Coronakrisen har ramt mange af vores lokale virksomheder hårdt. Særligt spisestederne har været udsatte, og flere har været totalt lukket ned.
Nu er næste faste af genoplukningen heldigvis startet – og det betyder blandt andet, at Egedal Centrets gode spisesteder igen trygt kan besøges. Og det er nu, de virkelig har brug for støtten fra os lokale borgere!
I Egedal Centret er en række hyggelige spisesteder klar til at tage imod gæster igen:
> Hos Rådhus Restaurant og Café kan du for eksempel sætte tænderne i deres populære plankebøf eller en delikat club sandwich.
> På Café Egedal er der lækkert og prisvenligt smørrebrød på menuen om dagen, mens specialiteten er frisk sushi om aftenen.
> Hos Centro Pizzeria får du dejlige pizzaer og anden grillmad. Prøv for eksempel en 63’er med krydrede kødstrimler.
> “Chokoladecaféen” hos Peter Beier byder på både hjemmelavet is og en mundvandsfremkaldende chokoladebrunch.
> Milas Pizza & Kebab langer blandt andet sprøde pizzaer og grandvoksne “buggi-burgere” over disken.
> Pad Thai laver velsmagende, original thaimad – dog kun som takeaway.
> På Egedal Pizzaria & Kebab er hjemmelavet durum med kebab en af favoritterne, men deres salatpizzaer er også meget populære.
> Center Pølser er pølsevognen centralt i centret, hvor du kan få din lyst til en “indianer i sovepose” eller en ristet med det hele stillet.
Alle centrets spisesteder har naturligvis fokus på at overholde de særlige retningslinjer, der er for restauranter og caféer i denne periode.
Støt de lokale spisesteder – det er nu, de har brug for vores opbakning!