
Elever er med til at skabe kunstværker i Egedal
Fra april – september 2021 igangsættes fire kunstprojekter, der inddrager børn og unge i Egedal Kommune. Det første er det store kommende maleri på hovedtrappen mellem Stenløse Kulturhus og Egedal Centret, hvor kunstneren Sandra Marquardt har inviteret kommunens gymnasieelever og kunstforeninger i Stenløse Kulturhus til foredrag og debat om maleriet. Kunstner Sandra Marquardt, gymnasieelever fra Egedal Gymnasium & HF og Egedals to kunstforeninger mødtes på en online workshop den 8. april i billedkunsttimen på Egedal Gymnasium. Her bød gymnasieleverne aktivt ind med idéer til det store sammensatte trappebillede, som skal males på trappens stødflader i det udendørs byrum i Egedal Centret, der binder centret sammen med Stenløse Kulturhus. Eleverne ville gerne have motiver med i kunstværket, der peger ind i deres fremtid. For eksempel motiver, der illustrerer fællesskab og sammenhold, og de ville gerne have naturen med, og gerne flere farver. Efter Sandra Marquardts dialog med de unge, gik hun tilbage og tilrettede skitsen af trappemaleriet. På skitsen er motiverne nu lokale bygninger og steder som Skenkelsø Mølle, Stenløse Kulturhus, Kong Svends Høj, blomster i det grønne og en person, der oplever det hele. Den endelige udformning og detaljerne i billedet, toner dog først frem i kunstnerens arbejde på stedet. […]

Boligportal kårer Egedal til “Danmarks bedste”
Lejeboligportalen “Findboliger.dk” har netop kåret Egedal Kommune til Danmarks Bedste. Portalen har rangeret alle danske kommuner ud fra kriterier som miljø, familieliv, indkomst og uddannelse, på baggrund af tilgængelig data i Statistikbanken, for at finde ”Danmarks bedste kommune”. Tryghed, sikkerhed, høj indkomst, ligestilling og fantastisk natur og miljø er nogle af de parametre som Egedal scorer højt på. Danmarks Bedste – det er da slet ikke så ringe! Du kan læse mere her: https://findboliger.dk/blog/danmarks-bedste-kommune/

Egedals frivillige glæder sig til at genåbne for lokalhistorien
I Egedal står en gruppe ildsjæle og tripper for at få lov til at åbne. De frivillige i tre lokalhistoriske foreninger længes efter at mødes med andre frivillige og glæder sig over, at det forhåbentligt snart er muligt igen at udbrede de lokale historier. Aflysninger og udskydelser af arrangementer kan forhåbentlig snart erstattes af foredrag, udflugter og et samarbejde om kulturen på tværs af kommunen. Det er håbet blandt de frivillige i Egedal, der lige som resten af landet ikke rigtig har lignet sig selv det seneste år. De tre lokalhistoriske foreninger i Egedal Kommune glæder sig over udsigten til at formidle de nære historier til borgerne. Den ene holder til i en gammel mølle, den anden i en nedlagt skole og den tredje deler tag med byens lokalarkiv. Fælles for de historiske foreninger i Ølstykke, Ledøje-Smørum og Stenløse er, at de er drevet af frivillige og af en trang til at bevare og formidle lokalhistorien. Vandreture binder kommunen sammen ”Vi glæder os rigtig meget til at mødes igen. Os frivillige har ikke kunnet komme på møllen, og vores lørdage med aktiviteter har vi ikke kunnet afholde. Det har påvirket os rigtig meget,” fortæller Hanne Mogensen. Hun er formand for […]

