frem i befolkningen. På hjemmesiden Danmarks Motionsuge – en ny bevægelsesfest i uge 41 kan du finde masser af spændende muligheder for at prøve nye motionsformer af for både børn og voksne. Det er også på hjemmesiden du finder de lokale arrangementer!

Ledøje-Smørum Musikforenings koncertprogram er klar for sæsonen efterår 2023/forår 2024
Ledøje-Smørum Musikforening præsenterer programmet for koncerter i sæson 2023/24. 17. september 2023 – Ssens Trio Sølve Sigerland, violin, Henninge Landaas, bratsch, Ellen Margrete Flesjø, cello Ssens Trio (udtales «Essens») blev grundlagt i 2014 af tre fremtrædende norske musikere, der hver især har en omfattende karriere i det internationale musikliv. Programmet vil bestå af musik af Joseph Haydn, Zoltan Kodály, György Kurtág og W.A. Mozart. 8. oktober 2023 – Keglebanetrioen Søren-Filip Brix Hansen, klarinet, Marie Louise Broholt Jensen, bratsch, Charlotte Thaning, klaver Tre prominente danske musikere dannede for få år siden ensemblet “Keglebanetrioen”. Trioen har taget navn efter det berømte værk for trioens besætning af W. A. Mozart – og vel et af de mest populære kammermusikværker nogensinde, nemlig ”Keglebanetrio”. Bl.a. det værk vil være på programmet. Charlotte Thaning har vi haft besøg af i 2006 og 2021. 19. november 2023 – Duo cello & klaver Michaela Fukačová, cello, Renata Ardaševová, klaver Hvor i verden tjekkisk fødte Michaela Fukačová har optrådt, er hun blevet mødt med begejstring af publikum og poetiske superlativer hos anmelderne. I Ledøje-Smørum Musikforening har vi med stor succes haft besøg af Fukačová i 1989 og i 2005. Hun er ansat i Odense Symfoniorkester. Renata Ardaševová, også født […]

Stafet For Livet i Egedal vender tilbage i 2024
Efter et års pause er frivilliggruppen i Stafet For Livet i Egedal nu klar til at afholde stafetten igen i 2024. I 2023 måtte stafetten aflyses, da der manglede frivillige til at planlægge og afvikle den. Men frivilliggruppen er nu genforenet og har en klar plan om at få stafetten tilbage i 2024. “Vi er meget glade for, at vi nu kan annoncere, at Stafet For Livet i Egedal vender tilbage i 2024,” siger Lisbeth Bjørn Hornemann, formand for Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Egedal. “Vi ved, at stafetten er meget vigtig for mange mennesker i Egedal, og vi glæder os til at kunne samles igen og vise vores opbakning til kræftsagen.” Opstartsmøde den 28. september Frivilliggruppen afholder et opstartsmøde den 28. september kl. 19. i Smørum Kulturhus. Mødet er åbent for alle, der er interesserede i at være med til at planlægge og afvikle stafetten i 2024. “Vi håber, at vi kan se både nye og tidligere frivillige til mødet,” siger Lisbeth Bjørn Hornemann. “Vi har brug for alle former for hjælp, så hvis du har lyst til at være med, så kom og vær med til at gøre en forskel.” Stafet For Livet er en årlig begivenhed, hvor mennesker […]
Nyt fra Virksomhedsguiden

Ny butik i Egedal Centret: MÅMS for kage-entusiaster
Så er der godt nyt for bage- og kage-elskere i Egedal! Er du vild med bagedysten og elsker du duften af friskbagte kager, så kan du godt begynde at glæde dig! Til november åbner butikken MÅMS i Egedal Centret. Et kageunivers med Stenløse-borgeren Jessie Rose bag disken. Jeg fik lov at stikke hovedet indenfor til en snak, mens der bliver arbejdet på højtryk på indretning af lokalerne! Jessie var i fuld gang med malerpenslen, da jeg kom. Butikken har første åbningsdag fredag den 10. november. Måms bliver en fysisk butik med webshop. Jessie glæder sig til at byde indenfor i det vildeste kageunivers fyldt med pastelfarver og alt hvad hjertet begærer, når det gælder bagværk og tilbehør. Butikken kommer både til at byde på kageartikler for de, der elsker at bage. Herudover vil der være festartikler til f.eks. borddækning til børnefødselsdagen. Det vil desuden være muligt at købe festkager på bestilling til eks. jubilæum, temafest, dåbskage m.m. Udover det vil der være lækre to-go med Bubble tea, lækker kaffe og Dagens Kage bagt i det nyindrettede køkken, som rummer muligheder for kurser og workshops. Jessie har altid holdt meget af Egedal Centret. Hun er oprindeligt fra Ølstykke og bor nu […]

