Er du nysgerrig på fundet af moseliget: ’Egedal-manden’ ved Egedal Rådhus?
Torsdag den 14. september 2023 kl. 19 kan du komme med til et spændende foredrag om de nyeste arkæologiske fund og moseofre i Egedal Kommune. Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus.
Med fundet af moseliget kendes nu i alt seks fundsteder med menneskeofringer langs Stenløse Å. Der ses nærmere på bondestenalderens offerritualer, og en forklaring på de mange offersteder, der er et særkende langs åer og moseområder i Egedal Kommune.
Foredraget giver en unik mulighed for at blive opdateret på de seneste arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune, når aftens foredragsholder peger på de nyeste fund og undersøgelser – og sætter dem i relation til eksisterende viden og forskning på området.
Året har bl.a. budt på et fund, som i medier gik verden over. Museumsinspektør og arkæolog ved ROMU, Emil Winther Struve, fortæller bl.a. om det bemærkelsesværdige fund af et moseskelet fra Egedals bondestenalder. Der er tale om en menneskeofring, som understøtter historien om et sammenhængende område ved Stenløse Å. Fundet blev gjort i forbindelse med udviklingen af området Landskabsbyen nord for Egedal Rådhus. Med fundet af moseliget kendes nu i alt seks fundsteder med menneskeofringer langs Stenløse Å.
Vi ser nærmere på bondestenalderens offerritualer, og leder efter en forklaring på de mange offersteder, der er et særkende langs åer og moseområder i Egedal Kommune.
Emil Winther Struve er cand.mag. i forhistorisk arkæologi og ansat som museumsinspektør og arkæolog ved ROMU med ansvar for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han beskæftiger sig forskningsmæssigt med udviklinger inden for rituel praksis og samfundsorganisering gennem stenalderen.
Billetter via Place2book eller i døren.
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/4b11ujjhnk