Seneste nyheder

Ganløse Bibliotek er omdannet til Halfdans Land i april
Rim og remser hører barndommen til. En fantastisk måde at blive introduceret til sprog og nye ord på, og Halfdan Rasmussen er vel nærmest blevet fast inventar på ethvert børneværelses bogreol. Ganløse Bibliotek er i hele april måned gået all-in på Halfdan Rasmussens fantasifulde univers og har omdannet biblioteket til Halfdans Land. Et sted hvor Else elsker pelse, Bennys bukser brænder og Underlige Ugler vågner midt om natten. Her kan man lege i Elses Pølsebod, i Troldenes Køkken eller hos Øens barber. Man kan skrive og sende breve på postkontoret, og vaske bogstaver i Vaskeriet Vaskebjørn. Halfdans land er spækket med bogstavleg, fantasi og nostalgi. Ganløse Bibliotek håber at også forældre og bedsteforældre vil lege med. Man kan selvfølgelig låne Halfdans Rasmussens bøger med hjem og læse videre – er man ikke oprettet som låner klares dette nemt på stedet med MitId. Alle de store børnehavebørn i Ganløse og Slagslunde har sammen med sprog- og projektpædagog Mie Ellegaard arbejdet med Halfdans ABC. De har været forfattere, kunstnere og læsere og har sammen skabt noget, de kan dele på tværs af årgangen, når de begynder i MiniSFO. I hele april måned er det muligt for hele familien at gå på opdagelse i […]

Endelig forår igen! Påske-sjov på den gamle mølle
Tag forskud på påskeferien, når Egedals gamle lokalmuseum Skenkelsø Mølle byder på en forårsdag med påskesjov! Glæd dig til en hyggelig dag på møllen tirsdag d. 4. april 2023 kl. 13 – 16. En dag i æggets tegn Æg har altid været et tegn på forår, når hønsene efter en vinterpause igen begynder at lægge æg. De første æg har således været en sjældenhed og værdsatte. I møllehaven har påskeharen været på spil og gemt sine æg, som museets gæster må ud og lede efter. Traditionen med den langørede æggegemmer kendes fra Tyskland i 1600-tallet, men det er først omkring 1900, at skikken spreder sig til Sønderjylland. Derefter vil der være lejlighed til at deltage i en traditionel leg med at trille æg, for at se, hvem der kan få sit æg til at trille længst. Og stafetløb med æg på en ske. Der er også arrangeret skattejagt med påske-tema i skoven, nær museet. På museets førstesal vil der være klippe-klistre med påske sager. Museets historiske madeksperter har varslet, at der vil blive serveret skidne æg, så der bliver også lejlighed til at smage denne gamle ret. Navnet har sin forklaring i, de skal spises påskelørdag, der følger efter to […]

Ung Egedal og Egedal Musik- og Kulturskole slår dørene op for årets musikteaterforestilling
Ung Egedal og Egedal Musik- og Kulturskole slår dørene op for årets musikteaterforestilling “Fuck Kærligheden” som du kan har premiere i Stenløse Kulturhus tirsdag den 28. marts og også vises den 29. og 30. marts. Teaterkoncerten er resultatet af et stærkt samarbejde mellem Ung Egedal og Egedal Musik- og Kulturskole, og foregår i Stenløse Kulturhus , og du kan se frem til en stærk fortælling om, for og imod kærlighed. “Størst af alt er kærligheden” …eller…er den nu også det, når man er ung, og skal navigere i ikke blot sin egen, men også sine forældres (forliste) kærlighed? Hvilke tanker gør ungdommen sig om kærlighed? Og ER den størst af alt? Dette er spørgsmål, som vi bliver konfronteret med i dette års teaterkoncert “FUCK kærligheden” Billetterne koster kun 30 kr., og kan købes her: https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM2704/1d24mw64tt

