Du behøver ikke at kede dig!
I Egedal findes et hav af muligheder for fælles oplevelser med andre
Kom ud og vær aktiv sammen med andre med samme interesse!
Uanset om du er til petanque eller ridning, så har du mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre i lokalområdet.
Vi giver dig overblikket over fritidsmulighederne her.
Find Egedals mange lokale foreninger og interessefællesskaber i de relevante kategorier
Nyheder i Fritidsguiden

Nu starter tilmeldingen til Feriesjov i Egedal for skolebørnene i kommunen
Hvad skal I lave i sommerferien? Med Egedal Kommunes Feriesjov er der masser af muligheder for sjove oplevelser og aktiviteter. Egedal Kommunes Kultur- og Fritidsteam har i samarbjde med Egedals foreningsliv og erhvervsliv sammensat et spændende program, der byder på alt fra arkæologisk værksted, boldsjov med HØJ Håndbold, dans i forskellige afskygninger, bondegårdsbesøg, karate, rulleskøjtesjov, taekwondo, teaterworkshop og meget mere. Tilmeldingen starter 1. juni 2023 kl. 7. Programmet og tilmeldingen finder du på kommunens hjemmeside: https://www.egedalkommune.dk/borger/idraet-kultur-og-fritid/kulturelle-aktiviteter/feriesjov/sommerferiesjov/ Hurtig tilmelding kan anbefales, da der plejer at være rift om pladserne. FerieSjov i Egedal er for dig, der er mellem 5-17 år og som enten bor i Egedal Kommune, går i skole i Egedal Kommune eller er skoleelev med en anden tilknytning til kommunen.

Efter flere års pause er traditionsrigt loppemarked tilbage: SØLOPPEN LOPPEMARKED!
Glæd dig til det hyggelige loppemarked Søloppen Loppemarked ved søen mellem Astershaven, Kirsebærvangen og Åkandehaven i Smørum. En hyggelig tradition er genopstået og arrangørerne melder om “Alt udsolgt” hvad angår stande. Nu har du muligheden for at gøre gode genbrugskup og nyde nogle hyggelige timer ved søen. Søndag d. 11. juni 2023 kl. 10-16. Følg med på facebook: https://www.facebook.com/events/831210854925233/

Ølstykke Svømmehal renoveres i sommerferien
Ølstykke Svømmehal skal have udskiftet svømmehallens belysningsamaturer i bassinet. Derfor vil svømmehallen være lukket fra den 19. juni til og med fredag den 4. august 2023. Svømmehallens brugere kan glæde sig til en ny og forbedret bassinbelysning, når svømmehallen åbner igen lørdag den 5. august 2023. Periodekort bliver sat på pause i lukkeperioden Har du periodekort til Ølstykke Svømmehal, vil du ikke komme til at betale for lukkeperioden, da kortet sættes på pause automatisk. Eventuelle spørgsmål vedrørende periodekortet kan evt. stilles via mail til olstykkesvommehal@egekom.dk Åbent i Ganløse Friluftsbad i perioden Ganløse Friluftsbad vil være åbent i alle ugerne hen over sommeren fra 17/5 – 31/8. Se offentlige åbningstider i Ganløse Friluftsbad

Ganløse Store Kagedag: Foreningshuset Liselund afholder kagekonkurrence
Er du en ØRN TIL AT BAGE? – eller synes du bare, det er SJOVT AT TRYLLE MED KAGER? Så har du muligheden for at være med i kagekonkurrencen, når Foreningshuset Liselund afholder GANLØSE STORE KAGEDAG d. 17. juni 2023 Sammen med Ganløse Bageri og Valsemøllen holder Foreningshuset Liselund den hyggeligste kagekonkurrence. Hvor de glæder sig til at se rigtigt mange flotte og velsmagende kager/bagværk. For at deltage skal du tilmelde dig på mailadressen kage@foreningshus.dk – senest d. 5. juni 2023. Du vælger selv, hvilken kage du vil bage. Og når du hjemme har bagt og smukt pyntet din kage, afleverer du den mellem kl. 13 og 13.30 i Foreningshuset Liselund. Herefter vil Camilla, Ganløse Bageris konditor, samt en ekspert fra Valsemøllen bedømme kagerne. Præmieringen finder sted kl. 14, hvorefter der vil være smagsprøver af alle indkomne kager. Arrangørerne – Ganløse Bageri, Valsemøllen og Ganløse Foreningshus Liselund – glæder sig til en rigtig hyggelig dag sammen med alle ’bagerne’ og rigtig mange Ganløseborgere. Ganløse Foreningshus, Strædet 1, lægger hus og have til den lokale bagedyst. Foto: Ganløse Livestream

Tag familien med til Petanquesportens Dag 2023
Petanque er for ALLE – også for dig og din familie! På Petanquesportens Dag – lørdag den 20. maj 2023 kl. 10-13 slår Ølstykke Petanque Klub dørene op til en sjov, aktiv og udfordrende dag på petanquebanen og DU er inviteret! Det er gratis at deltage og alle kan være med! Dagens program byder bl.a. på rundvisning i klubben, gratis prøvetræning for både børn og voksne, opvisningskamp, kaffe, kage og petanque. Klubben står klar med petanquekugler. Skulle det blive regnvejr spilles der stadig, hvis det er muligt, men ellers er der varm kaffe på kanden og hjemmebagt kage. Her vil være lejlighed til en god snak om mulighederne for at starte til petanque og blive en del af et fantastisk fællesskab! Læs mere om klubben på https://øpk.dk Arrangementet finder sted på Græstedgård, Udlejrevej, 3650 Ølstykke

Liselund har modtaget millionstøtte fra Realdanias Underværker
Et kæmpestort tillykke skal lyde til de frivillige kræfter i Ganløse Foreningshus, som i den grad har lagt kræfter i projektet. For mindre end et år siden købte og overtog en forening af frivillige huset Liselund – Ganløse Foreningshus. Nu bliver der jublet i Ganløse! Liselund har nemlig modtaget en million-donation fra Realdania’s Underværker til istandsættelse. Lige efter overtagelsen af den smukke gamle gård donerede Realdania 250.000 kr til forundersøgelser, hvor et arkitektfirma undersøgte mulighederne og kom med mange gode forslag til, hvordan huset kan benyttes i fremtiden. Nu har Underværker endnu en gang støttet Liselund med en gave på 1 million kroner til istandsættelse af den gamle ejendom. Liselund er en af de oprindelige gårde, der ligger centralt i Ganløse. I 1964 overtog den daværende Slagslunde-Ganløse Sognekommune gården, som fra 1972 har været lokaler for Ganløse Spejderne og senere fra 1977 herudover har rummet ungdomsklubben, der senere blev til Ganløse Fritids- og Ungdomsklub. I sommeren 2020 måtte spejderne flytte ud for at blive genhuset i en spejderhytte i Viggatorp ude ad Farumvej. Ungdomsklubben er også flyttet til mindre, men nyindrettede lokaler på Ganløse Skole. Herefter udbød Egedal Kommune Liselund til salg, hvor foreningen Ganløse Foreningshus fik lov til at købe […]

Fællesskab, aktivitet og udeliv: Gratis forløb skal få mænd op af lænestolen
Har du sat dig lidt for godt til rette i lænestolen eller har du tendens til at lukke dig inde? Egedal Kommune starter et nyt gratis forløb 5 onsdage, hvor du sammen med andre mænd kan komme ud i naturen og være aktiv i et fællesskab. Egedal kommune starter et gratis forløb indeholdende 5 aktive udelivsdage, som bl.a. vil byde på bålhygge, gåtur i skoven med naturvejleder og sejlture ned af Værebro å, med Værebro kano- og kajakklub. Forløbet er blevet til med støtte fra ‘Forum for mænds sundhed’ Nogle gange, kan ændringer i ens liv, gøre at man pludselig kan føle sig sat lidt udenfor fællesskabet. Hvis vi føler os sat udenfor det fællesskab vi kender – fx arbejdslivet – kan det påvirke vores opfattelse af os selv, vores identitet og oplevelse af tilhørsforhold, særligt hvis de ændringer der sker, er forbundet med tab. Ændringer kan fx være sygdom – ens egen eller nærståendes, fyring, jobskifte, skilsmisse, stress, flytning eller andre personlige oplevelser, der kan ryste selvværdet og påvirke ens identitetsfølelse. Man kan sige, at ændringer i vores liv tester kvalitet af vores netværk og venskaber – og for nogle, viser det sig, at det netværk man har, ikke […]

UEFA PLAYMAKERS – Fodboldtilbud for piger i 5-8 års alderen – Få pladser tilbage!
Ølstykke Fodbold Club tilbyder 5-8 årige piger at afprøve fodboldtræning på en sjov, lærerig og social måde via et UEFA PLAYMAKERS forløb. Der er enkelte ledige pladser – Obs. Opstart er allerede den 14. maj! Første gang er søndag den 14. maj kl. 10-11.15 på Ølstykke Stadion, Tranekærvej 3 på græsbanerne foran klubhuset. Mød op i praktisk tøj og medbring drikkedunk med vand i. Efter den 14. maj er der træning på følgende dage: 21. maj – 28. maj – 4. juni – 20. august – 27. august – 3. september og 10. september. De 8 træninger er gratis. Tilmelding er nødvendig og skal ske på følgende link: https://www.dbu.dk/boern-og-unge/aktiviteter-og-staevner/playmakers-inspired-by-disney/information-foraeldre/ Se mere om UEFA Playmakers her: UEFA OG DISNEY LANCERER MAGISK INITIATIV TIL AT HJÆLPE FLERE PIGER I DANMARK MED AT SPILLE FODBOLD GENNEM PLAYMAKERS UEFA PlayMakers er en sportsaktivitet som ingen anden, der leverer en sjov og sikker introduktion til at lære fodbold for 5-8-årige piger gennem bevægelse, leg og magien ved Disney-historiefortælling. Læs mere: https://www.dbu.dk/boern-og-unge/aktiviteter-og-staevner/playmakers-inspired-by-disney/

Nu starter den nye sæson i Ganløse Friluftsbad
Man ved for alvor at sommeren er på vej, når Ganløse Friluftsbad åbner – det gør de i år onsdag den 17. maj! Ganløse Badet er et populært sted at få en dukkert i lunt, solopvarmet vand. Der er bord- og bænkesæt, parasoller, og solstole, og du er velkommen til at medbringe picnickurven. Grillen stilles til rådighed onsdage fra kl. 17:00. Der sælges is og vand, i billetsalget. Bassinet måler 12,5 x 25 meter. Den lave del har en dybde på 1 meter og 3,5 meter på det dybeste. Vandtemperaturen er 27,5 grader. Gangbesværede har let og sikker tilgang, idet bassinet er forsynet med en muret trappe. Åbningstider før og efter skolernes sommerferie Onsdag 17/5 – Søndag den 25/6 (perioden frem til skolernes sommerferie) Onsdag 16/8 – Onsdag den 30/8 (perioden efter skolernes sommerferie) Onsdage: Kl. 16:00-19:00 – legebassin plus en motionsbane Lørdage: 12:30 -17:00 – legebassin plus en motionsbane Søndage: Kl. 11:00–17:00 – legebassin plus en motionsbane Opkald fra bassin 15 min. før. Åbningstider i skolernes sommerferie Perioden mandag den 26/6 – søndag den 13/8: Mandage: Kl. 12:30-16:00 – legebassin plus en motionsbane Tirsdage: Kl. 12:30-16:00 – legebassin plus en motionsbane Onsdage: Kl. 12:30-19:00 – legebassin plus en motionsbane Torsdage: Kl. 12:30-16:00 – legebassin […]

Store Loppedag i Smørum på Kristi Himmelfartsdag
Under corona blev mange store loppemarkeder aflyst, men i Smørum blev der udtænkt et helt nyt koncept, som nu er ved at være blevet en tradition. “Store Loppedag i Smørum” er et kæmpe loppemarked hver for sig i folks egne haver. Igen i år gentages succesen og som altid er tilslutningen overvældende. Over 60 “haver” har på under 14 dage meldt sig klar og meldingen lyder at tilmeldingerne vælter ind… Lopper fra hele Smørum åbner deres haver for alle de gæster, som kunne have lyst til at komme forbi og kigge. I år er datoen sat til den 18. maj på Kristi Himmelfartsdag klokken 10-16. Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til STORE LOPPEDAG! Har du lyst til at sælge ud af genbrugsguldet, så skynd dig ind og tilmeld dig via Facebookgruppen “Store Loppedag i Smørum”: https://www.facebook.com/groups/250071013006991/ Ved tilmelding bliver du skrevet på en liste, som bliver bliver opdateret og delt i Facebookgruppen på et kort over stande, når dagen nærmer sig. Du finder kort over samtlige stand-adresser op til arrangementet: https://www.facebook.com/groups/250071013006991/

Ledøje-Smørum Tennisklub inviterer til Tennissportens Dag
Kom og vær med til en sjov og aktiv dag lørdag d. 29. april kl. 10.00-12.00, når Ledøje-Smørum Tennisklub inviterer til Tennissportens Dag! Tennissportens Dag er en landsdækkende begivenhed, hvor landets tennisklubber slår dørene op og er klar til at give en gedigen introduktion til tennisspillet. Her er der mulighed for at prøve at spille tennis og få en snert af den helt specielle atmosfære i klubben, uagtet alder, om man kommer alene eller sammen med andre. Man kan tage hele sin familie med, sine bedste venner, nogle arbejdskollegaer eller komme alene. Ledøje-Smørum Tennisklub er en klub, hvor du hurtigt vil blive en del af et stort socialt fællesskab. Mød op på dagen i sportstøj og idrætssko med glatte såler – så garanterer de for store smil og masser af bevægelsesglæde. Tilmelding er ikke nødvendig, men gå ind og markér at du deltager på klubbens Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/979371216412270 – så bliver du holdt opdateret på arrangementet og invitér endelig dem, du vil dele oplevelsen med! Ledøje-Smørum Tennisklub glæder sig til at byde alle velkommen til en hyggelig dag med åbent hus, socialt samvær og masser af tennis. Læs mere om Tennissportens Dag på hjemmesiden: www.bevaegdigforlivet.dk/tennis Du kan læse mere om Ledøje-Smørum Tenniksklub […]

Voksne piger søges til “husmorbadminton” i Ølstykke Badminton Club
Voksne piger søges til husmorbadminton. Har du spillet badminton engang i en fjern fortid og kunne du tænke dig at spille lidt igen – Så er chancen her! Kom og vær med, når ca. 35 “pænt voksne piger” spiller husmorbadminton i ØBC tirsdag formiddag i badmintonhallen i Ølstykke. Husmorbadminton er for damer – uanset alder. Nogen har spillet i en del år, andre i ret mange år, men trods det er det hverken DM eller All England der bliver trænet til! Det vigtigste er, at få noget motion – og det skulle efter sigende være superhyggeligt både på banen og udenfor til et par sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Pigerne kunne godt bruge lidt “nyt blod” – og overvejer du om det kunne være noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte formand Vinnie Jørgensen på 22 37 50 52. Du kan læse mere på hjemmesiden: https://www.oelstykke-badminton.dk/memberportal/frontpage/page/5162

Se her! Et af mine små øjeblikke er nu delt med resten af Egedal
Hov – det er da mig og Max, der sidder der på “bjerget” og spejder ud over nabolagets tage! Jeg kan mærke lykkefølelsen i maven. Tænk at hun har tegnet os – og tænk at vi er med! Det var jo bare et “lille øjeblik” det tog mig at skrive til Rie, om et af de “små øjeblikke” som kan betyde noget helt særligt i en travl hverdag. Fra mit særlige sted, som jeg holder så meget af på alle tider af året. At få fokus på de små øjeblikke, kan noget helt særligt – og jeg kan næsten ikke vente til at mange flere får smag for at dele deres Små øjeblikke. Jeg glæder mig som et lille barn til at Rie Skovgaards projekt bliver skudt i gang lige om lidt! Hvad er Små øjeblikke i Egedal tænker du måske? Det kan du blive klogere på her… En idérig ildsjæl med en passion for det lokale Jeg mødte Rie Skovgaard for over fire år siden. Hun deltog i et af de netværksarrangementer, som jeg afholder hver måned for lokale erhvervsdrivende i Egedal. Rie havde valgt at skifte karrierebane. Fra ca. 20 år indenfor detail, marketing og reklame, var hun […]

FOF starter nyt Mindfulness-hold
Den 6. marts starter FOF nyt mindfulness-hold. Holdet vil være mandage kl. 16-18 i Egedal Sundhedscenter. Mindfulness er træning i at få det bedre og opnå en større følelse af frihed og glæde. Du vil lære om kroppens reaktioner på belastning samt at observere det, der foregår i dig, med større venlighed og accept. Der er mange studier der viser, at mindfulness mindsker og/eller forebygger stress, angst og depression. Forløbet er interaktivt og deltagernes erfaringer og oplevelser udforskes og deles undervejs i forløbet. Forløbet er ikke terapi, men gruppeundervisning i meditation og mindfulness-træning med siddende, liggende og gående meditationer samt let stræk og mindful bevægelse, hvor alle kan deltage. Principperne accept, venlighed, åbenhed og medfølelse, der kendetegner mindfulness, er grundstenene i forløbet. Mindfulness er en gave, som du kan anvende hver dag resten af dit liv, og som hjælper dig med at leve det liv, du ønsker. Mindfulness kan medvirke til følgende: -Bedre søvn -Større venlighed mod dig selv og andre -Større kreativitet -Mindre tankemylder -Mere ro -Større følelse af velvære og glæde Forløbet bygger på de forsknings baserede programmer MBSR og MBKT, som er udviklet i USA. Underviser: Carina Birkebæk Nielsen Tilmelding via hjemmesiden: https://www.fof.dk/da/kogebugt/motion/body-mind/mindfulness-mbsr-egedal/44575

Sjove timer og sved på panden: Lej jeres egen padelbane i Ølstykke Padel og Tennisklub
Padel er på forholdsvis kort tid blevet meget populært og med god grund. Det er virkelig sjovt – også som nybegynder eller som familieaktivitet. I Ølstykke Padel og Tennisklub kan du leje en bane på timebasis – og det er værd at anbefale! Padel er blevet meget populært og med god grund. Her kan man komme ud og røre sig på en sjov og udfordrende måde. Alletiders måde at være sammen på – og så er det sundt for både krop og sjæl. Med store børn er det vanvittig hyggeligt at komme ud og være aktive sammen. Vi havde en fantastisk time på banen med nogle gode dyster – og vi fik grinet og rørt os sammen. I Ølstykke Padel og Tennisklub kan du leje en padelbane på timebasis. Få overblik over tider og book online Du behøver ikke at være medlem af Ølstykke Padel og Tennisklub for at kunne leje en bane. Medlemmer har dog fordele i form af billigere baneleje og mulighed for at booke længere ud i fremtiden. I hallen på Stadionvej 8 i Ølstykke er 3 gode Padelbaner og 2 tennisbaner. Husk at medbringe indendørs fodtøj. Der er mulighed for at købe drikkevarer i hallen. Du kan […]

Egedal Esport fejrer 5 års fødselsdag med stort 30-timers LAN-event
Egedal Esport fylder 5 år og fejrer det med afholdelse af et stort event. Kom med til 30 timers Hygge-LAN i Stenløse Kulturhus den 17. – 18. februar 2023! Gaming behøver ikke kun at foregå hjemme på værelset med nedrullede gardiner. Det er Egedal Esport et levende bevis på. Foreningen fylder nu 5 år og glæder sig til at slå dørene op for et stort 30 timers LAN-arrangement i Stenløse Kulturhur. Her har børn og unge mulighed for at møde andre med samme interesse. Fra tidligere lignende arrangementer berettes om, at der dannes nye venskaber på kryds og tværs, og at der efterfølgende er blevet spillet sammen bagefter over nettet. Arrangementet finder sted fra fredag d. 17. februar 2023 kl. 10:00 til lørdag d. 18. februar 2023 kl. 16:00 i Stenløse Kulturhus. Der vil i løbet af de 30 timer løbende blive afholdt små turneringer & konkurrencer. Der er mulighed for overnatning i fælles sovesal. Arrangementet har plads til antal 80 deltagere. Det koster kr. 60,- at deltage og inkuderer 1 x aftensmad & 1 x morgenmad. Tilmelding via Billetto: https://billetto.dk/e/eelp-egedal-esport-lan-party-billetter-780708

Velbesøgt brætspilsfestival: Der blev spillet brætspil hele natten
I denne weekend løb Brætspilsfestivalen af stablen på Maglehøjskolen i Ølstykke. Endnu en gang blev det en superhyggelig weekend med masser brætspil. Også nattetimerne blev taget i brug! Det var første gang festivalen blev afholdt fysisk efter Corona-nedlukningerne og fra arrangørernes side var der lidt nervøsitet om der ville komme lige så mange som der plejer. Den bekymring blev gjort til skamme, for der var flere end nogensinde tidligere, der viste interesse for festivalen! Der blev spillet alt fra de tunge strategispil, til de mere lette og familievenlige spil. Lørdag under åbent hus kiggede en del familier forbi, for at spille med og for at deltage i de børnevenlige turneringer. I spilleområdet kunne man hele weekenden høre latter og mærke den gode stemning. Man kunne nemlig som deltagere også låne masser af spil og få hjælp til reglerne. På den måde kunne man nemt lære helt nye spil meget hurtigt. Der var ingen tvivl om, at alle hyggede sig. Flere valgte sågar at tage hele natten i brug, for at få spillet mest muligt, så det var en flok meget trætte deltagere, der søndag eftermiddag forlod skolen. Flere af deltagerne havde langt hjem. Brætspilsfestivalen havde nemlig en del deltagere fra Jylland […]

Kom med til indvielse af Hal 2 i Ølstykke
Fredag den 27. januar 2023 kl. 16-17 har du mulighed for at være med ved indvielsen af Hal 2. Det skal fejres, at foreninger og de mange nuværende og kommende brugere har fået nye gode rammer, der fremmer et godt idrætsmiljø. Den nye idrætshal, Hal 2, står færdig i Ølstykke Idrætsområde. Hal 2 er blevet til med hjælp fra flotte donationer fra private donorer omkring Håndboldklubben HØJ og Egedal Kommune. Program 16:00 Velkomst og tale v. borgmester Vicky Holst Rasmussen 16:10 Tale v. formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup 16:20 Tale v. formand for HØJ Håndbold Helle Rasmussen 16:30 Der serveres sodavand/vand, kaffe/te, kage og is. Der er håndboldaktiviteter på dele af banen v. HØJ Håndbolds yngste turneringshold U9 piger og drenge. På Egedal Kommunes hjemmeside kan du se hele invitationen med program for indvielsen. Indvielsen afholdes i Hal 2, Tranekærvej 1, 3650 Ølstykke.

Kom til nytårskoncert med Ledøje-Smørum Musikforening i Smørum Kulturhus
Ledøje-Smørum Musikforening inviterer til nytårskoncert den 29. januar kl. 15:00 i Smørum Kulturhus. Glæd dig til til at opleve Nana Bugge Rasmussen, mezzosopran – Anders Kampmann, tenor – Simon Duus, basbaryton – Louise Schrøder, klaver. Selvom vi er godt inde i 2023, skal nytåret fejres på musikalsk vis. Det skal være med både kendt musik og musikalske overraskelser, og det skal være en fest i ord og toner. Vi kan se frem til en nytårskoncert med uddrag fra opera, operette og andet godt, med musik af bl.a. Johann Strauss, Georges Bizet, og vores egen Carl Nielsen. Musikken vil blive serveret med et glimt i øjet af nogle af vores bedste sangere, akkompagneret af et pianistisk festfyrværkeri. Men ingen lagkage uden bund. Nytåret er også tid til eftertanke og poesi, hvilket der også vil blive plads i eftermiddagens program. Og når først bunden er lagt, er det ingen sag at lade boblerne flyde og nyde hinandens gode selskab. ”Bobler” i form af Cava eller danskvand udskænkes i pausen til alle interesserede. Tid og sted: Dato: Søndag den 29. januar 2023 kl. 15 Adresse: Smørum Kulturhus, Flodvej 68 i Smørum. Gæstebilletter kan købes på lsmusikforening.nemtilmeld.dk. Evt. resterende billetter kan købes ved indgangen. […]

Kan du lide at synge? Happy Gospel Choir starter ny sæson d. 23. januar
Happy Gospel Choir starter op igen mandag d. 23. januar 2022 kl. 19. Kom og prøv at se om gospel er noget for dig, så kan du altid melde dig til, hvis du får lyst til at blive en del af koret. Koret er åbent for alle, og der er ingen optagelsesprøve. I løbet af en sæson har koret 15 koraftener, hvor der øves på et varieret repertoire af gospelsange. Vi lægger altid vægt på den gode stemning, og vi tager godt imod nye sangere. Det er alt i alt ”musikalsk fitness” og en glad start på ugen”. Har du lyst til at prøve st være med, så kom forbi på: Kornvænget 1 B, Ølstykke. Koret ledes af den erfarne korleder Christopher Nolsøe Lund Du kan læse mere på hjemmesiden: https://www.fof.dk/…/kor-og-orkestre/happy-gospel-choir

Nye medlemmer er velkommen i Egedal Whistklub
Egedal Whistklub er i gang med sin 47. sæson. Her spilles præmiewhist hver mandag aften på Græstedgård i Ølstykke. Kan du lide at spille kort er Egedal Whistklub lige noget for dig! Klubben optager gerne nye medlemmer. Klubben blev stiftet i februar 1976 på Gl. Ølstykke Kro under navnet Ølstykke Whist Club og man spillede de første år på kroen. Klubbens formål blev at afholde whistaftener med præmiewhist en gang om ugen for interesserede borgere fra Ølstykke og omliggende kommuner. Klubben tog i 2014 navneforandring til Egedal Whistklub pga. af kommunesammenlægningerne. De mødes hver mandag aften på Græstedgård, undtagen i månederne juni til august samt helligdage. Her spilles fra kl. 19:00 til ca. kl. 23:00 og de har det rigtig fornøjeligt sammen. På den tid når de hver at spille 48 spil fordelt på 2 halvlege, hvor der skiftes bord mellem halvlegene. Du er meget velkommen til at kontakte formanden Jens Hansen på tlf. 4056 7535, hvis du vil høre mere om klubben.

Ølstykkespejderne inviterer til Fastelavn ved Føtex Egedal
Ølstykkespejderne og Føtex Egedal glæder sig til at se en masse fastelavnsklædte børn, når de igen i år afholder deres traditionsrige FASTELAVN med tøndeslagning. Kom og slå katten af tønden med spejderne lørdag den 18. februar kl. 10 ved Føtex Egedal. Det er gratis at være med! Alle udklædte børn og spejdere kan deltage. Der bliver slået katten af tønder på hele 5 tønder: Op til 5 år. Fra 6 til 7 år. Fra 8 til 9 år. Over 10 år. Der er kroner til kattekonge og kattedronning i alle kategorier, og der er præmie til bedst udklædte. Kom og vær med til en hyggelig dag! Spejderne står for afvikling af tøndeslagning og Føtex Egedal sponsorerer alle godter og præmier. Spejderne tænder bål og serverer varme pølser, fastelavnsboller, godter og meget mere. Arrangør: DDS Ølstykkespejderne – Erik Harefod Gruppe og Føtex Egedal www.ølstykkespejderne.dk/fastelavn

Frisk luft og røde kinder! Kildeholm Orinteringsklub inviterer til Familie- og motionsorientering
Et nyt år er skudt igang – og Kildeholm Orienteringsklub er klar til at byde på gode aktive oplevelser i skoven for hele familien. Sæsonen for familie- og motionsorientering er startet! Første gang i Sperrestrup Skov søndag den 15. januar. Kildeholm Orienterings Klub byder dig og din familie på en anderledes tur i skoven og et kik på orienteringssportens verden. Måske kender I allerede lidt til orienteringsløb eller også er I blevet nysgerrige efter at opleve skoven fra en ny vinkel? Eller måske brænder du og din familie efter at prøve noget nyt eller efter at få en fælles oplevelse? Et antal gange i løbet af året, typisk søndag formiddag, arrangerer klubben lette og børnevenlige løb, hvor I kan komme i skoven og prøve orienteringsløb. Der vil være baner af varierende længde mellem 2 – 6 km. Løbene foregår under uformelle former i klubbens nærområde. Prisen for at deltage i disse arrangementer er 50 kr. per hold/familie på maks. 5 personer. Vil I dele jer op i flere hold, betales der for hvert hold. Der kræves ikke forhåndstilmelding, og der betales med MobilePay på dagen. Du kan finde arrangementerne i Kalenderguiden på Vores Egedal og på Kildeholm Orienteringsklubs hjemmeside: https://www.kildeholm-ok.dk og Facebookside: […]

HØJ Håndbold gentager succesen: Kandis kommer til Ølstykke Hallen
Endnu engang gør gode frivillige kræfter det muligt, at stable et brag af et arrangement på benene! Det er igen lykkedes HØJ Håndbold, at få Kandis til Ølstykke. Der er ingen tvivl om, at der bliver gang i Ølstykke Hallen, når Kandis indtager scenen og spiller op til en festlig aften! HØJ Håndbold gentager succesen og inviterer endnu engang til Kandis koncert og middag i Ølstykke Hallen fredag d. 10. marts 2023. Dørene åbner kl.17:00. Billetten koster kun 435 kr., som indbefatter en lækker buffet. Barerne er selvfølgelig åbne hele aftenen med et bredt udvalg af drikkevarer. Du kan købe dine billetter nu på mail: arrangement@hojhaandbold.dk Der placeres ved bordene, så man kan sidde sammen med dem, man ønsker. (Du skal blot nævne det i e-mailen, når du bestiller) Du får bekræftelsesmail retur med oplysning om betalingsinformation m.m.

