Start: 26. marts 2024
13:00
Slut: 26. marts 2024
16:00

Begivenheds Mødested

Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, Ølstykke

GPS: 55.803316, 12.163115

Endelig er det forår, og tiden er kommet til at besøge Skenkelsø Mølle Museum igen, når der traditionen tro inviteres til påskesjov på møllen.

Påskehare 2021Kom og nyd nogle hyggelige timer på den gamle hyggelige mølle tirsdag den 26. marts 2024 mellem kl. 13 og 16. Dagen vil være præget af æggets symbolik, da æg altid har været et tegn på forår og fornyelse.

Påskeharen har gemt æggene
Vær med til at lede efter påskeharens gemte æg i Møllehaven og omegn. Oplev traditionen med æggegemmeren, som har rødder tilbage til 1600-tallet i Tyskland og spredte sig til Sønderjylland omkring 1900. Deltag i sjove aktiviteter som æggetrillingskonkurrencen, hvor kartofler bruges i stedet for æg for at se, hvem der kan trille længst. Der vil også være stafetløb med kartofler på skeen.

Smag historien med skidne æg
Mød museets historiske madkendere, som vil servere de traditionelle “skidne æg.” En gammel ret, der spises påskelørdag efter forårsrengøringen efter Skærtorsdag og Langfredag. Dagen byder også på kreativt værksted med gækkebreve på museets 1. sal.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Det er for børn i alderen 3-10 år, med opfordring til at deltage sammen med forældre og bedsteforældre.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Ølstykke Historiske Forening og finder sted på Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.

 

 

Priser & Billetter
Gratis
kr0,00

Organiser

Skenkelsø Mølle Museum er opført i 1891, og i 1972 købte Ølstykke Kommune møllen med det formål at bevare den.…