Egedal Kommune har netop fået tildelt den fornemme titel som Årets Ungdomskommune 2016! En flot anerkendelse som fortjener skulderklap til alle de mange dedikerede mennesker, der arbejder for et godt ungeliv blandt kommunens unge.
Via mit arbejde med EgedalForum har jeg stiftet bekendtskab med mange gode og dedikerede folk i bl.a. Ung Egedal og Projektværkstedet. Det er en stor fornøjelse for mig at høre dem fortælle om deres tilgang til arbejdet med de unge mennesker i kommunen – og deres fokus på at lave tilbud som tiltrækker unge mennesker, og ikke kun det som “vi voksne” synes er spændende.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge.
Hvis du ikke kender til de mange spændende tilbud og muligheder for de unge i Egedal, så vil jeg anbefale at klikke på nogle af de aktive links ovenfor. Se også Ung Egedals hjemmeside
Du kan læse mere om kåringen her: http://ungegedal.dk/aarets-ungdomskommune-2016