Godt nyt til brætspils-elskere! Brætspilsfestivalen er tilbage
Efter 2 år med Brætspilsfestivalen online afholdes den nu igen fysisk. Det er traditionen tro DUI-LEG og VIRKE i Egedal, der står bag arrangementet, som finder sted i uge 4 – den 27.-29. januar – på Maglehøjskolen i Ølstykke. Alle interesserede i brætspil kan være med. Man er meget velkommen til selv at tage brætspil med, men som deltager på festivalen kan man også helt gratis låne spil i festivalens spillecafé. Caféen har over 200 forskellige brætspil, både de gamle og mere kendte spil som Risk og Matador, men også helt nye spil som er købt ind til festivalen – så der er spil for en hver smag og i alle sværhedsgrader. Hvis man låner et spil man ikke allerede kender, vil der også være mulighed for at få hjælp til reglerne og det plejer heller ikke at være et problem at finde nogle at spille med. I løbet af weekenden vil der desuden blive afholdt en masse forskellige spilleturneringer hvor det er muligt at vinde præmier. Der er også mulighed for at overnatte på skolen og for at tilkøbe mad når man tilmelder sig. Åbent hus Har du ikke mulighed for at bruge en hel dag eller hele weekenden […]

Egedal Karate Klub optager nye medlemmer fra 4. januar
Kunne du tænke dig at gå til karate? Fra den 4. januar optager Egedal Karate Klub nye medlemmer i aldersgruppen fra ca. 5 år og de ældste er +60 år. Ca. 55% af klubbens medlemmer er piger/damer. Egedal Karate Klub er en af Danmarks største karateklubber, og har over 300 aktive medlemmer, hvor nogle kommer for at nyde godt af den alsidige træning, komme i form, lære at forsvare sig selv og nyde glæden ved at dyrke sport sammen med andre. Egedal Karate Klub tilbyder aldersrelateret træning på alle niveauer. Du er meget velkommen til gratis prøvetimer i Egedal Karate. Klubben har begynderhold i alle aldersklasser, så du altid træner sammen med andre på samme niveau. Træning foregår i Stenløse Hallen. Se mere på hjemmesiden http://egedalkarate.dk

Bliv spiseven og gør en forskel for plejecentrenes beboere
Spisevenners selskab løfter humør og appetit, og når man er i godt selskab og hygger sig over maden, bliver måltidet en god oplevelse. Ved at spise med, være nærværende og holde samtalen i gang, er du med til at gøre en kæmpe forskel. Det er selvfølgelig gratis at spise med. Som frivillig spiseven spiser du sammen med en eller flere beboere på et plejecenter. Din opgave er at være nærværende, og at hjælpe med at holde samtalen i gang under måltidet. Du vil som gæst ved måltidet være et frisk pust i beboernes hverdag. Der vil være personale til stede, som står for det professionelle sundheds- og omsorgsarbejde. Hyggelige måltider med beboerne Ved at spise med, være nærværende og holde samtalen i gang, er du med til at gøre måltiderne hyggelige for beboerne. De livligste og udadvendte beboere er rigtig glade for at have nogen at tale med, mens de mere indadvendte også nyder godt af ordningen, idet spisevenner bliver siddende og det giver ro ved bordene. De ansatte sørger for alt det praktiske omkring måltidet og kan ikke sidde med på samme måde. Men det gør spisevennerne og på den måde kan de tale med beboerne om maden. Det […]

Materialeforsinkelser udsætter planlagt renovering af Ølstykke Svømmehal til sommer
Grundet materialeforsinkelser flyttes den planlagte og varslede renovering af Ølstykke Svømmehal til sommeren 2023. Svømmehallen vil derfor være åben med sædvanlige åbningstider frem til nytår, dog undtaget fem dage i uge 50 (2022), hvor hoved-eltavlen i Ølstykke Idrætsområde skal udskiftes. Renoveringsarbejdet og den varslede lukkeperiode i Ølstykke Svømmehal, fra 24. november til 2. januar, udsættes til sommeren 2023. Det skyldes forsinkelser på lamper og andre komponenter, som først kan leveres til os i det nye år. Forsinkelsen er en følge af de eksisterende forsyningsudfordringer i markedet. Egedal Kommune planlægger nu at foretage renoveringsarbejdet henover sommerferien 2023, hvor svømmehallen alligevel holder lukket i 3 uger. Projektet forventes at vare 6 uger, så de ekstra 3 uger kan lægges før eller efter sommerferieugerne 28, 29 og 30 – 2023. Hvilken mulighed der vælges, vil blive drøftet nu med de berørte foreninger og brugere. Kommunen vil forsøge at hjælpe med at finde tider i andre bassiner i den nye lukkeperiode. Midlertidig løsning Inden for de næste to uger vil en midlertidig udskiftning af svømmehallens defekte lamper sikre tilstrækkeligt lys i bassinet, så det er forsvarligt at holde svømmehallen åben frem til den store planlagte renovering. Den sene udmelding beklages, men det har ikke […]

Ledøje-Smørum Musikforening inviterer til koncert søndag d. 20. november i Smørum Kulturhus.
Søndag den 20. november kl. 15 har du mulighed for at komme med Ledøje-Smørum Musikforening til koncert i Smørum Kulturhus. Her vil du kunne opleve Michaela Hansen på fløjte og Louise Anine Mogensen på klarinet, der udgør ensemblet Duo Ventus, i samspil med Bjarke Modensen på akkordeon. De vil præsentere et varieret program med bl.a. svensk og dansk folkemusik og værker af Sjostakovitj og Piazzolla i arrangementer af Bjarke Mogensen. Nogle af Bjarke Mogensens egne kompositioner vil også blive præsenteret. Samarbejdet mellem Duo Ventus og Bjarke Mogensen har sit udspring i 2017, da Duo Ventus deltog i P2’s Kammermusikkonkurrence, hvor Bjarke var en del af juryen. Det viste sig, at både Ventus og Bjarke havde en fælles interesse i folkemusikken og en glæde ved at kaste sig ud i forskellige genrer, hvilket gør samarbejdet utroligt spændende. Det har udviklet sig, så de sammen har optrådt ved mange koncerter. Den utraditionelle sammensætning af instrumenter giver en særlig oplevelse af musikken, som passer særdeles godt ind i vores tidsånd. Bjarke Mogensen medvirkede faktisk ved Duo Ventus’ debutkoncert i 2021. Duo Ventus er et ungt, moderne, meget aktivt kammermusikensemble, der på kort tid har gjort sig bemærket i kammermusikkredse, både herhjemme og internationalt. […]

Vil du støtte børn og deres familier i en sundere livsstil? FitforKids søger frivillige til nyt hold i Stenløse
FitforKids åbner nyt hold i Stenløse i løbet af november måned – og du kan være med! Vil du med på holdet af frivillige og hjælpe familier i Egeal til at blive en del af et sundt fællesskab? FitforKids er en forening, baseret på frivillige, der støtter børn og deres familier i en sunderes livsstil. Det gør de ved at tilbyde 2 ugentlige træninger, kostvejledning, motivation og coaching af familierne samt sociale arrangementer, både lokalt og sammen med de øvrige FitforKids-familier fordelt over hele landet. Alt sammen gratis for familierne. På holdet i Stenløse, er der både plads til flere familier og flere super seje lokale ildsjæle, der godt kunne tænke sig at bruge 2-5 timer om måneden, på at hjælpe børn ind i et sundere fællesskab. Kunne du tænke dig: At hjælpe familier i Egedal (Stenløse) til at blive en del af et sundt fællesskab? At være med til at bringe smil frem på læberne på børn der er mellem 7-15 år? At bruge 2-5 timer om måneden på at træne, motivere og støtte familierne? At være med fra start, når FitforKids Egedal skydes i gang? At være en del af et netværk med en masse seje frivillige over […]

Ønsketræet kommer til Egedal Centret. Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klubs julehjælp til udsatte familier
Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub hjælper igen i år udsatte familier med “Ønsketræet” – julegavehjælp til udsatte familier. Lokale borgere kan være med til at opfylde ønskerne på Ønsketræet, som vil være at finde på Søstertorvet i Egedal Centret ved juletræstændingen fredag den 18. november. Julen står for døren, men det er ikke alle børn, der har udsigt til at få en juleaften med masser af julegaver. Der findes familier, hvor julen giver anledning til store bekymringer, fordi der ikke er råd til at give børnene en julegave. Det vil Egedal Rotary Klub og Mødrehjælpen Egedal i samarbejde med Egedal Centret gerne være med til at lave om på. Således er de igen i år gået sammen om projektet “Ønsketræet”, som går ud på at hjælpe børn fra mindrebemidlede familier til at få et julegaveønske opfyldt. Og i år er der endnu flere, der har ansøgt om at få et gave opfyldt fra Ønsketræet, så der er brug for endnu flere gavmilde medmennesker! Opfyld et ønske fra Ønsketræet Vil du opfylde et juleønske fra træet, så kan du møde Mødrehjælpen på Søstertorvet ved pølsevognen i Egedal Centret fredag den 18. november – dagen hvor julelyset og træet tændes i centret. […]

Åben Hal – Efterår/vinter 2022 og forår/sommer 2023
Kom forbi og nyd en sjov og aktiv stund sammen. Der er noget for børn og voksne i alle aldre. Egedal Idrætsanlæg har et koncept, der hedder Åben Hal den 3. lørdag i hver måned kl. 10.00-14.00 for alle borgere uanset alder – naturligvis med hensyntagen til hinanden. Det giver hele familien mulighed for at være sammen og være fælles om fysisk aktivitet. Åben Hal 2022 Lørdag den 17/9 Ølstykke Hallen Lørdag den 15/10 Ganløse Hallen Lørdag den 19/11 Veksø Multihal Lørdag den 17/12 Smørum Hallen Åben Hal 2023 Lørdag den 21/1 Stenløse Hallen Lørdag den 18/2 Ganløse Hallen Lørdag den 18/3 Smørum Hallen (Hal 2) Lørdag den 15/4 Ølstykke Badmintonhal

Egedal Frivillighedsstafet: Anne-Mette Rathsach er frivillig i Røde Kors Egedal
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Anne-Mette Rathsach i den varme stol. Anne-Mette er frivillig i Røde Kors Egedal. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Jeg har altid ønsket at være frivillig, men først når jeg blev pensioneret. Jeg ønsker at bruge mit personlige overskud til at hjælpe, hvor der er et behov, som jeg kan opfylde. Jeg har været heldig i mit liv, så jeg vil gerne betale noget tilbage. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Jeg er formand for bestyrelsen. Bestyrelsen i Røde Kors Egedal har ansvar for for hele afdelingen. Vi har mange aktiviteter: flygtningehjælp, hjælp til sårbare familier i form af fællesspisning og samvær, vågetjenesten våger hos ensomme døende, demensbesøgstjenesten besøger familier med demenssygdom, og vores nørklere strikker og syr. Desuden har vi vores butik, der indtjener penge til vores arbejde i kommune og til internationalt hjælpearbejde. I […]

Egedal Frivillighedsstafet: Mie Bolvig Sørensen er frivillig i Stenløse Gymnastik
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Mie Bolvig Sørensen i den varme stol. Mie er frivillig i Stenløse Gymnastik. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Jeg startede som frivillig i Stenløse Gymnastik fordi foreningen eftersøgte flere kræfter. Min datter har været gymnast i foreningen i flere år, og jeg ville gerne bidrage til at hun og andre glade gymnaster fortsat kunne nyde godt af at træne gymnastik i deres nærmiljø i Stenløse. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Jeg arbejder tæt med andre medlemmer af bestyrelsen, og sammen sørger vi for at holde foreningen kørende med alt hvad det indebærer. For hver sæson skal nye hold startes, trænere ansættes og nye som gamle gymnaster bydes velkommen. Løbende sørger vi for at alle hold fungerer godt og at trænere får sparring, kurser og løn. Redskaber skal indkøbes, og arrangementer og opvisninger skal planlægges […]

Koncert i Ledøje-Smørum Musikforening
Ledøje-Smørum Musikforeningen indbyder til koncert søndag d. 16. oktober kl. 15 i Smørum Kulturhus. Medvirkende er Kirstine Schneider på violin og Rikke Sandberg på klaver. Kirstine Schneider er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) med debut fra solistklassen i september 2021. Kirstine har været solist med blandt andet Århus Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester. Hun har været soloviolinist i DR Symfoniorkestret og i Danmarks Underholdningsorkester. I dag er hun leder af 2. violingruppen i Copenhagen Phil. Rikke Sandberg er uddannet på DKDM med debutkoncert i 2002. Lige siden har hun været en del af eliten i dansk musikliv og kendt som en usædvanlig markant pianist. Hun har alle dage dedikeret sit klaverspil og musikerskab til at fungere i flest mulige sammenhænge, som solist med og uden orkester, som akkompagnatør af store navne blandt sangere og instrumentalister, og som kammermusiker i ind – og udland. Rikke Sandberg har indspillet omkring 10 cd’er. Den seneste har hun indspillet sammen med Tanja Zapolski som ensemblet “Den Danske Klaverduo”, som Ledøje-Smørum Musikforeningen tidligere har haft besøg af. På programmet er musik af Amy Beach, Johannes Brahms, Vaughan Williams og Robert Schumann. Gæstebilletter kr. 120,- kan købes i forsalg på lsmusikforening.nemtilmeld.dk. Resterende billetter kan købs ved […]

Egedals Frivillighedsstafet: Mikkel Davidsen, formand i Egedal Erhverv
Vores Egedal har sat gang i en ny serie af historier. Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Mikkel Davidsen i den varme stol. Mikkel er frivillig i Egedal Erhverv. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Når man er frivillig, bruger man selvfølgelig nogle ressourcer på det, men man får heldigvis rigtig meget igen den anden vej. For mig ligger der en stor portion glæde i at kunne hjælpe andre uden nødvendigvis at skulle have noget igen i form af løn og så videre. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Som formand i Egedal Erhverv forsøger jeg generelt at fremme det lokale erhvervsliv, f.eks. ved at være med til at afholde sociale arrangementer og tale erhvervslivets sag over for kommunen. Det er bestemt ikke givet, at der er tilstrækkeligt med politisk fokus på de lokale virksomheder og på udviklingen af vores erhvervsliv, så […]

Socialdemokratiet hyldede frivillige på Frivillig Fredag
Fredag var Socialdemokratiet på gaden for at hylde de frivillige i Egedal og fejre, at det var national Frivillig Fredag. Det blev gjort med lidt varmt at drikke og uddeling af kagemand. Frivillig Fredag er en hyldest til de frivillige i hele Danmark og falder hvert år den sidste fredag i september. Socialdemokratiet var på gaden 3 steder i Egedal for at fejre de frivillige og snakke med borgerne: i Ølstykke, Smørum og Ganløse. Her mødte de en masse glade borgere, fik nogle gode snakke om det at være frivillig og ikke mindst de udfordringer frivillige kan møde. “Det var en rigtig god dag hvor vi fik sagt tak til alle frivillige – I gør Egedal meget bedre” fortæller næstformand for Kultur, Fritid og Erhvervsudvalget Morten Lyager på vegne af partiforeningen Socialdemokratiet Egedal. Socialdemokratiet benyttede samtidig lejligheden til at blive klogere på, hvor frivillige dem de talte med var. Det blev til en lille undersøgelse med 30 besvarelser, men det er alligevel glædeligt, at 70% af de adspurgte var frivillige i dag. Kun 13% af dem var stoppet med at være frivillige under Corona, mens 17% af dem ønskede at komme i gang med at være frivillig eller ville gerne […]

Ledøje-Smørum Musikforening indleder koncertsæson 2022-23 med Morten Kargaard Septet
Ledøje-Smørum Musikforening indleder koncertsæson 2022-23 søndag d. 18. september 2022 kl. 15.00 i Smørum Kulturhus med Morten Kargaard Septet, 7 musikere på obo, trompet, violin, bratsch, cello, guitar og kontrabas. Morten Kargaard Septet trodser alle forsøg på at knytte en specifik genre til sig. Septetten udfordrer, hvad klassisk musik er, og hvad den kan udrette. Septetten giver en harmonisk rig og ny tilgang til opfattelsen af, hvordan blandingen af klassisk og rytmisk musik kan komme til udtryk, en ny og innovativ lyd skabt af syv nøje udvalgte musikere og instrumenter fra den klassiske og den rytmiske scene. Lytteren føres gennem en tidløs rejse uden præferencer, en musikstrøm af bevidsthed i skiftende teksturer, men med en indre ro og omtanke, og med en frygtløs omfavnelse af det nye og usædvanlige, samt en dyb respekt og forståelse for fortiden. Musikken er skrevet af Morten Kargaard. Den er påvirket af det skandinaviske åbne landskab og skønhed, hvor tankerne kan falde på malerierne fra P.S. Krøyer og Nordsøens styrke og skønhed. Gæstebilletter kan købes i forsalg på lsmusikforening.nemtilmeld.dk. Resterende billetter sælges ved indgangen. Yderligere information på lsmusikforening.dk Foto: Zen Production

Så er det atter tid til SALSA – både hold for begyndere og øvede
Salsa er populært i Egedal, og nu starter salsa-sæsonen for 7. gang i Egedal AOF. I år vil der igen både være et begynder og et letøvet/øvet hold i salsa om torsdagen i Stenløse Kulturhus. Alle kan deltage uanset alder. Der skal danses moderne salsa, som den opleves ved de store salsafestivals i Europa. En salsaaften giver ny energi og hverdagen glemmes når de heftige rytmer kæler for musik- og danseglæde. Man kan tilmelde sig som par eller enkeltvis. Begyndere/letøvede: Dette hold er for personer med intet eller mindre kendskab til salsa. https://aof.dk/kurser/motion-og-bevaegelse/dans/aof-egedal/1022204025/salsadans-begyndere-letovet/32090/ Letøvede/øvet: Dette hold er for personer med nogen erfaring i salsa, tempoet er højt. Deltagere har gået mindst en fuld sæson på AOF Egedal. https://aof.dk/kurser/motion-og-bevaegelse/dans/aof-egedal/1022204026/salsadans-letovet-ovet/32091/ Dansen foregår i et dejligt lokale på 1. salen i Stenløse Kulturhus. Hen over sæsonen 2022/2023 vil der blive afholdt et antal såkaldte ”Salsa Socials”, som er fester hvor man får mulighed for at få danset en masse i godt selskab.

Tag jagttegn i Stenløse-Veksø Jagtforening
Stenløse-Veksø Jagtforening starter primo januar et nyt jagttegnskursus, hvor du efter afsluttet kursus er godt klædt på til at gå op til den obligatoriske jagtprøve, som afholdes forår 2023. Undervisningen starter torsdag den 5. januar 2023 og forsætter til lørdag den 1. april 2023. hvorefter jagtprøven aflægges. Teoriundervisningen foregår torsdage i tidsrummet kl. 18.30 – 21.30 og den praktiske undervisning vil foregå på jagtforeningens skydebane og steder i naturen nogle lør/søndage i januar, februar og marts 2023 i tidsrummet kl. 09.00 – 14.00. Om jagtkurset Udover at blive klædt på til at tage dit jagttegn, vil du igennem kurset få et indgående kendskab til alle jagtbare og ikke jagtbare vildtarter i Danmark. Kurset indeholder emner som biologi, jagtetik, jagtlov, våbenkendskab, sikkerhedsregler, afstandsbedømmelse, jægerhåndværk, våbenbetjening, som alle er vigtige emner at vide noget om, når du skal på jagt i Danmark. Gennem hele forløbet vil der være indlagt små test, som sikrer vores kursister bliver klædt grundigt på til den endelige jagtprøve, der består af en teoretisk del, samt en praktisk del. Jagt er meget andet end selve jagten, så gode historier om sjove oplevelser og hændelser er selvfølgelig også en del af undervisningen. Igennem jagtforeningen vil du hurtigt kunne skabe […]

Tid til indstilling af kandidater til Frivillighedsprisen og Nytænkningsprisen!
Så er det ved at være tid til igen at hylde ildsjælene, der gør en uundværlig frivillig indsats i enten kultur, fritids- eller idrætslivet i Egedal Kommune. Det er nu årets kandidater til Frivillighedsprisen og Nytænkningsprisen skal indstilles! Det frivillige foreningsliv bidrager i stor stil til at give Egedalborgerne et sundt, sjovt og aktivt liv. Egedal Kommune hædrer hvert efterår det frivillige foreningsliv på kultur- og Fritidsområdet, hvor der uddeles 2 priser, henholdsvis Den Folkeoplysende Frivillighedspris og Årets Nytænkningspris. I 2022 markeres dette omkring Frivillig Fredag, som landsdækkende fejres fredag den 30. september. Deadline for indstilling er den 15. september 2022. Indstilling til Nytænkningsprisen: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-idraet-og-fritid/hjaelp-til-foreninger/fejring-af-frivilligheden-paa-kultur-og-fritidsomraadet/aarets-nytaenkningspris/ Indstilling til Frivillighedsprisen: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-idraet-og-fritid/hjaelp-til-foreninger/fejring-af-frivilligheden-paa-kultur-og-fritidsomraadet/den-folkeoplysende-frivillighedspris/

Savner du din gode form? Kom med til cirkeltræning
I mange år har Stenløse Gymnastik budt nye voksne velkommen i fitness universet på deres Cirkeltræning Basic hold, og i år bliver ingen undtagelse. Corona pandemien var hård ved folkesundheden, da rigtigt mange oplevede, at få deres normale træningsrutiner slået i stykker. Efterfølgende har det også vist sig, at det kan være svært at komme i gang igen, få skemalagt træningen og hensynet til sin sundhed, men her kan Stenløse Gymnastik hjælpe det hele lidt på vej med deres gode erfaringer med Cirkeltræning. Cirkeltræning er populær, da den kombinerer kredsløb med styrketræning men på en mere afvekslende måde sammenlignet med andre træningsformer, så belastningen føles mindre. På foreningens Basic hold gøres der brug af simple øvelser og det store univers af disse, så træningen føles afvekslende men også ”bygger ovenpå” den form og styrke, man opnår i løbet af sæsonen. Derudover er den holdbaseret, så man vil opleve den motivation, man får af at yde sit bedste sammen med andre, og den gør brug af de mange fitness redskaber, foreningen råder over. Basic holdet træner om torsdagen fra kl. 19:00-20:00, og er det helt rigtige sted at starte, for dem som enten har været væk fra træning i lang tid […]

Tilmeldingen er startet i Ganløse Gymnastik – og der er også hold for hoppeglade børn i Slagslunde
Ganløse Gymnastik starter nye hold op og tilmeldingen er i fuld gang! Se de mange spændende hold på hjemmesiden. I år er der også flere hold for hoppeglade børn i Slagslunde. Der er ‘Gymnastik og leg ’ for de 5-6 årige om mandagen og to ‘Forælder/barn’-hold for hhv. 2 årige og 3-4 årige om tirsdagen. Der er endnu ledige pladser. I hallen i Ganløse er der yderligere en lang række børnehold (også til de ældre); spring, rytmisk, dans, parkour m.v. samt en masse voksenhold. Kom og vær med! Læs mere og tilmeld jer på: https://www.ganlosegymnastik.dk/

Nyhed til de voksne – PumpFitness i Stenløse Gymnastik
Stenløse Gymnastik har en mangeårig tradition for at lave fitness træning til voksne. Også i den kommende sæson er der et nyt tilbud: PumpFitness! Måske du allerede kender PumpFitness under et andet navn fra træningscenteret? PumpFitness er en energisk vægtstangsbaseret træningsform, som i kombination med motiverende musik og instruktion er genvejen til øget styrke, godt kredsløb og forbedret kropsholdning. Øvelserne laves med mange gentagelser men med lav belastning, så alle kan være med. I løbet af timen trænes alle større muskelgrupper gennem et fokuseret flow understøttet af musik og instruktion. Der gøres flittigt brug af både vægtstang og vægtskiver, hvor man løbende kan justere vægten, så den dels passer til den muskelgruppe man træner men også til sit eget ambitionsniveau. Selvom bevægelserne er afstemt musik, behøver man hverken at have rytme i kroppen eller sans for koreografi. PumpFitness er for alle som efterspørger træning med et højt energiniveau og i en form, der altid får deltageren til at yde sit bedste. Læs mere og tilmeld dig hos Stenløse Gymnastik på adressen www.stenloesegymnastik.dk. Holdet har første træning mandag i uge 36, 2022.

Syng dig glad i Happy Gospel Choir i Ølstykke
Happy Gospel Choir starter op igen mandag d. 29 august kl. 19. Kom og se om gospel er noget for dig. Koret er åbent for alle, og der er ingen optagelsesprøve. I løbet af en sæson har koret 13 koraftener, hvor der øves på et varieret repertoire af gospelsange. Vi lægger altid vægt på den gode stemning, og vi tager godt imod nye sangere. Det er alt i alt ”musikalsk fitness” og en glad start på ugen”. Har du lyst til at prøve at være med, så kom forbi på Kornvænget 1 B, Ølstykke – Mandag d 29. august kl 19.00. Koret ledes af den erfarne korleder Christopher Nolsøe Du kan læse mere her: https://www.fof.dk/da/kogebugt/kurser/musik-og-sang/kor-og-orkestre/happy-gospel-choir/41945

Cynthia inviterer til gåture for venlighed og trivsel i Buresø
Sommeren går på hæld og hverdagen er i gang igen. Vil du samle på gode oplevelser i hverdagen og elsker du naturoplevelser og god motion, så er JUST WALK BURESØ måske noget for dig. Her kan du sammen med lokale Cynthia Glarborg Christensensen, som står bag Just Walk Buresø, og andre gå-elskere komme ud og få god motion, kilometer i benene og frisk luft i lungerne. Cynthia fortæller, at hun i en tid, hvor mange føler sig stressede og ensomme, og hvor vi hører om ufred dagligt, fik lyst til at gøre noget. Hun valgte derfor at blive gåvært for Just Human, og være med til at skabe gode oplevelser i hverdagen. Just Walk Buresø startede op i maj 2022. Cynthia håber også at se nye ansigter på turene og i Facebook-gruppen JUST WALK BURESØ, hvor du kan du følge med. Her inviterer Cynthia til dejlige gåture i Buresø, og du kan finde information om mødested, tid, rutelængde mm. Bliv medlem af gruppen her: https://www.facebook.com/groups/1394935584263277 og hold dig opdateret og tilmeld dig ture. Det er ganske gratis og kræver blot, at du møder op med lysten til at gå en hyggelig vandretur på 4-5 km/45-60 min. Så hvis du har […]

Tilmeldingen er startet til ny sæson i LSI Gymnastik
Så er det nu, hvis du vil være med på et af de mange hold hos LSI Gymnastik. Tilmeldingen til den nye sæson 22/23 er åbnet. Så er det nu, hvis du vil være med på et af de mange hold hos LSI Gymnastik. Tilmeldingen til den nye sæson 22/23 er i gang. LSI Gymnastik glæder til en ny sæson, og har masser af gode hold på programmet: Tumling – Leg på redskaber – Dans – Rytmisk gymnastik – Springgymnastik – Yoga – Motion – Styrke – Stræk … og meget mere! Gymnastiksæsonen starter den 1. september 2022 og slutter efter opvisningen den 25. marts 2023. Der er dog hold, der starter tidligere og slutter senere. Det kan du se under holdbeskrivelse på hjemmesiden. LSI Gymnastik glæder sig til at se dig i gymnastikhallerne! Du kan finde de mange hold her: https://lsigymnastik.dk/saeson-2022-2023/ Du kan læse mere om LSI Gymnastik på hjemmesiden: https://lsigymnastik.dk og følg også med på Facebook: https://www.facebook.com/LSIgymnastik

Ny sæson er startet i Egedal Whistklub
Egedal Whistklub startede sin 47. sæson mandag d. 1. august. Her spilles præmiewhist hver mandag aften på Græstedgård i Ølstykke. Kan du lide at spille kort er Egedal Whistklub lige noget for dig! Klubben optager gerne nye medlemmer. Klubben blev stiftet i februar 1976 på Gl. Ølstykke Kro under navnet Ølstykke Whist Club og man spillede de første år på kroen. Klubbens formål blev at afholde whistaftener med præmiewhist en gang om ugen for interesserede borgere fra Ølstykke og omliggende kommuner. Klubben tog i 2014 navneforandring til Egedal Whistklub pga. af kommunesammenlægningerne. De mødes hver mandag aften på Græstedgård, undtagen i månederne juni til august samt helligdage. Her spilles fra kl. 19:00 til ca. kl. 23:00 og de har det rigtig fornøjeligt sammen. På den tid når de hver at spille 48 spil fordelt på 2 halvlege, hvor der skiftes bord mellem halvlegene. Du er meget velkommen til at kontakte formanden Jens Hansen på tlf. 4056 7535, hvis du vil høre mere om klubben.

