Igen i år er Nordsjællands Landboforening (NOLA) og Egedal Kommune gået sammen om at tilbyde faunastriber til kommunens landmænd.
En faunastribe giver nye levesteder i og omkring marken til gavn for både dyr, fugle og insekter i agerlandet og medvirker til at øge biodiversiteten.
I år er valgt en ren økologisk faunablanding med 30 forskellige arter, som kan anvendes til både i det økologiske og konventionelle jordbrug. Alle arter er hjemmehørende.
Egedal Kommune betaler for frøblandingerne, og landmanden betaler for at få sået faunastriber på sin mark.
Faunastriber er bare et af de projekter, som Egedal Kommune har gang i for at støtte op om de “vilde aktiviteter” under strategien ‘Vild med Egedal’.
Vær opmærksom på, at hver kommune har et maks antal striber, så det er først til mølle.
Tilmeldingsfrist 31. marts. Se mere her: https://nola.dk/nordsjaellandske-faunastriber/