Seneste nyheder

Nu starter tilmeldingen til Feriesjov i Egedal for skolebørnene i kommunen
Hvad skal I lave i sommerferien? Med Egedal Kommunes Feriesjov er der masser af muligheder for sjove oplevelser og aktiviteter. Egedal Kommunes Kultur- og Fritidsteam har i samarbjde med Egedals foreningsliv og erhvervsliv sammensat et spændende program, der byder på alt fra arkæologisk værksted, boldsjov med HØJ Håndbold, dans i forskellige afskygninger, bondegårdsbesøg, karate, rulleskøjtesjov, taekwondo, teaterworkshop og meget mere. Tilmeldingen starter 1. juni 2023 kl. 7. Programmet og tilmeldingen finder du på kommunens hjemmeside: https://www.egedalkommune.dk/borger/idraet-kultur-og-fritid/kulturelle-aktiviteter/feriesjov/sommerferiesjov/ Hurtig tilmelding kan anbefales, da der plejer at være rift om pladserne. FerieSjov i Egedal er for dig, der er mellem 5-17 år og som enten bor i Egedal Kommune, går i skole i Egedal Kommune eller er skoleelev med en anden tilknytning til kommunen.

Nu er årets film på plads ved Ølstykke Open Air
Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 3. og fredag d. 4. august, hvor Ølstykke Open Air løber af stablen. Igen i år vil der blive vist film under åben himmel! De seje initiativtagere har endnu engang søgt og fået tilkendt midler fra Egedal Kommunes Borgerbudget til to storslåede arrangementer med filmvisning på Den Gamle Ridebane i Ølstykke Stationsby. Der vil blive vist to forskellige film – en hver aften. De endelige aftaler er nu faldet på plads, og vi kan endelig løfte sløret for hvilke film du kan glæde dig til at se under åben himmel! Torsdag den 3. august kan du nyde RETFÆRDIGHEDENS RYTTERE. Anders Thomas Jensens seneste hit! Mads Mikkelsen, Nikolai Lie Kaas, Lars Brygmann & Nicolas Bro er i front og Andrea Heick Gadeberg vandt en Robert for bedste kvindelige hovedrolle. Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Fredag den 4. august er det ELVIS, der vises på lærredet! Austin Butler leverer en pragtpræstation som Elvis i denne storslåede film af Baz Luhrmann. Filmen var nomineret til en […]

Gratis foredrag for nybagte forældre: “De perfekte forældre – hvor svært kan det være?”
At blive forældre er en fantastisk, men samtidig også krævende livsovergang. Egedal Kommunes Sundhedstjeneste inviterer derfor til et gratis formiddagsforedrag for nybagte forældre. “De perfekte forældre – Hvor svært kan det være?” Mandag den 12. juni 2023, kl. 10 til 11.30 i mødelokale 1. sal 1.2 Vores tids idealer om forældreskabet som vi bl.a. bliver bombarderet med fra de sociale medier er en vigtig parameter når vi skal forstå udviklingen og reflektere over perfekthedskulturen. Alt bliver sammenlignet, målt, vejet og vurderet. Der er mange spørgsmål som kan melde sig: Hvorfor har vi valgt at få børn og blive forældre? Hvilke følelser opstår når vi bliver forældre? Er der plads til at lave fejl eller skal alt være perfekt og under konstant kontrol? Og det vigtigste spørgsmål: Hvad er det egentlig vores børn har brug for? Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding. Egedal Rådhus Mødelokale 1.2 (1.sal) Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke

Efter flere års pause er traditionsrigt loppemarked tilbage: SØLOPPEN LOPPEMARKED!
Glæd dig til det hyggelige loppemarked Søloppen Loppemarked ved søen mellem Astershaven, Kirsebærvangen og Åkandehaven i Smørum. En hyggelig tradition er genopstået og arrangørerne melder om “Alt udsolgt” hvad angår stande. Nu har du muligheden for at gøre gode genbrugskup og nyde nogle hyggelige timer ved søen. Søndag d. 11. juni 2023 kl. 10-16. Følg med på facebook: https://www.facebook.com/events/831210854925233/