Egedals børnetandpleje er nomineret til innovationspris
Tandplejen i Egedal Kommune er blevet indstillet til innovationspris for både at levere bedre service til borgerne og mere fleksibilitet til medarbejderne. Når Egedals børn går til tjek med deres tænder, kan de nu gøre det på et tidspunkt, der passer bedre ind i deres families daglige flow. De mødes samtidig af medarbejdere, som har fået en fleksibilitet ind i deres dagligdag, der betyder, at også dé kan få familielivet til at hænge sammen. Åbningstider og telefonkonsultationer til forældre med små børn, tilrettelægges nemlig nu efter borgernes behov for åbningstider og medarbejdernes behov for større fleksibilitet, når der laves vagtskemaer og arbejdes hjemmefra. Tandplejen i Egedal Kommune er en ud fem hverdagsinnovationer, der er nomineret til Publikumsprisen, som er den ene af to nationale innovationspriser for den offentlige sektor. Coronakrisen bruges til mere fleksibilitet Med udgangspunkt i erfaringer fra coronakrisen, arbejdes der nu på at skabe en mere fleksibel arbejdsplads for alle medarbejdere. På tværs af alle kommunens arbejdspladser er medarbejdere og ledere sammen ved at udforske mulighederne for at få bedre balance mellem arbejde og fritid for den enkelte, samtidig med at der skal leveres den bedst mulige – og gerne endnu bedre service til Egedalborgerne. I Tandplejen er […]

Oplev naturen i Værebro Ådal på 20 kilometer nye trampestier
20 kilometer nye trampestier med gangbroer fører dig tørskoet gennem den fantastiske natur i Værebro Ådal. Værebro Ådal byder på enestående natur, der er så attraktivt at det endda tiltrækker Danmarks eneste ynglende storkepar. For selvom området ligger nær byer er naturen varieret og uberørt og strækker sig fra Ballerup i øst til Roskilde Fjord i vest. Egedal og Roskilde kommune åbner nu 20 km nye trampestier, som giver adgang til at nyde et af de mest unikke naturområder i hovedstadsregionen. Åen i Værebro-ådal udgør grænsen mellem Egedal og Roskilde Kommune. Men går man tur i området er grænsen ikke noget, man lægger mærke til. Og det er heller ikke meningen. For de to kommuner samarbejder fint over grænsen. Begge kommuner har lavet stier på hver deres side af kommunegrænsen men lavet fælles oversigtskort. Gå tørskoet gennem vådområder Størstedelen af Værebro Ådal ligger mindre end 2,5 meter over havets overflade og området består af ferske enge, moser og enkelte større åbne vandflader. Der er derfor temmelig vådt – men en ny gangbro bringer dig tværs gennem rørskoven, hvor rørhøgen blandt andet kan opleves. Fredning i 2017 Værebro Ådal blev fredet i 2017 og de nye stier, der nu åbnes er […]

Hent gratis kompost til haven på kommunens genbrugsstationer
Hent gratis kompost til haven på kommunens genbrugsstationer Frem til den 16. maj kan du gratis hente kompost på Egedal Kommunes tre genbrugsstationer. Ølstykke Genbrugsstation, Tranekærvej 6-8, 3650 Ølstykke Smørum Genbrugsstation, Hassellunden 2B, 2765 Smørum Stenløse Genbrugsstation, Toppevadvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, Husk egen skovl For at mindske smittefaren, i forbindelse med covid-19, er alle skovle og koste fjernet fra genbrugsstationerne. Bland med jord eller sand Da komposten er meget næringsrig, skal den altid blandes med jord eller sand, ellers kan du risikere at svide plantens rødder. Tips: Græsplæne, urtehave og plantebed: Fordel 4-5 cm kompost ud over jorden og bland den med de øverste 10-15 cm jord/muld. Ønsker du en grønnere græsplæne, kan du med fordel ”topdresse” din plæne et par gange i løbet af sæsonen – dvs. blande 1/3 kompost med 2/3 fint sand og sprede blandingen i et tyndt lag 5-10 mm jævnt over plænen. Arbejd den herefter ned i bunden med en rive eller en kost. Potter og kummer: Bland komposten med jord eller sand – ca. 1/4 kompost. Vitamintilskud til de gamle planter: Gammel beplantning som træer, buske og stauder er ofte gået i stå, da jorden mellem planterne kan være tør og komprimeret. Fordel […]

