Hvad lærer eleverne i Egedals skoler og hvad interesserer de unge sig for? Det elsker jeg at få lov at få et indblik i.
I Distriktskole Smørum har en af 8. klasserne beskæftiget sig med genren læserbreve i dansk, og jeg har fået lov til at bringe Bertrams.
Folk siger, at E-Sport ikke er en sport, men der tager de grusomt fejl.
DGI er dem i Danmark, som står i spidsen, når det kommer til sport. Ifølge DGIs hjemmeside siger de, at E-sport er en sport.
Jeg tror det, som mange misforstår med E-Sport eller CS:GO for den sags skyld er, at det er nemt at blive god til. Dem, som sidder på det højeste plan træner mere, end et voksent menneske går på arbejde. Du kan tjene flere penge på at blive god til computerspil end at blive god til fodbold, selvom det måske ikke er lige så fysisk hårdt som fodbold.
Men det er jo stadigvæk en holdindsats. Du dyrker jo E-Sport på samme måde, som du spiller skak eller golf, men bag en skærm. Golf er en sport, hvorfor kan det at spille computer så ikke være en sport?
Hvis man nu kigger på skak, skak er en sport men i princippet laver man jo det samme i E-Sport som i skak, du bruger hovedet.
Så i stedet for at gå rundt og sige, at det er nemt at blive god til computerspil og at blive rig på “bare” at spille computer, burde ignoranterne i stedet prøve at sætte sig lidt mere ind i, hvad det vil sige at spille på professionelt plan.
Skrevet af: Bertram, 8. årgang på Smørums Distriktsskole
Hvis du vil blive klogere på genren “Læserbrev” i Dansk: https://indidansk.dk/laeserbrev-genretraek