Frisk luft og vind i håret! Skal du med på årets traditionsrige cykelløb Bastrup Sø Rundt?
Tilmeldingen er startet til årets traditonsrige cykelløb! Frisk luft og vind i håret! Motion og fællesskab går op i en højere enhed, når der cykles Bastrup Sø Rundt – motionscykelløbet hvor alle kan deltage. Søndag den 10. september 2023 lyder startskuddet med start fra Kulturhuset i Smørum. Løbet slutter med opløb og mål på Flyvestation Værløse ved Hangar 2. Ruterne er lagt igennem nogle af Nordsjællands smukkeste egne. Ved målområdet afholdes samme dag “Flyvestationen på hjul” i samarbejde med bl.a. Furesø Kommune og Shelter 214. En dag for alle med interesse for bevægelse på hjul. Både børn og voksne. Gratis adgang. Tag familien med! Så kan de deltage i de mange arrangementer, samt byde velkommen ved målstregen. Arrangementet Arrangementet er ideelt for familier, klubber og firmaer, der ønsker en hyggelig dag med masser af motion og samvær med ca. 1000 andre glade cyklister. Det begrænsede deltagerantal betyder, at alt kan foregå i en rolig og fredelig atmosfære. Du kan vælge mellem 3 forskellige ruter: (ruten på 31 km for Ældre på el-cykel er udgået) · Rute 1 på 41 km. : Første start kl. 09.00 Deltagergebyr: 100 kr. Rute 2 på 91 km. : Første start kl. 08.30 Deltagergebyr: 150 kr. […]

Ølstykke Svømmehal renoveres i sommerferien
Ølstykke Svømmehal skal have udskiftet svømmehallens belysningsamaturer i bassinet. Derfor vil svømmehallen være lukket fra den 19. juni til og med fredag den 4. august 2023. Svømmehallens brugere kan glæde sig til en ny og forbedret bassinbelysning, når svømmehallen åbner igen lørdag den 5. august 2023. Periodekort bliver sat på pause i lukkeperioden Har du periodekort til Ølstykke Svømmehal, vil du ikke komme til at betale for lukkeperioden, da kortet sættes på pause automatisk. Eventuelle spørgsmål vedrørende periodekortet kan evt. stilles via mail til olstykkesvommehal@egekom.dk Åbent i Ganløse Friluftsbad i perioden Ganløse Friluftsbad vil være åbent i alle ugerne hen over sommeren fra 17/5 – 31/8. Se offentlige åbningstider i Ganløse Friluftsbad

De gør det igen! Filmfremvisninger under åben himmel i Ølstykke
Sidste år var en bragende succes – og nu er det ganske vist! Igen i år vil der være blive vist film under åben himmel to dage i august. Ølstykke Open Air har endnu engang fået tilkendt midler fra Egedal Kommunes Borgerbudget til filmvisning på Den Gamle Ridebane i Ølstykke Stationsby. Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 3. og fredag d. 4. august, hvor Ølstykke Open Air løber af stablen. Der vil blive vist to forskellige film – en hver aften. Hvilke film der i år vil blive vist kan ikke afsløres endnu. Arrangørerne er i fuld gang med de skridt, der skal til, før de kan melde titlerne ud på årets film. Det er nemlig ikke helt så enkelt, som man måske skulle tro. Udfra arrangørernes “Ønskeliste” har de med hjælp fra Cinemateket i København måtte sortere. Det er nemlig ikke alle film, der findes i det rette format til det store lærred, og nogle har ikke danske undertekster. Valget er nu faldet på to, som Cinemateket er gået i gang med at skaffe tilladelse til at vise offentligt. Så snart detaljerne er på plads vil titlerne blive offentliggjort på Ølstykke Open Airs Facebookside. I mellemtiden har flere af de […]