Flaskeindsamling den 11. april: U14-pigerne i LSF Fodbold samler ind til holdets ture og stævner
Ledøje-Smørum Fodbold U14-pigerne søger hjælp til at fylde deres holdkasse til fremtidige turneringer og rejser. Derfor indsamler de pantflasker den 11. april 2021. Har du flasker i overskud, og ønsker du at støtte pigernes arbejde, så tilmeld dig – allerede nu – afhentning af pant. Så henter pigerne og deres forældre på din adresse den 11. april. U14-pigerne i LSF Fodbold er i efteråret, slået sammen med tilsvarende hold i BSF (Ballerup og Skovlunde). Det er en flok glade, men også ambitiøse piger, der brænder for fodbold. De spiller mange kampe, stævner og turneringer. Det hele koster penge og pigerne er i gang med forskellige initiativer for at tjene nok til disse aktiviteter. Gennem flere år har pigerne solgt lodder for De danske hospitalsklovne. Dette er ikke en mulighed pga. Covid-19. Derfor er ideen med at hente pant og omsætte det til penge opstået. Søndag den 11. april samler vi holdet og en flok forældre hjælper til – og vi samler flaskepant hos dem, der tilmelder sig og dermed vil bidrage med lidt støtte. Alle der deltager på dagen, er nytestede og vi sørger for at overholde de gældende restriktioner. Flaskepant2021@gmail.com eller sms 28 72 90 29

Søg om feriehjælp til udsatte børn, unge og familier hos Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp glæder de sig over, at de igen i år kan tilbyde udsatte børnefamilier og børn/unge et gratis ferieophold. En velfortjent pause fra en ofte grå hverdag. Sommeren nærmer sig, og der åbnes for ansøgninger den 1. april. Dansk Folkehjælp har mere end 60 års erfaring med at sende udsatte børnefamilier og børn/unge på et ferieophold. Ferieopholdene afholdes i folkeskolens sommerferier i ugerne 26 til 31 fordelt på feriecentret i hele Danmark. Hvem kan søge om feriehjælp Feriehjælpen er et gratis tilbud til udsatte børnefamilier på overførelsesindkomst. Som udgangspunkt skal ansøgerne være enlig forsørgere på overførselsindkomst med hjemmeboende børn under 18 år. Der er dog visse undtagelser på enkelte ferieophold, hvor samboende/ægtefæller også kan søge. Her gælder samme kriterier for indkomst og hjemmeboende børn. Du kan se kriterierne for hvem der kan ansøge her. Vær opmærksom på, når du søger om feriehjælp via det elektroniske ansøgningsskema, skal du have egen e-mail adresse og/eller mobiltelefonnummer for at kunne gennemføre ansøgningsprocessen. Det er ikke muligt at anvende sagsbehandlernes mailadresser. Der er åbent for ansøgning om feriehjælp i perioden 1. til 30. april 2021 via dette link. Kommunens samarbejde med Dansk Folkehjælp. I et samarbejde med Dansk Folkehjælp er det Egedal Kommune der […]

Fritidsklubberne sætter fokus på forebyggelse af ensomhed blandt børn i Egedal
I områdebestyrelsen for fritidsklubberne i Egedal besluttede de for 1½ år siden, at de ville sætte fokus på forebyggelse af ensomhed hos børn i Egedal. Så kom Covid-19-pandemien, og det er blevet mere aktuelt end nogensinde. Det var ikke fordi ensomhed skulle være et specielt stort problem i Egedal, men det er en ubehagelig følelse, som hurtigt kan blive vendt indad og skabe grobund for negative frustrationer og en følelse af at være mindre værd. “Ingen kender rigtigt omfanget af ensomhed blandt børn i det hele taget, men det er en stigende udfordring og findes blandt børn i Egedal. Derfor har vi i områdebestyrelsen besluttet, at gøre det til en integreret del af klubbernes arbejde at have fokus på dette”, fortæller formanden for områdebestyrelsen Morten Lyager Egedals klubber har siden sidste skolereform været inviteret ind på skolerne, hvilket giver os en unik mulighed for at følge børnene både i skolen og fritiden. Projektet har derfor fokus på 3 punkter: Hvordan styrker vi vores eget fokus på emnet? Hvordan kan vi involvere børnene? Hvordan kan vi styrke forælderens bevidsthed om udfordringen? Hvad de ikke vidste da de startede projektet, var at udfordringen meget hurtigt ville blive endnu større. COVID-19 pandemien ramte […]