Stop Spild Lokalt (Egedal) er klar til ny madspilds-uddeling i Ølstykke
Sidste gang var en stor succes. Her uddelte frivillige hænder i den lokale gruppe “Stop Spild Lokalt (Egedal)” overskudsvarer til trængende på lillejuleaften. Nu er gruppen igen i gang med at planlægge en MADSPILDS-UDDELING, og du kan også være med til at gøre en forskel. Datoen er sat til onsdag den 5. april 2023. Her vil blive uddelt gratis mad til alle der mangler mad fra Egedal Body Factorys lokaler på Ørnebjergvej i Ølstykke. Vil du gøre en forskel? Lige nu søger initiativtagerne frivillige til at hjælpe med praktiske opgaver den 5. april. Her vil være flere forskellige opgaver, som du har mulighed for at byde ind på tidligt som sen aften alt efter hvad du kan. Det er en stor opgave, som kræver mange frivillige hænder. Der vil bl.a. være brug for hjælp til at hente maden ude i de lokale supermarkeder og ligeledes til at dele maden ud. Har du lyst til at glæde dine medmennelser og samtidig gøre noget godt for miljøet, så meld dig ind i Facebookgruppen Stop Spild Lokalt (Egedal) og byd ind på opgaverne: https://www.facebook.com/groups/1139891532757892/ Om uddelingen: Uddelingen vil komme til at foregå fra Egedal Bodyfactorys lokaler på Ørnebjergvej 1 i Ølstykke onsdag […]

Skolefinale i Business Innovation Games på Egedal Gymnasium & HG
Der var “Løvens Hule”-stemning på Egedal Gymnasium & HF, da erhvervsøkonomi-eleverne på Egedal Gymnasium & HF afholdt skolefinale i Business Innovation Games. Her blev udvalgt de seks grupper, der skal repræsentere Egedal Gymnasium og HF ved semifinalerne. Business Innovation Games er gymnasiernes innovations- og entreprenørskabskonkurrence på tværs af stx, hf og htx. Det er årlig, national konkurrence hvor elever fra landets gymnasier udvikler innovative forretningsideer på økonomisk bæredygtige virksomheder, og hvor vindergruppen af den nationale konkurrence, udover æren, kan hente 10.000 kr. og faglig sparring fra erhvervsfolk. Tirsdag den 14. marts blev skolefinalen afholdt på Egedal Gymnasium & HF. Her fremlagde 29 grupper deres idéer og projekter. Mikkel Davidsen, som er formand for Egedal Erhverv var med som dommer på dagen: “Det var en stor fornøjelse at være dommer i Business Innovation Games igen. Jeg er meget imponeret over gruppernes ideer og præstationer, som de har skabt på ret få timer. Mange af dem har i min optik potentiale til at blive til rigtige virksomheder, hvis de studerende har mod på at arbejde videre med deres koncept. Der er ingen tvivl om, at vi har nogle dygtige og kreative unge mennesker her i Egedal, og det er dejligt at se iværksætterdrømmene […]

Se her! Et af mine små øjeblikke er nu delt med resten af Egedal
Hov – det er da mig og Max, der sidder der på “bjerget” og spejder ud over nabolagets tage! Jeg kan mærke lykkefølelsen i maven. Tænk at hun har tegnet os – og tænk at vi er med! Det var jo bare et “lille øjeblik” det tog mig at skrive til Rie, om et af de “små øjeblikke” som kan betyde noget helt særligt i en travl hverdag. Fra mit særlige sted, som jeg holder så meget af på alle tider af året. At få fokus på de små øjeblikke, kan noget helt særligt – og jeg kan næsten ikke vente til at mange flere får smag for at dele deres Små øjeblikke. Jeg glæder mig som et lille barn til at Rie Skovgaards projekt bliver skudt i gang lige om lidt! Hvad er Små øjeblikke i Egedal tænker du måske? Det kan du blive klogere på her… En idérig ildsjæl med en passion for det lokale Jeg mødte Rie Skovgaard for over fire år siden. Hun deltog i et af de netværksarrangementer, som jeg afholder hver måned for lokale erhvervsdrivende i Egedal. Rie havde valgt at skifte karrierebane. Fra ca. 20 år indenfor detail, marketing og reklame, var hun […]