Ganløse Store Kagedag: Foreningshuset Liselund afholder kagekonkurrence
Er du en ØRN TIL AT BAGE? – eller synes du bare, det er SJOVT AT TRYLLE MED KAGER? Så har du muligheden for at være med i kagekonkurrencen, når Foreningshuset Liselund afholder GANLØSE STORE KAGEDAG d. 17. juni 2023 Sammen med Ganløse Bageri og Valsemøllen holder Foreningshuset Liselund den hyggeligste kagekonkurrence. Hvor de glæder sig til at se rigtigt mange flotte og velsmagende kager/bagværk. For at deltage skal du tilmelde dig på mailadressen kage@foreningshus.dk – senest d. 5. juni 2023. Du vælger selv, hvilken kage du vil bage. Og når du hjemme har bagt og smukt pyntet din kage, afleverer du den mellem kl. 13 og 13.30 i Foreningshuset Liselund. Herefter vil Camilla, Ganløse Bageris konditor, samt en ekspert fra Valsemøllen bedømme kagerne. Præmieringen finder sted kl. 14, hvorefter der vil være smagsprøver af alle indkomne kager. Arrangørerne – Ganløse Bageri, Valsemøllen og Ganløse Foreningshus Liselund – glæder sig til en rigtig hyggelig dag sammen med alle ’bagerne’ og rigtig mange Ganløseborgere. Ganløse Foreningshus, Strædet 1, lægger hus og have til den lokale bagedyst. Foto: Ganløse Livestream

Så er der biludstilling i Egedal Centret! Oplev de nyeste bilmodeller og få en bilsnak
Undrer du dig over, hvorfor det pludselig er manden, der står og tripper ved døren og skynder på dig, for at I kan komme ud at handle på lørdag den 20. maj, så er det fordi Egedal Centret byder på biludstilling og en række bilforhandlere fremviser de nyeste lækre modeller! Kom og få en bilsnak og få et godt råd med på vejen – måske du er er på udkig efter en ny bil eller har lyst til at drømme lidt. Det bliver en dag med masser af hygge og stemning for hele familien. Vores lokale danseskole DCT Dans kommer og optræder med danse-opvisning fra kl. 10-11. Du kan også møde de lokale håndboldhelte fra HØJ, Stenlændernes Tambourkorps, ligesom der vil være konkurrencer med mulighed for at vinde gavekort, besøg standene med lokale erhvervsdrivende og få en kupon til en gratis flødebolle eller romkugle. Kunne du tænke dig at se Stenløse Brandstations største brandbil på nært hold? Så har du muligheden og kl. 11-14 kommer Lonely Look og laver ballondyr til børnene. Og kvinderne kan med fordel udnytte denne uovertrufne mulighed for kvalitetstid med gemalen. Ingen sure miner over at du er lidt længere i butikkerne – for her er […]

Svenskeslaget i Smørum fejrer 10-års jubilæum
Den historiske rennæssancefestival Svenskeslaget er tilbage i Smørum og i år kan festivalen fejre 10-års jubilæum. Tag med på en historisk rejse tilbage til en tid, hvor danske og svenske tropper kæmpede mod hinanden på danske marker. Sæt kryds i kalenderen den 4. juni. Modige musketerer, luntebøsser med sortkrudt, fornøjeligt lutspil, håndbrygget øl, flotte dragter, barske historier, snaphaner, renæssancemusik, kanonsalutter og meget mere kan du opleve, når renæssancefestivalen “Svenskeslaget” finder sted på pladsen bagved Smørum Kulturhus. Det er Egedal Arkiver og Museum i samarbejde med Ledøje-Smørum Historisk Forening der står for arrangementet, der byder på spændende historisk formidling af tiden under Karl Gustav-krigene i 1657-1660. Ikke mindst de dramatiske begivenheder i Smørum, hvor bønderne nedkæmpede en gruppe svenske soldater – Svenskeslaget. Arrangementet er ganske gratis og giver de besøgende mulighed for at opleve historien på en helt særlig måde, hvor alle sanser bringes i spil. I år er der skruet ekstra op for underholdningen på baggrund af jubilæet, og der vil derfor være et væld af aktiviteter som udstillinger, værksteder, teater, musik, dans og madboder. Børnene kan bl.a. se frem til at slippe deres indre kriger løs i en rollespilsarena eller lære fægtning. Mens de voksne evt. nyder en håndbrygget renæssanceøl til […]