Køb anparter og bliv medlem af Ganløse Foreningshus
Foreningen ”Ganløse Foreningshus” har godt travlt i øjeblikket med at søge støtte fra fonde og fortælle borgere, foreninger og virksomheder i og omkring Ganløse, hvad de skal gøre for at være med til at skabe det nye samlingssted. Alle kan støtte Ganløse Foreningshus ved at købe anparter i huset og/eller blive medlem af foreningen. En anpart koster 1.000 kr. Et medlemskab koster 200 kr pr år for personer og 400 kr pr år for foreninger. Kommer man rundt i Ganløse, møder man de kulørte skilte, der opfordrer til at blive medlem af foreningen Ganløse Foreningshus. Så ingen er i tvivl om, at der er interesse for at skabe et foreningshus i den tidligere ungdomsklub Liselund. Det smukke, gamle stuehus ligger centralt i landsbyen tæt ved Gadekæret i Ganløse. I fremtiden kan stuehuset blive rammen om masser af aktivitet for byens og omegnens foreninger og borgere i alle aldre. Arbejdet med at sælge anparter og skaffe medlemmer intensiveres i denne uge, hvor frivillige omdeler flyers til alle husstande i Ganløse og nærmeste omegn. – Tag godt imod de flinke omdelere. Og støt os meget gerne ved køb af anparter og oprettelse af medlemskaber, udtaler Bo Otterstrøm, der er formand for bestyrelsen […]

Egedal vil være Danmarks Vildeste Kommune
Egedal Kommune har netop tilmeldt sig konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune, og opfordrer alle til at være med i arbejdet for en vildere natur! Miljøminister Lea Wermelin har udskrevet en konkurrence, hvor landets kommuner dyster om at være Danmarks Vildeste Kommune. En konkurrence, der sammen med kampagnen ”Sammen om et vildere Danmark” skal sætte fokus på at skabe mere vild natur. På Egedal Kommunes egne arealer er der allerede lavet nye tiltag, og med kampagnen Vild Med Egedal arbejder kommunen på at få borgere, virksomheder og foreninger med i arbejdet for en mere vild natur. Naturen har brug for DIN hjælp! Vil du være med til at gøre en forskel for naturen allerede i dag? Har du fået ’blod på tanden’ og er du klar til at springe ud i kampen om at hjælpe vores plante- og dyreliv i Egedal Kommune? Der er flere ting du selv kan gøre, for at give naturen en hjælpende hånd. Først og fremmeste at gøre op med dine idéer og tanker om en kontrolleret have. Vi mennesker elsker en slået græsplæne og staudebede uden ukrudt, men det gør insekterne ikke. Insekterne er vilde med ukontrollerede bede, kvasbunker, urørt græsplæne med urter og […]

Børnehavebørn og borgmester indviede flydebro på “den hemmelige sø”
I dag indviede 17 børnehavebørn fra Børnehuset Boelholm en flydende platform der går ud i søen, sammen med borgmester Karsten Søndergaard. Her satte de hjemmelavede skibe i søen i Egedal By Syd. I Egedal By Syd skabes der mødesteder, hvor livet kan leves og mennesker mødes. I dag indviede 17 børnehavebørn fra Børnehuset Boelholm en flydende platform der går ud i søen, sammen med borgmester Karsten Søndergaard. Det var et flot syn, da børnene satte 17 skibe i søen. Et syn der nok vil rette fokus mod det som Karsten i sin tale kaldte for ”den hemmelige sø”. For endnu har søen intet navn: – Velkommen til den hemmelige sø. Vi står nemlig ved en sø, som ikke har noget navn, ved en by som ikke er bygget endnu. Her ved flydebroen kan I komme med jeres familier og hoppe på sten i søen, grille og ligge på broen og se på hvilke dyr, der findes her. I dag gør vi det hemmelige sted til et sted som alle vil se. For om lidt sætter vi vores både i vandet – og det bliver så flot, så folk bare må tage herhen. Jeg er meget glad for at I er […]

Stenløse Havemøbelcenter søger salgs- og lagermedarbejder til den travle sæson
Stenløse Havemøbelcenter (Havemekka Danmark) har travlt og søger derfor ekstra hænder! Salgs- og lagermedarbejder, 37 timer/ugtl. søges til ansættelse nu og frem til 30. september 2021. Indehaver Kim Rivold og resten af teamet har brug for hjælp til at servicere kunderne i butikken og til arbejdet på lageret. Du skal derfor gerne være smilende, glad og udadvendt – og ikke bange for at tage fat. Du får gode kolleger, en varierende arbejdsdag og løn efter kvalifikationer. Arbejdspladsen er Dam Enge 10 i Stenløse, og tiltrædelse sker så hurtigt som muligt. Stillingen som salgs- og lagermedarbejder er på 37 timer om ugen. Der er dog tale om et sæsonjob, der slutter, når Stenløse Havemøbelcenter som vanligt lukker ned til efteråret. Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende et foto og et par ord om dig selv til Kim Rivold på mail@havemekka.dk. Stenløse Havemøbelcenter Dam Enge 10, 3660 Stenløse Mail: mail@havemekka.dk Hjemmeside: https://havemekka.dk