Samet har åbnet ny køreskole ved Egedal By
Samet Iskender har flere års erfaring som kørelærer og har nu åbnet sin egen køreskole Egedal Trafik – kun et stenkast fra Egedal Gymnasium & HF på Knud Bro Allé i Stenløse op til Egedal By. I marts kunne han byde det allerførste teorihold velkommen i de nyindrettede lokaler med bløde biografsæder og hyggelig atmosfære. Jeg har inviteret mig selv på et besøg og en snak i Samets nye lokaler. Jeg møder ham en halv time inden hans teori-hold starter. Man føler sig med det samme i godt selskab med Samet. Han har en helt særlig rolig måde at være på. Er meget imødekommende og fortæller om hans arbejde. Der er ingen tvivl om, at han er glad for det han laver, er velovervejet og har gjort sig tanker om hvilke værdier hans køreskole skal bygge på. En anden baggrund Han er oprindeligt uddannet fysioterapeut og havde forestillet sig at hans arbejdsliv skulle forme sig anderledes, men det er som om at “vejen” i bogstaveligste forstand har ført ham til hvor han er i dag. Da han studerede til fysioterapeut, arbejdede han om aftenerne og i weekenderne som taxachauffør for at tjene penge. Han var en dygtig chauffør og holdt […]

Carvery buffet og feststemning: Syngepigerne Oxenbøll og Kulager indtager Ganløse Kro
Lækker mad og underholdning i topklasse på Ganløse Kro – så bliver en fredag aften i marts ikke meget bedre! Kom og oplev en festlig, folkelig og fornøjelig aften fredag den 24. marts med de to tidligere syngepiger fra Bakken Anette Oxenbøll og AnneBeth Kulager og med Sten Lindegaard på klaver. Her skal vi høre eller genhøre nogle af de dejlige, poetiske og frække viser. Glæd dig til at opleve noget af den dejlige stemning, som mange af os savner. Prisen er inkl. 399,- inkl. kroens dejlige carvery buffet. Køb billet på https://billetter.ganlosekro.dk/ eller tlf. 4818 3001

Lars Winther er vært og kapelmester ved nye fællessang-arrangementer i Stenløse Kulturhus
Han er bysbarn i Stenløse, byrådspolitiker og mange kender ham også som “Tromme-Lars” fra hans mangeårige aktive musikliv i lokalområdet. Lars Winther er vært og kapelmester for helt nye fællessang-arrangementer. Egedal Musik- og Kulturskole og frivillige kræfter glæder sig til at byde indenfor til “Spil Op Og Syng Med” i den store sal i Stenløse Kulturhus. Første gang tirsdag den 14. marts 2023 kl. 19.00 med temaet “Melodi Grand Prix før og nu” Fællessangsarrangementer i Stenløse Kulturhus har haft en pause, men starter nu op i foråret 2023 i en helt ny form. Arrangementet er et samarbejde mellem frivillige kræfter og Egedal Musik- og Kulturskole/Egedal Kommune. Vært og kapelmester er Lars Winther, der er opvokset i Egedal Kommune, og har sat sit musikalske præg i lokalområdet siden teenageårene. “Musik og sang har altid været en stor del af mit liv, og er derfor en stor del af min identitet. Musik har budt på så mange fantastiske oplevelser og venskaber, og derfor glæder jeg mig til Spil Op Og Syng Med. Vi afprøver en ny form med et nyt folkeligt tema fra gang til gang, hvor vi vil få musikalsk besøg udefra. Vi har et rigtig godt band bestående af Dennis Aagård, […]

Egedal Frivillighedsstafet: Mariann Vendelbo Borregaard er frivillig i Natteravnene
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Mariann Vendelbo Borregaard i den varme stol. Mariann er formand for Natteravnene i Stenløse Hvorfor har du valgt at være frivillig? I første omgang var jeg, som så mange andre, nysgerrig efter at vide, hvordan det “foregik” derude, når de unge gik i byen. Da min yngste pode nærmede sig den alder, hvor man begynder at interessere sig for at gå i byen, var min mand og jeg så heldige, at den daværende formand for Natteravnene til et forældremøde på skolen fortalte om det at være Natteravn. Det syntes vi begge lød rigtig godt og som noget, vi godt kunne tænke os at være med til. Den 22. maj 2003 blev vi begge Natteravne. Min mand stoppede efter 6 år, medens jeg til gengæld ikke er til at slippe af med 😂 Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører […]