Egedal Karate Klub optager nye medlemmer fra 10. august
Egedal Karate Klub optager nye medlemmer fra den 10. august. Egedal Karate Klub er en af Danmarks største karateklubber, og har over 300 aktive medlemmer, hvor nogle kommer for at nyde godt af den alsidige træning, komme i form, lære at forsvare sig selv og nyde glæden ved at dyrke sport sammen med andre. Egedal Karate Klub tilbyder aldersrelateret træning på alle niveauer. Du er meget velkommen til gratis prøvetimer i Egedal Karate. Klubben har begynderhold i alle aldersklasser, så du altid træner sammen med andre på samme niveau. Træning foregår i Stenløse Hallen. Se mere på hjemmesiden http://egedalkarate.dk

Egedal Contradance starter ny sæson – Kom og prøv den livsglade danseform!
Danseforeningen EGEDAL CONTRADANCE inviterer alle interesserede til at komme og prøve vores livsglade danseform, Amerikansk folkedans. Altid meget grundig instruktion på dansk, – men under dansen benyttes også de engelske ”kommandoer” – calls. Contradance er relativ enkel, vi har omkring 20 forskellige figurer og vi bruger almindelige gå-trin. Vi danser rækkedanse (Contras), Kredsdanse samt Quadriller (Squares). Begynderhold starter mandag den 12 september kl. 13.20 (mød op 10 min. før) i salen på Græstedgård, Udlejrevej 13B 3650 Ølstykke. Ingen tilmelding nødvendig. Mød blot op. De to første dansedage er HELT uforpligtende. Dansesæsonen er på i alt 22 eftermiddage og koster kr. 575.- Alle kan være med, DOG skal du kunne bevæge dig frit i et lidt rask gå tempo, samt have rimelig god orienteringsevne. Tag din ven, nabo, kusine eller gode bekendt med. Men du kan også sagtens komme alene. OBS! Vi danser aldrig i ”Strutskørter, Støvler og Cowboyhatte”. Et par behagelige sko, løst tøj og en flaske vand er alt du behøver. Kontakt gerne vores instruktør: Audun Reitzel på 42 41 42 26 / audun@jubii.dk for yderligere information om Contradance og foreningen EGEDAL CONTRADANCE Vi glæder os til at byde dig velkommen på dansegulvet.

Sankt Hans hos Stenlænderne på Maglevad
Stenlænderne glæder sig til endelig igen at kunne afholde deres traditionsrige Sankt Hans på Spejdergården Maglevad, hvor alle er velkomne til grill, båltale og midsommervise, og tambourkorpset har lovet at give et nummer. 18:30: Grillen er klar til tilberedning af medbragt mad. Drikkevarer og pølser kan købes til rimelige priser. 19:30: Tambour giver et nummer 20:30: Båltale af Borgmester Vicky Holst Rasmussen. Bålet tændes. 22:00: Arrangementet slutter. Spejdergården Maglevad Dam Holme 4A, 3660 Stenløse

Stafet For Livet i Egedal fejrer 10-års jubilæum
Stafet For Livet er en 24 timers event, der samler midler ind til kræftsagen. De 24 timer symboliserer et døgn i en patient eller pårørendes liv – en dag, en nat, en fælles kamp. Som mange andre har vi savnet at kunne mødes så vi er ekstra glade for, at vi i år kan samles, når vi nu kan fejre vores tiende arrangement. Derfor håber vi, at ekstra mange har lyst til at komme og være med fra lørdag d. 11. juni kl. 11 og 24 timer frem ved Smørum kulturhus.” fortæller Peter Theis som er stafettens forventningsfulde formand. Stafetten er for hele familien. De 24 timer vil være fyldt med musik, aktiviteter, børnetelt, oplysning, lysceremoni og meget mere. Der vil være mulighed for køb af forskellig mad og drikke. På scenen kan blandt andre opleves Stardust swingband, Påhæng, DJ Jacob Hjort og Jonas Rose – Jonas vil også spille ved lysceremonien senere på aftenen. Lysceremonien starter når mørket falder på. Her vil vi danne et kæmpe hjerte af lysposer, som er lavet i løbet af dagen. Man kan købe poser hele dagen og skrive en personlig hilsen hvis man har lyst. Lysene skal symbolisere håb for os alle sammen. […]

En sommer fuld af sjov i Egedal
Egedal Kommune har i samarbejde med foreningslivet, den private danseskole og flere andre aktører planlagt et hav af spændende aktiviteter for børnene i sommerferien. Arkæolog for en dag – Arkæologisk Værksted – Basketball – Brætspil – Hiphop-, MGP & Tiktok-dans – Science Show – Musikfestival – Fodtennis – Dykning – Gymnastikskole – Havkajak – Livredning – forskellige kreaværksteder – Karate og meget mere. Det bliver ikke en kedelig sommer! På Egedal Kommunes hjemmeside kan du få overblik over alle aktiviteterne og med link til tilmelding. Der åbnes for tilmelding den 1. juni kl. 7 – og det gælder om at være rap på tasterne. Flere hold plejer at være hurtigt overtegnet. Find sommerens aktiviteter for børn her: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-idraet-og-fritid/kulturelle-aktiviteter/sommerferiesjov-2022/oversigt-over-sommerferiesjov-2022

Ledøje-Smørum Musikforening indbyder til koncert den 22. maj i Konfirmandhuset i Smørum
Ledøje-Smørum Musikforening indbyder til koncert søndag d. 22. maj kl. 15:00 i Konfirmandhuset, Flodvej 73E, Smørum. Bemærk: Koncerten afholdes ikke som ellers i Smørum Kulturhus. Ved koncerten medvirker Lea Quortrup, sopran, Marie Louise Lind, cello, Ulrik Ravn Jensen, horn, og Troels Roland, klaver. På programmet er en cellosonate af Beethoven, sange af Britten, stykker for cello og klaver af Schumann, samt Schuberts Auf dem Strom. Schuberts værk blev straks ved uropførelsen i 1828 blev meget populært og har været det siden. Ved koncerten hører vi den originale komposition med klaver og horn til ledsagelse af sangeren. LEA QUORTRUP er uddannet klassisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium hvorfra hun dimitterede i 2015. Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2014 som Zerlina i Mozarts Don Giovanni. Hun har siden bl.a. spillet rollen som Amor i Glucks opera Orfeus og Eurydike. Hun har været solist med Underholdningsorkestret i Mozarts Requiem og har ligeledes været solist og sunget både lied- og oratoriekoncerter i hele Danmark, bl.a. solistpartier i Händels Messias, Bachs Juleoratorium, H-mol messen og Johannespassionen. ULRIK RAVN JENSEN er uddannet fra Norges musikkhøgskole. Siden studietiden har han spillet i flere norske orkestre, blandt andet som solohornist i Kristiansand Symfoniorkester og Stavanger Symfoniorkester, inden han i 2019 […]

Spejdere donerer penge til Læger Uden Grænser
Spejdergruppen DDS Stenlænderne i Stenløse og Hjemmespejd.dk donerer 18.000 kr til Læger Uden Grænser. Hjemmespejd.dk opstod under første corona-lock-down og samlede med det første Hjemmespejdmæke 17.000 kr. sammen i april 2020 til Læger Uden Grænser. Denne gang har STØT UKRAINE spejdermærket samlet 18.000 kr sammen til Læger Uden Grænser. Der er enten blevet løst opgaver om Ukraine/flygtninge eller lagt op til 25 timers arbejde i at hjælpe/fundraise på tværs af hele Danmark og Færøerne. Ialt har ca. 1000 spejdere deltaget og bidraget. Kreativiteten har været stor. Der er blevet lavet uniformssærpræg (klemmer og tørklæderinge), forskellige kreative ting er blevet solgt til fordel for forskellige hjælpeorganisationer og der er afholdt små loppemarkeder rundt omkring i spejdernes forhaver. DDS Stenlænderne og hjemmespejd.dk er taknemmelige og ydmyge over hvad spejderne kan, når de står sammen og sender deres allerbedste ønsker og håb til den Ukrainske befolkning.

Mødrehjælpen i Egedal mangler frivillige hænder:
Corona-nedlukningen har øget efterspørgslen på sociale aktiviteter for sårbare børnefamilier Nedlukningerne under pandemien ramte i særlig høj grad de udsatte og sårbare familier, der i forvejen har et lavt socialt aktivitetsniveau. Børnene savner fællesskaber, og forældrene har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Hos Mødrehjælpen i Egedal har man oplevet en stigning i efterspørgslen på aktiviteter. Stimuli-midler øger oplevelsesmulighederne, men mangel på frivillige gør det svært at afholde aktiviteterne. Under Covid-19 pandemien blev de fleste socialt afskåret fra en normal hverdag. Nedlukningen har været ekstra svær at håndtere for de sårbare familier, og kombineret med de stigende forbrugerpriser er det svært at finde mentale og økonomiske midler til aktiviteter, som de fleste tager for givet. En tur i Tivoli, svømmehallen, biografen eller blot en is eller et stykke pizza er langt fra alle forundt, og hos Mødrehjælpens lokalforening i Egedal har man siden genåbningen oplevet øget efterspørgsel på aktiviteter. Lokalforeningen er drevet af frivillige kræfter og arrangerer aktiviteter, der både styrker relationen i de enkelte familier, fællesskabet og samtidig giver børnefamilierne tilgang til en bred vifte af aktiviteter. ”Mangel på social aktivitet, og dermed mangel på fællesskaber, kan blive en ond spiral, som er svær at bryde. […]

Stenløse-Veksø Jagtforenings holder skydedage på flugtskydningsbanen i Veksø Mose
Stenløse-Veksø Jagtforening har i 2022 følgende skydedage på flugtskydningsbanen i Veksø Mose: Start mandag den 16. maj og følgende mandage til og med den 8. august 2022 fra kl. 17.30 til 21.00. Der skydes ikke 2.pinsedag den 6. juni, men i stedet tirsdag den 7. juni. Derudover skydes der søndage den 12/6, 10/7 og 14/8 fra kl. 09.00 til 14.00 På gensyn! Stenløse-Veksø Jagtforening www.svj.dk

Søg puljepenge til projekter og arrangementer
Har din forening brug for en ny trampolin, har jeres frivillige kræfter brug for et kursus eller vil I holde et spændende arrangement? Så kan du nu og frem til 15. april søge penge. Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget har afsat 297.683 kr. i 2022 til foreninger og selvorganiserede grupper. Der er tre ansøgningsrunder og næste frist er 15. april. Det kan du søge midler til: Aktiviteter for udsatte børn og unge Starttilskud til nye foreninger Tilskud til inventar eller materiel Nye initiativer eller aktiviteter Offentlige arrangementer Eliteidræt Opkvalificering af frivillige Ansættelse af undervisere Hvem kan søge? Godkendte folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper, der vil lave projekter og arrangementer, der er i Folkeoplysningslovens formål og rammer, og som henvender sig bredt til borgere og familier i Egedal. Puljen har også særligt fokus på aktiviteter målrettet sårbare børn og unge. Puljemidler til vidensdeling blandt spejderlederne I 2021 gav Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget blandt andet penge til Det Danske Spejderkorps Egedivision: Efter et år med få eller ingen spejderaktiviteter grundet COVID-19, hvor spejderlederne har ydet en stor indsats for at fastholde spejderne i deres spejdergrupper, var det nu tid til at styrke fællesskabet. Det skete med aktiviteter, der satte fokus på kommunikation, samarbejde, […]

Lokale spejdere og hjemmespejd.dk laver nyt indsamlingsmærke for Ukraine
Nu gør de det igen! Lederne fra DDS Stenlænderne og Hjemmespejd.dk har opfundet et nyt mærke, som gerne skulle udmønte sig i endnu flere penge end de 17.000 kr. der blev sendt afsted sidste gang. Denne gang hedder mærket: SPEJDERNE STØTTER UKRAINE. Al overskud fra salg af mærket doneres til Læger Uden Grænser øremærket til UKRAINE. Hjemmespejd blev opfundet helt lokalt her i Egedal, da Corona ramte Danmark, og alting lukkede ned. Her skulle spejderne løse spejder- og samfundsrelaterede opgaver hjemmefra. Hjemmespejd spredte sig til hele Danmark. Et af mærkerne blev solgt til spejdere i hele landet og overskuddet på 17.000 kr. for salget af mærkerne blev doneret til Læger Uden Grænser. For det geniale koncept modtog spejderleder Julie Theander fra DDS Stenlænderne “Årets Nytænkningspris” fra Egedal Kommune. Som altid på hjemmespejd.dk er det spejderne selv og deres ledere der bestemmer, hvad der skal til for at få mærket. Mærket er ikke et traditionelt hjemmespejd-mærke, som skal/kan tages alene der hjemme, men kan tages både alene og i fællesskab. For at gøre sig fortjent til det nye mærke lyder udfordringen, at der løses mindst 7 opgaver eller lægges mindst 15 timers arbejde i at støtte Ukraine for at man har […]

Stenlændernes Tambourkorps mangler dig!
Kunne du tænke dig en ny hobby? Vil du lære at spille på et instrument, få nye venskaber og blive en del af en skøn gruppe, så er det lige dig Stenlændernes Tambourkorps leder efter. Gruppen vil nemlig gerne være endnu større! Stenlændernes Tambourkorps tager ud og spiller til arrangementer, bl.a. Stafet for Livet, i Egedal Centret m.m. De tager på øve-weekender og prioriterer også det sociale. De holder til på Maglevad i Stenløse, og vil glæde sig til at tage imod nye i gruppen, og instruktørerne savner at få nye elever. Kom endelig på besøg og se hvad de laver. De spiller torsdage klokken 18:30-21 og du er velkommen til at kigge forbi. Du er meget velkommen til også at tage en ven med, der også kunne være interesseret. Du kan læse mere om Stenlændernes Tambourkorps på deres Facebookside: https://www.facebook.com/SLTBK Har du spørgsmål, så kan de også kontaktes via Facebook. Stenlændernes Tambourkorps Oprettet i 1978 som en del af spejdergruppen Stenlænderne i Stenløse. Stenlændernes Tambourkorps er et marchorkester som holder til i Stenløse. Orkestrets musikere spiller på marchinstrumenter som fløjter, trommer, trompeter og lyrer.

Københavns Messingkvintet gæster Smørum Kulturhus
Ledøje-Smørum Musikforening afholder koncert søndag den 20. marts kl. 15:00 i Smørum Kulturhus med Københavns Messingkvintet (2 trompeter, horn, basun, og tuba). Kvintetten vil spille værker af bl.a. Vagn Holmboe, Maurice Ravel, Carl Nielsen og Rued Langgaard. Det er et varieret program med musik af komponister med lidt virtuositet i sig, nogle nyere værker, og et par smukke, danske sange flettet ind i oplevelsen. Københavns Messingkvintet blev stiftet i sæsonen 2019/2020. De fem medlemmer brænder alle for at spille kammermusik og messingkvintet på højeste niveau. De har en ambition om at samarbejde med komponister i ind- og udland for at skabe nye værker inden for mediet. Københavns Messingkvintet deltog i DR P2 Kammermusikkonkurrence 2020, hvor de vandt 2. pris i den samlede konkurrence og specialpris for bedste udførelse af et nyere dansk værk. Alle musikere er uddannet ved danske musikkonservatorier. Flere af dem er i dag engageret i orkestre som Danmarks Underholdningsorkester, Den Kgl. Livgardes Musikkorps, Det Kongelige Kapel og Aalborg Symfoniorkester. Læs mere på musikforeningens hjemmeside: lsmusikforening.dk. Gæstebilletter kan købes i forsalg på lsmusikforening.nemtilmeld.dk eller ved indgangen.

Kom i gang – og bliv ved – med at løbe!
Vil du gerne i gang med at løbe – og være klar til Royal Run 5 km? Så kom med på SØAM´s begynderhold, der starter op tirsdag d. 15. marts 2022 kl 18.00. Du behøver ikke være tilmeldt Royal Run for at deltage – Alle kan være med. SØAM afholder et intromøde lørdag den 12. marts kl. 10 på Skyhøj, Roskildevej 22A, Ølstykke. Holdet er for dig der aldrig har løbet før, og dig der gerne vil i gang igen. Du kan glæde dig til en varieret og sjov træning med fokus på at give dig en succesoplevelse, som vil hjælpe med til at styrke motivationen så du når dit mål. Vi går roligt frem med en kombination af gang og løb. Træningsmængden øges langsomt så du til sidst – efter 12 uger – vil kunne løbe 5 km. Er du allerede i gang? Så har vi også et hold til dig! Kom frisk – SØAM er klar til at tage imod dig! Vi træner tirsdag og torsdag kl. 18.00 samt lørdag kl. 10.00. Vi løber fra Skyhøj (10. klassecenter) Roskildevej 22A, Ølstykke. Det koster 480 kr. – udover begyndertræningen du får 1 års kontingent med træning og deltagelse i klubbens øvrige […]

Egedal Fritidspas: Børn og unge fra økonomisk pressede familier skal også kunne deltage i fritidsaktiviteter
Et nyt Fritidspas skal give børn og unge mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter uanset økonomisk baggrund. I budget 2022 er der afsat 200.000 kr. til fritidspasset der nu er på vej. Fritidspasset gør det muligt at få tilskud på op til 1.000 kr. årligt for børn, der ellers ikke havde haft muligheden. Fritidspasset kan søges til børn og unge, hvis familier er berettiget til mere end 50 % friplads i dagtilbud, SFO og klub. Forældre kan ansøge om Fritidspas senest 5. september (fristen er afstemt med de fleste foreningers sæsonkontingent). Dog bliver der samtidig en mere fleksibel ordning, hvor anbefalinger fra kommunalt fagpersonale, for eksempel lærer, pædagoger, familievejledere og SSP, løbende behandles. Du kan læse mere om fritidspasset på Egedal Kommunes hjemmeside her: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-og-fritid/fritidspas/

Nemmere at søge puljemidler til kultur og fritidstilbud
Der er kommet nye retningslinjer, der skal gøre det nemmere Egedals foreninger, frivillige og ildsjæle at søge puljemidler. Puljen der tidligere hed: “Pulje til frivillighed og partnerskaber” havde mange formål, og det gjorde ansøgningen svær. Nu opdeles puljen i 3 puljer med hver deres skarpe formål. Erhvervspulje: Støtter projekter og partnerskaber, der understøtter vækst og fremtidig arbejdskraft i Egedal. Åben Skole puljen: Skal styrke en mere varieret skoledag. Frivillighedspuljen: Skal støtte aktiviteter, som fremmer nye samarbejder og styrker fællesskabet og det frivillige engagement. Alle tre puljer har et budget på 100.000 kr. og første ansøgningsfrist er den 15. marts Du kan læse mere om de enkelte puljer her: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-og-fritid/foreninger/tilskud-til-foreninger/ Erhvervspuljen og Åben Skole-puljen har begge løbende ansøgningsfrist. Frivillighedspuljen har ansøgningsfrist den 15. marts og 15. september. Du kan læse mere om Frivillighedspuljen her: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-og-fritid/foreninger/tilskud-til-foreninger/frivillighedspulje/ Alle puljer kan søges af såvel organiserede foreninger og uorganiserede/selvorganiserede grupper og frivillige ildsjæle hjemmehørende i Egedal Kommune. Egedal Byråd besluttede de nye retningslinjer på Byrådsmødet 23. februar. Det medfører flere ændringer i Egedals puljer, end dem der er fremhævet i denne artikel. Du kan orientere dig i byrådets referat her. Og er altid velkommen til at kontakte puljernes kontaktperson. Kontaktdata står under hver enkelt pulje.

Se gode film på Filmstriben helt gratis
Egedal Bibliotekerne tilbyder så meget mere end “blot” udlån af bøger. De har mange attraktive tilbud, som man ikke altid er klar over…. Jeg elsker at gå på opdagelse på deres hjemmeside: egedalbibliotekerne.dk Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig. Filmstriben viser kort & dokumentarfilm og spillefilm over nettet. Et fleksibelt og hurtigt alternativ til traditionel filmdistribution. Som borger i Egedal Kommune har du adgang til servicen Filmstriben.dk, hvor du kan låne film online. Filmene kan streames på tablets, smartphones, PC og MAC. Hvis du ikke er indmeldt som låner, kan du blive det ved at oprette dig på hjemmesiden med NemId. Der er kommet en ny lånemodel, som tilgodeser dig, der ser mange kort- og dokumentarfilm. Du får 16 points til rådighed, og du kan selv vælge, hvordan du vil bruge dine points. Filmene kan streames på tablets, smartphones, PC og MAC. Læs mere her: https://egedalbibliotekerne.dk/e-materialer/filmstriben

Kom med på SØAM´s nye halvmaraton-hold der starter 3. februar
Vil du gerne løbe halvmaraton? SØAM starter et nyt halvmaratonhold torsdag den 3. februar med løb 3 gange om ugen tirsdag og torsdag kl 18.00 samt lørdag kl 10.00 – Sidste træningsdag er tirsdag den 24. maj. Kan du løbe 10 km på ca. 1 time på en flad rute, og hvis du kan gøre det 3 gange om ugen, så kan du også løbe halvmaraton til maj. Træningen vil primært være fokuseret på udholdenhedstræning, men der kommer også lidt intervaltræning engang imellem. Om lørdagene bliver der løbet lidt længere ture. Udholdenhedsløb/langture vil være i et roligt tempo, hvor man følges ad, og alle kan være med. Intervaltræning og tempotræning vil være i individuelt tempo. Udover SØAM’s fælles sociale arrangementer, vil der også være lidt socialt i forbindelse med nogle af turene om lørdagene. Det er sjovt og giver god energi at træne sammen. SØAM holder til på Skyhøj, Roskildevej 22A, Ølstykke Du kan læse mere på SØAM´s hjemmeside: https://soam.dk

Kom og syng glad gospel! Happy Gospel Choir starter op igen!
Er gospel noget for dig? Kom og syng glad gospel! Happy Gospel Choir starter op igen mandag d. 31 januar 2022 kl. 19. Koret er åbent for alle, og der er ingen optagelsesprøve. I løbet af en sæson har koret 13 koraftener, hvor der øves på et varieret repertoire af gospelsange. Der lægges altid vægt på den gode stemning, og der bliver taget rigtig godt imod nye sangere. Det er alt i alt ”musikalsk fitness” og en glad start på ugen”. Har du lyst til at prøve st være med, så kom forbi på: Kornvænget 1 B, Ølstykke. Koret ledes af den erfarne korleder Christopher Nolsøe Lund Læs mere på: https://www.fof.dk/da/kogebugt/kurser/musik-og-sang/kor-og-orkestre/happy-gospel-choir-egedal

“Mad fra Libanon til Lærkevej” – Souad underviser i det autentiske arabiske køkken
AOF Egedal er klar med nye aktiviteter på programmet. Glæd til at gå på opdagelse i det autentiske arabiske køkken med hele Egedals Souad – holdet starter op den 27. februar 2022 Mange har gennem årene tigget om at få opskrifter og historier bag Souads lækre arabiske køkken. I dette kursus bliver klogere på både de populære retter og deres oprindelse sammen med Souad Taha. Måske kender du Souad som foredragsholder/fra samtalebogen ”Fra Libanon til Lærkevej”, eller fra DR-serien ”Familien fra Lærkevej”, Souad serverede lun humor og varm hjemmelavet mad. Souad vil dele ud af sin livslange kulinariske viden, som begyndte i mormors køkken for over 50 år siden. Du skal bl.a. lære at lave Falafel – Baba Ganoush – Manaish – Humus – Arabisk pitabrød Læs mere på på AOF Egedals hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig kurset. https://aof.dk/…/1021219056/arabisk-madlavning/21768/

Brætspilsfestivalen bliver igen i år online
Grundet Corona-situationen har DUI-LEG og VIRKE igen i år valgt at afholde deres traditionsrige Brætspilsfestival online. I år foregår Brætspilsfestivalen lørdag den 29. januar. ”Det er ikke lige så hyggeligt som, at mødes fysisk på en skole. Men det er trods alt bedre end en aflysning.” Siger festivalsansvarlig, Morten Lyager fra Ølstykke. Arrangementet afholdes lørdag den 29. januar. Festivalen starter kl. 10.00 og der spilles indtil der ikke er flere der gider mere. Sidste år var det omkring kl. 22. Praktisk kommer det til at foregå på Brætspilsfestivalens online mødested, som er en discord kanal (discord.com). Her kan man nemt finde andre at spille med, og selv klikke sig rundt mellem de virtuelle border for at se hvad andre spiller. Brætspilsdelen forgår primært på hjemmesiden boardgamearena.com. De har et hav af online brætspil, som er enkelt i opsætningen og lige til at gå i gang med. Det er gratis at oprette en profil på begge hjemmesider, skulle man få brug for hjælp har vi frivillige som er klar til at hjælpe. Spillecafé og turneringer DUI´s Brætspilsfestival består af 2 dele, en spillecafé hvor man kan komme og gå når man vil. Her melder man sig på vores discord kanal, finder […]

Ølstykke Badmintonhal får renoveret tag og flotte nye baner
Godt nyt til de mange brugere af badmintonhallen i Ølstykke. Hallen har fået en overhaling og fremstår nu med nyt tag og nyrenoverede gulve. Badmintonhallen fra 1978 har i sensommeren fået en flot gulvbehandling indendørs. Efter mange års brug begyndte halgulvet at se meget slidt ud, men gulvet var af så god kvalitet, at det kunne opfriskes med en let slibning efterfulgt af ny maling og lakering. Nu stråler den over 40 år gamle badmintonhal igen, og tager dagligt imod unge som ældre badmintonspillere, som den har gjort i mange år. I disse uger renoveres hallen også udendørs, med nyt tagpap på bygningens buede tag.

Stenlænderne er stærkt tilbage med deres traditionsrige julemarked
Ikke nogen rigtig jul uden det traditionsrige julemarked på Maglevad. Spejdergruppen Stenlænderne har en lang og fin tradition med at afholde julemarked – og de er stærkt tilbage i 2021. Kom med til Stenlændernes 44. Julemarked i weekenden den 4. og 5. december 2021. Begge dage fra 10 til 15. Julemarkedet åbnes i år af Charlotte Haagendrup. Dagene byder traditionen tro på både salg af juletræer, dekorationer og kranse, æbleskiver, julepynt og meget andet. Her vil også være mulighed for at prøve forskellige spejder-jule-aktiviteter med bl.a. tombola og Det Muntre Køkken. Program: Julemarkedet finder sted på Maglevad, Dam Holme 4, 3660 Stenløse. De gældende covid-regler bliver selvfølgelig overholdt.

