DUI-Ølstykke har netop afsluttet årets familiesommerlejr, som gik til en hytte i Ellinge Lyng ved Sejerøbugten. Det er anden år i træk, at DUI-Ølstykke gennemfører egen sommerlejr, denne gang med deltagelse af 7 Ølstykke familier. Tidligere har afdelingen deltaget i andre afdelingers sommerlejre.
DUI sætter fokus på hele familien, med børnene i fokus, derfor adskiller lejren sig fra andre sommerlejre ved, at hele familien kan deltage. Man må godt deltage alene, men alle i familien er velkomne, børn, far og mor og sågar familiens kæledyr, denne gang deltog 3 kaniner.
Fælles for alle vores aktiviteter på lejren er at de tager udgangspunkt i samvær og fællesskab. Foruden et besøg i Sommerland Sjælland, så lavede vi mange aktiviteter i hytten. Fælleslege på græsset var meget populære, men det blev også til de obligatoriske ture til stranden og hygge omkring bålet.
Næste år fylder DUI-LEG og VIRKE på landsplan 115 år, så her deltager vi sammen med DUI’er fra hele landet i en fælles Jubi-lejr på Fyn.
Skulle der være flere familier i Egedal, der synes det kunne være sjovt at komme med på vores DUI- lejr. Er I velkommen til at tage fat i Morten Lyager – tlf. 29481216 eller mail ml@dui.dk.
Vil du vide mere om DUI Ølstykke – se mere på hjemmesiden: https://www.dui.dk/olstykke/

Youtube-aktivitet

Stenmaling

Fælles spisning

Fælles puslespil

Fællesleg

Bål

Bål