Ishus, drage og en venlig trold: Eventyrlig legeplads er klar til leg på Lille Sødal
Kunne man dog bare være “Ælling” eller “Haletudse” her i børnehuset, så ville min lykke være gjort. Her ville jeg gerne tilbringe en masse tid! Jeg har besøgt Lille Sødal i Smørum og fået en rundtur på deres spritnye naturlegeplads, der byder på alt hvad et fantasifuldt “legebarn” på 47 år og andre barnlige sjæle kan ønske sig! Børnehuset Lille Sødal er placeret midlertidigt ved Sødalen, og når institutionen flytter vil naturlegepladsen blive stående til glæde for områdets mange børnefamilier. Jeg er på besøg i dag, fordi jeg har fået et tip om at legepladsen netop er blevet bygget helt færdig. Linda Davisen, som er leder, byder mig velkommen og viser mig rundt i huset, som er overraskende stort og velindrettet i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, da jeg så stedet udefra. Børnene har lige spist frokost, da jeg kommer og de mindste er ved at blive puttet. Der er helt roligt og hyggeligt. Et sted bliver spillet stille musik, mens en voksen sidder på gulvet sammen med børnene. Jeg får hilst på de nysgerrige, der lige vil hen og se hvem gæsten er, og jeg får også sagt hej til personalet på stuerne. Børnehuset åbnede i februar […]

Egedal Kommune og Landboforening tilbyder frøblandinger til Egedals landmænd
Igen i år er Nordsjællands Landboforening (NOLA) og Egedal Kommune gået sammen om at tilbyde faunastriber til kommunens landmænd. En faunastribe giver nye levesteder i og omkring marken til gavn for både dyr, fugle og insekter i agerlandet og medvirker til at øge biodiversiteten. I år er valgt en ren økologisk faunablanding med 30 forskellige arter, som kan anvendes til både i det økologiske og konventionelle jordbrug. Alle arter er hjemmehørende. Egedal Kommune betaler for frøblandingerne, og landmanden betaler for at få sået faunastriber på sin mark. Faunastriber er bare et af de projekter, som Egedal Kommune har gang i for at støtte op om de “vilde aktiviteter” under strategien ‘Vild med Egedal’. Vær opmærksom på, at hver kommune har et maks antal striber, så det er først til mølle. Tilmeldingsfrist 31. marts. Se mere her: https://nola.dk/nordsjaellandske-faunastriber/

Sundhedsplejen inviterer til foredrag om barnets motoriske udvikling
Det skal handle om Barnets Motoriske Udvikling – fra 0-6 måneder & fra 6-12 måneder, når Sundhedsplejen inviterer til foredrag for forældre på Egedal Rådhus. Dit barn er i fuld gang med at lære sin krop at kende. Kom og bliv inspireret til, hvordan du kan støtte dit barns motoriske udvikling igennem leg og bevægelse i et positiv samspil med hinanden. Barnets motoriske udvikling 0-6 måneder – den 8. marts 2023, kl.9.30 til 10.30 i Byrådssalen – medbring gerne en skridsikkermåtte. Barnets motoriske udvikling 6-12 måneder – den 8. marts 2023, kl. 11. til 12. i Byrådssalen – medbring gerne en skridsikkermåtte. Leg er bevægelse er vigtigt, også selvom man kun er 0-12 mdr. Dit barn lærer gennem leg ved at bruge kroppens sanser. Når sanserne bliver stimuleret, udvikler barnet sig, og de er med til at skabe et afgørende fundament for dit barns motoriske udvikling. Så jo mere du leger med dit barn, jo mere kropsbevidst bliver det, og det giver barnet et rigtig godt fundament tidligt i livet. Sundhedstjenesten i Egedal vil derfor gerne inspirere forældre til, hvordan de kan lege med deres lille barn. Målet er, at styrke småbørns motorik, da børns motoriske udvikling har stor betydning for […]