Ønsketræet kommer til Egedal Centret. Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klubs julehjælp til udsatte familier
Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub hjælper igen i år udsatte familier med “Ønsketræet” – julegavehjælp til udsatte familier. Lokale borgere kan være med til at opfylde ønskerne på Ønsketræet, som vil være at finde på Søstertorvet i Egedal Centret ved juletræstændingen fredag den 19. november. Julen står for døren, men det er ikke alle børn, der har udsigt til at få en juleaften med masser af julegaver. Der findes familier, hvor julen giver anledning til store bekymringer, fordi der ikke er råd til at give børnene en julegave. Det vil Egedal Rotary Klub og Mødrehjælpen Egedal i samarbejde med Egedal Centret gerne være med til at lave om på. Således er de igen i år gået sammen om projektet “Ønsketræet”, som går ud på at hjælpe børn fra mindrebemidlede familier til at få et julegaveønske opfyldt. Og i år er der endnu flere, der har ansøgt om at få et gave opfyldt fra Ønsketræet, så der er brug for endnu flere gavmilde medmennesker! Opfyld et ønske fra Ønsketræet Vil du opfylde et juleønske fra træet, så kan du møde Mødrehjælpen på Søstertorvet ved pølsevognen i Egedal Centret fredag den 19. november – dagen hvor julelyset og træet tændes i centret. […]

Egedal Musik- og kulturskole starter nye Babyrytmik-hold
Vil du knytte et endnu stærkere bånd til dit barn gennem musikken? Egedal Musik- og kulturskole starter nye hold babyrytmik – det første med første gang den 4. november 2021. Tilmeldingen er i gang. Du behøver hverken at kunne synge rent eller holde en rytme alene, for her handler det om dig og dit barn, og dit barn vil elske din stemme uanset hvad. Kom hvis du ønsker musikalsk nærvær med dit barn, og hvis du har lyst til at udvide dit børnesangs-repertoire. Forløbet varer 9 uger/gange og er tilpasset mødre/fædre på barsel med babyer i alderen 2-6 måneder. Der er plads til 5-8 babyer + deres medfølgende voksen. En lektion varer 45 minutter, og det foregår torsdag formiddag kl 11.30 i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Pris: 590 kr. Tilmelding via hjemmesiden: https://www.egedalmusikogkulturskole.dk/undervisning/musiske-fag/rytmik-forskole/?spwiTreeId=38&spwiCourseId=607

Nyt tiltag: BandStarter i Egedal skal give flere unge mod på musikken
Hvordan får vi flere børn og unge til at deltage i kunstneriske aktiviteter som f.eks. musik, teater, billedkunst? Egedal Musik- og Kulturskole samarbejder med Ballerup Musik- og Kulturskole og skal med støttekroner fra Slots- og Kulturstyrelsen udvikle og afprøve et nyt musikalsk mødested; BandStarter. BandStarter: Fællesskab for alle Et helt nyt tiltag har set dagens lys. Bandstarter er et musikværksted for alle med en professionel musiker/pædagog/producer som vært. Alle i alderen 15-21 år er velkomne til at komme forbi, hænge ud og få en snak om deres musikinteresse og få hjælp og inspiration til at komme videre med deres drømme. De unge der deltager i Musikstarter-campen i uge 42, kan i Bandstarter mødes og dyrke musikken og fællesskabet, både før og efter selve campen. Bandstarter giver således de unge mulighed for at fortsætte kontakten og arbejde videre med konkrete musikprojekter efter Musikstarter. BandStarter er også for unge, der ikke allerede bruger musikskolerne – eller har deltaget i MusikStarter: Kommunerne vil opsøge diverse subkulturer og undersøge om flere unge uden for institutionerne har lyst til at bruge det nye musikalske mødested; BandStarter. Grib Engagementet Ballerup Musik- og Kulturskole har sammen med Egedal Musik- og Kulturskole søgt og fået 160.000 støttekroner fra puljen […]

Tag jagttegn i Stenløse-Veksø Jagtforening
Stenløse-Veksø Jagtforening starter primo januar et nyt jagttegnskursus, hvor du efter afsluttet kursus er godt klædt på til at gå op til den obligatoriske jagtprøve, som afholdes forår 2022. Vi starter torsdag den 6. januar 2022 og forsætter til torsdag den 7. april 2022. hvorefter jagtprøven aflægges. Teoriundervisningen foregår torsdage i tidsrummet kl. 18.30 – 21.30 og den praktiske undervisning vil foregå på jagtforeningens skydebane og steder i naturen nogle lør/søndage i januar, februar og marts 2022 i tidsrummet kl. 09.00 – 14.00. Om vores jagtkursus Udover at blive klædt på til at tage dit jagttegn, vil du igennem kurset få et indgående kendskab til alle jagtbare og ikke jagtbare vildtarter i Danmark. Kurset indeholder emner som biologi, jagtetik, jagtlov, våbenkendskab, sikkerhedsregler, afstandsbedømmelse, jægerhåndværk, våbenbetjening, som alle er vigtige emner at vide noget om, når du skal på jagt i Danmark. Gennem hele forløbet vil der være indlagt små test, som sikrer vores kursister bliver klædt grundigt på til den endelige jagtprøve, der består af en teoretisk del, samt en praktisk del. Jagt er meget andet end selve jagten, så gode historier om sjove oplevelser og hændelser er selvfølgelig også en del af undervisningen. Igennem jagtforeningen vil du hurtigt kunne […]

Ledøje-Smørum Hundeklub fejrede 40 års med et års forsinkelse
Lørdag den 11. september 2021 er jeg inviteret ud til Ledøje-Smørum Hundeklub. Klubben skulle have fejret 40 års jubilæum sidste år, men blev nødt til at udskyde arrangementet grundet corona. Alle sejl er derfor sat til, når både unge hunde, gamle hunde, store hunde, små hunde, lydige hunde, frække hunde og deres ejere og hundetrænere fejrer 41 års jubilæumsdagen med fælles træning, godteposer til hundene, taler og festligheder – og “varme hunde” fra Bjarnes Pølser! Det var Grethe fra RigtigHundemad, der prikkede til mig. “Du skal næsten ud forbi og være med til at fejre klubbens fødselsdag og se hvordan vi har det. Det er jo trods alt ikke hver dag en klub fylder så mange år – og vel og mærke med frivillige som drivkræfter.” En klub for alle aldre Det er en utrolig hyggelig hundeklub med familiehunde-træning og mange forskellige arrangementer i løbet af året. (Klubaften hver mandag, onsdagsture, klubmesterskaber, fælles sommertræning, Nat-tur med fællesspisning og julefest). Grethe fortæller, at det er alle aldre der kommer og træner deres hunde i klubben. Her er både børn og voksne – og deres ældste aktive medlem er 88. En del af medlemmerne har haft flere hunde til træning gennem årene. […]

Stenløse kirke etablerer nyt kirkekor
Har du gået med tanker om at synge i voksenkor, men ikke ved, om du kan? Stenløse kirke åbner sine døre for dig, der har lyst til at synge i vores nye voksenkor. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du kan noder. Det er også ok, hvis du ikke kan, for vi vil sammen lære det undervejs. Vi vil synge alt fra danske sange og kirkelige satser, til noget mere rytmisk og internationalt. I spidsen for det hele står kirkens organist og korleder Evgeniia Ustinova, der holder særligt fokus på at skabe en smuk og samhørig klang. Hvis du har en sanger i maven, så skriv til Evgeiia, på mail: evgeniia.ustinova.89@gmail.com – eller ring eventuelt for nærmere oplysning på tlf. 91416185, bedst mellem kl. 16.00 – 17.00. Koret begynder at øve hver torsdag fra d. 30.09 i Stenløse Sognegård. Stenløse kirke arbejder derudover også på at få etableret et børnekor, dette vil der komme mere information om senere på året.

Ny sæson starter nu: Buresøbanden har både gymnastik, løb og stavgang i skoven
Buresøbanden starter ny sæson, og har både gymnastik, løb og stavgang i skoven på programmet. Er tasken pakket med gymnastiktøj og skov. Hvis ikke, så er det ved at være tid! Buresøbandens gymnastikhold starter op i næste uge: Slagslunde Skole: Mandag den 13. september kl. 18.45-20. (Sæson 13/9-21 – 7/3-22) Sandbjerg Hallen i Stenløse: Tirsdag den 14. september kl. 19-20.15 (Sæson 14/9-21 – 8/3-22) Der er mulighed for bad efter gymnastikken. Vinterløb og gåture – Søndagstræning 2021/2022: Søndag: P-pladsen ved Buresø fra september til marts kl. 10.30. Første gang søndag den 12. september 2021. Gymnastik og løb i skoven fra den 13/9-21 – 20/3-22 – Medlemsbetaling 400 kr. Kontingent bedes betalt senest efter din 3. træningsaften. Vil du vide mere om Buresøbanden, kan du finde hjemmesiden her: www.buresøbanden.dk Buresøbanden – Ugens glade time siden 1979.

Egedal Whistklub starter sin 46. sæson – Har du lyst til at spille med?
Egedal Whistklub starter sin 46. sæson mandag d. 30. august 2021 på Græstedgård. Har du lyst til at spille med, så mød op kl. 19 i lokale 9 i hovedhuset og hør nærmere om klubben. Der spilles hver mandag aften fra kl. 19-23 indtil sæsonen slutter i maj 2022. På en aften når du at spille 48 spil fordelt på 2 halvlege, hvor der skiftes bord mellem halvlegene. Kan du lide at spille kort er Egedal Whistklub lige noget for dig, og vi optager meget gerne nye medlemmer. Kontakt formanden Jens Hansen på tlf. 4056 7535, hvis du vil høre mere om klubben.

DUI-LEG og VIRKE i Ølstykke afholdte Gangster-weekend for hele familien
Hvert år afholder DUI-LEG og VIRKE i Ølstykke en årlig weekendtur med tema. Det har tidligere være med temaer som Pirat, Det vilde vesten, Harry Potter og middelalder. Men denne gang var det med Gangster som tema. Weekenden skulle faktisk have været afholdt sidste år, men blev aflyst pga. Corona. Det var derfor en længe ventet Gangsterweekend der fandt sted i weekenden. Lidt over 30 børn og voksne fik en helt fantastisk og super hyggelig tur med masser af gang i den. Der blev både lavet Tommy-guns, flotte perlekæder og hårpynt. Om aftenen var ”baren” åben og man kunne spille poker og blackjack. DUI-LEG og VIRKE har lige som mange andre foreninger oplevet, at det har være svært, at kommer godt i gang igen efter Corona. Efter en lang vinter med Corona-nedlukning og et forår med meget få aktiviteter, er formand Martin Welling rigtig glad: – Jeg synes at det er rigtig godt. I sommers afholdt vi vores sommerlejr og vi er så småt i gang igen med aktiviteter i vores hytte. Når man så oven i det, oplever sådan en fantastisk gangster weekend, kan man som formand kun blive rigtig glad og tro på det hele nok skal blive […]

Nu skal ÅRETS NYTÆNKER og ÅRETS FRIVILLIG i Egedal findes
I 2020 var det Julie Theander fra spejdergruppen Stenlænderne, der vandt Nytænkningsprisen for sine kreative løsninger i en Corona-tid. Og Søren Lindeløv fik Frivillighedsprisen for sit virke i Ledøje-Smørum Musikforening gennem 35 år. Begge blev surprise-fejret, da Corona spændte ben for større festligheder. I år ser det ud til at blive anderledes. Fredag den 24. september fejres Egedal Kommunes fantastiske frivillige kræfter ved et arrangement og prisoverrækkelse på Egedal Rådhus. MEN ingen priser uden kandidater. Nu og frem til 15. september kan du indstille de kandidater, du synes fortjener ekstra hæder. Kender du en Nytænker og Årets Frivillig? Årets Nytænkningspris tildeles en person, som har startet et nyt særligt frivilligt initiativ op til gavn for fritidslivet i Egedal Kommune. Den Folkeoplysende Frivillighedspris tildeles personer, som har udført et stort synligt, frivilligt og ubetalt arbejde i én af Egedal Kommunes foreninger godkendt under folkeoplysningsloven. Indstil kandidater Kender du en person, der gør noget ekstra for vores fællesskab i Egedal – så fat pennen og skriv ned. Gå ind på www.egedalkommune.dk/fejringaffrivilligheden og send din nominering senest 15. september.

Så skal der igen danses SALSA!
Så er det atter tid til at komme ud og danse. Egedal AOF starter nu på 6. sæson af salsa. I år er der igen både et begynder og et letøvet/øvet hold i salsa om torsdagen i Stenløse Kulturhus. Alle kan deltage uanset alder. Der danses moderne salsa, som den opleves ved de store salsafestivals i Europa. En salsaaften giver ny energi og hverdagen glemmes, når de heftige rytmer kæler for musik- og danseglæde. Man kan både tilmelde sig som par eller enkeltvis. Da der gerne skal være nogenlunde samme antal kvinder. Begyndere: Dette hold er for personer med ingen eller ringe kendskab til salsa. Læs mere her: https://aof.dk/kurser/motion-og-bevaegelse/dans/aof-egedal/1021204032/salsadans-begyndere/17886/ Letøvede: Dette hold er for personer med tidligere erfaring i salsa svarende til ½ til 1 års undervisning. Læs mere her: https://aof.dk/kurser/motion-og-bevaegelse/dans/aof-egedal/1021204033/salsadans-let-ovede/17887/ Der danses i et dejligt lokale ”Dansezonen” i Stenløse Kulturhus. Hen over sæsonen 2021/2022 vil der blive afholdt et antal såkaldte ”Salsa socials” – fester hvor man får mulighed for at få danset en masse i godt selskab. Skal du med?

Ny sæson hos Stenløse Gymnastik byder på crosstræning, cirkeltræning & hiit-træning for voksne – til halv pris
Snart er det efterår, og tiden til at træne indendørs melder sig. I den kommende sæson, som løber helt frem til næste forår, har Stenløse Gymnastik valgt at have halv pris på alle voksen fitnesshold. Foreningen vil gerne give tilbage til de trofaste deltagere, som måtte nøjes med en halv sæson, grundet forsamlingsforbuddet, men også for at skabe incitament for nye deltagere til at være med i et sundt fællesskab. Kan det virkelig passe – En hel sæson for bare 200 kr.? Tilmeldingen til voksentræningen i Stenløse Gymnastik er åben. I sæsonen, der løber helt frem til næste forår, er der halv pris på alle fitness hold. Tilbage i slutningen af sidste år måtte Stenløse Gymnastik indstille fitness-aktiviteterne for de voksne, da forsamlingsforbuddet umuliggjorde holdtræning, men nu er de tilbage med fuld styrke, samme program og ovenikøbet til halv pris til glæde for alle der mangler det sidste skub til at komme i gang igen. Foreningens fitnesstræning for voksne er fokuseret på 3 aktiviteter. Hiit træning, som er koncentreret kredsløbstræning, Cirkeltræning, som er allround baseret træning, samt CrossGym, som gør brug af fokuserede workouts inden for både kredsløb og styrketræning. Alle træninger foregår i Sandbjerg hallen i Stenløse, hvor foreningen råder […]

Nu sker det endelig! Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub inviterer til en ny sæson
Så skete det endelig. Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub glæder sig over at kunne invitere til endnu en sæson – og uden krav om mundbind, coronapas osv. Programmerne for sæson 2021/2022 er klar på klubbens tilmeldingsside, hvor også tilmeldingen sker: https://stenloseborneogungefilmklub.nemtilmeld.dk/ Nyhed: Ekstra hold for unge i 7.-10. klasse Som noget helt nyt, er der oprettet et ekstra hold til de unge mennesker fra 7. til 10. klasser, med helt særlige film der er målrettet aldersgruppen. Ny biograf Klubben er flyttet ud af Baltoppen og ind i den helt nye og lækre Format biograf med superlækre stole, enorme skærme og et lydsystem i verdensklasse! Spar på miljøet – hent programmet online For at spare på miljøet bliver der ikke uddelt fysiske programmer til alle skolerne og børnehaverne i år. De kan i stedet hentes på hjemmesiden i printvenligt PDF-format: https://www.stenlosebornefilmklub.dk/ Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub håber at se en masse forventningsfulde og glade børn og unge i biografen, for som deres motto lyder: Film skal ses i fællesskab 😃

Nyt tiltag i Ølstykke FC: Motionsfodbold for mænd og kvinder
Det har været en rigtig god fodboldsommer, og sidder du og gerne vil i gang (igen?) med legen med den lille runde, så har du nu alletiders mulighed! Ølstykke FC starter et helt nyt tiltag op – og du kan være med! Motionsfodbold for mænd/kvinder er et tilbud til dem i alderen 30-50 år, der gerne vil spille fodbold for at holde sig i form og nyde de mange gode sider af fodboldsporten. Det handler om, at få legen med bolden og glæden tilbage i centrum Mange har haft en masse gode oplevelser med fodbolden. Tænk tilbage på glæden ved at komme på græs i foråret, eller når det lykkedes dig at tage bolden fra ham den hurtige – eller måske score dit første hovedstødsmål. Vi ved, at voksenfodbold ofte er forbundet med kampe hver uge, hvilket får mange i den ”gode” alder til at stoppe med at spille, og i stedet vælge den mere uforpligtende løbetur eller det fleksible fitnesscenter. Det skal vi have lavet om på! Motionsfodbold er for mænd og kvinder, der gerne vil spille fodbold på uforpligtende vilkår og med udgangspunkt i det simple spil til to mål Vi spiller om torsdagen på bane 5 fra 17.30-19.00 og […]

Sjov i Skov – Kildeholm Orienteringsklub starter nye børnehold
Er dit barn mellem 3 og 14 år? Og klar på at komme ud i naturen, få nye venner og måske lære at finde vej i skoven? Så kom og prøv om de nystartede børnehold i Kildeholm Orienteringsklub er noget for jer! Der bliver masser af sjove lege, jord under neglene, mulighed for at møde andre børn og få trænet motoriske færdigheder, når Kildeholm Orienteringsklub efter sommerferien starter nye børnehold! Børneholdet henvender sig til børn mellem 3 og 8 år, og træningen er en blanding af sjove lege i skoven og oplevelser i skoven med mulighed for at lære lidt om orienteringsløb undervejs. For at deltage på børneholdet er et krav, at der er en forælder/voksen med, der kender barnet. Kom i tøj til at være ude og højt humør, så klarer vi resten. Ungeholdet er for børn mellem 9 og 14 år, og her er træningen også en blanding af sjove lege i skoven og oplevelser i naturen. Der vil i højere grad være fokus på at lære om brugen af kort og kompas – og med tiden måske endda at kunne finde rundt i skoven på egen hånd eller måske med en af sine nye løbevenner. Der er intet […]

Tid til det traditionsrige cykelløb Bastrup Sø Rundt – nu også for seniorer på el-cykler
Motion og fællesskab går op i en højere enhed, når der cykles Bastrup Sø Rundt – motionscykelløbet hvor alle kan deltage. Løbet køres i år for 29. gang, og de fire ruter er lagt igennem nogle af Nordsjællands smukkeste egne. Søndag den 12. september 2021 lyder startskuddet for 29. gang med start fra Kulturhuset i Smørum. Løbet slutter med opløb og mål på Flyvestation Værløse ved Hangar 2, hvor der bliver mulighed for en perfekt afslutning, når målstregen på de tre lange ruter krydses efter en tur op og ned ad den 3 km. lange landingsbane. På 30 km. ruten køres der kun på en kort del af landingsbanen før mål. Som noget helt nyt åbnes nu op for en rute for ældre på elcykler med støtte fra Nordea Fonden. Af hensyn til opladning mm er ruten kun på 30 km, men den starter og slutter samme sted som resten af løbet – nemlig i Smørum og på festpladsen for Flyvestationen på Hjul, ved hangar 2 på Flyvestation Værløse. Deltagerne får nummer og chip til tidtagning – men det er ikke en konkurrence – deltageren skal være fyldt 60 år. Takket være støtten kan deltagerprisen holdes på 25 kr. Ruter, priser forplejning: […]

Store Kagedag på Lærkevej: Bager for en sag og støtter Børnetelefonen – igen!
Sidste år sendte Clara Bager fra Lærkevej og hendes hjælpere 10.000 stærke kroner afsted til Børnetelefonen efter et vellykket “Bag for en sag”-arrangement. I år er tre familier endnu engang gået sammen om at bage for en sag, og samler så mange penge som muligt ind til Børnetelefonen. Glæd dig til lækre kager og bagværk og sæt et stort kryds i kalenderen d. 3 oktober, når der endnu engang bages for en sag og sælges lækkert hjemmebag på adressen Lærkevej 30 i Ølstykke. Familierne håber på igen at kunne gøre en forskel for dem som har brug for det. Igen i år vil udvalget byde på blandt andet pizzasnegle, pølsehorn, kanelsnegle, kage, muffins og meget meget mere. Der er lagt op til hygge i indkørslen under pavilloner mellem kl. 10-16. Her vil være gratis kaffe, hyggelig musik og en god stemning. Der vil i weekenden den 1. – 3. oktober være mulighed for både at bestille hele kager til afhentning. Det er muligt at bestille via Facebook-begivenheden og på mail til clarabager@gmail.com. Priserne vil afhænge af kagens art. Bag for BørneTelefonen er et indsamlingsevent, hvor der samles ind, så børn, der er udsat for vold, overgreb og omsorgssvigt, hurtigt kan få […]

96 børn og unge på fodboldskole i Ølstykke FC
Der var liv og glade dage lige fra morgenstunden, da jeg onsdag morgen kiggede forbi Ølstykke FC. 96 børn og unge mennesker er i denne uge på fodboldskole.Fra kl. 9-15 bliver der hver dag brændt krudt af og spillet en masse fodbold på fodboldbanerne i Ølstykke. Det var Henrik Pejstrup Iversen, der tippede mig om at jeg næsten skulle kigge forbi. Han lovede mig god stemning og en masse glade mennesker – og det skal jeg love for at jeg fik. 🙂 Henrik har ansvaret for alle trænerne og hjælpetrænerne på fodboldskolen, og så spiller hans søn også på et af holdene. Henrik har taget ferie fra sit arbejde for at være med på fodboldskolen. Det er hårdt arbejde, fortæller han – men han ELSKER det! At opleve de mange børn og unge mennesker hygge sig og spille en masse fodbold. Her spiller både piger og drenge sammen på årgangene, og det giver en fantastisk dynamik, synes han. I år er der også deltagere fra andre klubber, og det er rigtig sjovt at lære nye kammerater at kende med samme fælles interesse for fodbold. Jeg bliver budt en kop kaffe i klubhuset, og får en snak med Pia, som er […]

Ny idrætskonsulent støtter op om klubberne og de frivillige
Egedal Kommune har netop ansat Thor Storgaard som Idræts- og fritidskonsulent. Thors arbejde vil bestå i at støtte idrætten og de mange nye initiativer og ideer, der kommer fra ildsjælene i klubberne, og udvikle faciliteterne så de støtter idræt og bevægelse. Thor bliver bindeleddet mellem foreningerne ønsker og behov til renovering og kommende anlæg, og de endelige planer, så det sikres at faciliteterne er anvendelige til det ønskede formål. Thor vil bistå foreningerne med at udvikle initiativer og når der er brug for støtte. Byrådet har februar 2021 godkendt en 10 årig udviklingsplan for kultur- og fritidsfaciliteter. Udviklingsplanen er blevet til i tæt dialog med brugerne af kommunens faciliteter til kultur, idræt og fritidsliv. Se mere her. Thor Storgaard kan kontaktes her: thor.storgaard@egekom.dk.

Et fællesskab for Egedals mænd er på vej
”Hey Mand” er for aktive mænd i alle aldre, der vil være en del af et fællesskab på egne præmisser. Første møde 18. juni. Fredag den 18. juni starter et helt nyt fællesskab for mænd op. ”Hey Mand” er for aktive mænd i alle aldre, der vil være en del af et fællesskab på egne præmisser. Der er allerede nogle aktive mænd, der er med på ideen, og DU er også velkommen! Første møde afholdes fredag den 18. juni kl. 13.30 til 15.30 på Skenkelsø Mølle, Maglehøjvej 42 i Ølstykke. Er du mand – og vil du være en del af et nyt fællesskab så kom og prøv det. Tilmelding og spørgsmål kan sende stil faellesskab@egekom.dk

Tilmeldingen er begyndt til Egedal Musik- og Kulturskoles nye sæson
Nu kan vi igen være sammen om musikken og kunsten – og nu er der plads til nye elever! Egedal Musik- og Kulturskole tilbyder undervisning i alt fra fagot til film og fra trommesæt til teater. Her er undervisning til begynderen og til den øvede, og så er der mulighed for at blive en del af et lokalt kreativt miljø. Egedal Musikskole skiftede navn til Egedal Musik- og Kulturskole med nytårsskiftet. Men det er stadig de samme børn, unge og lærere, der danner rammen om en af de allerbedste Musik- og Kulturskoler i Danmark. Plads til dig I år er der for første gang i mange år gode muligheder for at få en plads på Egedal Musik- og Kulturskole. Tilmelding foregår digitalt via Egedal Musik- og Kulturskoles hjemmeside. Nye elever har tre måneders prøveperiode. På hjemmesiden kan du også se mere om de mange undervisningstilbud. Læs mere her: https://www.egedalmusikogkulturskole.dk/

Ganløse Foreningshus inviterer politikere og borgere til snak på plænen om Liselund
Søndag den 9. maj kl. 14-16 har foreningen ”Ganløse Foreningshus” inviteret alle politikerne fra Egedal Byråd til at møde borgerne på plænen foran Liselund. Foreningen bag Liselund håber på et godt fremmøde og en livlig debat om, hvordan man kan skabe et nyt samlingssted i landsbyens midte. For tre uger siden inviterede Foreningen Ganløse Foreningshus til en snak på plænen foran den gamle landejendom. Fremmødet var stort og interessen markant, så Foreningen Ganløse Foreningshus udvider nu arrangementet, så borgerne kan møde både de inviterede politikere fra Egedal Byråd og Ganløses foreninger. Foreningerne, der vil gøre meget for at få et nyt samlingssted. – Alle er velkomne, og vi håber, at rigtig mange vil bakke op om ønskerne om et samlingssted, hvor man kan dyrke sin hobby eller sport, fortæller Bo Otterstrøm, der er formand for Foreningen Ganløse Foreningshus. Foreningerne har forskellige planer med foreningshuset. Nogle vil spille musik, andre vil lave yoga, holde møder eller noget helt fjerde. Så der er ingen tvivl om, at der er brug for mindre lokaler i et foreningshus i den tidligere ungdomsklub Liselund. Et køb kan finansieres via anparter Alle kan støtte Ganløse Foreningshus ved at købe anparter i huset og/eller blive medlem af […]

Bibliotekerne i Ølstykke, Smørum og Ganløse genåbnet
Nu er det igen muligt at komme helt ind på Ølstykke, Smørum og Ganløse Bibliotek. Stenløse Bibliotek er stadig helt lukket. Det har i en længere periode kun været muligt at reservere og hente materialer i et begrænset område, men nu kan man igen lede efter bøger og opholde sig i bibliotekernes åbne områder. For at få adgang til bibliotekerne skal man dog fremvise et gyldigt coronapas og ID, hvis man er over 15 år. Hvis man er under 15 år, er det nødvendigt at vise sit sundhedskort for at få adgang. Stadig fokus på sikkerhed. Det kræver et coronapas – enten på telefonen eller et fysisk eksemplar – at få adgang til biblioteket, men det gælder også, at man fortsat skal bruge mundbind/visir og holde mindst en meters afstand til andre gæster og personale. Biblioteket sørger naturligvis også for effektiv rengøring og håndsprit. Det er appen ’MinSundhed’, der fungerer som coronapas. Hvis man ikke har en smartphone, skal man medbringe et fysisk coronapas for at få adgang til biblioteket. Du kan stadig afhente reserverede materialer og aflevere uden at skulle vise coronapas. Find bibliotekernes åbningstider her: https://egedalbibliotekerne.dk/biblioteker

Stafet for livet Egedal inviterer også virksomhederne med!
Corona har ikke været særligt fremmende for særlig mange i Egedal og langt de fleste er nødt til at tænke ud af boksen. Det gælder også Stafet for Livet Egedal, som er en lokal frivillig forening, hvis koncept udspringer fra Kræftens Bekæmpelse. Stafet for Livet er en 24 timers holdaktivitet, hvor familier, venner, kolleger og andre netværk danner et hold og sammen går og/eller løber for at støtte op om et døgn i en kræftpatiens liv. Hvert år de sidste små 10 år, har Smørum Kulturhus dannet rammen for begivenheden i juni måned, hvor hvert hold har sat et telt op, som deltagerne har kunne hygge sig i og hvile i, når de ikke lige var ude at gå med stafetten. Der har været madtelt, scene med musik og forskellige små boder. Og så har der været et telt til æresgæsterne, nemlig Fighterne. En fighter er en person, der enten har eller har haft kræft. I Fighter teltet er de blevet forkælet med lækker mad, foredrag og forskellige behandlinger. Der har hvert år været tre hovedceremonier, en Åbning med taler, en Lysceremoni, hvor der bliver tændt lys for dem, der kæmper og dem, der desværre har tabt kampen og en Afslutnings […]