Studiejob i Stenløse Havemøbelcenter fra nu til 30. september 2021
Er du studerende, og kunne du tænke dig et studiejob i Egedals største og hyggeligste havemøbelcenter, kendt for den gode service og altid gode stemning? STUDIEJOB FRA NU TIL 30.SEPTEMBER 2021. Til deres travle sæson søger i en frisk studerende til at hjælpe med ekspedition og lagerarbejde hver 2. weekend og en eftermiddag om ugen. Er du frisk og ønsker du et studie job så send os en mail til Kim Rivold på mail@havemekka.dk og skriv lidt om dig selv. Stenløse Havemøbelcenter Dam Enge 10, 3660 Stenløse Mail: mail@havemekka.dk Hjemmeside: https://havemekka.dk

Smørum gentager succesen: Store Loppedag på Store Bededag
Sidste år var forårets store loppemarkeder aflyst pga. Corona, men i Smørum gav det grobund for et helt nyt initiativ “Store Loppedag”. Et kæmpe loppemarked hver for sig i folks egne haver. Nu gentager Christina Lydolph succesen, og noget tyder på, at der stadig er en kæmpe interesse: Over 50 mennesker tilmeldte sig med en stand de første 24 timer. Sidste år var 135 adresser tilmeldt og arrangør Christina Lydolph har i sinde at det skal være endnu større i år! Lopper fra hele Smørum åbner deres haver for alle de gæster, som kunne have lyst til at komme forbi og kigge. I I år er datoen sat til Store Bededag 30. april 2021. Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til STORE LOPPEDAG! Har du lyst til at sælge ud af genbrugsguldet, så skynd dig ind og tilmeld dig via Facebookgruppen: https://www.facebook.com/groups/250071013006991/ Ved tilmelding bliver du skrevet på en liste, som bliver bliver opdateret og delt i Facebookgruppen på et kort over stande, når dagen nærmer sig. Du finder kort over samtlige stand-adresser op til arrangementet: https://www.facebook.com/groups/250071013006991/

Kom med til DUI Ølstykkes Online Gaming Event på lørdag den 20. marts
Det ser ikke ud til, at det er muligt at mødes fysisk til større indendørs arrangementer foreløbig, så DUI Ølstykke har besluttet at kaste deres kræfter efter 4 online gaming-events, i stedet for deres normale weekend LAN-Party’s. DUI plejer typisk at afholde 2-3 LAN-arrangementer hvert år i deres hytte på spejderengen i Ølstykke. Den første Online Gaming Event vil allerede blive i marts måned – lørdag den 20. marts kl. 14:00-22:00. Alle børn er velkomne til at deltage. Børn har brug for at lave noget sammen Normalt laver DUI kun computeraktiviteter og samler børnene fysisk så de kan sikre, at de får et fællesskab ud af det. “Børn spiller ofte meget på deres maskiner i forvejen, og har derfor ikke brug for mere alene skærmtid foran skærmen”, fortæller Morten Lyager, initiativtageren til arrangementet. På grund af coronapandemien har de dog valgt at gøre en undtagelse. “Vores børn har været ekstraordinært meget hjemme den seneste tid, uden mulighed for at ses med skolekammerater og venner, så det er vores vurdering, at mange børn har brug for hjælp til at finde sammen og møde nye venner på nettet, så vi har besluttet at bruge vores erfaringer fra vores online brætspil, til at hjælpe […]