Historiske foreninger inviterer til foredrag på Egedal Rådhus: Hør den sande historie om mord og røvere i Venslev for 180 år siden.
De tre historiske foreninger i Egedal står i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum bag et drabeligt historisk foredrag – torsdag den 23. marts kl. 19 på Egedal Rådhus. Det startede med 3-dobbelt mord og det blev kun værre… Hør den sande historie om mord og røvere i Venslev for 180 år siden. Der resulterede i tredobbelt drab, hvor en tredjedel af Venslevs indbyggere blev fængslet. Journalist Søren Møgelvang Nielsen afdækker den dystre historie. Den 16. januar 1842 begik to mænd fra landsbyen Venslev i Hornsherred på Sjælland et rovmord på et ægtepar og deres søn, og de to mænd blev i den efterfølgende retssag dømt til døden. Opklaringsarbejdet blev dog gjort grundigt og viste, at Venslev ikke kun husede mordere, men at en stor del af Venslevs beboere var involveret i kriminelle aktiviteter. I alt 43 mennesker fra den lille landsby blev dømt for i alt 180 forbrydelser, som havde strakt sig over 30 år. Eftertiden navngav beboerne Venslevrøverne. Hvem var de? Hvorfor begik de kriminalitet? Og hvorfor greb ingen ind i 30 år? Få hele historien og svar på disse spørgsmål når journalist Søren Møgelvang Nielsen lægger vejen forbi Egedal Rådhus torsdag d. 23. marts 2023. Han skrev […]

Svanemærke til Ditlev-Rent.dk – Lokalt Egedal-rengøringsfirma tildelt anerkendt miljømærke
Ballonerne var pustet op og lagkagerne pyntet til den store guldmedalje, da Ditlev-Rent.dk fejrede deres netop opnåede milepæl. Virksomheden har som rengøringsvirksomhed nr. 19 modtaget det anerkendte miljømærke SVANEMÆRKET. Ditlev-Rent.dk har siden start haft et stort fokus på ordentlighed på alle fronter: Høj faglighed, miljøvenlige produkter, ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte og fokus på grønne løsninger hele vejen rundt i virksomheden. Med en Gazelle-pris og en Egedal Erhvervspris på visitkortet skulle man tro, at der ikke var plads til mere. Men sådan skulle det ikke være. Ved et lokalt netværksmøde i Egedal Erhvervsnetværk, hvor Dionna og Christian var indbudt til at holde et oplæg om digitalisering i forhold til kvalitetssikring og effektivisering af arbejdsgange, udviklede snakken sig med en anden deltager i netværket. Han drev en rådgivnings- og konsulentvirksomhed og hjalp virksomheder med bæredygtig omstilling, grønne løsninger og miljømærkning. Dionna og Christian havde ikke gjort sig nogen tanker om, at man som rengøringsvirksomhed kunne blive Svanemærket. Interessen blev dog vakt og snakken udviklede sig til et kryds i kalenderen og et møde. Konsulentvirksomheden hjalp også med at lave ansøgning til grønne puljer, som var en noget kompleks proces, fortæller Dionna. Det var nemlig ikke helt uden omkostninger at ansøge om […]

FOF starter nyt Mindfulness-hold
Den 6. marts starter FOF nyt mindfulness-hold. Holdet vil være mandage kl. 16-18 i Egedal Sundhedscenter. Mindfulness er træning i at få det bedre og opnå en større følelse af frihed og glæde. Du vil lære om kroppens reaktioner på belastning samt at observere det, der foregår i dig, med større venlighed og accept. Der er mange studier der viser, at mindfulness mindsker og/eller forebygger stress, angst og depression. Forløbet er interaktivt og deltagernes erfaringer og oplevelser udforskes og deles undervejs i forløbet. Forløbet er ikke terapi, men gruppeundervisning i meditation og mindfulness-træning med siddende, liggende og gående meditationer samt let stræk og mindful bevægelse, hvor alle kan deltage. Principperne accept, venlighed, åbenhed og medfølelse, der kendetegner mindfulness, er grundstenene i forløbet. Mindfulness er en gave, som du kan anvende hver dag resten af dit liv, og som hjælper dig med at leve det liv, du ønsker. Mindfulness kan medvirke til følgende: -Bedre søvn -Større venlighed mod dig selv og andre -Større kreativitet -Mindre tankemylder -Mere ro -Større følelse af velvære og glæde Forløbet bygger på de forsknings baserede programmer MBSR og MBKT, som er udviklet i USA. Underviser: Carina Birkebæk Nielsen Tilmelding via hjemmesiden: https://www.fof.dk/da/kogebugt/motion/body-mind/mindfulness-mbsr-egedal/44575