Tennissportens Dag: Landsdækkende tennis-event rammer Stenløse og Smørum
Lørdag 8. maj inviterer mere end 260 tennisklubber landet over til en dag i tennissportens tegn. To af dem er Stenløse og Ledøje-Smørum Tennisklub. Som led i den landsdækkende event Tennissportens Dag inviterer Stenløse og Ledøje-Smørum Tennisklub alle interesserede til at lægge vejen forbi klubbernes baner til en dag med tennisspil, sjove aktiviteter og hygge. Det er gratis at deltage, og gæsterne kan kvit og frit låne ketsjere og bolde. Tilmelding er ikke nødvendig – man kan bare dukke op. Alt på dagen vil selvfølgelig foregå efter de til enhver tid gældende corona-restriktioner. Tennis er for alle! ”Til Tennissportens Dag får alle mulighed for at prøve at spille tennis”, fortæller klubbernes formænd Gitte Witzke Bonde og Frederik Hausner Petersen. ”Alle er velkomne og alle kan være med – uanset alder, og om man har prøvet at spille før. Vores dygtige trænere står klar til at hjælpe deltagerne godt i gang på banerne, og man kan høre nærmere om klubbens mange tilbud.” DGI og Dansk Tennis Forbund står bag Stenløse og Ledøje-Smørum Tennisklub står i tæt samarbejde med Bevæg dig for livet – Tennis, herunder DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund bag arrangementet. Lorenz Sønderby projektleder i Bevæg dig for livet […]

Egedals frivillige glæder sig til at genåbne for lokalhistorien
I Egedal står en gruppe ildsjæle og tripper for at få lov til at åbne. De frivillige i tre lokalhistoriske foreninger længes efter at mødes med andre frivillige og glæder sig over, at det forhåbentligt snart er muligt igen at udbrede de lokale historier. Aflysninger og udskydelser af arrangementer kan forhåbentlig snart erstattes af foredrag, udflugter og et samarbejde om kulturen på tværs af kommunen. Det er håbet blandt de frivillige i Egedal, der lige som resten af landet ikke rigtig har lignet sig selv det seneste år. De tre lokalhistoriske foreninger i Egedal Kommune glæder sig over udsigten til at formidle de nære historier til borgerne. Den ene holder til i en gammel mølle, den anden i en nedlagt skole og den tredje deler tag med byens lokalarkiv. Fælles for de historiske foreninger i Ølstykke, Ledøje-Smørum og Stenløse er, at de er drevet af frivillige og af en trang til at bevare og formidle lokalhistorien. Vandreture binder kommunen sammen ”Vi glæder os rigtig meget til at mødes igen. Os frivillige har ikke kunnet komme på møllen, og vores lørdage med aktiviteter har vi ikke kunnet afholde. Det har påvirket os rigtig meget,” fortæller Hanne Mogensen. Hun er formand for […]

Flaskeindsamling den 11. april: U14-pigerne i LSF Fodbold samler ind til holdets ture og stævner
Ledøje-Smørum Fodbold U14-pigerne søger hjælp til at fylde deres holdkasse til fremtidige turneringer og rejser. Derfor indsamler de pantflasker den 11. april 2021. Har du flasker i overskud, og ønsker du at støtte pigernes arbejde, så tilmeld dig – allerede nu – afhentning af pant. Så henter pigerne og deres forældre på din adresse den 11. april. U14-pigerne i LSF Fodbold er i efteråret, slået sammen med tilsvarende hold i BSF (Ballerup og Skovlunde). Det er en flok glade, men også ambitiøse piger, der brænder for fodbold. De spiller mange kampe, stævner og turneringer. Det hele koster penge og pigerne er i gang med forskellige initiativer for at tjene nok til disse aktiviteter. Gennem flere år har pigerne solgt lodder for De danske hospitalsklovne. Dette er ikke en mulighed pga. Covid-19. Derfor er ideen med at hente pant og omsætte det til penge opstået. Søndag den 11. april samler vi holdet og en flok forældre hjælper til – og vi samler flaskepant hos dem, der tilmelder sig og dermed vil bidrage med lidt støtte. Alle der deltager på dagen, er nytestede og vi sørger for at overholde de gældende restriktioner. Flaskepant2021@gmail.com eller sms 28 72 90 29

Køb anparter og bliv medlem af Ganløse Foreningshus
Foreningen ”Ganløse Foreningshus” har godt travlt i øjeblikket med at søge støtte fra fonde og fortælle borgere, foreninger og virksomheder i og omkring Ganløse, hvad de skal gøre for at være med til at skabe det nye samlingssted. Alle kan støtte Ganløse Foreningshus ved at købe anparter i huset og/eller blive medlem af foreningen. En anpart koster 1.000 kr. Et medlemskab koster 200 kr pr år for personer og 400 kr pr år for foreninger. Kommer man rundt i Ganløse, møder man de kulørte skilte, der opfordrer til at blive medlem af foreningen Ganløse Foreningshus. Så ingen er i tvivl om, at der er interesse for at skabe et foreningshus i den tidligere ungdomsklub Liselund. Det smukke, gamle stuehus ligger centralt i landsbyen tæt ved Gadekæret i Ganløse. I fremtiden kan stuehuset blive rammen om masser af aktivitet for byens og omegnens foreninger og borgere i alle aldre. Arbejdet med at sælge anparter og skaffe medlemmer intensiveres i denne uge, hvor frivillige omdeler flyers til alle husstande i Ganløse og nærmeste omegn. – Tag godt imod de flinke omdelere. Og støt os meget gerne ved køb af anparter og oprettelse af medlemskaber, udtaler Bo Otterstrøm, der er formand for bestyrelsen […]

Smørum gentager succesen: Store Loppedag på Store Bededag
Sidste år var forårets store loppemarkeder aflyst pga. Corona, men i Smørum gav det grobund for et helt nyt initiativ “Store Loppedag”. Et kæmpe loppemarked hver for sig i folks egne haver. Nu gentager Christina Lydolph succesen, og noget tyder på, at der stadig er en kæmpe interesse: Over 50 mennesker tilmeldte sig med en stand de første 24 timer. Sidste år var 135 adresser tilmeldt og arrangør Christina Lydolph har i sinde at det skal være endnu større i år! Lopper fra hele Smørum åbner deres haver for alle de gæster, som kunne have lyst til at komme forbi og kigge. I I år er datoen sat til Store Bededag 30. april 2021. Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til STORE LOPPEDAG! Har du lyst til at sælge ud af genbrugsguldet, så skynd dig ind og tilmeld dig via Facebookgruppen: https://www.facebook.com/groups/250071013006991/ Ved tilmelding bliver du skrevet på en liste, som bliver bliver opdateret og delt i Facebookgruppen på et kort over stande, når dagen nærmer sig. Du finder kort over samtlige stand-adresser op til arrangementet: https://www.facebook.com/groups/250071013006991/

Kom med til DUI Ølstykkes Online Gaming Event på lørdag den 20. marts
Det ser ikke ud til, at det er muligt at mødes fysisk til større indendørs arrangementer foreløbig, så DUI Ølstykke har besluttet at kaste deres kræfter efter 4 online gaming-events, i stedet for deres normale weekend LAN-Party’s. DUI plejer typisk at afholde 2-3 LAN-arrangementer hvert år i deres hytte på spejderengen i Ølstykke. Den første Online Gaming Event vil allerede blive i marts måned – lørdag den 20. marts kl. 14:00-22:00. Alle børn er velkomne til at deltage. Børn har brug for at lave noget sammen Normalt laver DUI kun computeraktiviteter og samler børnene fysisk så de kan sikre, at de får et fællesskab ud af det. “Børn spiller ofte meget på deres maskiner i forvejen, og har derfor ikke brug for mere alene skærmtid foran skærmen”, fortæller Morten Lyager, initiativtageren til arrangementet. På grund af coronapandemien har de dog valgt at gøre en undtagelse. “Vores børn har været ekstraordinært meget hjemme den seneste tid, uden mulighed for at ses med skolekammerater og venner, så det er vores vurdering, at mange børn har brug for hjælp til at finde sammen og møde nye venner på nettet, så vi har besluttet at bruge vores erfaringer fra vores online brætspil, til at hjælpe […]

Køb anparter i Ganløse Foreningshus og støt det frivillige foreningsliv i Ganløse og omegn
Ganløse er en landsby med FÆLLESSKAB i byens DNA. Hvert år står frivillige ildsjæle bag arrangementer, der samler byen og skaber et stærkt sammenhold i byen. Ganløse har ikke et foreningshus eller et offentligt tilgængeligt kulturhus, hvor foreninger og private kan mødes, som de fleste andre byer og landsbyer har i Egedal. Derfor har flere af byens frivillige ildsjæle lagt kræfter i at stifte foreningen ”Ganløse Foreningshus”. Formålet er, at købe en del af den gamle gård Liselund i hjertet af Ganløse, som Egedal Kommune ønsker at udbyde til salg i løbet af foråret. Den nyligt stiftede forening er netop begyndt at sælge anparter til private, virksomheder og foreninger. De indsamlede midler skal bruges til at købe og indrette Liselund stuehus af kommunen. Målet er, at der i fremtiden kan holdes møder og laves en masse aktiviteter til glæde for byens om omegnens borgere. Ganløse Foreningshus – foreningernes foreningshus – Vores nystartede forening ønsker, at en af de gamle gårde i byen bevares til fælles mødested, så den i fremtiden kan summe af aktiviteter for unge, midaldrende og ældre, fortæller Bo Otterstrøm, der er formand Ganløse Foreningshus. I bestyrelsen for den nye forening har formanden sørget for at invitere repræsentanter […]

Udsigt til ny skyttehal
Byrådet skal tage stilling til, om der i forlængelse af Ølstykke Hallen skal bygges en ny skyttehal med multifunktionelt virke, lyder det i en pressemeddelelse fra Egedal Kommune. I forbindelse med den eksisterende hal i Ølstykke, skal der nu laves en licitation for et beløb på hele 4 mio. kr. der skal skabe rammerne for Ølstykke skytterne i fremtiden. Ud over skytterne skal andre typer af foreningsaktiviteter også kunne integreres i hallen. Denne løsning fremsætter Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre og løsgænger Jacob Peter Loessl som et ændringsforslag på aftenens Byrådsmøde, hvor sagen skal behandles. Konkret vil partierne afsætte en ramme på 4 mio. kr. til at genhuse skytteforeningen i tilknytning til Ølstykkehallen. Dette sker ved at udbyde det i en licitation, hvor prisen er 4 mio. kr. i forventning om, at skytteklubben selv rejser medfinansiering hos Skydebaneforeningen Danmark til indretning mv. Forudsætningen om medfinansiering er baseret på tilkendegivelser fra Ølstykke skytteforening, på de mange møder der er afholdt mellem kommunen og foreningen om sagen. Det er altså især skytterne i Ølstykke Skytteforening, der kan glæde sig, da de nu får en afklaring på, hvor de i fremtiden skal drive deres succesfulde klub. Multifunktionel Den […]

Bedre rammer for kultur og fritidsaktiviteter i Egedal på vej
På onsdag drøfter Byrådet en udviklingsplan for kultur- og fritidsfaciliteter i Egedal Kommune. I fremtidens foreningslandskab skal der være faciliteter, fællesskaber og aktiviteter i mangfoldige magneter, levende lokalområder, og i naturen. Alt sammen til gavn for de mange forskellige foreninger og for kulturlivet i kommunen. Udviklingsplanen er blevet til sammen med Egedal Kommunes kultur-og fritidsforeninger, interesserede borgere og kommunale brugere af faciliteterne. Arbejdet med planen startede i april 2019, hvor Kultur- og Erhvervsudvalget besluttede at der skulle udarbejdes en samlet plan for området. Alle foreninger og øvrige aktører på kultur- og fritidsområdet har haft mulighed for at bidrage undervejs i processen – og det er derfor en godt og bredt funderet plan, som byrådet nu skal behandle. Naturen og multihuse som fokus for kultur- og fritidsaktiviteter I Udviklingsplanen taler man både om indendørs- og udendørsanlæg, og om steder hvor man kan mødes om kultur og være aktiv. Flere midler til foreningslivet Når Byrådet har godkendt udviklingsplanen, skal der sættes gang i at forbedre faciliteterne for mange af kommunens foreninger. Der er afsat knap 8 mio. kr. til opgradering af Stenløs kulturhus og mindre forbedringer i Veksø og Ganløse. Udviklingen af de mangfoldige magneter starter i Ølstykke, hvor arbejdet med opførelse […]

Aktiv i corona-tiden: 6.a fra Ganløse Skole gik til Rom!
6.a fra Ganløse Skole gik til Rom! Naturligvis ikke i bogstavelig forstand. Det må man jo ikke i disse coronatider!! Men det var netop coronaen, der fik benene på eleverne i 6.a. til at gå som trommestikker i en hel uge. Baggrunden var en gå-konkurrence igangsat af klassens forældreråd. Forældrerådet i 6.a. har gennem nedlukningsperioderne prøvet at holde forskellige sociale arrangementer for klassen, for at opretholde det sociale miljø i klassen. Men det er ikke nemt at blive ved med at finde på nye tiltag – og slet ikke arrangementer, der ikke foregår foran skærmen. Væk fra skærmen og ud i det blå Under et møde fik klasserådet ideen, der blev en overraskede stor succes., og som i den grad fik eleverne op af stolene og ud på veje, fortove og stier i Ganløse og omegn. Konkurrencen gik kort sagt ud på, at klassen tilsammen skulle gå 1.250.000 skridt (svarende til 10.000 skridt per elev per dag) fra mandag morgen i uge 4 til fredag eftermiddag i samme uge. Lykkedes det at nå op på det antal skiridt, lovede klassens matematiklærer at give dem en fritime, hvor de kunne hygge sig sammen. Klassen blev delt op i hold af 5 […]

Et godt socialt alternativ: DUI-LEG og VIRKE byder på online brætspil for alle!
Et godt socialt alternativ! DUI-LEG og VIRKE forsætter sit fokus på online brætspil de kommende måneder. I forbindelse med DUI-LEG og Virkes brætspilsfestival i januar, oprettede foreningen et online mødested for brætspilsinteresserede. Et mødested, hvor folk der spiller online, kan mødes og snakke sammen, samtidig med at de spiller imod hinanden. Det viste sig hurtigt at være en rigtig god ide. Deltagerne storhygger sig. Smalltalk, grin og taktiske bemærkninger hen over et brætspil er en vigtig del af spillet. Det giver mødestedet mulighed for. “Det var tydeligt at se, at det styrkede sammenholdet og det sociale fællesskab føles helt vildt. I løbet af 2 uger fik vi over 90 bruger på vores mødested, så vi har besluttet at forsætte den”, fortæller formand for DUI-LEG og VIRKE i Egedal, Morten Lyager. Foreningens online brætspilsfestival gik så godt, at de har besluttet at gentage den inden længe. Datoen er endnu ikke sat, men de forventer, at den kommer et sted omkring Påske. Brætspilscafé for alle Indtil næste brætspilsfestival vil de fortsætte med deres online brætspilscafe hver fredag 18:30-22:00. Alle der kunne tænke sig at være med, er velkommen. Du kan læse mere om hvordan man deltager på facebooksiden: https://www.facebook.com/DUIegedal På Facebooksiden bliver […]

Brætspilsfestival går online
DUI-LEG og VIRKE gennemfører brætspilsfestivalen på trods af COVID-19 situationen I år har DUI-LEG & Virke været nødt til at tænke i nye baner. Deres 7. brætspilsfestival bliver afholdt lørdag den 30. januar 2021, men pga. COVID-19 situationen kan den ikke afholdes på vanlig vis. “Normalt plejer vi at samle op mod 200 deltagere til brætspil på en skole i Ølstykke. I år vil vi afvikle den som en online version”, fortæller festivalsansvarlig, Morten Lyager fra Ølstykke. Foreningen har siden Corona-pandemiens start, afholdt flere mindre brætspilsarrangementer på nettet. Det er på ingen måde det samme som at møde fysisk, men det er nu alligevel meget hyggeligt, og klart bedre end ikke at spille. Der spilles på en hjemmeside, der har mange af de gode brætspil som en virtuel version. Samtidig med der spilles, bliver der hyggesnakket over en videoportal. Der er også fordele ved at være online. Alle DUI-afdelinger i hele landet kan være med, hvilket betyder, at flere af dem er begyndt at tage brætspil til sig. Nogle af dem er sågar blevet medarrangører af festivalen i år, således at de har fået afdelingerne i København, Lolland, Odder og Struer med. Morten Lyager håber på rigtig mange deltagere. Deltager […]
Ølstykke juletradition overlever trods Corona
Juletiden nærmer sig og med den også udgivelsen af Ølstykke Julemærke. Julemærkets historie Ølstykke Julemærke blev udgivet første gang i 1984 hvor støtteforeningen Erik Harefods venner med tegner og grafiker Ole Bjørn Andersen i spidsen udgav det første mærke som forestillede Ølstykke kirke. Ole fortsatte med at tegne et motiv fra Ølstykke hvert år helt frem til 2018 hvor han gik bort. I den tid Ole tegnede julemærket er over 1 million kroner blevet indsamlet til spejderarbejdet. Motiverne Flere af de bygninger der i årenes løb er blevet gengivet, eksisterer ikke længere i dag, så man kan sige at Ølstykke julemærke, ud over at være et samlerobjekt for mange og et uvurderligt økonomisk tilskud til hundredvis af børn og unges spejderoplevelser, også er et historisk arkiv over Ølstykkes historie og udvikling. Efter 2018 blev det tegnede motiv ændret til at være et foto og arket med julemærker er blevet til selvklæbende mærker kombineret med til/fra kort. Ølstykke julemærke er i de næsten 40 år det er blevet udgivet, solgt ved dørsalg af spejdere fra DDS Ølstykkespejderne – Erik Harefod gruppe og alt overskud fra salget er ubeskåret til børne- og ungdomsarbejdet i gruppen. Corona var tæt på at blive endestation […]
Ønsketræet kommer til Egedal Centret. Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klubs julehjælp til udsatte familier
Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub hjælper igen i år udsatte familier med “Ønsketræet” – julegavehjælp til udsatte familier. Lokale borgere kan være med til at opfylde ønskerne på Ønsketræet i Egedal Centret, som vil være at finde i Egedal Centret den 27. og 28. november. Julen står for døren, men det er ikke alle børn, der har udsigt til at få en juleaften med masser af julegaver. Der findes familier, hvor julen giver anledning til store bekymringer, fordi der ikke er råd til at give børnene en julegave. Det vil Egedal Rotary Klub og Mødrehjælpen Egedal i samarbejde med Egedal Centret gerne være med til at lave om på. Således er de igen i år gået sammen om projektet “Ønsketræet”, som går ud på at hjælpe børn fra mindrebemidlede familier til at få et julegaveønske opfyldt. Opfyld et ønske fra Ønsketræet Vil du opfylde et juleønske fra træet, så kan du møde Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub på Søstertorvet ved pølsevognen i Egedal Centret. Her kan du “plukke” et ønske fra træet og købe gaven på sedlen (værdi 2-300 kr.) Fredag den 27. november 2020, kl. 16-18 & Lørdag den 28. november 2020, kl. 12-14. Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub […]
Ældre Sagens IT-café i Ledøje Smørum er i gang igen
Efter at have ligget stille et halvt år pga. af Corona-situationen har Ældre Sagen i Ledøje-Smørum opstartet sine IT-aktiviteter igen. Cafeen har allerede de første torsdage været godt besøgt, så der ser ud til at være behov for Ældre Sagens arbejde med IT. Der er stor efterspørgsel på at komme i IT-Cafeen, for under coronapadamien, skal vi bruge mere digital udstyr, holde digitale møder, lave hjemmearbejde, tale med familien over Skype, WhatsApp etc., så ”isenkrammet” skal være up to date. Det hjælper IT-cafeen med. IT-cafeen har lavet et regelsæt, der sikrer at Covid19 reglerne overholdes, og dette indebærer, at der laves ekstra rengøring, og at IT-vejlederne anvender visir, handsker, sprit etc. Der er blevet ændret på bordopstillingen så denne sikrer en større og mere sikker afstand mellem borgerne. Borgeren skal i øjeblikket bære mundbind, da vi er på biblioteket, og der her er krav om mundbind. Der vil kunne blive hjulpet 3-4 borgere ad gangen og der er også plads til yderligere i vores venteområde. Der vil ikke længere blive serveret småkager og kaffe, da det kun i begrænset omfang er tilladt under Covid 19 reglerne. Borgerne skal huske at holde afstand især til andre borgere, især borgere der ikke […]

En anderledes jul hos Stenlænderne 2020 – Online Juletræssalg og udendørs julemarked
Stenlændernes traditionelle julemarked er også ramt af corona-situationen, og der er forsøgt at gå alternative veje. I år rykker julemarkedet udendørs – og i en meget begrænset udgave. Her vil “kun” være salg af juletræer og kranse på Maglevad. Til gengæld er der også kommet en hel ny mulighed, som sikkert også vil glæde mange. Få dit smukke spejderjuletræ bragt hjem til jer (i Egedal kommune) – bestil online: https://stenlanderne.dk/begivenhed/stenlaendernes-juletraessalg Derudover kan I møde spejderne (mikroer, minier og juniorer) i Egedal Centeret 3 lørdage. Her vil de stå ved en Spejder-pop-up-bod på torvet ved Kvickly. Der vil være få til stede ad gangen og alle retningslinjer vil blive overholdt. MEN spejderne vil ikke undvære at bidrage til julestemningen i Egedal og derfor sælger de spejdernes hjemmelavede julepynt og deres jule-lodsedler. Mød dem i Egedal Centret – lørdagene d. 28. november, 5. og 12. december. Det bliver også jul i år! Og de penge spejderne tjener ved salget af juletræer, kranse, julepynt og lodsedler kan de lave spejderarbejde for til næste år! Vil du vide mere? Læs mere på Stenlændernes egen hjemmeside: https://stenlanderne.dk/
Ganløse Badminton Club starter MiniTon for børn og deres forældre
Vil du ha’ ægte kvalitetstid sammen med dit barn? MiniTon er forældre/barn-badminton, og træningen er en leg for dig og dit barn. Udover ketcher og fjerbold bruger vi blandt andet ærteposer, fluesmækkere og balloner. Dit barn udvikler sin motorik og lærer gennem leg badmintonsportens teknikker. Er det noget for dit barn og dig? Så mød op hos os i Ganløse Badminton Club. Vi mødes hver lørdag kl. 9.00 – 10.00! Medbring kun indendørs sko – vi sørger for resten.
Sæsonens første musikalske oplevelse i Ledøje-Smørum Musikforening Mira Kvartetten giver koncert i Smørum Kulturhus
Ledøje-Smørum Musikforening glæder sig til sæsonens første koncert. Mira Kvartetten giver koncert søndag den 6. september 2020 kl. 15:00 i Smørum Kulturhus. Ensemblet danner en strygekvartet med Signe Madsen og Birgitte Bærentzen Pihl på violiner, Anna Dahl på bratsch og Vincent Stadlmair på cello. Mira Kvartetten har netop haft 20-års jubilæum og er således en af de længst eksisterende aktive strygekvartetter herhjemme i dag. De mange år har gjort kvartetten til et sammentømret ensemble, bredt anerkendt blandt musikere, kritikere og publikum som et perfekt match. Mira Kvartetten har afholdt utallige koncerter herhjemme bl.a. ved Tivoli Festival, Roskilde Schubertiade, Århus Sommerfestival, Vendsyssel Festival, samt mange koncerter i musikforeninger, i kirker og på højskoler. Dertil kommer turnéer til udlandet. På programmet er musik af Sjostakovitj, Beethoven og Rued Langgaard. Pga. Covid-19 må der max. være 100 tilhørere. Medlemmer af Musikforeningen har fri adgang, mens gæstebilletter kan købes på http://lsmusikforening.nemtilmeld.dk. Læs på www.lsmusikforening.dk mere om Mira Kvartetten og om bl.a. medlemskab og Covid-19 indflydelse på koncerten.

