Få mere glæde, nærvær og overskud i hverdagen – et livsbekræftende 8 ugers stresshåndteringsforløb

Føler du dig ofte stresset, eller at du ikke slår til, lider du af lettere angst, eller føler dig små deprimeret? – så tag med på et livsbekræftende 8 ugers stresshåndteringsforløb.
Forløbet kan på en enkelt og meningsfuld måde, hjælpe dig med at finde indre ro, klarhed og balance.
Derved kan du bedre skabe et liv med mere glæde, lethed og overskud.

Kurset er et 8 ugers MBSR forløb som står for Mindfulness Baseret Stress Reduktion og er oprindeligt udviklet på University of Massachuttets af Dr. Jon Kabat-Zinn i 1979. MBSR har siden været genstand for intensiv forskning over hele verden. Mindfulness handler om at træne evnen til at være bevidst nærværende, her og nu, og være i accept med de tanker og følelser som måtte være – og en måde at træne sin mentale sundhed og evne til at drage omsorg for sig selv.

Forskningsresultaterne viser, at personer som gennemfører et 8-ugers MBSR forløb, har en forøget evne til at slappe af og håndtere stress, angst og smerte. De oplever også mere energi, livsglæde og selvværd og ikke mindst en bedre nattesøvn.

Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem korte oplæg omkring mindfulness og forskningen bag, siddende og liggende mindfulness- og afspændings øvelser samt enkle yoga øvelser. Der er hver gang mulighed for individuel refleksion og feedback. Gennem forløbet får du små enkle refleksionsopgaver, samt lydfiler med mindfulness- og yogaøvelser som du skal lave hjemme. Du skal selv medbringe yogamåtte, og evt. tæppe og pude til undervisningen.

Kurset kræver intet forudgående kendskab til Mindfulness MBSR eller meditation og er åben for uerfarne som mere erfarne.

Kontakt Maria Holm for yderligere oplysninger- enten over telefonen eller book en personlig samtale, for at høre om dette forløb er det rette for dig.

Maria Holm, mobil 20645053 eller mail: maria@mindful-health.dk

Forløbet er over 8 tirsdage fra kl. 19:00 – 21:30 og en lørdag d. 25.11.2017 fra kl. 10:00 – 16:00

Tirsdage: 24.10 + 31.10 + 7.11 + 14.11 + 21.11 + 28.11 + 5.12 + 12.12.2017.

Pris for hele forløbet er kr. 995,-

Adresse for afholdelse:

Egedalcentret (Kontorfællesskabet)
Egedalcentret 69, 1 sal.
3660 Stenløse

Selve tilmelding og betalingen foregår hos Afspændings Pædagogisk Aftenskole:
http://www.apa-afspaending.dk/alle-hold-apa-egedal/?classId=9fda3d70-fd79-4772-ba64-a7a6017aace9