Projekt Faunastriber i Egedal – Tilmeldingsfrist 6. april for landmænd, der ønsker at være med.
Faunastriber er et af de projekter, som Egedal Kommune selv har gang i for at støtte op om de “vilde aktiviteter”. Projektet øger biodiversiteten og naturværdien i agerlandet i 7 nordsjællandske kommuner. Den 6. april er der tilmeldingsfrist for landmænd, der ønsker at være med. Egedal Kommune og Nordsjællands Landboforening (NOLA) går igen i år sammen om at tilbyde kommunens landmænd faunastriber. En faunastribe giver nye levesteder i og omkring marken til gavn for både dyr, fugle og insekter i agerlandet og medvirke til at øge biodiversiteten. Egedal Kommune betaler for frøblandingerne og landmanden betaler for at få sået faunastriber på sin mark. Som noget nyt kan man i år vælge enten et-årige faunastriber eller fler-årige faunastriber: et-årig faunastribe er for dig, som kun vil have faunastribe et år eller du ønsker at kunne omlægge faunastriben til en anden lokation til næste år. Striben indeholder mange nektar- og pollerige planter, som giver insekterne gode fødemulighederne. Frøblandingen er 100% økologisk certificeret. fler-årig faunastribe er for dig, som ønsker faunastriben udlagt samme sted i flere år. Denne stribe består af hjemmehørende planter, som ud over at være føde for både insekter og agerfugle også tilbyder yngle-steder og overvintring. Denne frøblanding er ikke […]

Egedal deltager i landsdækkende fartkampagne: Sænk Farten
Egedal Kommune deltager i Rådet for Sikker Trafiks landsdækkende fartkampagne ”Sænk farten”, som de kommende uger skal minde bilister om at holde hastigheden nede. I langt de fleste tilfælde overholder bilisterne i Egedal farthastigheden, men særligt under Corona-nedlukningen har der været mere plads på vejene, hvilket har fået nogle til at sætte farten for meget op. Det er ikke kun farligt at køre for stærkt. Det skaber også utryghed og irritation hos de, der oplever andre køre for hurtigt. Egedal Kommune har generelt fokus på hastighed og tryghed på kommunens veje. Der foretages løbende hastighedsmålinger for at vurdere, om der er strækninger eller områder, hvor hastigheden er et markant problem, og om der på den baggrund er grundlag for at foretage eventuelle færdselsmæssige tiltag.

Egedal Bibliotekerne uddeler krea-poser til påsken
Egedal Bibliotekerne vil ikke snyde børnefamilierne for muligheden for at klippeklistre påskepynt, fordi det ikke er muligt at afholde deres påskeworkshop. Derfor har de travlt med at pakke små kreative “to-go poser”, så børn og familier kan hygge med lim og fjer derhjemme. Poserne er fyldt med karton, skabeloner, fjer og andre kreagodter. En pose passer til én familie, så både mor, far og børn kan sysle sammen. Personalet laver 80 poser, som skal bestilles via billetsystemet Place2book: Ølstykke: https://egedalbibliotekerne.dk/arrangementer/boern/udsolgt-hent-en-paaske-krea-pose-paa-oelstykke-bibliotek-fra-mandag-d15-marts Smørum: https://egedalbibliotekerne.dk/arrangementer/boern/hent-en-paaske-krea-pose-paa-biblioteket-0 Poserne er klar til afhentning på enten Ølstykke eller Smørum Bibliotek i åbningstiden fra mandag den 15. marts. Billetten skal medbringes (gerne på mobilen) og husk mundbind.

Det går den rigtige vej for Egedals natur.
Naturkapitalindekset er en del af Projekt Biodiversitet Nu, og formidles i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Et redskab som viser fordelingen og kvaliteten af naturen i alle landets kommuner. I år er Egedals naturarealer blevet tildelt en placering som nummer 23 ud af landets 98 kommuner – 8 pladser bedre end ved sidste måling Danmarks mange lysåbne naturarealer, skove, søer, marker og byer rummer alle natur, men værdien af naturen er langt fra den samme fra kommune til kommune. På baggrund af det nationale biodiversitetskort har forskere fra Aarhus Universitet (DCE) udregnet det såkaldte naturkapitalindeks for Danmark og hver af landets 98 kommuner. Mere natur i byerne Kommunernes placering på indekset hænger bla. sammen med kommunernes areal af byer og landbrugsjord, der begge trækker ned. Derfor har forskerne denne gang også udregnet point baseret udelukkende på kommunens naturarealer. Her får Egedal Kommune 77 point ud af 100 mulige og en placering som nummer 23, hvilket er 8 pladser bedre end sidste år. Medregnes by- og landbrugsareal opnår Egedal Kommune 31 point, hvilket er højere end Danmarks samlede 25 point og 2 trin op ad rangstigen. Egedal Kommune arbejder også på at øge biodiversiteten i nye byområder. Af strategien Vild med Egedals pjece […]