SPECTORS gæster Rock og rul på Springbrættet – Klub Egedals store rulleskøjtefest
Rock og rul er tilbage! Fredag den 3. marts går SPECTORS på scenen og giver den fedeste koncert for alle tilmeldte børn i Klub Egedal. Klub Egedal inviterer alle medlemmer i klubberne til Rock og Rul. Rock og rul er den fedeste rulleskøjtefest med masser af musik, hygge og sjov. Og ikke at forglemme – et kæmpe hovednavn. I år kommer ikke mindre end SPECTORS ud til Springbrættet i Smørum. Det sker fredag den 3. marts hvor SPECTORS går på scenen og giver den fedeste koncert for alle de børn som har tilmeldt sig arrangementet. I løbet af aftenen vil der, udover at rulle på rulleskøjter, også være mulighed for hygge med vennerne i cafeområdet . Her kan købes slik, toast, popcorn, sodavand og meget mere. For en særlig heldig vinder er der også mulighed for at komme backstage og møde SPECTORS. Smørum klubberne glæder sig til at rulle den røde løber ud og holde et brag af en fest. Billetpris: 100 kr. Billetter kan købes i din klub. Adresse: Springbrættet, Flodvej 64, 2765 Smørum

Jordskælv, sultkatastrofe og krig i Ukraine: Gå for mennesker i verdens brændpunkter
Søndag den 12. marts går tusindvis af indsamlere på gaden, når Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen. Det er 25. gang, at indsamlingen finder sted, og i år er fokus på de mange kriser og katastrofer, der lige nu hærger verden. Afrikas Horn er ramt af den værste tørke i 40 år. I Ukraine er millioner af mennesker på flugt fra krigen, og i Tyrkiet og Syrien kæmper befolkningen for at overleve efter de voldsomme jordskælv. Derfor går tusindvis af mennesker landet over på gaden søndag den 12. marts for at samle ind til mennesker i nød i verdens brændpunkter. Det er 25. gang, at frivillige griber indsamlingsbøssen og samler ind til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, hvor alle – store som små – kan være med. Indsamlingen har i år fokus på tre højaktuelle kriser. På Afrikas Horn dør et menneske af sult hvert 48. sekund, og her hjælper Folkekirkens Nødhjælp med både akutte og langsigtede løsninger, så familier står stærkere over for den ekstreme tørke. Det er blandt andet ved at give klimastærke frø, så høsten ikke går tabt. I Ukraine hjælper Folkekirkens Nødhjælp i flygtningecentre og støtter værtsfamilier, der huser mennesker på flugt. Organisationen hjælper også med generatorer […]

Sjove timer og sved på panden: Lej jeres egen padelbane i Ølstykke Padel og Tennisklub
Padel er på forholdsvis kort tid blevet meget populært og med god grund. Det er virkelig sjovt – også som nybegynder eller som familieaktivitet. I Ølstykke Padel og Tennisklub kan du leje en bane på timebasis – og det er værd at anbefale! Padel er blevet meget populært og med god grund. Her kan man komme ud og røre sig på en sjov og udfordrende måde. Alletiders måde at være sammen på – og så er det sundt for både krop og sjæl. Med store børn er det vanvittig hyggeligt at komme ud og være aktive sammen. Vi havde en fantastisk time på banen med nogle gode dyster – og vi fik grinet og rørt os sammen. I Ølstykke Padel og Tennisklub kan du leje en padelbane på timebasis. Få overblik over tider og book online Du behøver ikke at være medlem af Ølstykke Padel og Tennisklub for at kunne leje en bane. Medlemmer har dog fordele i form af billigere baneleje og mulighed for at booke længere ud i fremtiden. I hallen på Stadionvej 8 i Ølstykke er 3 gode Padelbaner og 2 tennisbaner. Husk at medbringe indendørs fodtøj. Der er mulighed for at købe drikkevarer i hallen. Du kan […]