Happy Gospel Choir holder sommerkoncert
Kom og oplev den fantastiske stemning, når Happy Gospel Choirs holder deres sommerkoncert mandag den 15. maj 2023 kl. 19.30 i Frikirken ALIVE. Koret har brugt hele forårssæsonen på at øve op til denne koncert, der byder på en del nye sange. Publikum får rig mulighed for at synge med. Hvis du har været til koncert med Happy Gospel Choir før ved du, at den fantastiske stemning som gospelmusik spreder, rækker helt ned til bagerste række. Koret håber rigtig meget på at se dig. Entré: 50 kr. Frikirken ALIVE Kornvænget 1B 3650 Ølstykke Dirigent: Christoffer Riis Nolsøe. Pianist: Kristian Elhøj. Bassist: David Rønne Vang.

Fernisering og kunstudstilling med Willy Orbe i Stenløse Sognegård
Søndag den 14. maj 2023 kl. 11.15-12.30 har du mulighed for at komme med til fernisering i Stenløse Sognegård. Denne gang er det kunstner Willy Orbe fra Ølstykke, der udstiller sine malerier og akvareller. Allerede som barn tegnede han meget og siden 40 års alderen blev det fulgt op med akvarel og senere med oliemaling, oliekridt og akrylmaling. Han arbejder ikke kun indenfor en genre. Udover de naturalistiske motiver, hvor han går efter at finde en stemning i samklang med det, øjet ser, så prøver han i sine abstrakte kompositioner at finde en harmoni og balance i figurerne. I sine stregtegninger i oliekridt forsøger han med enkle streger at få karakteristiske træk frem hos virkelige eller fiktive modeller. Willy Orbe har deltaget i kurser på Thorstedlund Kunsthøjskole, samt hos Pierre Gaborit og Svend Åge Larsen. – Siden 1998 har han været medlem af billedmagergruppen ”Gruppe 86” i Frederikssund. Han har udstillet separat hos Firmaer, Kunstforeninger i Stat og Kommune, samt gallerier i Skåne og på Sjælland Udstillingen varer til den 30. juni 2023

Tag familien med til Petanquesportens Dag 2023
Petanque er for ALLE – også for dig og din familie! På Petanquesportens Dag – lørdag den 20. maj 2023 kl. 10-13 slår Ølstykke Petanque Klub dørene op til en sjov, aktiv og udfordrende dag på petanquebanen og DU er inviteret! Det er gratis at deltage og alle kan være med! Dagens program byder bl.a. på rundvisning i klubben, gratis prøvetræning for både børn og voksne, opvisningskamp, kaffe, kage og petanque. Klubben står klar med petanquekugler. Skulle det blive regnvejr spilles der stadig, hvis det er muligt, men ellers er der varm kaffe på kanden og hjemmebagt kage. Her vil være lejlighed til en god snak om mulighederne for at starte til petanque og blive en del af et fantastisk fællesskab! Læs mere om klubben på https://øpk.dk Arrangementet finder sted på Græstedgård, Udlejrevej, 3650 Ølstykke

Weekenden byder på solskin og traditionsrigt kræmmermarked i Ganløse
Weekenden lover sol og “sommerlignende tilstande! Det kan da ikke passe bedre, når årets kræmmermarked i Ganløse løber af stablen. Markedet er traditionen tro åbent lørdag og søndag, og der er fest og musik i teltet fredag og lørdag aften. Sidste år var der 90 stande på det populære kræmmermarked, som er arrangeret af Idrættens Venner i Slagslunde-Ganløse – og i år er der meldt KOMPLET UDSOLGT. Glæd dig til masser af kræmmerboder – Kim Larsen Tivoli – Madboder – Banko og Live-musik i det allerbedste selskab med hele nabolaget! Du kan læse mere på hjemmesiden: https://sites.google.com/site/idraettensvenner/home/ Idrættens Venner i Slagslunde-Ganløse støtter ungdomsarbejdet i idrætsforeningerne i Slagslunde-Ganløse.