Ny partner i EDC Poul Erik Bech Stenløse/Ølstykke
Teis Jonasson er startet som ny partner i EDC Poul Erik Bech på Byvej i Stenløse. Han har i mere end 33 år arbejdet i mæglerbranchen. De sidste mange år i en anden kæde i Hvidovre. Området kender Teis særdeles godt og han glæder sig over, at de første lokale hussalg i det nye virke er realiseret, ligesom nye sager også er landet. I EDC Poul Erik Bech Stenløse bliver Teis Jonasson en del af et stærkt hold med partnerne Anders Due Bentzen og Jessica Hansson. Lokalområdet er i rivende udvikling og er attraktivt for mange forskellige typer af købere. Lige nu flytter mange ud fra byerne for at stifte familie, og her kan du få flere kvadratmeter til en pris, der er til at hamle op med. Dertil er den korte transport til København og de mange natur-skønne områder. Udviklingen af det nye boligområde ved Egedal By og de mange nye lejeboliger og seniorboliger har også betydning for hvad der sker på boligmarkedet her. I de yngre dage kombinerede Teis jobbet med en karriere som bordtennisspiller på klubhold i Wolfsburg i Tyskland. Her spillede han i weekenderne. Teis har desuden spillet flere prestigefyldte turneringer i både ind og udland […]

30 års jubilæum: Service Centret – Hella Service Partner inviterer til Åbent Hus
Den 1. juni kunne Service Centret – Hella Service Partner i Ølstykke fejre 30 års jubilæum. Derfor inviterer værkstedet til ÅBENT HUS for nye og gamle kunder, forretningsforbindelser og venner af huset LØRDAG DEN 22. JULI KL. 10-14 med hygge, grillpølser og lidt til ganen. Der vil desuden være 20 % rabat på alle reparationer, der bestilles på dagen. Service Centret har fået en undervognstester, hvor alle kan få bilens undervogn tjekket helt gratis. Her laves bl.a. vejkontakttest og bremsetest og resultatet af testen udskrives med eventuelle fejl og mangler eller en fejlfri rapport. Drømmen var at blive bager For Johnny Esig Sørensen har det ikke ligget i kortene at han skulle være mekaniker. Han var ikke specielt vild med biler, og havde egentlig en drøm om at blive bager, som han dog måtte droppe pga. håndeksem. Men mekaniker det blev han. Han var omkring 16 år, da han stiftede bekendtskab med mekaniker-branchen. Johnny var på udkig efter et job efter skole, og var derfor taget en tur rundt i byen på sin knallert for at søge job. Han var rundt mange steder, og hvor han kom havde de ikke lige et job, men han blev skrevet på en seddel […]
Nyt fra Madguiden

Spændende nyt i Egedal Centret: Café Egedal udvider!
Café Egedal har fået en overvældende positiv modtagelse i Egedal Centret. Konceptet med både lækkert smørebrød og et stort menukort som også indeholder sushi har gæsterne taget rigtig godt imod. Det er faktisk gået så godt at caféen nu overtager nabolokalerne, så der i fremtiden vil blive plads til mange flere spisende gæster og også vil være mulighed for at holde selskaber. Datoen er endnu ikke lagt fast for hvornår gæsterne kan nyde godt af den ekstra plads. Café Egedal afslører at det afhænger af det nye udstyr der er ved at blive installeret. Om alt kommer til at foregå efter planen eller om der bliver forsinkelser. Mere plads giver flere muligheder De mange kvadratmeter caféen fremover vil råde over, skaber mange flere muligheder. Tanken er, at der også kan holdes selskaber i lokalerne. Lige nu ventes på at det nye udstyr skal testes. Om alt fungerer som det skal. Bordene vil blive indrettet med indbygget grill, så gæsterne vil kunne grille deres mad ved bordene. Men alt det vil vi høre meget mere om bliver jeg lovet 🙂 I det hele taget kan Café Egedal slet ikke vente med at byde indenfor til alt det nye! Vi må væbne […]

”Et stykke med fiskefilet, tak”
Café Egedal har for nylig slået dørene op i Egedal Centret. Specialiteterne er lækkert smørrebrød til frokost og delikat sushi til aften, og der er også meget mere at finde på menukortet. Og lad det være sagt med det samme – Vores Egedals madanmeldere gik hverken sultne eller skuffede derfra, da vi besøgte stedet. Café Egedal ejes og drives af et ægtepar, der tidligere med succes har haft samme koncept i Jyllinge. Nu har den lune, sprøde fiskefilet og den friske makirulle altså gjort sit indtog i Egedal Centret – og det er vi bestemt ikke kede af. Vi tager forbi caféen en tidlig fredag eftermiddag. Udendørsserveringen består af 8-10 borde på det lille torv ved siden af Bonnie Dyrecenter. Indenfor er der plads til cirka 30 gæster i en pænt indrettet café. Vi er heldige og får det sidste ledige bord udenfor. Dejligt at se, at der allerede er pænt med gæster. Det må være skæbnen Forventningsfulde går vi op til glasmontren foran caféen, hvor det frisksmurte smørrebrød bestilles. Trods frokosttravlheden bliver de forskellige varianter løbende fyldt op, og der er hurtigt en sød, ung kvinde klar til at tage imod vores bestilling. Om det er skæbnebestemt eller ej, […]