Tag jagttegn i Stenløse-Veksø Jagtforening
Stenløse-Veksø Jagtforening starter primo december et nyt jagttegnskursus, hvor du efter afsluttet kursus er godt klædt på til at gå op til den obligatoriske jagtprøve, som afholdes forår og efterår 2021. Vi starter torsdag den 3. december 2020 og forsætter til torsdag den 15. april 2021, hvorefter jagtprøven aflægges. Teoriundervisningen foregår torsdage i tidsrummet kl. 18.30 – 21.30 og den praktiske undervisning vil foregå på jagtforeningens skydebane nogle søndage i januar, februar og marts 2021 i tidsrummet kl. 09.00 – 14.00. Om jagtkurset Udover at blive klædt på til at tage dit jagttegn, vil du igennem kurset få et indgående kendskab til alle jagtbare og ikke jagtbare vildtarter i Danmark. Kurset indeholder emner som biologi, jagtetik, jagtlov, våbenkendskab, sikkerhedsregler, afstandsbedømmelse, jægerhåndværk, våbenbetjening, som alle er vigtige emner at vide noget om, når du skal på jagt i Danmark. Gennem hele forløbet vil der være indlagt små test, som sikrer vores kursister bliver klædt grundigt på til den endelige jagtprøve, der består af en teoretisk del, samt en praktisk del. Jagt er meget andet end selve jagten, så gode historier om sjove oplevelser og hændelser er selvfølgelig også en del af undervisningen. Gennem jagtforeningen vil du hurtigt kunne skabe dig et […]

Så er der igen børneballet-undervisning i Ølstykke
Søndag den 4. oktober starter Katrine Lorck børneballet op endnu engang! Holdet er for nybegyndere og let øvede og det er for både piger- og drenge i aldersgruppen 4-8 år som kan lide at danse. Det foregår hver søndag fra kl.9.30-10.15 i Maglehøjhallen i Ølstykke. Første gang søndag den 4. oktober 2020. Her skal både laves eventyrballetter, stangskoleballet og meget andet sjov. Prisen er 900,- kr. for 12 mødegange og og man kan tilmelde sig på: katmail75@yahoo.dk eller på tlf. 61261975. Alle børn med danse – og bevægelsesglæde er velkomne! Se evt. mere på hjemmesiden: borneballet-dk.webnode.dk

Piger kan også spille fodbold!… og Ølstykke FC vil gerne have flere af de lokale piger ud på banerne.
Ølstykke FC inviterer sammen med DBU, alle piger mellem 5 og 11 år til en sjov dag med Pigeraketten. Det bliver 2½ time fyldt med fantasi, leg og masser af fodboldaktiviteter, og alle er velkomne – uanset om man har prøvet fodbold før, eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage, og det kræver ingen tilmelding. Jorden begynder at ryste, og motorerne brøler. Pigeraketten er klar til afgang! Den 30. august 2020 lander Pigeraketten på Ølstykke FCs baner, og der er masser af plads ombord! Besætningen, der består af frivillige fra klubben og DBU’s instruktør, står klar kl.10-12.30 til at tage imod alle piger mellem 5 og 11 år, der har lyst til at rejse med ud på en sjov og spændende dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde lege og aktiviteter. Pigerne skal blandt andet forbi Solen, Saturn og Mars, og klubbens frivillige er med til at guide hele vejen gennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset. Mor og far er naturligvis velkomne til at være til stede til det hele, og når dagen er vel overstået, og alle er nået sikkert i land, er […]

Kom og se morgendagens stjerner på Ølstykke Stadion onsdag den 26. august
Sæt allerede nu et kryds i kalenderen onsdag d 26. august kl 18.30. Ølstykke Fodbold Clubs dygtige U15-mandskab får besøg af deres tidligere samarbejdsklub FCN i pokalturneringen og der er lagt op til en kamp på allerhøjeste niveau i landet på denne årgang. Til dagligt frister ØFC´s U15-drenge en tilværelse i Liga 2 (pulje 3), men har ved utallige lejligheder udfordret og endda slået højere rangerende hold, så det tyder på der er udsigt til en vanvittig god omgang fodbold når FCN kommer forbi. Kampen spilles på Ølstykke Stadion, og Jørgen vil sørge for at der bliver tændt op i grillen så det er muligt at få en vaskeægte stadionplatte. Hoppe har lovet at indtage speakerboxen så vi bliver guidet igennem kampen Senest har U15-drengene været på en oplevelsestur som soldat for en dag, for at forberede sig til sæsonen og den spændende pokalkamp! Kom og støt de lokale drenge og bak op, så de kan komme videre i pokalturneringen. Det er håbet, at flere af dem om få år er at finde på Ølstykkes senior 1!
Stenløse Gymnastik byder på crosstræning, cirkeltræning – og nu også Hiit-træning for voksne
I Stenløse Gymnastik er antallet af træningstilbud for voksne steget støt de senere år, og fra slutningen af august er der også Hiit træning på programmet. Hiit træning for voksne – 2 gange hver uge Hold træning for voksne er populært, så der er fortsat stor søgning til aktiviteterne hos Stenløse Gymnastik, når der er CrossFit og Cirkeltræning på programmet, og i den kommende sæson, som starter i slutningen af august, kommer der også Hiit træning på paletten. Tilbud til voksne er populære ”Ingen tvivl om at vores tilbud til voksne er populære, for vi bliver ganske enkelt flere og flere deltagere hver sæson, og vores deltagere bliver heldigvis hængende”, fortæller Martin Pedersen fra foreningens bestyrelse. ”Det er samtidigt vigtigt, at vores tilbud favner bredt, og at vi har noget for alle. Med tilføjelsen af Hiit træning, som er meget konditionspræget og fokuseret, får vi et godt alternativ til mere allround typer som netop CrossFit og Cirkeltræning”, fortsætter Martin Pedersen. Hiit – eller Høj intensiv interval træning – er en træningsform, som først og fremmest styrker kredsløbet. Øvelserne spænder vidt, så træningen er mere alsidig, når man sammenligner den med løb eller cykling. Samtidigt er dynamikken mellem forskellige puls zoner […]
Ældre i Bevægelse starter på en ny sæson
Bestyrelsen i Ældre i Bevægelse har udsendt nyhedsbrev til medlemmerne. Kære Ældre i Bevægelse medlemmer! Så er vi klar til at starte på en ny sæson, den 10. august 2020! Der er et par ændringer, som I skal være opmærksomme på: Vores tirsdagsgymnastik, yoga og hensyntagen gymnastik er flyttet til kl. 12.00-14.00 med kaffe og sang efterfølgende. Badminton i hal 1 om fredagen er kl. 14.30-16.00. Koret synger fra kl.13.00-14.30 i lokale 2 og 3, som altid. Vi kommer desværre til at undvære at danse line dance, da vores instruktør har valgt at stoppe. Vi beholder foreløbig vores tid om torsdagen i hal 3 og arbejder på en løsning. Fitnessrummet kan nu også benyttes om torsdagen fra 10.00-12.00. Hvis der skulle komme nye retningslinjer ang. corona, skal vi naturligvis rette os efter dem. Man er velkommen til at bære mundbind og selv sørge for håndsprit. Se haltider og aktivitetsliste på Ældre i Bevægelses hjemmeside: http://ældreibevægelse.dk

Vil du gøre en forskel for døende?
Røde Kors Egedal søger lige nu en frivillig aktivitetsleder i Røde Kors’ vågetjeneste i Egedal, da deres nuværende aktivitetsleder skal flytte! Vågetjenesten er et tilbud til både ensomme døende, der hverken har familie og venner omkring sig, og til pårørende der har brug for aflastning. Vågeforløbene foregår i samarbejde med plejehjem og hjemmeplejen. I Røde Kors Egedal har vi 10 velfungerende vågere. Dine opgaver som aktivitetsleder i vågetjenesten omfatter: • At hverve af nye frivillige • At pleje allerede eksisterende frivillige • At være kontaktperson for frivillige og bindeled til personalet på kommunens plejehjem • At bidrage til erfaringsudveksling blandt frivillige • At tage initiativ til temadage og sociale arrangementer med frivillige • At deltage i uddannelsestilbud i Røde Kors • Vi kan tilbyde dig: • Kurser og deltagelse i netværk med andre aktivitetsledere i vågetjenesten • At blive en del af godt team i Røde Kors Egedal • Et givende og udfordrende frivilligt arbejde (ulønnet). Har du allerede erfaring med omsorg for døende mennesker samt ledelseserfaring, er det en fordel. Derudover skal du have gode kommunikations- og samarbejdsevner, da du skal kunne lede et team af frivillige og sørge for, at de trives og får den nødvendige sparring. Du […]
Sankt Hans blev et glædeligt gensyn
Det lykkedes DUI i Ølstykke at afholde et lille, men meget hyggeligt Sankt Hans arrangement for deres medlemmer. Et glædeligt gensyn. Siden Danmark blev lukket ned i marts, har DUI i Ølstykke ikke afholdt fysiske aktiviteter. Men med økonomisk støtte fra Tuborfondet er det lykkedes at afholde nye aktiviteter hjemmefra. En youtube aktivitet, hvor børnene over nettet er blevet undervist i at lave små youtube indslag blot ved hjælp af deres egen mobiltelefon. Og så lykkedes det for vores brætspilsgruppe at flytte deres aktiviteter over på nettet, så alle kunne spille med hjemmefra. Selv om DUI har været rigtig glade for, at de trods Corona har kunne afvikle aktiviteter online, så er de også utrolig glade for at det i går lykkedes at afholde et lille Skt. Hans arrangement for medlemmerne. Det blev afholdt ved DUI-hytten på Udlejrevej med et Skt. Hans bål og en lille heks. Her blev spillet rundbold og der blev naturligvis også lavet snobrød og pølser over bål og spist hjemmebagt kage. Det var et glædeligt gensyn og dejligt at kunne nå at ønske hinanden en rigtig god sommer på en ordentlig måde. DUI Ølstykke ønsker alle en herlig sommer, og de glæder sig til at […]
Røde Kors Butikken udvider åbningstiderne
En dejlig besked fra Røde Kors Butikken på Damgårdsvej i Stenløse. De frivillige er glade for den gode start butikken har haft siden de forsigtigt åbnede butikken igen. Derfor forlænges åbningstiden til kl. 17.00 (som før corona). Det er dog stadig ikke muligt at hente donationer før tidligst pr. 1. september 2020. Pas på jer selv og de frivillige! Adresse: Damgårdsvej 15, 3660 Stenløse

Stafet for livet afholdes i weekenden – Sammen hver for sig!
Verden er meget anderledes i år i forhold til tidligere år og derfor kan Stafet for livet ikke gennemføre stafetten som de plejer ved Kulturhuset i Smørum – med musik, underholdning og en fejring af livet. Men det er stadig en vigtig sag, og derfor gennemføres stafetten på en meget anderledes måde i år. Tidspunktet vil være, som det hele tiden har været planlagt, men stafetten vil foregå der hvor vi er! Der vil blive gået og løbet – for nogens vedkommende – men det bliver i mindre grupper og ikke i samlet flok. Og det bliver i henhold til de gældende regler og myndighedskrav. Et af de vigtigste elementer i Stafet For Livet er de hold, som støtter kampen mod kræft ved at deltage, støtte Fighterne og indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse. Derfor håber arrangørerne på opbakning! Støt det gode formål – Meld dig til. På hjemmesiden kan du oprette et nyt hold eller melde dig på et eksisterende hold. Vi glæder os til at ”se” dig og dit hold på Stafet for Livet Egedal den 13.-14. juni 2020. Link: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/egedal
Røde Kors Butikken er åben igen
I dag åbnede Røde Kors Genbrugsbutikken igen efter at have holdt lukket pga. Corona. Efter aftale med de frivillige åbner butikken stille og roligt igen med nye og anderledes åbningstider. Mandag til fredag kl. 12-16 og lørdag kl. 10-13. Besøg den hyggelige butik med de mange gode genbrugssager – og husk at passe godt på de frivillige og på jer selv! Røde Kors Butik – Egedal Damgårdsvej 15 3660 Stenløse Du kan følge med på Facebook: https://www.facebook.com/rodekorsbutikegedal/

Egedal Bibliotekerne har gode bud på hjemmeunderholdningen
Egedal Bibliotekene har flere tilbud til dig på de virtuelle hylder: Så er det op til dig, om du vil bruge Corona-tid på at blive klogere eller blive underholdt. Føles tiden lidt lang, når du skal blive på matriklen? Savner du underholdning – eller svar på nogle af de store spørgsmål? Det kan Egedal Bibliotekerne (måske) hjælpe med. Vidste du, at du på Filmstriben.dk nu kan låne fem film om måneden med dit bibliotekslogin? Filmstriben har eksempelvis rigtig mange gode børnefilm og dokumentar-film. Samtidig har bibliotekerne hævet din mulighed for at låne e-bøger og netlydbøger til 5 udlån pr. måned. Find masser af god inspiration på Egedal Bibliotekernes hjemmeside. E-biblioteket er et spændende sted at gå på opdagelse. Her er også spændende links til f.eks. Egedal Arkiver & Museum, Rigsarkivet, E-kurser og mange andre interessante steder.

Ølstykke-præster tilbyder “Godmorgen-opkald” under Corona
Man kan blive trist og føle sig ensom under Corona-situationen. Særligt hvis man er alene. Det ønsker præsterne i Ølstykke at lave om på. Ølstykke-præsterne savner alle de mennesker, der plejer at komme i kirkerne. De har derfor har taget initiativ til en “Godmorgen-liste”, hvor de ringer og får en lille snak med de der ønsker at få en opringning. Synes du dagene er lange, så kan humøret blive trist. Ved at blive skrevet på Godmorgen-listen, så vil du hver morgen mellem kl. 9 og 10 blive ringet op af en af præsterne til en lille snak om, hvad der nu rører sig, og hvad dagen mon kommer til at bringe. Præsterne håber at afhjælpe alt for triste tanker og følelsen af at være alene. Det kan man let komme til at føle sig under en situation som denne. Ring på telefon 51 63 16 61 og meld dig på Godmorgen-listen. Præsterne vil glæde sig til at tale med dig. <3

Hjemmespejd for børn – DDS Stenlænderne inviterer alle Egedals børn til sjove aktiviteter
Vores lokale spejdere DDS Stenlænderne har opfundet og startet begrebet HJEMMESPEJD – og jeg er vild med det! Hver dag bliver der lagt opgaver op som børn kan lave derhjemme her i denne Corona tid. Opgaverne kan være af forskellig karakter, men det sætter dine kreative evner på en prøve. Der er opgaver til alle børn – uanset om man er spejder eller ej. Få det bedste ud af tiden derhjemme og vær med i fællesskabet! Like og følg siden her – og glæd dig til sjove aktiviteter!

Facebook-gruppe ser dagens lys: “Corona Egedal: Vi hjælper hinanden”
Vores Egedal har taget initiativ til en Facebook-gruppe, der skal gøre det nemmere at hjælpe og finde hjælp i forbindelse med den alvorlige situation vi står i med Corona-virus “Corona Egedal – Vi hjælper hinanden” hedder den. Vi ved ikke hvad der kommer til at ske i den kommende tid, men der er ingen tvivl om at det er en alvorlig situation vi står i, og at vi slet ikke har set konsekvenserne for vores samfund endnu. Der er brug for at vi samler os – selv om vi ikke kan gøre det fysisk. Vi må hjælpe hvor vi kan, om det handler om hjælp til indkøb til karantæneramte eller ældre, omsorgs-opkald på telefonen eller hjælp til pasning af børn. Mulighederne er mange, og vi må hjælpe hinanden og vise medmenneskelighed på et højere plan end vi måske før har været vant til. De mange der arbejder i Sundhedssektoren eller andre grupper i beredskabet kan få brug for at vi hjælper dem og bakker op. Måske i form af indkøb, hundeluftning, tøjvask, børnepasning eller andet. Lad os stå sammen nu! På Facebook er det nemt og hurtigt at kommunikere. Meld dig ind i gruppen her: https://www.facebook.com/groups/810539362800486/

GenbrugsGruppen i Ølstykke aflyser genbrugsmarkedet den 5. april
GenbrugsGruppen i Ølstykke følger naturligvis de retningslinjer der er udsendt af myndighederne i forbindelse med coronavirus. Vores gæster og frivilliges sikkerhed på markeder og indsamlinger har altid vores højeste prioritet. Styregruppen har taget en beslutning: VI AFHOLDER IKKE MARKED D. 5. april pga. risiko for coronasmitte. Derudover vil der være lukket for afhentning af effekter (ved kørsel) og indlevering på genbrugsen – Langdyssevej indtil d. 15 april. Styregruppen holder løbende øje med situationen og taler sammen tirsdag d 14. april om, hvordan situationen er. Situationen på genbrugsen omkring sortering/ frivilligt arbejde: Der er HELT lukket fra torsdag d 12. marts for alt arbejde. Derefter vil der være ADGANG FORBUDT for alle til og med d. 14. april indtil videre. Vi opdaterer løbende hjemmesiden: www.genbrugsgruppen.dk når der er nyt at fortælle. Alle spørgsmål bedes rettet til formanden på: formand@genbrugsgruppen.dk

OBS! Flyttes til ny dato – Halbal med Kandis i Ølstykke Hallen
Meddelelse fra HØJ Håndbold: Hos HØJ Håndbold ønsker vi at kunne holde en fantastisk fest for og med alle gæster. Vi ønsker også at opføre os ansvarligt og passe på både gæster og de mange frivillige, der skal hjælpe til ved sådan en stor fest. Derfor har vi besluttet, at vi IKKE holder festen på fredag. Kandis kommer i stedet til Ølstykkehallen FREDAG DEN 21. AUGUST, hvor vi så holder et brag af en sommerfest. Alle købte billetter gælder automatisk til festen i august. Det betyder at gæster med billetter kun skal vende tilbage til os på, hvis man ikke ønsker billetterne alligevel. I den situation bliver pengene refunderet. Vi ved, at alle har glædet sig til festen – det har vi også! Men vi håber, at der er forståelse for, at vi i den givne situation må sætte folks helbred og ansvaret for hinanden øverst. _______ HØJ Håndbold gentager succesen og byder indenfor til Halbal med Kandis for tredje gang. Fredag den 13. marts 2019 pyntes Ølstykke Hallen op til årets fest! Billetsalget er allerede startet. Fredag d. 13. marts 2020 pyntes Ølstykke Hallen op til årets fest. HØJ Håndbold slår dørene op for en festlig aften, når Danmarks populære […]
Ældre Sagen aflyser planlagte arrangementer frem til 1. juni pga. Corona-virus
Iflg. Ældre Sagen hjemmeside aflyser foreningen alle arrangementer frem til 1. juni på grund af Coronavirus. Foreningen skriver: ALLE ARRANGEMENTER FREM TIL 1. JUNI ER DESVÆRRE AFLYST PÅ GRUND AF CORONAVIRUS. Arrangementer efter 1. juni fortsætter på nuværende tidspunkt som planlagt, men de vil ikke være synlige i oversigten frem til 1. juni. Foreningen kontakter tilmeldte med information om tilbagebetaling hurtigst muligt. https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/Stenloese/Aktiviteter-og-kurser

”Kom i gang (og bliv ved) med at løbe med SØAM
Vil du lære at løbe eller komme langsomt i form igen? – og blive klar til Royal Run 5 km, så kom og vær med på SØAM’s begynderhold tirsdag den 3. marts. Du kan glæde dig til en varieret og sjov træning med fokus på at give dig en succesoplevelse, som vil hjælpe med til at styrke motivationen så du når dit mål. Vi går roligt frem med en kombination af gang og løb. Træningsmængden øges langsomt så du til sidst – efter 12 uger – vil kunne løbe 5 km. Du behøver ikke være tilmeldt Royal Run for at deltage – alle kan være med! Er du allerede i gang? Så har vi også et hold til dig! Kom frisk – vi er klar til at tage imod dig! Vi træner tirsdag og torsdag kl. 18.00, og lørdag kl. 10.00. Vi løber fra Skyhøj (10. klassecenter) Roskildevej 22A, Ølstykke. I kan finde os ved beachflaget. Det koster 330 kr. om året at være medlem. Du kan læse mere om SØAM på hjemmesiden: https://www.soam.dk/
Nyt YouTube værksted starter op hos DUI-Ølstykke
Er du vild med Youtube, og kunne du tænke dig selv at lære hvordan man laver sin egen Youtube-kanal med gode videoer. Så skal du kigge med her. På torsdag åbner DUI-Ølstykke dørene for deres nye YouTube værksted. En aktivitet DUI gerne har haft et ønske om at starte i noget tid – og nu ser det ud til at lykkes! Foreningen er så heldige at de har et par frivillige medarbejder som tidligere har arbejdet med lokal-tv. Med udgangspunkt i deres erfaringer vil de sammen med deltagerne, gennemgå de forskellige processer og tekniker som ligger bag produktionen af et YouTube indslag. Foruden fokus på teknik og planlægning, vil der også være stort fokus på sammenhold og sammenspil bland deltagerne. Værkstedet kommer i første omgang til at køre hver torsdag fra kl. 19-21 i DUI-Hytten på Spejderengen i Ølstykke. For at kunne deltage skal man gå i 7. kl. eller derover. Vores første hold vil have meget fokus på teknikken, så deltagerne lærer at bruge udstyret på den rigtige måde. Senere vil der komme fokus på produktion af reelle YouTube indslag, hvor beslutninger om indholdet bliver en fælles beslutning. Deltagerne bliver delt op i ”teams” af 2-3 personer, som via […]
Murstenslauget byder på spændende foredrag og arrangementer i 2020
Murstenslauget er en støtteforening til Ølstykke FC. Foreningen skaffer sine midler ved afholdelse af arrangementer. I 2020 er der fastlagt følgende aktiviteter i Murstenslauget, hvor man som medlem også har mulighed for at tilmelde venner m.v.: Torsdag den 5/3 2020 kl. 18.30 – Generalforsamling i Murstenslauget – samt foredrag med sportsdirektør Jan Laursen fra FCN i ØFC Cafeteria: Så er det tid til årets generalforsamling. Dagsorden mv. udsendes særskilt. Betalt kontingent for 2020 er påkrævet for deltagelse. Efter generalforsamlingen kommer sportsdirektør Jan Laursen og fortæller om hans karriere. Jan var tidligere angrebsbomber i ØFC, har siden han stoppede den aktive karriere arbejdet med opbygningen af FC Nordsjællands organisation. Under foredraget serveres 2 stk. smørrebrød – for deltagelse/bespisning kræves forudgående tilmelding til steene@roskilde.dk inden 25. februar 2020. Kontingent (300 kr.) for 2020 bedes indbetalt inden 15. februar 2020 til foreningens konto i Handelsbanken regnr. 6302 og kontonr.: 000 159 78 74. Husk at anføre navn. Torsdag den 14/5 2020 kl. 18.30 – foredrag med borgmester i Egedal Kommune Karsten Søndergaaard (V) – ØFC Cafeteria: Vi har været så heldige, at få booket borgmester i Egedal Kommune Karsten Søndergaard, som vil fortælle om det at være borgmester, og hvad der aktuelt rør sig i kommunen. Prisen […]
Book en stand til LSH Loppemarked den 19. april i Smørum Idrætscenter.
Skal du have ryddet op i huset, skuret eller andet, så book en stand til årets loppemarked i Smørum Idrætscenter (Hal 1). Søndag den 19. april 2020 kl. 10-15. Prisen for en stand er kr. 200 kr. Leje af et bord koster 50 kr. Standen måler 3 x 2 meter. Adressen er Smørum Idrætscenter, Hal 1, Flodvej 62, 2765 Smørum Booking på: lshlopper@gmail.com For yderligere informationer følg Facebook-gruppen: https://www.facebook.com/groups/837969259592813/

Hold din hjerne i form – Nyt hjernetræningshold starter 5. februar
Få skærpet hukommelsen og styr på balancen med HJERNETRÆNING – fitness for hjernen. Alle tiders mulighed for sjov og udfordrende træning. Glæd dig til hjernetræning i Stenløse Kulturhus. Første gang onsdag den 5. februar. Træningen udfordrer din motorik, dine sanser og din logik og kræver derfor din fulde koncentration. Øvelserne er ikke fysisk krævende og det er kun din hjerne, der kommer på hårdt arbejde. Tid: Onsdage. 11 gange – første gang onsdag 5. februar 2020 kl. 13.30 -14.30. Sted: Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse Instruktør: Hjernetræner Bjarne Nielsen. Arrangør: Ølstykke Badminton Club Pris: 520 kr. Påklædning: Løstsiddende og behageligt tøj. Tilmelding til Bjarne Nielsen – mail bn@viwa.dk. Tlf. 4089 1230. Der er mange gode grunde til at gå til hjernetræning! At træne hjernen forbedrer din koncentrationsevne, og gør gør hjernen hurtigere og mere effektiv. Du forbedrer din hukommelse, og styrker din balance evne og koordination. Du bliver bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver. Du bliver bedre til at træffe beslutninger. Træningen forbedrer dit samsyn, så du bedre kan styre og time dine bevægelser. Dit humør bliver bedre – det gør dig gladere! Det siger tidligere deltagere: Jytte Eshington: ”Fantastisk 🙂 – […]

En mandag aften fuld af sang med Slagslundekoret
«Vi mangler mænd, Pernille – kan du hjælpe os?” Louise Speiermann fra Slagslundekoret er på mailen. ”Selvfølgelig kan jeg det”. Jeg kalder straks mine tre mænd i huset sammen (mine to teenagesønner og mand) og beder dem aflægge korprøve i køkkenet. Kan dog allerede ved et par enkelte strofer konstatere, at det ikke er kommende kormedlemmer ….og to af dem er i øvrigt på vej til fodbold. Jeg elsker musik og sang. Måske det også kunne være noget for mig at prøve. Louise skriver til mig, at jeg er mere end velkommen, de synger hver mandag kl. 19.15-20.45. Det ér faktisk mandag i dag, og jeg har ikke lige noget på programmet, så jeg sætter mig i bilen og finder ud på den mørke landevej og kører til Slagslunde Skole. Smil og lystig snak Allerede på parkeringspladsen ved skolen bliver jeg mødt med et varmt smil og velkommen af en af kordeltagerne. I skolens aula er der en lystig snakken og grinen. Der er allerede kommet en del og man kan høre at de har glædet sig til at synge og se hinanden igen. Alle er smilende og imødekommende, og flere kommer også hen og hilser og byder mig velkommen. […]

Gode oplevelser sammen med dit barnebarn? Tilmeld jer sammen Børnebørnenes Madværksted
Skab oplevelser, som aldrig går i glemmebogen. Nærvær og gode madoplevelser med dit barnebarn! Tilmeld jer Børnebørnenes Madværksted og lær at lave lækre, sunde og velsmagende retter! For børn i aldersgruppen 4., 5. eller 6. klasse og deres bedsteforælder. På børnebørnenes Madværksted mødes man med andre børn og bedsteforældre og får en masse gode oplevelser sammen. Vil du være med? Vi mødes 4 gange og hver gang laver vi super lækker mad sammen. Vi skal både lave morgenmad, madpakker, lækre eftermiddagssnacks og festmåltider. Og selvfølgelig slutter vi hver gang med at spise sammen… Du må gerne låne en bedsteforælder… Har du ikke bedsteforældre eller bor de for langt væk? Måske har du en sød nabo eller en ven af familien som du kan tage med? Spørg din mor eller far om du må være med, og hvem du kan invitere til at deltage sammen med dig… Sådan tilmelder I jer… (skynd dig) Tilmeld dig med det samme til: Keld Svendsen, egedal@hjerteforeningen.dk, Tlf. 40 34 30 49 Oplys navn, mailadresse og telefonnummer ved tilmelding. Vi mødes: Tirsdag d. 4. februar 2020 Tirsdag d. 18. februar 2020 Tirsdag d. 3. marts 2020 Tirsdag d. 17. marts 2020 Alle dage kl. 16.00 – 19.00 Sted: […]

Ældre Sagen gentager succesenKursus: ”Hvordan får du styr på dine billeder og dokumenter”
Ældre Sagen har nu gennemført 3 kurser i 2019 omhandlende ” Hvordan får du styr på dine billeder og dokumenter”. Kurserne blev kørt over to dage á 2½ time. IT-cafeen har gennem sit arbejde konstateret, at der har været mange forespørgsler vedrørende dette emne og derfor har frivillige fra IT-cafeen fået dette kursus etableret og testet. I kurset bliver man guidet via normal undervisning og egne opgaver understøttet af flere IT-vejledere fra IT-cafeen. Dvs. man får selv lov til at arbejde med stoffet. Der er plads til maks. 6 deltagere, og tilmelding er først til mølle. Det eneste krav til brugeren er, at du er bruger af en PC, men ikke at du har dyb kendskab til brugen. Der har været stor tilfredshed fra brugerne gennem meget fine tilbagemeldinger. Der har siden annonceringen været så stor interesse for kurset og der er således allerede venteliste til de første kurser i 2020. Der regnes med gennemførelse af tre til fire kurser i 2020, hvor de to første allerede er planlagt til: kursus i 2020 bliver den 15. og 22. april kl. 9.30-12.00 kursus i 2020 bliver den 6. og 13 maj kl. 9.30-12.00 Herefter vil der blive planlagt 1 til 2 […]
Nu får Ganløse også fibernet!
Det er vist efterhånden ingen hemmelighed at der er interesse for at få fibernet til Egedal. Den lokale Rotary klub Egedal besluttede tilbage i 2018 at nedsætte et udvalg som skulle være fiberambassadører for at få bedre internetforbindelser til Egedal. Klaus Jakobsen fra Egedal Rotary Klub er idemand og en af kræfterne bag det udvalg som har opgaven, er en stolt Rotarianer: – Vi har arbejdet intens på at få Ganløse med på fibermotorvejen. Vi har 5 lokale fiberambassadører som bor i Ganløse, og de har virkelig knoklet på og været rundt og tale med naboer- venner og familie og fortalt om projektet. Uden de lokale fiberambassadører var det ikke gået fortæller Klaus Jakobsen. De har virkeligt arbejdet hårdt på sagen, brugt deres sparsomme fritid på at fortælle og skabt opmærksomhed på at nu var der en mulighed for at få lyn hurtigt fibernet til deres dejlige landsby. Klaus fortsætter; Nu går vi snart på en velfortjent juleferie, men inden da lægger vi planen for det videre forløb, for vi vil selvfølgelig kæmpe videre for at få fibernet til hele Egedal, vi skal altså have alle med! Du kan selv gøre en forskel, du kan tilmelde din bolig til fibernet, […]

Alzheimerforeningen i Egedal viderefører Candleligt Dinner for demente.
De frivillige foreninger gør en særlig forskel her i Egedal, og vi har god grund til både at være stolte og taknemmelige over de mange ildsjæle vi har i kommunen. Egedal Kommune indgår en samarbejdsaftale med Alzheimerforeningen i Egedal i forbindelse med projektet ”Et demensvenligt Egedal”. Aftalen går ud på, at Alzheimerforeningen driver arrangementet ”Candleligt Dinner” videre de kommende år, selvom den kommunale del af projektet formelt stopper ved årets udgang. ”Candlelight Dinner” er et socialt og meget velbesøgt arrangement, hvor mennesker med demens, deres pårørende og frivillige værter mødes og spiser, synger og hygger sig sammen flere gange om året. Onsdag den 3. december underskrives den formelle aftale af formanden for Alzheimerforeningen i Egedal, formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen og borgmester Karsten Søndergaard.
Mødrehjælpens butik i Egedal Centret
Jeg fik følelsen af at være havnet i julemandens værksted, da jeg fik lov at komme med i baglokalerne i Mødrehjælpens Butik i Egedal Centret. De frivillige – flittige hænder – der omhyggeligt sorterer, ordner, vasker og stryger, hænger tøj på bøjler og fint sætter frem i butikken – og slutteligt byder de besøgende i butikken varmt velkommen. Altsammen for børnenes skyld! En butik for alle Jeg ved ikke hvorfor jeg havde troet at butikken ikke var for alle, da jeg første gang stiftede bekendtskab med Mødrehjælpens butikker. Jeg troede at man skulle være enlig mor eller sidde hårdt i det – men det er på ingen måde tilfældet. Alle kan købe de mange skønne og fine ting – både udstyr, tøj og legetøj til børn i aldersgruppen 0-8 år. Overskuddet af salget går til Mødrehjælpens projekter lokalt som nationalt støtte til enlige og sårbare forældre og deres børn. De ting der er på hylderne er skænket til butikken af lokale borgere, hvorefter alt bliver vasket pænt og klargjort, inden det bliver sat til salg i butikken. Joan fortæller, at de modtager mange fine donationer, og at de er både taknemmelige og overvældede. Frivillige Butikken passes af frivillige, som giver […]
Ny støtteforening til Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub
Stiftende generalforsamling d. 21. november kl. 19.00 I Egedal kan vi være rigtig stolte af vores klub tilbud til vores børn og unge mennesker. Det gælder også Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub i Ølstykke, som de sidste mange år har været inde i en rigtig god udvikling. Fantastiske medarbejdere og fede aktiviteter har øget medlemstal og givet klubben et godt og solidt fundament til klubbens fremtid. Selv om det ser godt ud lige nu, er forældrerådet meget opmærksom på de fremtidige udfordringer klubben står over for. I forbindelse med lukningen af Toftehøjskolen mister klubben sin status som det naturlige første valg hos en del børn. Når de sidste børn næste sommer flytter fra Toftehøj- til Hampelandskolen vil nye 4. klasses børn, mere end nogen siden før, skulle vælge mellem to klubber. Enten den klub, der ligger ved siden af deres skole, eller den der lægger tættest på deres hjem, nemlig Ørnebjerg. En anden udfordring var, at der i forbindelse med budgettet 2020 var et forslag om at øge prisen for at gå i klub i Egedal. Det blev heldigvis ikke til noget, hvilket vi er meget glad for – Tak til byrådet for jeres prioritering. Ovenstående udfordringer er med til at […]

