Egedal Fjernvarme A/S tager endnu et skridt mod en bæredygtig energiproduktion og varmeforsyning.

Egedal Fjernvarme A/S tager endnu et skridt mod en bæredygtig energiproduktion og varmeforsyning.

Egedal Fjernvarme A/S har afgivet ordre til Aalborg CSP på levering af et solvarmeanlæg bestående af plane solfangere til fjernvarmeproduktion i Danmark. Med etableringen af solvarmeanlægget fortsætter Egedal Fjernvarme A/S den grønne udbygning i Egedal Kommune og tager endnu et skridt i retning af en bæredygtig energiproduktion og varmeforsyning.

Omlægningen fra traditionelle energikilder til grøn energi er et naturligt skridt for det danske fjernvarmemarked, hvor flere og flere fjernvarmeværker skifter fossile brændsler ud med alternative energikilder så som solenergi eller biomasse.

Egedal Fjernvarme A/S har de seneste år løbende udviklet sin drift for at opnå en mere bæredygtig fjernvarmeforsyning. En udvikling som indebærer udbygning af det omkringliggende fjernvarmenet samt en omlægning af de individuelt forsynede boliger fra olie og gas til bæredygtig fjernvarme lavet på biomasse og sol. Formålet med den grønne udbygning i Egedal kommune er at kunne forsyne Egedal Fjernvarme A/S nuværende kunder med grøn energi samt sikre en tilstrækkelig varmekapacitet til at varmeforsyne de kommende nye boliger i Egedal by.

Første skridt i retningen af en mere bæredygtig fjernvarmeforsyning var opførslen af en træfliskedel.
Med etableringen af et 2,6 MW solvarmeanlæg  tager Egedal Fjernvarme A/S et yderligere skridt i retning af en grønnere energiproduktion. Det nye solvarmeanlæg vil sammen med værkets eksisterende fliskedel levere bæredygtig varme til ca. 875 kunder i Stenløse og Ølstykke, som er Egedal Fjernvarme A/S forsyningsområde.

Konkurrencedytig pris og bedste garantiordning

Solfeltet på 3.458 m2 vil bestå af 34 rækker plane solfangere med op til 10 solfangere pr. række.
Med en kapacitet på 2,6 MW vil anlægget på årsbasis kunne producere 1.850 MWh varme.
Det 3.458 m2 store solvarmeanlæg vil sammen med Egedal Fjernvarmes eksisterende fliskedel og 2.400 m3 akkumuleringstank levere vedvarende energi til de 875 kunder, som Egedal Fjernvarme forsyner.

Direktør Jørn Arne Nielsen fra Egedal Fjernvarme A/S ved indvielsen af Maglevad.

“Vi valgte Aalborg CSP som samarbejdspartner på dette projekt, fordi de tilbød den laveste pris pr. leveret MWh og dels pga. deres yderst tiltalende garantiordning, der giver 10 års garanti på solfangerne. Vi ser frem til et godt samarbejde med Aalborg CSP og sigter efter at få Danmarks højstydende fjernvarmeanlæg pr. m2” – udtaler Jørn Arne Nielsen, adm. direktør hos Egedal Fjervarme A/S.

Fakta:

  • Anlæggets kapacitet: 2,629 MW
  • Energiproduktion: 1.850 MWh varme / år
  • Antal forbrugere: 875
  • Systemleverandør: Aalborg CSP A/S
  • Leveringsomfang: Komplet solfangersystem, tekniske installationer og teknikhus, rørledninger til energitransmission
  • Placering: Maglevad 4 B, 3660 Stenløse, Egedal
  • Anlægsområde: 3.458 m2 solfangere
  • Anlægsplan: 34 rækker med op til 10 solfangere pr. række
  • temperatur: 95 ºC
  • Solfangertype: GREENoneTEC GK3003 series, med dobbelt glas
  • Systemets forventede levetid: over 25 år

 

(Sponsoreret indhold – Egedal Fjernvarme A/S er virksomhedsmedlem på Vores Egedal)

Lokalnyt

Nyt fra kalenderguiden

Nyt fra Turguiden

Nyt fra Virksomhedsguiden

Nyt fra Madguiden

Nyt fra Shoppingguiden

Nyt fra Fritidsguiden