Egedal Frivillighedsstafet: Julie Theander er juniorleder i DDS Stenlænderne

Egedal Frivillighedsstafet: Julie Theander er juniorleder i DDS Stenlænderne

Vores Egedal har sat gang i en ny serie af historier. Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet.
Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde.

Julie Theander, da hun blev overrasket med Årets Nytænkningspris

Denne gang har vi inviteret Julie Theander i den varme stol. Julie er Juniorleder i DDS Stenlænderne, som holder til på Spejdergården Maglevad i Stenløse.

Hvorfor er du frivillig og hvorfor har du valgt at være spejderleder?

Jeg blev selv spejder da jeg var 11 år og jeg har ikke været udenfor spejderbevægelsen siden.
Spejder og den personlige udvikling der ligger i spejderbevægelsen har en stor del af æren for hvem jeg er i dag.
Mine store idoler er de ledere jeg havde som barn – som så mig og udfordrede mig til hele tiden at blive en bedre udgave af mig selv.
Derfor er jeg frivillig som spejderleder. Jeg ønsker at mange flere børn bliver den bedste udgave af dem selv. Rent egoistisk, så udvikler jeg mig også i samværet med de andre spejdere og efter hver spejdermøde og spejdertur er jeg fyldt op med god energi og glæde.
Da vi flyttede til Egedal for 17 år siden, ledte jeg efter en lokal spejdergruppe og blev Stenlænder.

Er der kompetencer, du har fået som frivillig, du kan bruge professionelt?

Jeg bruger mine spejder-færdigheder HVER dag:
At kunne improvisere på stående fod.
At kunne stå foran andre med sikkerhed i maven og forklare noget.
At kunne se og reagere på gruppe-dynamikker.
Menneskekendskab.

Hvordan bliver man frivillig sammen med dig?

Man skriver/ringer/tager fat i os og siger HEJ! Så finder vi sammen ud af hvad der passer den enkelte bedst.
Eneste kriterier for at være spejderleder eller voksen-spejder er at man gerne vil lære fra sig til børn og unge og at man har en ren børne-attest – alt det spejder-faglige kan vi lære dig.
Man kan kontakte de 5 spejdergrupper i Egedal direkte via deres hjemmesider og FB grupper: https://voresegedal.dk/cat/spejder/

Hvilke udfordringer ser du som frivillig?

At vi er for få! Der er rigtigt mange børn der gerne vil være mere udendørs og være spejdere. Det er bare ikke fedt at fortælle en forældre at vi har venteliste fordi vi mangler spejderledere. De ledere som har været med i mange år bliver lidt ”slidt” og der er brug for jævnlig tat få nye kræfter ind med ny energi og andre spændende personlige erfaringer og kompetencer som supplement til den eksisterende ledergruppe.

DDS Stenlænderne er en del af Det Danske Spejderkorps.
På landsplan er der ca 70.000 spejdere i Danmark og ca. 160 hos Stenlænderne.
Stenlænderne laver spejderarbejde for alle fra 3 år og op.
Spejdergruppen Stenlænderne holder til på Spejdergården Maglevad, Dam Holme 4 i Stenløse.
Du kan læse mere på hjemmesiden Stenlanderne.dk og du finder også Stenlænderne på Facebook: facebook.com/stenlanderne

En flittig bi i godt selskab 🙂 Livet som spejderleder byder på mange gode oplevelser!

 

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…