Et nyt år er skudt igang – og Kildeholm Orienteringsklub er klar til at byde på gode aktive oplevelser i skoven for hele familien.
Sæsonen for familie- og motionsorientering er startet! Første gang i Sperrestrup Skov søndag den 15. januar.
Kildeholm Orienterings Klub byder dig og din familie på en anderledes tur i skoven og et kik på orienteringssportens verden.
Måske kender I allerede lidt til orienteringsløb eller også er I blevet nysgerrige efter at opleve skoven fra en ny vinkel?
Eller måske brænder du og din familie efter at prøve noget nyt eller efter at få en fælles oplevelse?
Et antal gange i løbet af året, typisk søndag formiddag, arrangerer klubben lette og børnevenlige løb, hvor I kan komme i skoven og prøve orienteringsløb. Der vil være baner af varierende længde mellem 2 – 6 km. Løbene foregår under uformelle former i klubbens nærområde.
Prisen for at deltage i disse arrangementer er 50 kr. per hold/familie på maks. 5 personer. Vil I dele jer op i flere hold, betales der for hvert hold.
Der kræves ikke forhåndstilmelding, og der betales med MobilePay på dagen.
Du kan finde arrangementerne i Kalenderguiden på Vores Egedal og på Kildeholm Orienteringsklubs hjemmeside: https://www.kildeholm-ok.dk og Facebookside: https://www.facebook.com/KildeholmOK