Musik- og foredragsarrangement ved organist Irina Gerkeuli, sanger Pia Heise og sognepræst Christian Gottlieb
Enhver moderne nation med respekt for sig selv har selvfølgelig en nationalsang som en slags fælles udtryk for, hvordan nationen ser sig selv. Nationalsange er først opstået i Europa i forbindelse med oprettelsen af de moderne europæiske nationalstater og den gradvise udbredelse af demokratisk styre. Nationalsange er derfor en kombination af poesi, musik, historie, værdier og måske endda om disses forhold til Gud.
Med dette musikarrangement vil vi prøve at illustrere dette med et udvalg på ti nationalsange og andre patriotiske sange fra England (Storbritannien), Frankrig, USA, Tyskland, Rusland og Danmark. Nogle af dem er meget kendte, andre mindre kendte, men alle egnede til at illustrere, hvad der er på spil i forståelsen af nationen, folket, værdierne og Gud.
Link: https://ganloesekirke.dk/event/15816093
Rytterskolen,
Østergade 1, Ganløse
3660 Stenløse