Lokal forfatter og illustrator udgiver børnebog
Fredag udkom Elisabeth Broby Reppel fra Smørum med børnebogen “Økomusen tager cyklen” som hun både har skrevet og illustreret. Bogen er første bind i serien om Økomusen. Det er en oplevelsesrig og lærerig børnebog Tag med på Økomusens rejse, og vær med til at give Jorden bæredygtige gaver. Økomusen elsker vores fine Jord, og vil så gerne give den en gave. Men den har brug for hjælp til at finde den rigtige gave, at give. Derfor besøger den nogle børn, for børn er meget kloge og ved alt muligt. Børnene hjælper Økomusen. De lærer den at cykle, og fortæller den, hvorfor Jorden bliver glad når man cykler. Bogen er ikke skrevet for at gøre børn til små klimaaktivister, men er et forslag til, hvordan man kan tænke empati og omsorg for Jorden, ind i sin opdragelse, på samme vis som vi gør det med empati og omsorg for hinanden. Du kan købe bogen online på Wadskjærs Forlag: https://www.xn--wadskjrforlag-8fb.dk/vare/oekomusen-tager-cyklen/ Vores Egedal har fået to rabatkoder til Wadskjær Forlag: Rabatkoden Klima10 giver 10% alle bøger hos Wadskjær Forlag, Koden Frifragt200 giver 45 kr. rabat (svarende til fragten) på ordrer over 200 kr. Bemærk: Koderne kan ikke kombineres.

Stenløse Havemøbelcenter søger salgs- og lagermedarbejder til den travle sæson
Stenløse Havemøbelcenter (Havemekka Danmark) har travlt og søger derfor ekstra hænder! Salgs- og lagermedarbejder, 37 timer/ugtl. søges til ansættelse nu og frem til 30. september 2023. Indehaver Kim Rivold og resten af hans glade team har brug for hjælp til at servicere kunderne i butikken og til arbejdet på lageret. Du skal derfor gerne være smilende, glad og udadvendt – og ikke bange for at tage fat. Du får gode kolleger, en varierende arbejdsdag og løn efter kvalifikationer. Arbejdspladsen er Dam Enge 10 i Stenløse, og tiltrædelse sker så hurtigt som muligt. Stillingen som salgs- og lagermedarbejder er på 37 timer om ugen. Der er dog tale om et sæsonjob, der slutter, når Stenløse Havemøbelcenter som vanligt lukker ned til efteråret. Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende et foto og et par ord om dig selv til Kim Rivold på mail@havemekka.dk. Stenløse Havemøbelcenter Dam Enge 10, 3660 Stenløse Mail: mail@havemekka.dk Hjemmeside: https://havemekka.dk

Smørum Bibliotek gør det sjovere at læse i vinterferien: Deltag i Vinter-læse Bingo
Med vinter-læse bingo gør biblioteket i Smørum deres til at gøre det sjovere at læse i vinterferien. Kom forbi Smørum Bibliotek i vinterferien og hent en vinter-læse- bingo plade med flere sjove læseopgaver. Hvis du kommer forbi biblioteket i den betjente åbningstid med en fuld plade, får du et bogmærke. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke billet. Arrangementet er en del af Feriesjov i Egedal

Egedal Kommune hyldede de lokale virksomheder ved velbesøgt nytårskur på Rådhuset
Coaches, advokater, elektrikere, bogholdere, VVS´ere, tømrere, butiksejere, bagere og mange flere var mødt talstærkt op, da hele Egedals erhvervsliv var inviteret til den traditionsrige nytårskur på Egedal Rådhus. En morgen, der står i det lokale erhvervslivs tegn og hvor der bydes på morgenbord, aktuelle oplægsholdere, netværk og fejring af årets Egedal-gazeller og uddeling af kommunens erhvervspris. Det er blevet en tradition, at arrangementet finder sted fra helt tidlig morgenstund kl. 7 i byrådssalen. Det var tre veloplagte og morgenfriske ansigter, der bød velkommen ved “indgangskarrusellen” til Egedal Rådhus tidlig morgen torsdag den 2. februar. Borgmester Vicky Holst Rasmussen, formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup samt by- og erhvervsdirektør Ellen Hvidt Thelle stod klar med håndtryk og varme smil, som vidnede om at de var kommet helt godt ud af fjerene. Ved de runde borde blev serveret kaffe & the, morgenbrød fra den lokale bager og lokalt produceret juice fra Møllehøj. Arrangementet var i år velbesøgt. Hele 70 erhvervsdrivende havde fundet vej til rådhussalen. Mange velkendte ansigter, men også flere nye. Borgmester Vicky Holst Rasmussen og formand for Kultur, Fritid og Erhvervsudvalget holdt velkomsttale. Det handlede om anerkendelsen af at være en kommune med et stærkt lokalt erhvervsliv og […]