Egedal Musikstarter Camp førte dem sammen. Nu udgiver Daniel og Vitus deres første single

Egedal Musikstarter Camp førte dem sammen. Nu udgiver Daniel og Vitus deres første single

Til dagligt er Vitus Søjbjerg og Daniel Thestrup elever på Egedal Gymnasium, hvor de går på Musiklinjen. Fritiden bruger de på at spille og producere musik. En passion de har dyrket i flere år.

Fredag den 9. juni udkommer deres første sang “Summer Times” på Spotify og andre platforme. Sangen har de selv komponeret og skrevet. Den blev spillet live første gang ved Talent Egedal 2023 og fik en kanon modtagelse.

vitus-daniel3

Daniel og Vitus på scenen ved Talent Koncert 2023.

De lærte hinanden at kende og blev venner i begyndelsen af deres folkeskoletid. De begge gik på Bækkegårdsskolen i Ølstykke, dog i hver deres klasse. Efter 5. klasse rykkede Vitus til Roskilde Lilleskole og de mistede kontakten.

Egedals Musikstarter Camp førte dem sammen

Daniel og Vitus fandt først hinanden igen på Egedals Musikstarter Camp 2021, hvor de havnede i samme band og opdagede deres fælles interesse for musik.

“Efter Musikstarter Camp var vi fast besluttet på, at vi skulle lave musik sammen. Vi bevægede os først mod den rockede genre, som vi fortsatte i et års tid. Herefter udviklede vi en ny fælles interesse for EDM (Electronic Dance Music)”, fortæller drengene.

På “Ungehuset Hampen” har de nydt godt af at kunne øve i musiklokalet og benytte instrumenter samt studie.

I januar 2023 kom lysten til at udgive deres musik og nu er de klar med deres første single ”Summer times”. “Vi elsker at lave musik sammen og det var fedt at opleve til Talent Egedal Koncerten, at “Summer Times” både formåede at fange det unge og ældre publikum. Vores mål er at vise, at musik kan komme i alle former og gerne få folk til at være mere åbne overfor elektronisk produceret musik” lyder budskabet.

Arbejdsprocessen

Om arbejdsprocessen fortæller drengene, at Daniel spiller på guitar og de sammen finder en god melodi. Herefter kommer Vitus på og skriver en tekst. Når de har grundlaget for deres sang, går Daniel i gang med at producere akkorderne (melodien) til sangen på sin computer. Herefter indspiller og optager de instrumenter og vokal (sang). De sørger for at fordele opgaverne imellem sig nogenlunde ligeligt.

Af inspiration fra andre kunstnere nævnes Avicii og Zedd. Vitus og Daniels sange omhandler typisk kærlighed, ungdommen og at leve mens man kan. Dette indebærer både at feste, venskab og bare leve hver dag, som var det den sidste.

Vitus

Vitus’ interesse for musik opstod i en tidlig alder. Her optrådte han med sang til Bækkegårdsskolens årlige talentkonkurrence. Han har nærmest altid vidst, at musikken var vejen frem for ham.

Han har senere lært at spille klaver for at kunne komponere sin egen musik. Vitus har fra en tidlig alder sunget og været elev i Egedal Musik- og Kulturskole og også Roskilde kulturskole fra 7. klasse til han gik ud af 9. klasse. Han har herefter selv øvet og lært sig at spille flere instrumenter.

Daniel

Daniels interesse for musik opstod, da han begyndte at høre Ed Sheeran. Han er selvlært og startede med at øve og lærte sig at spille guitar. Under coronanedlukningen brugte han uanede mængder af tid på at nørde Youtube-videoer med guitar-undervisning.

Da kunstneren Avicii døde blev Daniels interesse vakt for EDM genren. Avicii´s musik kunne noget særligt, som Daniel ønskede at holde i live. I takt med at han øvede sig og blev dygtigere, blev han også mere og mere besluttet på, at han selv ville producere musik, skrive sange og være dj.

Hårdt arbejde betaler sig og Daniel er allerede blevet et anerkendt navn indenfor EDM musikkens verden, og har skabt sig et godt netværk i musikbranchen.

Her kan du opleve Vitus og Daniel

“Summer Times” udkommer fredag den 9. juni på alle platforme, bl.a. Spotify, title, Youtube m.fl.

Du kan høre dem live på udgivelsesdagen på den nyåbnede Café Liva ved Egedal By kl. 16, hvor de optræder i sommersolen.

De er desuden at finde på både “Musik på Grønningen” i Ganløse med “Talent Egedal” og også ved Sankt Hans i Byparken i Ølstykke vil Daniel og Vitus byde på “sommertoner”.

Mangler du musik til festen, så kan Vitus og Daniel også hyres til at komme og spille, fortæller de. (Vitus 29 92 53 50 – Daniel 20 59 60 02)

Inden interviewet slutter, løfter drengene sløret for, at flere sange er undervejs. De forventer, at der kommer nyt fra dem i løbet af sommeren 2023. I mellemtiden kan det på det kraftigste anbefales, at gå sommeren i møde til de sprøde toner af “Summer Times”.
Det kunne godt gå hen og blive et solidt sommerhit! 

Links:
Spotify: https://open.spotify.com/album/1hgnaQ8VkVV8ymD41jjCP5?si=J2KmMOWFSSuc9QsOBGF7Qw
Youtube: https://youtu.be/Yuav-7Ov-Bg

Følg også drengene på deres sociale medier:
Vitus: https://www.tiktok.com/@vitusse141
Daniel: https://www.tiktok.com/@dj.danielthestrup

vitus-daniel2

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…

God motion og vind i håret!
Det handler om cykelglæde! 

Vejen til optimal cykelglæde går via den helt rigtige cykel og det tilbehør, der passer til netop dig og den form for cykling, du ønsker. Derfor passer den samme cykelmodel slet ikke til alle.

Besøg FriBikeShop Egedal i deres store showroom med eget værksted og lade det faguddannede personale hjælpe dig.

20220810_142046

Gå til hjemmesiden FriBikeShop Egedal

DIN lokale elektriker
og el-installatør i Egedal.

Alt inden for el, tekniske installationer, video og sikring, belysning, varmepumper og solceller.

EgedalEL.dk er garant for, at dine installationer virker – hver dag.

egedalel-bil

Gå til hjemmeside Egedalel.dk

Dæktryk

Husk at tjekke dæktrykket på bilen! 
- men ved du egentlig hvorfor?

Dæktrykket har både betydning for dækkets levetid, bremselængde og brændstoføkonomi. Et for lavt dæktryk forlænger bremselængden markant, og kan gøre bilen sværere at styre.

Det anbefales at tjekke dæktryk ca. en gang om måneden.

Du kan se i instruktionsbogen hvad trykket bør være på din bil. Nogle biler har endda et mærkat i venstre døråbning som du også blot kan aflæse.

Trænger din bil til et servicetjek?
Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…