Tag jagttegn i Stenløse-Veksø Jagtforening
Jagttegnskursus i ”Natur og Vildtpleje”, efter endt kursus vil du være godt klædt på til at gå op til den obligatoriske jagtprøve, som afholdes forår og efterår 2020. Nyt hold startes op torsdag den 5. december 2019 og forsætter til torsdag den 16. april 2020, hvorefter jagtprøven aflægges. Teoriundervisningen foregår torsdage i tidsrummet kl. 18.30 – 21.30 og den praktiske undervisning vil foregå på jagtforeningens skydebane nogle søndage i januar, februar og marts 2020 i tidsrummet kl. 09.00 – 14.00. Om vores jagtkursus Udover at blive klædt på til at tage dit jagttegn, vil du igennem kurset få et indgående kendskab til alle jagtbare og ikke jagtbare vildtarter i Danmark. Kurset indeholder emner som biologi, jagtetik, jagtlov, våbenkendskab, sikkerhedsregler, afstandsbedømmelse, jægerhåndværk, våbenbetjening, som alle er vigtige emner at vide noget om, når du skal på jagt i Danmark. Gennem hele forløbet vil der være indlagt små test, som sikrer vores kursister bliver klædt grundigt på til den endelige jagtprøve, der består af en teoretisk del, samt en praktisk del. Jagt er meget andet end selve jagten, så gode historier om sjove oplevelser og hændelser er selvfølgelig også en del af undervisningen. Igennem jagtforeningen vil du hurtigt kunne skabe dig et […]
Kom og vær med til Landsbyløbet lørdag den 6. juni 2020.
Nu er det muligt at tilmelde dig det traditionsrige motionsarrangement “Landsbyløbet” som finder sted lørdag den 6. juni 2020. Landsbyløbet er et hyggeligt motionsløb for alle aldre. Her deltager både eliteløbere, motionister og familier med deres børn. Vi har også tilbud til dem, der gerne vil gå. Alle løbere/powerwalker får en smuk tur ud over landet, for alle ruter er tilrettelagt, så de går gennem de nærliggende landsbyer i Ledøje Smørum. Starten skydes af fra Smørum Kulturhus. I start-/målområdet vil der være sjove aktiviteter, samt boder hvor I kan købe mad og drikke. Landsbyløbet er arrangeret af SØAM samt frivillige fra Ledøje Smørum. Følg med på facebook siden ”Landsbyløbet”: https://www.facebook.com/events/689658761489624/ Tilmeldingen er nu åben via linket: http://app.lap.io/event/2020-landsbyloebet
Vil du være Mødrehjælpens smilende ansigt i butikken i Egedal Centret
Mødrehjælpen Egedal mangler hjælp i den dejlige butik i Egedal Centret. Elsker du børnetøj, legetøj og udstyr – er du praktisk anlagt og har du et godt humør og tid og lyst til at dække en eller flere eftermiddagsvagter i butikken fra kl. 13.30-17 – så er det lige dig vi leder efter! Arbejdet i Mødrehjælpen er ulønnet og frivilligt – men til gengæld er du med til at gøre en forskel for alle de skønne unger og deres familier, der har behov for os. Som frivillig i butikken vil arbejdet bestå i kundebetjening, modtagelse af donationer, vask og strygning og prismærkning, modtagelse af ansøgninger til f.eks. julehjælp m.m. Vi er altid to på vagt samtidig. Vi mangler frivillige til de fleste eftermiddagsvagter (kl.13.30-17). Både mænd og kvinder i alle aldre. – og 3½ time om ugen er en stor hjælp! At gøre en forskel og arbejde frivilligt kan også både være hyggeligt og give gode oplevelser. Vores frivillige fortæller, at arbejdet både er meningsfuldt og hyggeligt. Kom ind i butikken og få en snak med os, vi glæder os til at møde jer! Du er også velkommen til at kontakte Vibeke Westervang, tlf. 26 36 37 39. Mødrehjælpen Egedal […]

Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub går sammen om julegavehjælp til udsatte familier
Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub glæder sig over deres nye samarbejde om “Ønsketræet” – julegavehjælp til udsatte familier. Julen står for døren, men det er ikke alle børn, der har udsigt til at få en juleaften med masser af julegaver. Der findes familier, hvor julen giver anledning til store bekymringer, fordi der ikke er råd til at give børnene en julegave. Det vil Egedal Rotary Klub og Mødrehjælpen Egedal i samarbejde med Egedal Centret gerne være med til at lave om på. Således er de gået sammen om projektet “Ønsketræet”, som går ud på at hjælpe børn fra mindrebemidlede familier til at få et julegaveønske opfyldt. Familier kan ansøge om en julegave hos Mødrehjælpen i Egedal og ønskerne vil derefter blive hængt op på Ønsketræet som opstilles på Søstertorvet i Egedal Centret, hvor centrets kunder kan opfylde et eller flere af børnenes julegaveønsker. Ansøgning Familierne kan ansøge om en julegave hos Mødrehjælpen. Ansøgningsskema kan hentes i butikken eller ved at sende en mail til: egedal.lf@moedrehjaelpen.dk For at komme i betragtning skal man være bosiddende i Egedal. Hjælp med at sprede det gode budskab! Mødrehjælpen og Egedal Rotary Klub håber du vil hjælpe dem med at sprede budskabet til familier, hvor […]

Tag barnebarnet med på madskole i Børnebørnenes Madværksted
Går du i 4., 5. eller 6. klasse og har du en bedsteforælder, som du kunne tænke dig at lave mad sammen med – så tilmeld jer Børnebørnenes Madværksted! På børnebørnenes Madværksted mødes man med andre børn og bedsteforældre og får en masse gode oplevelser sammen. Vil du være med? Vi mødes 4 gange og hver gang laver vi super lækker mad sammen. Vi skal både lave morgenmad, madpakker, lækre eftermiddagssnacks og festmåltider. Og selvfølgelig slutter vi hver gang med at spise sammen… Du må gerne låne en bedsteforælder… Har du ikke bedsteforældre eller bor de for langt væk? Måske har du en sød nabo eller en ven af familien som du kan tage med? Spørg din mor eller far om du må være med, og hvem du kan invitere til at deltage sammen med dig… Sådan tilmelder I jer… (skynd dig) Tilmeld dig med det samme til: Keld Svendsen, egedal@hjerteforeningen.dk, Tlf. 40 34 30 49 Oplys navn, mailadresse og telefonnummer ved tilmelding. Vi mødes: Tirsdag d. 29. oktober 2019 Tirsdag d. 12. november 2019 Tirsdag d. 26. november 2019 Tirsdag d. 10. december 2019 Alle dage kl. 16.00 – 19.00 Sted: Bækkegårdsskolen, skolekøkken Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke For to personer […]
Veksørevyen 2019 – Kan man det?
Billetsalget er gået stærkt, og der er kun ledige billeter til fredag d. 1. og 8. november. Der er garanti for, at du får rørt lattermusklerne! Vil du vide mere om Veksø Amatør Teater: http://www.vat85.dk/
Har du lyst til at hjælpe flygtningebørn med at falde godt til i Danmark?
Har du lyst til at gøre en forskel for flygtningebørn i Egedal, så kom frit frem 🙂 I Leg- og læringsklubben, der lige nu er en pigeklub, kan du hjælpe flygtningepiger i alderen 13-16 år med at falde godt til i Danmark. Som frivillig er du med til at give pigerne en god og lærerig eftermiddag to timer 2-4 gange om måneden Du er med til at skabe trygge rammer for pigerne, hjælpe dem med at lære det danske sprog, danske kulturelle koder og opbygge venskaber med jævnaldrende. Det hele på en sjov og nærværende måde med aktiviteter og udflugter, hvor din tilstedeværelse gør en forskel! Samtidig bliver du del af et fællesskab med andre ligesindede frivillige, hvor I sammen driver og sætter jeres præg på klubben. Klubben er åben hver mandag fra 16:00-18:00 i Fritidsklubben Hampen på Hampelandvej 7, 3650 Ølstykke. Hør mere ved at kontakte Projektkoordinator Helle på mail helle.hoerup@drc.ngo eller send en sms/ring på tlf. 26 11 80 99. Du kan også kontakte klubben direkte på egedal.pigeklub@gmail.com Læs mere på: https://flygtning.dk/frivillig/vores-arbejde/leg-og-laering. Se også denne video, hvis du vil have et indblik i en leg- og læringsklub:

ØFC forærede to point væk i Gladsaxe
På den mindste fodboldbane vi har spillet på i mange år, besøgte vi lørdag eftermiddag IF Bytoften på Gladsaxe Skole. Banen var præcis 90x60m. Altså de absolutte mindstemål, som en fodboldbane kan have, og derfor havde vi i løbet af ugen haft en masse fokus på småspil og spillet på mindre områder, end vi plejer at gøre. Vi vidste også, at det var en modstander, som har spillere med masser af DS, divisionskampe og superligakampe på cv’et, så vi skulle have respekt for dem, men ikke frygte dem. Af cheftrænerteamet Christoffer Støvring og Nicklas Engslev Hansen Vi får en drømmestart på kampen, da vi efter 1 minut kommer foran 1-0. Mathias Pointinger splitter deres forsvar ad med en perfekt stikning til Røde Romario, som trækker ind i banen, dribler en modstander og sparker den sikkert i kassen. Fremragende start på kampen! Herefter sidder vi meget på bolden, men på den lille skolebane i Gladsaxe, kan vi ikke rigtig komme i gennem kompaktheden hos Bytoften, så det bliver meget fra side til side, hvor vi ikke får spillet os frem til de helt store chancer. Bytoften kommer heller ikke rigtig frem til noget, og deres stærkeste force var på dødboldsituationer, som […]
Se Foreningen Nordens Efterårsprogram
Foreningen Nordens Lokalafdeling i Egedal har udgivet deres efterårsprogram. Du kan finde arrangementerne i kalenderen på Vores Egedal. En printvenlig version finder du her: Side 1: Norden Egedal, Efterår 2019-1 Side 2: Norden Egedal, Efterår 2019-2 Læs mere om foreningen på deres hjemmeside: http://egedal.foreningen-norden.dk/
Røde Kors Egedal starter Kvinde-café for kvinder der har det svært i livet.
Kvinde-café – for dig der har det svært i livet. Er du ensom? Er dit parforhold ophørt? Har du det svært i hverdagen? Er du nytilflytter? Er du arbejdsløs? Har du behov for at tale med andre kvinder? Er du udsat for stalking? Så bliv en del af Q-net (kvindenetværket). Her kan du tale med andre kvinder om de udfordringer, som gør at hverdagen ind imellem kan være vanskeligt at håndtere. Kom forbi og få en snak! Vi starter mandag den 16. september kl. 16-19 i Multihytten, Barnekæret 4, Stenløse Syd. Vil du vide mere, så kontakt helt anonymt Elise Siv Petersen på tlf. 40 45 72 30. Røde Kors Egedal
Blæsertrioen Trio Amerise åbner Ledøje-Smørum Musikforenings sæson 2019/20
Ledøje-Smørum Musikforening åbner sæson 2019/20 søndag den 15. september kl. 15:00 med en koncert med blæsertrioen Trio Amerise. Koncerten finder sted i Kulturhuset i Smørum. Trioen består af Ragnhildur Jósefsdóttir på fløjte, Morten Sønderskov Jensen på klarinet og Lucia Amerise på fagot. Under deres studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium fandt de i 2011 sammen. Trioen blev i efteråret 2013 optaget på Solistklassen for ensembler, hvorfra de debuterede i februar 2017. Trioens medlemmer kommer fra de nordiske lande Island, Danmark og Sverige. Navnet Trio Amerise er dog hentet fra Lucias argentinske rødder. Trioen har spillet koncerter i store dele af Norden samt Tyskland, og var blandt de 16 deltagere ved P2s kammermusikkonkurrence i 2014. Senere samme år vandt de 2. pris ved konservatoriets interne kammermusikkonkurrence. En af trioens primære visioner er at have musik fra alle tre nordiske lande blandet ind i et i forvejen bredt repertoire af forskellige klassiske værker. Trio Amerise samarbejder derfor med komponister fra de nordiske lande om at få skrevet ny nordisk musik tilegnet Trioen. Trio Amerise kommer med et program, de kalder for Nordens Klange. Det vil omfatte musik af bl.a. Svea Welander, Niels W. Gade, Jean Sibelius og Signe Lykke. Koncerten er er […]

Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub søger frivillige
Kunne du tænke dig at blive frivillig i Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub, kan vi tilbyde nogle spændende oplevelser sammen med børnene. Som frivillig deltager du aktiv inde i salen, hvor du skal være synlig og hjælpe børnene med at åbne slikkepinde, vise vej til toilettet, måske trøste hvis filmen bliver lidt farlig eller være lidt skrap hvis en gruppe har svært ved at finde roen. Kort sagt skal du være der for børnene. Som frivillig får du mulighed for at påvirke valg af de film vi viser. Det foregår hvert år på et “seminar” hvor vi hver især byder ind med de film vi syntes lyder spændende indenfor de respektive aldersgrupper. Dagen bliver afsluttet med at vi ser en film, gerne en der fornyligt har haft eller vil få præmiere. Der ud over har alle frivillige mulighed for at deltage i flere arrangementer indenfor filmverden. Så kan du lide, at arbejde sammen med børn, at se film og have mulighed for at bidrage til at nogle børn kan få en hyggelig oplevelse, så burde du kontakte os for at få mere at vide. Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub Formand Thomas Nissen Baltoppen Bio 2750 Ballerup E-mail: bio@stenlosebornefilmklub.dk Web: www.stenlosebornefilmklub.dk
Qnet – Bliv frivillig og støt en kvinde videre efter vold
Har du overskud og lyst til at arrangere aktiviteter for voldsramte kvinder og deres børn, så er det dig Røde Kors Egedal mangler og savner! Kvinderne har brug for en hjælpende hånd til at socialisere, og det er her Røde Kors Egedal søger initiativrige kvinder, som vil være med til at gøre en forskel. Formålet med Qnet er også at mindske ensomhed og sårbarhed hos kvinder og deres børn. Med udgangspunkt i den enkelte kvinde og børnenes behov yder frivillige social, medmenneskelighed og praktisk støtte og medvirker til at udbygge kvindernes og børnenes sociale netværk, og til at skabe et godt og trygt hverdagsliv. Kontakt aktivitetslederen af Røde Kors Egedals Qnet på tlf. 40 45 72 30.

Ølstykke Bylaug: Programmet for årets HØSTNAT er snart på plads.
Den traditionsrige byfest i Ølstykke Stationsby finder i år sted fredag d. 6. september kl. 16-21:00. Igen i år er det Ølstykke Bylaug, bestående af Liselotte Stotz og Sonja Nygaard, der har lagt sig i selen og står bag planlægningen af arrangementet. Seje kvinder! De glæder sig til en rigtig god og hyggelig aften i fællesskabets tegn. “Vi ønsker at være med til at huske hinanden på hvor meget vores lokalsamfund byder på, og så vil vi gerne være med til at puste mere liv i byen” lyder budskabet fra arrangørerne. Dagen byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne, konkurrencer og et stort udvalg af forskellige boder, som henvender sig til alle aldre. Der vil igen i år være Høstløb for børn. I år vil musikken blive leveret af Peter Phillipsen fra Kim Larsen Jam, Steel Stars fra Egedal Musikskole og det lokale Ølstykke band Lazía. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe mad og drikke hele dagen. Høstnatten har brug for opbakning Byfesten har i år fået stor opbakning fra de erhvervsdrivende både lokalt og fra nærområdet. ´Kom og mød dem på dagen´; siger Sonja Nygaard, som er taknemmelig for den venlige og imødekommende […]

Veksø Idrætsforenings Avis (VIF-Avisen) er netop udkommet
Veksø Idrætsforening er en aktiv idrætsforening i Veksø – en idrætsforening for Veksøs børn og voksne og for alle andre, der har lyst til at danne et netværk under sjove og sportslige former. VIF Avisen er netop udkommet med masser af gode aktivitetstilbud. Du kan læse den her: VIF_avisen_2019

Familiesommerlejr med DUI: Familiehygge når det er bedst
DUI-Ølstykke har netop afsluttet årets familiesommerlejr, som gik til en hytte i Ellinge Lyng ved Sejerøbugten. Det er anden år i træk, at DUI-Ølstykke gennemfører egen sommerlejr, denne gang med deltagelse af 7 Ølstykke familier. Tidligere har afdelingen deltaget i andre afdelingers sommerlejre. DUI sætter fokus på hele familien, med børnene i fokus, derfor adskiller lejren sig fra andre sommerlejre ved, at hele familien kan deltage. Man må godt deltage alene, men alle i familien er velkomne, børn, far og mor og sågar familiens kæledyr, denne gang deltog 3 kaniner. Fælles for alle vores aktiviteter på lejren er at de tager udgangspunkt i samvær og fællesskab. Foruden et besøg i Sommerland Sjælland, så lavede vi mange aktiviteter i hytten. Fælleslege på græsset var meget populære, men det blev også til de obligatoriske ture til stranden og hygge omkring bålet. Næste år fylder DUI-LEG og VIRKE på landsplan 115 år, så her deltager vi sammen med DUI’er fra hele landet i en fælles Jubi-lejr på Fyn. Skulle der være flere familier i Egedal, der synes det kunne være sjovt at komme med på vores DUI- lejr. Er I velkommen til at tage fat i Morten Lyager – tlf. 29481216 eller mail […]

Ledøje-Smørum Husholdningsforenings Efterårsprogram 2019 er på gaden
Så er det nye og spændende efterårsprogram for Ledøje-Smørum Husholdningsforening på gaden. De åbne arrangementer også for gæster er lagt i kalenderen på Vores Egedal, ligesom du kan finde dem på foreningens egen hjemmeside og kan downloades her: Program 2019-efterår

Grundejerforeningen Ørnebjerg gentager succesen og inviterer Egedal til Sommerfest & loppemarked i Stuehøj Park
Grundejerforeningen Ørnebjerg gentager succesen og indbyder til Sommerfest & Loppemarked i Stuehøj Park, Ølstykke – lørdag den 10. august kl. 11-18. Glæd dig til en festlig dag for både børn og voksne! Masser af lækre loppestande – Hoppeborg – Tombola – Biler – Hønsequiz, æggeløb og flere konkurrencer – Skattejagt – Pandekagevogn fra Sødt & Salt – Pølsevogn – samt drikkevarer og dejlig musik. Book din egen loppestand: Vil du sælge ud af dine lækre ting, kan du booke en loppestand her: gefob.dk/book-stand.html Sted: Stuehøj (Ahornvej i Ølstykke) Arrangør: Grundejerforeningen Ørnebjerg Tak til sponsor: Rema 1000, Ølstykke Du kan følge med på Facebook-begivenheden: https://www.facebook.com/events/886514085042496/

Glæd dig til Egedals hyggeligste landsbyfestival – Slagslunde Musikfestival
Sæt et stort kryds i kalenderen den 10. august, hvor det igen er tid til Slagslunde Musik Festival. I år kan du glæde dig til at opleve: Egedal Talentholdet, Nabo, Lazia, The Jigs, The Moolvarps, Mask, Julie Avaldorf, ENIC, Kofoed og Co.ver. Der sluttes af med DJ i teltet. Festivalen starter kl. 12. Slagslunde Musikfestival er stedet hvor naboer, gamle venner og klassekammerater mødes i Slagslunde til en hyggelig dag … og masser af god musik! Historien bag: Slagslunde Musikfestival er en årlig musikfestival ved Slagslunde gadekær, hvor “byens sønner” optræder på Store scene med alt fra folkemusik til rock. Musikfestivalen finder sted hvert år den anden lørdag i august. Festivalens grundlægger, jazzbandet Medaljens Bagside, blev dannet på en høstfest i Karl Bahara’s lade og kom rigtigt i gang i 1978. Allerede i 1979 foranstaltede Medaljen den første Mini-musikfestival på forten i Slagslunde. Formålet var at give nystartede bands mulighed for at spille for et publikum og at sørge for en hyggelig dag for Slagslunde og omegn’s beboere. Som i dag arbejdede alle gratis. Musikerne fik to pølser med brød og to øl/vand for at optræde, og overskuddet gik til lokale og kulturelle formål, der ikke naturligt var berettiget til […]

Stenløse gymnastikforening søger en ny træner til drengehold.
Synes du bare det er fedt at have med børn og unge gøre, og har du mod på at udfordre lømlerne i Stenløse? Stenløse gymnastikforening har, til sæsonen 19/20, brug for en ny træner til vores drengehold. Holdet tilbydes til drenge mellem 7 og 12 år, og det plejer at være et hold med GO i. For at få succes i rollen som træner på dette hold er det vigtigt at du ikke er bange for at udfordre og ”gå forrest” samt evner en fast kommunikation. Holdet er placeret i Stenløsehallen om mandagen kl. 16-17. Trænerrollen er aflønnet. Som træner i SG står du for at præge og udvikle holdet. Du får meget frie hænder til at tage holdet i netop den retning som du ønsker. Med andre ord er der virkelig gode muligheder for at udvikle holdet, men absolut også dig selv som træner. SG er en forening hvor der lægges vægt på det sociale og sjove i gymnastikken. Hos os behøver man ikke være spirende OL talent for at føle sig velkommen. Vi favner bredt og alle er mere end velkomne. Kunne ovenstående være noget for netop dig, så skriv endelig til booking@stenloesegymnastik.dk

Mødrehjælpen Egedal giver trængte familier en gratis sommerudflugt
Mødrehjælpen i Egedal arrangerer en GRATIS SOMMERUDFLUGT til Sommerland Sjælland. Har du svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Bor du i Egedal, og har du ikke mulighed for at give dine børn en ekstra spændende oplevelse i sommerferien? – Så læs videre her… Mødrehjælpen Egedal vil gerne invitere dig og dine børn med på en tur til Sommerland Sjælland. Her kan vi få en rigtigt dejlg og aktiv ferieoplevelse sammen med en mase andre børnefamilier. Der vil være rig mulighed for at slå sig løs i de mange forlystelser og legepladser. Praktisk information: Turen foregår onsdag den 2. august 2019. Afgang med bus kl. 10.00 fra Mødrehjælpen Egedal Centret 55 i Stenløse. Hjemkomst samme sted ca. kl. 17. Mødrehjælpen sørger for entré, frokost og drikkevarer. Tilmelding: Skriv en mail til Mødrehjælpen Egedal inden 1. juni 2019 og fortæl kort hvorfor du søger. Så vender vi tilbage til dig hvus du kommer i betragtning. Tilmeldingen er bindende. Der er plads til 40 deltagere og tilmeldingen foregår efter ansøgning. Kontakt: Egedal.lf@moedrehjaelpen.dk Vil du vide mere om Mødrehjælpen i Egedal, så følg med på deres Facebookside: https://www.facebook.com/MoedrehjaelpenEgedal/

Bedre Psykiatri inviterer til gratis kursus i konflikthåndtering uden konfrontation
Bedre Psykiatri inviterer alle pårørende til gratis kursus i Low Arousal – Konflikthåndtering uden konfrontation. Kurset foregår tirsdag den 14. maj kl. 17-21 i Stenløse Kulturhus. Som pårørende til en psykisk sårbar person, barn, ung eller voksen, kan man opleve en følelse af magtesløshed, når de råber og skriger ad os, eller når de går amok over noget, som vi betragter som en bagatel. Low Arousal er en pædagogisk tilgang, der handler om at forebygge konflikter og bekymrende adfærd, og som pårørende kan du få nogle brugbare redskaber, som du kan bruge i din hverdag. • Hvordan stiller du krav på en klog og anderledes måde? • Hvordan du skal holde dig i ro, når en konflikt er under optrapning. • Hvordan kan du klare hverdagens konflikter på en anderledes og ny måde? Underviser Jakob Kjærby Lentz er uddannet skolelærer og har siden 2008 arbejdet med børn, unge og voksne med særlige behov. Jakob afholder desuden foredrag, kurser, konferencer og workshop om Low Arousal tilgangen, for både pårørende og fagpersoner, og han er inspireret af neuropsykolog Bo Hjelskov Elvén, som har skrevet flere bøger om emnet. Alle er velkommen, deltagelsen er gratis, og der er ingen tilmelding. Skulle du misse […]

DUI-Ølstykke starter ny aktivitet: Robotværksted for børn
Det har længe været et stort ønske fra DUI-Ølstykke at have en robotaktivitet sammen med børnene i Ølstykke. Det ser nu ud til at lykkes, for foreningen har været så heldig at få bevilliget 25.000 kr. af DUF’s lokalforeningspulje til lige netop sådan et projekt. På det kommende robotværksted skal børn og voksne sammen udvikle og lege med foreningens robotter. Få dem til at udføre sjove og udfordrende ting. Projektet tager udgangspunkt i Lego Mindstorm, som er nem at gå til og giver mange muligheder. Robotterne bygges med sensor, der skal programmeres til at udføre forskellige funktioner når de aktiveres. Et målrettet arbejde med disse robotter vil lære børnene meget om både programmering og processtyring. Begge nyttige ting at lære som børnene vil kunne tage med og bruge resten af livet. DUI-Ølstykke har store forventninger til projektet og dybt taknemmelige for pengene fra DUF´s lokalforeningspulje. Vil du være frivillig? DUI-Ølstykke glæder sig over at de allerede har fundet flere frivillige som vil hjælpe aktiviteten i gang, men de håber at der er flere voksne der gerne vil være med. Det er ikke besluttet endnu hvornår aktiviteten startes op, men det forventes at blive i løbet af maj måned. Så snart […]

Tag barnebarnet med på madskole i Børnebørnenes Madværksted
Går du i 4., 5. eller 6. klasse og har du en bedsteforælder, som du kunne tænke dig at lave mad sammen med – så tilmeld jer Børnebørnenes Madværksted! På børnebørnenes Madværksted mødes man med andre børn og bedsteforældre og får en masse gode oplevelser sammen. Vil du være med? Vi mødes 4 gange og hver gang laver vi super lækker mad sammen. Vi skal både lave morgenmad, madpakker, lækre eftermiddagssnacks og festmåltider. Og selvfølgelig slutter vi hver gang med at spise sammen… Du må gerne låne en bedsteforælder… Har du ikke bedsteforældre eller bor de for langt væk? Måske har du en sød nabo eller en ven af familien som du kan tage med? Spørg din mor eller far om du må være med, og hvem du kan invitere til at deltage sammen med dig… Sådan tilmelder I jer… (skynd dig) Tilmeld dig med det samme til: Keld Svendsen, egedal@hjerteforeningen.dk, Tlf. 40 34 30 49 Oplys navn, mailadresse og telefonnummer ved tilmelding. Vi mødes: Tirsdag den 14. maj Tirsdag den 21. maj Tirsdag den 28. maj Tirsdag den 4. juni Alle dage fra 16.00-19.00 Sted: Maglehøjskolen, Skolekøkkenet Skelbækvej 8A, 3650 Ølstykke For to personer koster det: 240 kr. pr. par i […]

Røde Kors Egedal søger aktivitetsleder til familienetværket
Røde Kors Egedal mangler en aktivitetsleder til vores velfungerende familienetværk. Familienetværket giver dig mulighed for at gøre en stor forskel for mennesker, der har brug støtte. Du vil opleve glæden ved at se børn trives og forældre blomstre op. For tiden er der 10 familier, som mødes ca. hver 14. dag med de frivillige og sammen giver I familierne gode oplevelser og et pusterum i en trængt hverdag. Du er kort sagt med til at forbedre familiernes livskvalitet. Fokus er på trivsel, fællesskaber og redskaber til selvhjælp. Det er en fordel at du: Er stabil og ansvarlig Er åben og imødekommende Kan li’ at deltage i det frivillige arbejde Har interesse i at hjælpe udsatte familier Er god til praktiske opgaver med et socialt sigte Synes det er sjovt at samarbejde med andre Har dette vakt din interesse så kontakt formanden Anne-Mette Rathsach og hør mere om opgaven på tlf. 29 77 03 92 eller mail egedal.formand@Rodekors.dk. Arbejdet i Røde Kors er ulønnet og frivilligt.

