Egedal Frivillighedsstafet: Flemming Michelsen er frivillig i Egedal Veterancafé

Egedal Frivillighedsstafet: Flemming Michelsen er frivillig i Egedal Veterancafé

Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde.

Denne gang har vi inviteret Flemming Michelsen i den varme stol. Flemming er kasserer i Egedal Veterancafé og arrangerer shelterture i Egedal Veterancafé og Veteranhjem København.

Hvorfor har du valgt at være frivillig?

Det gjorde jeg, da det er rart at kunne gøre en forskel for andre mennesker, samt fordi jeg har overskud til det i min hverdag. Det er noget jeg hygger mig med.

Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du?

Jeg er med til at holde vores café åben om mandagen. Aktiviteter med veterancafeen kan være: Fællesspisning, foredrag, ture ud af huset eller bare at mødes i cafeen med andre veteraner for at fortælle røverhistorier.

En gang om måneden tager vi på sheltertur i samarbejde med Veteranhjem København. Turen er for veteraner og pårørende. Man kan deltage som overnattende eller man kan tage hjem og sove. Jeg står for tilrettelæggelse og indkøb af de tre måltider, frokost, aftensmad og morgenmad når vi vågner i skoven. Køkkenudstyr og service kører jeg op i skoven på en trailer, så det skal man ikke selv sørge for. I skoven tænder vi bål og hygger med madlavningen. Alle deltager på den ene eller den anden måde med madlavning eller opvask. Det er gratis at komme med, men tilmelding er nødvendig.

Er der kompetencer du har fået som frivillig, som du kan bruge professionelt?

Når man som frivillig arbejder eller er sammen med veteraner, hvor nogen har PTSD, skal man have en god portion tålmodighed og en forståelse for, at ting kan tage den tid ting tager. Samt have en forståelse for, at det skal foregå på deres vilkår og i deres tempo. Denne rummelighed er god at huske når man får nye medarbejdere. Alle mennesker er forskellige og ved oplæring af nye medarbejdere på arbejdspladsen, skal man også huske at give tid og plads.

Vil du anbefale andre at blive frivillig – og hvorfor/hvorfor ikke?

Hvis man har tid og overskud i sin hverdag, synes jeg absolut man skal blive frivillig. At være frivillig giver fantastiske oplevelser. Og det går begge veje – jeg modtager lige så meget, som jeg giver. Det, at se glæden i øjnene på de mennesker man hjælper, gør en glad. Det er en god måde at lære nye mennesker at kende og at udvikle sit netværk med ligesindede.

Hvordan bliver man frivillig hos jer – Har I brug for flere kræfter? Da cafeen er for veteraner og pårørende, er det et krav, at man enten er veteran eller pårørende til en veteran for at være frivillig hos os. Grunden er, at man lettere  kan sætte sig ind veteranernes verden specielt når vi har veteraner med PTSD i cafeen.

Hvilke udfordringer ser du som frivillig?

Min største udfordringer er at der kun er 24 timer i døgnet, da jeg gerne ville bruge flere timer.

Fakta om foreningen/fællesskabet:
Egedal kommune har ca. 270 veteraner. Veteraner tæller både brandmænd, læger, sygeplejere, soldater samt civile, som har været udsendt mindst 28 dage for Danmark. Alle veteraner er velkomne i Egedal Veterancafe. Kun 10 % af cafeens brugere har PTSD eller anden form for psykisk belastning efter at havde været i krig.

Vi holder til i Multihytten, Barnekæret 4, 3660 Stenløse. Vi har åben hver mandag fra 19:00 til 21:00

Du kan læse mere på hjemmesiden http://www.veterancafeegedal.dk og Facebook: https://www.facebook.com/veterancafeegedal/

Typiske tegn på PTSD: (post traumatisk stress syndrom)
Man er angst og altid på vagt, og selv den mindste lyd kan få én til at fare sammen. Man undgår ting eller situationer, der minder om den livstruende hændelse. Man er irritabel og bliver hurtigt vred, og man har svært ved at huske og koncentrere sig. Man har svært ved at sove. 

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…