Liselund har modtaget millionstøtte fra Realdanias Underværker
Et kæmpestort tillykke skal lyde til de frivillige kræfter i Ganløse Foreningshus, som i den grad har lagt kræfter i projektet. For mindre end et år siden købte og overtog en forening af frivillige huset Liselund – Ganløse Foreningshus. Nu bliver der jublet i Ganløse! Liselund har nemlig modtaget en million-donation fra Realdania’s Underværker til istandsættelse. Lige efter overtagelsen af den smukke gamle gård donerede Realdania 250.000 kr til forundersøgelser, hvor et arkitektfirma undersøgte mulighederne og kom med mange gode forslag til, hvordan huset kan benyttes i fremtiden. Nu har Underværker endnu en gang støttet Liselund med en gave på 1 million kroner til istandsættelse af den gamle ejendom. Liselund er en af de oprindelige gårde, der ligger centralt i Ganløse. I 1964 overtog den daværende Slagslunde-Ganløse Sognekommune gården, som fra 1972 har været lokaler for Ganløse Spejderne og senere fra 1977 herudover har rummet ungdomsklubben, der senere blev til Ganløse Fritids- og Ungdomsklub. I sommeren 2020 måtte spejderne flytte ud for at blive genhuset i en spejderhytte i Viggatorp ude ad Farumvej. Ungdomsklubben er også flyttet til mindre, men nyindrettede lokaler på Ganløse Skole. Herefter udbød Egedal Kommune Liselund til salg, hvor foreningen Ganløse Foreningshus fik lov til at købe […]

Fællesskab, aktivitet og udeliv: Gratis forløb skal få mænd op af lænestolen
Har du sat dig lidt for godt til rette i lænestolen eller har du tendens til at lukke dig inde? Egedal Kommune starter et nyt gratis forløb 5 onsdage, hvor du sammen med andre mænd kan komme ud i naturen og være aktiv i et fællesskab. Egedal kommune starter et gratis forløb indeholdende 5 aktive udelivsdage, som bl.a. vil byde på bålhygge, gåtur i skoven med naturvejleder og sejlture ned af Værebro å, med Værebro kano- og kajakklub. Forløbet er blevet til med støtte fra ‘Forum for mænds sundhed’ Nogle gange, kan ændringer i ens liv, gøre at man pludselig kan føle sig sat lidt udenfor fællesskabet. Hvis vi føler os sat udenfor det fællesskab vi kender – fx arbejdslivet – kan det påvirke vores opfattelse af os selv, vores identitet og oplevelse af tilhørsforhold, særligt hvis de ændringer der sker, er forbundet med tab. Ændringer kan fx være sygdom – ens egen eller nærståendes, fyring, jobskifte, skilsmisse, stress, flytning eller andre personlige oplevelser, der kan ryste selvværdet og påvirke ens identitetsfølelse. Man kan sige, at ændringer i vores liv tester kvalitet af vores netværk og venskaber – og for nogle, viser det sig, at det netværk man har, ikke […]