Ny museumsaftale: ROMU bliver ansvarlig for fortiden
I 2021 får ROMU det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden. For hver gang Egedal Kommune sætter entreprenører i gang, skal museumsorganisationen ROMU høres. Museet får snart det kulturhistoriske museale ansvar for at sikre og dokumentere vores fortid. Ved Egedal Rådhus skyder nye byområder op. Egedal har godt gang i byggeriet, og der bliver rig lejlighed til at kigge ned i fortiden. Det har også vist sig, at der er gode muligheder for, at vi kan finde noget spændende, for der har været livlig aktivitet i området – også i fortiden. Forholdene i undergrunden er gunstige, og der er gode chancer for at levn fra fortiden er velbevarede. Museumsorganisationen ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland. ROMU fik i Slots- og Kulturstyrelsens karakterbedømmelse “Meget Tilfredsstillende” i seneste kvalitetsvurdering af museumsorganisationen ROMU. Særligt museets formidling, de mange nye udstillinger, den arkæologiske forskningsindsats og bygherrearkæologien ligger i toppen af karakterskalaen. Opgaven lå tidligere hos Kroppedal […]

Kedelig 3. plads over kommuner med højt smittetal – men også mange testede
Efter en periode med få smittede er Egedal aktuelt på en kedelig 3.plads på listen over kommuner med højt smittetal. Rigtig mange testede er en del af forklaringen, og der er mange tiltag i gang for at både teste og for at begrænse smitten. Med 74 smittede og et incidenstal på 171,2 indtager Egedal nu 3. pladsen på oversigten over kommuner med højt smittetal. Det sker efter en periode, hvor smitten i kommunen har ligget lavt. Der er ikke tale om et enkelt større smitteudbrud, men om smittede fordelt ud over kommunen. Der er heller ikke tale om en specifik aldersfordeling, det ser dog ud til, at der er flest i aldersgrupperne 0-9 år og 30-39 år. Resultaterne af smitteopsporingen viser, at det ser ud til at børnene smittes hjemme i private sammenhænge, og tager smitten med i skole eller daginstitution. Mange testes En del af forklaringen på det høje smittetal kan også være, at Egedal er en af de kommuner, hvor der testes allerflest. Kommunen har været rigtig gode til at få regionens pop-up testcentre til de forskellige områder i kommunen, og har også åbnet et fast kviktest-center i Stenløse Kulturhus. Det får i næste uge følger af 2 […]

Køb anparter i Ganløse Foreningshus og støt det frivillige foreningsliv i Ganløse og omegn
Ganløse er en landsby med FÆLLESSKAB i byens DNA. Hvert år står frivillige ildsjæle bag arrangementer, der samler byen og skaber et stærkt sammenhold i byen. Ganløse har ikke et foreningshus eller et offentligt tilgængeligt kulturhus, hvor foreninger og private kan mødes, som de fleste andre byer og landsbyer har i Egedal. Derfor har flere af byens frivillige ildsjæle lagt kræfter i at stifte foreningen ”Ganløse Foreningshus”. Formålet er, at købe en del af den gamle gård Liselund i hjertet af Ganløse, som Egedal Kommune ønsker at udbyde til salg i løbet af foråret. Den nyligt stiftede forening er netop begyndt at sælge anparter til private, virksomheder og foreninger. De indsamlede midler skal bruges til at købe og indrette Liselund stuehus af kommunen. Målet er, at der i fremtiden kan holdes møder og laves en masse aktiviteter til glæde for byens om omegnens borgere. Ganløse Foreningshus – foreningernes foreningshus – Vores nystartede forening ønsker, at en af de gamle gårde i byen bevares til fælles mødested, så den i fremtiden kan summe af aktiviteter for unge, midaldrende og ældre, fortæller Bo Otterstrøm, der er formand Ganløse Foreningshus. I bestyrelsen for den nye forening har formanden sørget for at invitere repræsentanter […]