Tag med på bioblitz i Naturpark Mølleåen
Kom og vær med til en bioblitz. En begivenhed hvor naturelskere og videnskabsfolk samles for at registrere så mange arter som muligt i løbet af en dag. Sæt kryds i kalenderen den 3. juni og tag med på en dag i naturens tegn. Bioblitz er en fantastisk mulighed for at lære mere om den biologiske mangfoldighed og samtidig bidrage til vores viden om naturen. Du behøver ikke at have nogen særlige forudsætninger, da vi vil være inddelt i hold med erfarne biologer og naturvejledere, der vil guide os gennem undersøgelserne. Deltagerne vil arbejde i hold, og vil undersøge alt fra insekter og planter til pattedyr og fugle i Klevads Eng, der ligger i området nord for Ganløse Ore – lige syd for Mølleåen. Målet er at opdage og registrere så mange arter som muligt, mens vi bliver vejledt af erfarne biologer og naturvejledere. Resultaterne vil blive samlet ind i en database, som kan bruges til at overvåge udviklingen af områdets biodiversitet over tid. Sjovt og lærerigt for hele familien Det er en sjov og lærerig aktivitet for hele familien. Man lader sig rive med af naturen og naturparkens mange små stier og åndehuller. Det bliver en dag fyldt med nye […]

Mød borgmesteren i HEP Huset
Borgmester Vicky Holst Rasmussen ønsker mere dialog med borgerne. Derfor gæster hun HEP Huset i Stenløse mandag den 15. maj i tidsrummet kl. 10.30-13.00, hvor du har mulighed for at møde op og få en snak om hvad der optager dig. Brænder du inde med et spørgsmål til Egedals borgmester eller har du en god idé eller et emne, der optager dig som borger i Egedal, som du ønsker at tale med Vicky Holst Rasmussen om, så er du meget velkommen. Vicky glæder sig til en god dag i HEP Huset med meningsfulde snakke. Alle er velkomne og der er ingen tilmelding. Du finder HEP-Huset på Carlsbergvej 4 i Stenløse lige ved Stenløse Station.

UEFA PLAYMAKERS – Fodboldtilbud for piger i 5-8 års alderen – Få pladser tilbage!
Ølstykke Fodbold Club tilbyder 5-8 årige piger at afprøve fodboldtræning på en sjov, lærerig og social måde via et UEFA PLAYMAKERS forløb. Der er enkelte ledige pladser – Obs. Opstart er allerede den 14. maj! Første gang er søndag den 14. maj kl. 10-11.15 på Ølstykke Stadion, Tranekærvej 3 på græsbanerne foran klubhuset. Mød op i praktisk tøj og medbring drikkedunk med vand i. Efter den 14. maj er der træning på følgende dage: 21. maj – 28. maj – 4. juni – 20. august – 27. august – 3. september og 10. september. De 8 træninger er gratis. Tilmelding er nødvendig og skal ske på følgende link: https://www.dbu.dk/boern-og-unge/aktiviteter-og-staevner/playmakers-inspired-by-disney/information-foraeldre/ Se mere om UEFA Playmakers her: UEFA OG DISNEY LANCERER MAGISK INITIATIV TIL AT HJÆLPE FLERE PIGER I DANMARK MED AT SPILLE FODBOLD GENNEM PLAYMAKERS UEFA PlayMakers er en sportsaktivitet som ingen anden, der leverer en sjov og sikker introduktion til at lære fodbold for 5-8-årige piger gennem bevægelse, leg og magien ved Disney-historiefortælling. Læs mere: https://www.dbu.dk/boern-og-unge/aktiviteter-og-staevner/playmakers-inspired-by-disney/

Nu starter den nye sæson i Ganløse Friluftsbad
Man ved for alvor at sommeren er på vej, når Ganløse Friluftsbad åbner – det gør de i år onsdag den 17. maj! Ganløse Badet er et populært sted at få en dukkert i lunt, solopvarmet vand. Der er bord- og bænkesæt, parasoller, og solstole, og du er velkommen til at medbringe picnickurven. Grillen stilles til rådighed onsdage fra kl. 17:00. Der sælges is og vand, i billetsalget. Bassinet måler 12,5 x 25 meter. Den lave del har en dybde på 1 meter og 3,5 meter på det dybeste. Vandtemperaturen er 27,5 grader. Gangbesværede har let og sikker tilgang, idet bassinet er forsynet med en muret trappe. Åbningstider før og efter skolernes sommerferie Onsdag 17/5 – Søndag den 25/6 (perioden frem til skolernes sommerferie) Onsdag 16/8 – Onsdag den 30/8 (perioden efter skolernes sommerferie) Onsdage: Kl. 16:00-19:00 – legebassin plus en motionsbane Lørdage: 12:30 -17:00 – legebassin plus en motionsbane Søndage: Kl. 11:00–17:00 – legebassin plus en motionsbane Opkald fra bassin 15 min. før. Åbningstider i skolernes sommerferie Perioden mandag den 26/6 – søndag den 13/8: Mandage: Kl. 12:30-16:00 – legebassin plus en motionsbane Tirsdage: Kl. 12:30-16:00 – legebassin plus en motionsbane Onsdage: Kl. 12:30-19:00 – legebassin plus en motionsbane Torsdage: Kl. 12:30-16:00 – legebassin […]

Borgmester i praktik i Egedal Centret
Fredag var det muligt at se borgmester Vicky Holst Rasmussen i en anden rolle end vi normalt ser hende i. Hun var nemlig praktikant bag disken i Egedal Centrets forretninger. Butik Charlotte og Centerkiosken Skjold Burne havde fornøjelsen af en ekstra hjælper. Som borgmester er det vigtigt at kende sin kommune og vide hvad der rører sig. Derfor har Vicky Holst Rasmussen i løbet af sin tid på posten inviteret sig selv i praktik rundt omkring i Egedal. Hun har bl.a. haft en arbejdsdag på biblioteket, Materielgården, i sundhedsplejen og i fredags var det detailhandlens tur. Formålet var at suge til sig og få et indblik i butikkernes dagligdag og hvad der rører sig på detailområdet set fra den anden side af disken. Det var også vigtigt, at markere vigtigheden i, at vi som kommune og borgere støtter op om den lokale handel. Vicky er opvokset i Stenløse og har altid haft sin gang i Egedal Centret. Hun er derfor både kendt som borgmester og som trofast kunde i centrets forretninger. Både Vicky og de forretningsdrivende havde glædet sig til dagen, da hun veloplagt mødte ind fra morgenstunden i Butik Charlotte. Her begyndte dagen med et indkøbsmøde med en leverandør, […]

Skal du have en stand på årets hyggelige sommermarked i Egedal Centret?
Så er det nu du har mulighed for at booke en stand på det hyggelige sommermarked i Egedal Centret. I år finder markedet sted lørdag den 24. juni 2023 kl. 10-15 på torvene i centret. Temaet er “HJEMMELAVET” og konceptet er et hyggeligt sommermarked, hvor der bliver solgt hjemmelavede ting og sager. Det kan være kreating, håndarbejde, kurve, honning m.m. Så er du en kreativ sjæl med flittige hænder og hang til masser af kreative sysler, så er det måske noget for dig at booke en stand. 🙂 Det er Stenløse-borgeren Gitte Kastberg som står bag arrangementet og som igen i år lægger sig i selen for at arrangere både et sommermarked og et julemarked her i centret. Glæd dig til en stemningsfuld markedsdag med masser af liv og spændende boder på torvene. Booking af stand foregår via dette link: https://egedaljulemarked.nemtilmeld.dk/2/

Tivoli kommer til Ølstykke
Kom til Tivolifest i Ølstykke og glæd dig til karruseller og forlystelser for store og små, boder, fastfood, Churros og Tuborg barvogn. Der vil være Tivoli i byen fra fredag den 5. til søndag 7. maj 2023. Åbningstider: Fredag 12.00 – 20.00 lørdag 12.00 – 20.00 søndag 12.00 – 17.00. Alle kørende forlystelser kun 10,00 kr. pr. tur ved køb af rabattilbud Sted: Cirkuspladsen ved Gl. Roskildevej/Stadionvej Link: https://www.facebook.com/skandinavisktivolipark