Lillian er frivillig i Røde Kors Egedal
På Vores Egedal vil vi gerne skabe fokus på de mange frivillige vi har i Egedal. De gør en stor forskel for vores lokalsamfund. Her fortæller Lillian Jerichow om at være frivillig i Røde Kors Egedal: Kontakt med mennesker og så det sociale er vigtigt for mig. Jeg har være frivillig i Røde Kors i mange år, men min erfaring med det frivillige startede i en anden genbrugsforretning. Her i Egedal har jeg været med siden afdelingen blev stiftet i april 2016. Til det første møde mødte der kun 8 interesserede op. 5 meldte sig til at være med til at starte en ny Røde Kors lokalafdeling op. For at få indtægter skulle vi jo have en butik til genbrug – det var en stor og ind imellem svær opgave med mange møder, men vi overvandt alle forhindringer. Efterhånden kom der flere frivillige til og vi kunne åbne vores butik d. 20. januar 2017, med et flot fremmøde af både borgmester og præsidenten fra Røde Kors Landskontor og et flot salg. At være frivillig i Røde Kors kan være mange ting, men for mig giver det stor lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden […]

Egedal Rotary Klub sender nødhjælps shelterbox til Malawi
Når en naturkatastrofe som den i Malawi rammer, så er der brug for hjælp fra alle steder af verden. Egedal Rotary Klub har også trådt til med støtte. Medlemmerne i Egedal Rotary Klub blev hurtigt enige om at støtte op omkring Rotarys nødhjælp til overlevende i Malawi efter cyklonen Idai. Klubbens præsident Mai Armstrong kunne på dagens møde d. 1. april 2019 meddele at den første nødhjælps shelterbox er ekspederet fra klubben. “Vi er stolte over at være en lille del af et kæmpe hjælpearbejde igennem Rotarys hjælpeprogram” udtaler klubbens præsident Mai Armstrong. Vil du også hjælpe? Har du lyst til at hjælpe Egedal Rotary Klub med indsamlingsarbejdet, så kontakt klubben eller overfør et beløb til Mobilepay 89410 og mærk indbetalingen Malawi. Du er naturligvis mere end velkommen til at støtte ved indbetaling direkte. Læs meget mere på: www.rotary.dk/hjaelp-os-hjaelpe-i-malawi Se filmen på: www.youtube.com Shelterbox En Shelterbox er en komplet nødhjælps kasse som indholder alt til den lille familie i nød. Læs meget mere på www.rotary.dk/shelterbokse Se filmen om en Shelterbox på: www.youtube.com

Ea er frivillig i Stafet for Livet Egedal
Ea er det yngste medlem af styregruppen i Stafet for Livet Egedal. Hun planlægger og styrer alt hvad der har med madteltet at gøre. Ea læser til socialrådgiver, er fotograf og underviser børn i springgymnastik. År 2019 er hendes andet som tovholder på madgruppen, men hun har været holdkaptajn et år og deltager året før i Stafet for Livet. Så 4 år har hun været med i alt. At gøre en forskel Ea fortæller: “Stafet for livet er en fantastisk arrangement, som giver stor mening for mig at være med i. Det første år jeg var med, havde jeg lige mistet min farmor til kræft, og jeg følte mig magtesløs. Nu føler jeg at jeg gør en forskel, ikke kun for mig selv, men for alle kræftramte, samt deres pårørende”. Ea fremhæver lysceremonien, som noget hun hvert år har set meget frem til. Det er et tidspunkt hvor alt det som kan være tabu ved kræft, slet ikke er det. Det er okay at være ked af det, at grine og at mindes. Hvorfor frivillig i Stafet for Livet Egedal? Og så er det bare kæmpe stort at føle hvordan så mange fremmede mennesker går sammen, er sammen og føler […]

Så skal der atter danses SALSA i Stenløse Kulturhus
Ville du også gerne kunne nogle af de forbudte trin, så du kan give den gas på dansegulvet? Så meld dig til Salsadans som starter op den 21. marts. Dans er godt for mange ting. Både den fysiske og psykiske sundhed. Man bliver simpelthen glad af at lytte til god musik, danse og være sammen med andre mennesker. I år er der igen Salsa på programmet hos AOF i Egedal. Undervisningen kommer til at foregå i Stenløse Kulturhus. Skal du med? Letøvede Dette hold er for salsa dansere som har deltaget på et begynderhold eller for dig som har erfaring fra anden dans, eksempelvis swing, tango folkedans eller andet. Vi begynder igen helt fra grunden, men med danseerfaring kommer vi hurtigt i gang med de mere spændende figurer. Stilen er LA-Style salsa men vi låner kraftigt fra Cubansk salsa med hensyn til træningsform. Du behøver ikke nødvendigvis at have en partner for at tilmelde dig, vi forsøger at tilpasse antal m/k, så det passer. Du finder holdet her: https://aftenskole.aof.dk/kurser/Motion+og+bevaegelse/Dans/4585848/

Lokal musikforening overrakte pengegave til ØFC Ungdom
Egedals lokale TMB Musikforening var onsdag i gavehumør, da de overrakte ØFC Ungdom et beløb på 11.133,34 kr. TMB Musiksforening er en ”non profit” forening. Derfor uddeler foreningen deres overskud til velgørende formål som støtte til ungdommen. Hvad kan være mere rigtigt end at støtte ungdommen, sagde formand Allan Vain ved overrækkelsen af pengegaven , der fandt sted i ØFC’s klubhus. Vi har haft fest og glæde med vores musikarrangementer, da vi samlede penge sammen, og så synes vi i bestyrelsen, at pengene skal fortsætte med at glæde. Og hvad er mere dejligt end at glæde nogle unge mennesker, der dyrker sport. Formand Michael Hansen lovede TMB Musikforening, at man i ØFC nok skal holde fast i glæden ved pengene. I en fodboldklub som vores, er der brug for alle de økonomiske midler vi kan skrabe sammen. Vi er rigtig glæde for, at TMB støtter vores ungdom, og det takker vi og jeg TMB mange gang for. TMB Musikforening er stiftet 2013 af folk, der holder af god pigtrådsmusik fra 60’er musik og holder af at spille 60’er live-musik. TMB er forkortelsen for musikforeningens husorkester ”The Mean Beats”, hvor også flere af musikerne er sammenfaldende med foreningens bestyrelsesmedlemmer. Musikarrangementerne afholdes på […]

Røde Kors Butikken i Stenløse søger frivillige til vores spændende butik
Har du lyst til at være en del af vores fællesskab og gøre en forskel? I vores butik på Damgårdsvej sælger vi alt fra tøj, porcelæn, bøger, legetøj, møbler og meget mere. Vi søger frivillige til at hjælpe med at holde butikken spændende for vores kunder – opgaverne er bl.a. kundebetjening, opstilling af varer og sortering af indkomne donationer. Om dig: Du er positiv og venlig med lyst og overskud til at gøre en forskel Din alder spiller ingen rolle, blot du kan lide at samarbejde med andre Du har fysik til at kunne klare trapper Du er mødestabil. Vi tilbyder: Et fællesskab med hygge og samarbejde med andre frivillige En sjov fritidsbeskæftigelse Som frivillig arbejder du typisk 4 timer om ugen (svarende til 1 vagt) – men gerne mere hvis du har tid, men det er ikke et krav. Butikken har åbent mandag til fredag kl. 10-17 samt lørdage kl. 10-14. Har du lyst til at være en del af teamet i butikken på Damgårdsvej, så kontakt butiksleder John Kronbak i butikken eller på mail Egedal.butik@rodekors.dk Vi glæder os til at høre fra dig. Røde Kors Butikken Damgårdsvej 15 3660 Stenløse

Så er der igen børneballet-undervisning i Ølstykke
Søndag den 3. marts starter Katrine Lorck børneballet op endnu engang! Holdet er for nybegyndere og let øvede og det er for både piger- og drenge som kan lide at danse. Det foregår hver søndag fra kl.9.30-10.15 i Maglehøjhallen i Ølstykke. Første gang søndag den 3. marts 2019. Her skal både laves eventyrballetter, stangskoleballet og meget andet sjov. Prisen er 900,- kr. for 12 mødegange og og man kan tilmelde sig på: katmail75@yahoo.dk eller på tlf. 61261975. Alle børn med danse – og bevægelsesglæde er velkomne! Se evt. mere på hjemmesiden: borneballet.qsite.dk

Så er der atter BANKO!
Efter flere ugers renovering af Slagslunde Forsamlingshus vil det glæde mange at der på torsdag den 7. februar igen er banko. Oplev både spænding og hyggeligt samvær, når Stenløse Fodboldvenner afholder bankospil hver torsdag kl. 19.00 i Slagslunde Forsamlingshus. Spillet starter kl. 19, men det kan anbefales at komme i god tid inden spillet starter Der tages imod kontant betaling og Mobilepay. Der spilles hver torsdag fra kl. 19.00 og ca. til kl. 22.15. Stenløse Fodbold Venner har i dag ca. 600 medlemmer, og afholder hvert år ca. 50 bankospil i Slagslunde Forsamlingshus Hvert spil tiltrækker omkring 100-120 deltagere. Du kan læse mere på Stenløse Fodboldvenners hjemmeside: http://www.sbsvenner.dk/

Tag barnebarnet med på madskole i Børnebørnenes Madværksted
Går du i 4., 5. eller 6. klasse og har du en bedsteforælder, som du kunne tænke dig at lave mad sammen med – så tilmeld jer Børnebørnenes Madværksted! På børnebørnenes Madværksted mødes man med andre børn og bedsteforældre og får en masse gode oplevelser sammen. Vil du være med? Vi mødes 4 gange og hver gang laver vi super lækker mad sammen. Vi skal både lave morgenmad, madpakker, lækre eftermiddagssnacks og festmåltider. Og selvfølgelig slutter vi hver gang med at spise sammen… Du må gerne låne en bedsteforælder… Har du ikke bedsteforældre eller bor de for langt væk? Måske har du en sød nabo eller en ven af familien som du kan tage med? Spørg din mor eller far om du må være med, og hvem du kan invitere til at deltage sammen med dig… Sådan tilmelder I jer… (skynd dig) Tilmeld dig med det samme til: Keld Svendsen, egedal@hjerteforeningen.dk, Tlf. 40 34 30 49 Oplys navn, mailadresse og telefonnummer ved tilmelding. Vi mødes: Onsdag den 6. marts Onsdag den 13. marts Onsdag den 20. marts Onsdag den 27. marts Alle dage fra 16.00-19.00 Sted: Maglehøjskolen, Skolekøkkenet Skelbækvej 8A, 3650 Ølstykke For to personer koster det: 240 kr. pr. par i […]

Spis med og gør en forskel som frivillig spiseven på et plejecenter
Spis med! Gør en forskel og bliv frivillig spiseven på et plejecenter. Egedal Kommune samarbejder med Ældre Sagen om frivillige spisevenner på Egedals plejecentre. Som frivillig spiseven spiser du sammen med en eller flere beboere på et plejecenter. Din opgave er at være nærværende, rolig og at hjælpe med at holde samtalen i gang under måltidet. Du kan spise med til enten frokost eller aftensmad. Du vil som gæst ved måltidet være et frisk pust i beboernes hverdag. Der vil være personale til stede, som står for det professionelle sundheds- og omsorgsarbejde. Som frivillig er du derfor dækket af Ældre Sagens forsikring. Du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at være frivillig. Kontakt Ældre Sagen: Ølstykke: Ann Larsen, tlf.nr. 2044 0116 Stenløse: Kirsten Pederesen, tlf.nr. 4717 0044 Ledøje-Smørum: Jørgen Storm, tlf.nr. 2927 9602

Kursus: Hvordan får du styr på dine billeder og dokumenter
Ældre Sagens IT-Cafe i Smørum holder kursus i ” Hvordan får du styr på dine billeder og dokumenter”. Kurset henvender sig til alle der gerne vil have bedre styr på, hvordan billeder og dokumenter kan arkiveres, så det er muligt at finde dem igen. Kurset afholdes over onsdag den 6. marts og onsdag den 13. marts fra kl. 9.30-12.00 i mødelokale 3 over Smørum idrætsanlæg, Flodvej 62, 2765 Smørum. Det eneste krav til brugeren er, at du er bruger af en PC, men ikke at du har dyb kendskab til brugen. I skal medbringe PC, og evt. kamera, mobiltelefon, USB stick, ekstern harddisk og kabler, så disse kan kobles til PC’en. Har I ikke disse ting så finder vi ud af det, men har I ikke en bærbar PC, må I sige til, for så tager vi en af IT-cafeens med. Der vil være min 1 IT-vejleder pr 2 kursister, som vil hjælpe deltagerne gennem kurset. Første kursusdag vil omhandle: Arkiv enheder Struktur på en PC Oprettelse af arkiver/mapper Endelig lidt om Backup Anden kursusdag vil omhandle: Kort repetition af 1. dag Gennemgang af oplæg til kursisternes arkiveringsstruktur Oprettelse af arkiveringsstruktur Flytning af mapper og filer Åbning af flere billeder […]

Nyt hold Hjernetræning – Fitness for hjernen starter 21. januar
Få skærpet hukommelsen og styr på balancen med HJERNETRÆNING – FITNESS FOR HJERNEN. Træningen udfordrer din motorik, dine sanser og din logik og kræver derfor din fulde koncentration. Øvelserne er ikke fysisk krævende og det er kun din hjerne, der kommer på hårdt arbejde. Vælg hjernetræning fordi det: • forbedrer din koncentrationsevne • gør hjernen hurtigere og mere effektiv • forbedrer din hukommelse • styrker din balance evne og koordination • gør dig bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver • gør dig gladere • gør dig bedre til at træffe beslutninger • forbedrer dit samsyn, så du bedre kan styre og time dine bevægelser. Tidligere deltagere udtaler: Jytte Eshington: ”Fantastisk J – det er sjovt, lærerigt og søde mennesker. Har glædet mig til hver gang.” Jens Vagn Nielsen: ”Alle dage har været en fantastisk, spændende og sjov udfordring for både hjerne og lemmerne.” Tid: Mandage. 12 gange – første gang mandag 21. januar 2019 kl. 13.30 -14.30. Sted: Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse Instruktør: Hjernetræner Bjarne Nielsen. Arrangør: Ølstykke Badminton Club Pris: 450 kr. Påklædning: Løstsiddende og behageligt tøj. Tilmelding til Bjarne Nielsen – mail bn@viwa.dk. Tlf. 4089 1230. Læs mere på hjemmesiden: viwa.dk/smart-training.
I Smørum lærer børn at kode helt fra 8-års alderen
Besøg hos Coding Pirates i Egedal Hver tirsdag kl. 17 mødes 20 børn fra 8-års alderen og op til 7. klasse på Smørum Bibliotek. Her bruger de to timer på at hygge sig med at nørde programmering og kodning. De lærer at programmere og kode deres egne små computerspil og programmer og sjove små apps til telefonen. De er Egedals unge Coding Pirates! Jeg har takket ja til invitationen fra Carsten Brix, som er lokal fotograf og driver Ølstykke-virksomheden RB Media Group. Han fortæller mig, at han hver tirsdag er frivillig hjælper i Smørum, når Coding Pirates mødes på Smørum Bibliotek. Han synes at jeg skal komme forbi og se hvad de laver. Dyb koncentration Der er fuld koncentration og en imponerende ro i forhold til at der rent faktisk sidder en hel del drenge rundt om bordet, da jeg ankommer til Smørum Bibliotek. De sidder med hver deres computer og skærmen fuld af hieroglyffer, og kigger som tryllebundet på de mange koder som jeg slet ikke forstår. De laver ikke det samme, men har gang i programmering af deres helt egen opgave bliver jeg fortalt. Rundt om bordet går frivillige voksne rundt og hjælper, når børnene kører fast eller har […]

Egedal Kommunes Gratis rygestop: Er det ved at være tid til at droppe smøgerne?
Den 5. november starter et nyt rygestop-hold. Det er Egedal Kommunes Sundhedscenter der tilbyder det gratis tilbud til Egedals borgere. Selv deltog jeg på et af kommunens kurser for to år siden, efter et par bump på vejen lykkedes det mig på rygestopkurset at holde op med min farlige vane. Det er jeg lykkelig for! Kurset har derfor mine varmeste anbefalinger, hvis man har brug for hjælp til et liv uden smøger (eller e-cigaretter). Fælles stopdato og støtte i gruppen På holdet sætter man sammen en fælles dato for, hvornår man skal stoppe med at ryge og støtter hinanden i at holde fast. Rygestop-holdet undervises undervejs i rygningens skadelige virkninger og de metoder man kan benytte i kampen mod tobakken. Det har vist sig at være succesfuldt for mange. Faktisk viser det sig at man femdobler sine chancer for at lykkes med sit rygestop, når man får hjælp og støtte til det i gruppen under rygestopforløbet og fra sine omgivelser. Netværk og opbakning er grundstenene for at holde fast. Næste hold mødes første gang 5. november. Kurset er gratis og består af seks møder af to timers varighed. Tilmeld dig nu: Næste hold starter 27. marts Ring og meld dig til […]

Salsakvinder mangler et par mænd til AOF´s salsahold.
Der er stor tilslutning til begge AOF´s salsahold, begynder og let øvet med øvedag torsdag. Der er dog en mindre ubalance i forholdet mellem mænd og kvinder, så derfor bringer vi følgende efterlysning efter et par mænd der vil lære at danse salsa. Alder og forkundskaber har mindre betydning blot du har lyst at lære at danse salsa. Vi øver hver torsdag aften og har det super sjovt til god musik. Det foregår i Stenløse Kulturhus. Har du danset lidt salsa, swing, tango eller andet på en danseskole tidligere, så skal du melde dig til let øvet. Er du nybegynder så er det begynderholdet! Vi tilpasser tempoet og repeterer hver gang så det er nemt at følge med. Se nærmere beskrivelse og tilmeld her: Begynder: https://egedal.aof.dk/kurser/Motion+og+bevaegelse/Dans/4412777/ Let øvet: https://egedal.aof.dk/kurser/Motion+og+bevaegelse/Dans/4412753/
Mødrehjælpen i Egedal søger frivillige
Vidste du at der er tre forskellige måder at være frivillig på i Mødrehjælpens lokalforening Egedal? Du kan være frivillige i vores hyggelige butik. Her vil du møde glade kunder og søde børn fordi de giver donationer til butikken, køber billigt og velholdt børnetøj, legetøj og udstyr eller bare sidder og slapper af med at tegne i butikken. Du kan være frivillige i vores aktiviteter for børnefamilier i Egedal og være med til at hjælpe børn og familier i Egesal med at danne nye venskaber og få gode oplevelser sammen som familie. Du kan være medlem af vores bestyrelse. Hvor du er med til at gøre en lokal indsats muligt og være med til at forme lokalforeningens arbejde og hjælpeindsatser Fælles for alle tre måder er: Du vil møde glade mennesker og blive en del af et givende fællesskab, hvor alle arbejder for at hjælpe familier der står i en sårbar situation i deres liv der påvirker børnenes trivsel. Har du lyst til at se små film om vores arbejde så klik ind på: Lya butiksfrivillig. https://www.youtube.com/watch?v=_8gyopOcN0E Aktivitets frivillig https://www.youtube.com/watch?v=NYPOFNapd5k Ønsker du at være frivillig i Mødrehjælpen eller at høre mere om os: Så kom til informationsmøde den 10. oktober […]

Aase er frivillig oplæser: Glade smil, forventningsfulde øjne og “high fives”!
Der er mange måder man kan gøre en forskel for andre mennesker på. Jeg har netop fået nys om en rigtig god historie, der handler om frivillighed her i Egedal. Aase er frivillig oplæser i en børnehave. Hun skaber glæde og gode oplevelser for nogle dejlige børn og personalet i børnehaven, men hun nyder også selv de hyggelige stunder. Måske det også er noget for dig at blive frivillig oplæser? 🙂 Aase fortæller: Glade smil, forventningsfulde øjne og “high fives”! Det får jeg hver fredag formiddag, når jeg møder op i “min børnehave”. Gennem biblioteket er jeg blevet oplæser af forskellige børnebøger passende til børn fra 3-5 år i en af kommunens børnehaver. Jeg har været “tante oplæser” i 2 år, og til at begynde med fik jeg hjælp af de meget venlige bibliotekarer til at vælge passende bøger. Nu kan jeg selv. Hver fredag får jeg en lille gruppe på omkring 6 børn at læse for. Jeg læser, og vi får en snak om mange “af livets forhold”. Bare så herligt. Det er meget fleksibelt at være “tante oplæser”. Afbud af forskellige årsager både fra min og deres side er ok. Det er meget givende at være sammen med børnene den […]
Gode madoplevelser for børn og bedsteforældre
Går du i 4., 5. eller 6. klasse og har du en bedsteforælder, som du kunne tænke dig at lave mad sammen med – så tilmeld jer Børnebørnenes Madværksted! På børnebørnenes Madværksted mødes man med andre børn og bedsteforældre og får en masse gode oplevelser sammen. Vil du være med? Vi mødes 4 gange og hver gang laver vi super lækker mad sammen. Vi skal både lave morgenmad, madpakker, lækre eftermiddagssnacks og festmåltider. Og selvfølgelig slutter vi hver gang med at spise sammen… Du må gerne låne en bedsteforælder… Har du ikke bedsteforældre eller bor de for langt væk? Måske har du en sød nabo eller en ven af familien som du kan tage med? Spørg din mor eller far om du må være med, og hvem du kan invitere til at deltage sammen med dig… Sådan tilmelder I jer… (skynd dig) Tilmeld dig med det samme til: Keld Svendsen, egedal@hjerteforeningen.dk, Tlf. 40 34 30 49 Oplys navn, mailadresse og telefonnummer ved tilmelding. Vi mødes: Tirsdag den 25. september Tirsdag den 9. oktober Tirsdag den 2. oktober Tirsdag den 6. november Alle dage fra kl. 16-19. Sted: Maglehøjskolen, Skolekøkkenet Skelbækvej 8A, 3650 Ølstykke For to personer koster det: 240 kr. pr. par […]
Egedal Flygtningenetværk inviterer til foredag med Christian Friis Bach
Egedal Flygtningenetværk inviterer til en spændende aften i Stenløse Kulturhus, den store sal, tirsdag den 9. oktober kl. 19-21. En aften om værdighed og rettigheder, og hvorfor begge dele er vigtige. Mød Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Christian Friis Bach, som fortæller om Dansk Flygtningehjælps arbejde for flygtninge rundt om i verden. Kom med på tur rundt til verdens flygtningekriser – og hør om løsninger. Alle interesserede er velkomne. (Salen rummer 250 personer) Arrangør: Egedal Flygtningenetværk

Så skal der atter danses SALSA i Stenløse Kulturhus
Ville du også gerne kunne nogle af de forbudte trin, så du kan give den gas på dansegulvet? Så meld dig til Salsadans som starter op til september. Dans er godt for mange ting. Både den fysiske og psykiske sundhed. Man bliver simpelthen glad af at lytte til god musik, danse og være sammen med andre mennesker. I år er der igen Salsa på programmet hos AOF i Egedal. Undervisningen kommer til at foregå i Stenløse Kulturhus. Skal du med? Nybegyndere Salsadans er fantastisk populært over hele verden. Det er en pardans, hvor manden fører, og kvinden bliver ført i flotte figurer. Du vil lære at danse en moderne salsa, som kan bruges til fest, i storbyen eller på en international salsakongres. Som sidegevinst får du en flot holdning og god motion, og din selvtillid styrkes. At vi samtidigt har det sjovt, er en forudsætning! Det hele foregår til fantastisk latinamerikansk musik. Du behøver ikke at have en partner for at tilmelde dig, vi forsøger at tilpasse antal m/k, så det passer. Dette kursus er for nybegyndere. https://egedal.aof.dk/kurser/Motion+og+bevaegelse/Dans/4412777/ Letøvede Dette hold er for salsa dansere som har deltaget på et begynderhold eller for dig som har erfaring fra anden dans, […]
Bliv frivillig leder i indsatsen for voldsudsatte
Bliv frivillig leder i indsatsen for voldsudsatte Røde Kors Egedal starter netværk for voldsudsatte kvinder. Vi søger derfor to aktivitetsledere der i et samarbejde skal lede vores en-til-en-støtte og fællesaktiviteter for voldsudsatte kvinder i vores kommende Qnet. Vil du være med til at sætte retningen? Lidt om Qnet I Qnet bliver frivillige matchet med en voldsramt kvinde og støtter hende og hendes evt. børn fx gennem samtale, praktisk hjælp, følgeskab til kommunen, en tur på café mm. Den frivillige besøger kvinden ca. en gang om ugen i et par timer. Herud over har vi fællesaktiviteter for alle kvinder, børn og frivillige. Din rolle som aktivitetsleder Som frivillig leder i Qnet er du med til at udvikle aktiviteten og står for matchning mellem kvinderne og de frivillige. Desuden er du kontaktperson mellem frivillige, samarbejdspartnere og Røde Kors’ landskontor. Du er også med til at koordinere og afholde fællesaktiviteter, sammen med de øvrige frivillige. I er i alt to aktivitetsledere, der deler opgaverne mellem jer, og I bliver del af en aktiv, veletableret og hyggelig Røde Kors afdeling. Vi tilbyder: Et frivilligjob, der gør en forskel Ansvar og indflydelse Personlig og faglig udvikling Kurser og temadage Sparring og supervision Vi forventer at […]
Succesfulde Egedal eSport inviterer til Åbent Hus
Egedal eSport har mødt en kæmpe stor opbakning fra medlemmerne, og det har givet mulighed for udvidelse. Foreningen har nu fået nyt lokale (stadig i Stenløse kulturhus) og har i sommeren arbejdet på at sætte lokalet i stand. Nu glæder Egedal eSport sig til at invitere alle interesserede til ÅBENT HUS med bobler og indvielse af det nyistandsatte lokale lørdag den 25. august kl. 10-13. Her kan du også få mulighed for at høre meget mere om foreningen. Sted: Stenløse Kulturhus Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/334488730428522/
AOF kataloget er på gaden
Ny sæson 2018/2019 i Egedal begynder snart! AOF´s nye katalog er på gaden. Det kommer til din postkasse den kommende uge. AOF har mange aktiviteter, foredrag og ture på programmet i den kommende sæson. Inspiration fra det nye katalog – Foredrag og ture: Spændende foredrag med Souad og Abdel, Villy Søvndal og Mike Tramp. Ikke at forglemme turene i København med Allan Mylius Thomsen og turene på Christiansborg med Nick Hækkerup som guide. Kom og lær om operaens vilde historier gennem 400 år, eller vær med når der sættes fokus på EU og strømmen af flygtninge. Og så de mange kurser: Madlavning, Yoga, bevægelse, afspænding, aerobic, linedance, foto, maling, strik, hækling, musik, muskeltrim, salsa, kreativitet osv. Kom og vær med. Tilmeld dig på hjemmesiden: http://www.egedalaof.dk

Forberedelserne er for alvor i gang til Høstnatten den 7. september 2018
Forberedelserne er for alvor i gang til Høstnatten den 7. september 2018 Så er der for alvor kommet gang i forberedelserne til HØSTNATTEN ANNO 2018, som finder sted i Ølstykke Stationsby fredag den 7. september 2018 kl. 16-21. Som tidligere år vil Ølstykkes hyggelige byfest byde på masser af god musik, madboder, loppestande og foreningsaktiviteter. Der vil være noget for alle aldre. Igen i år er det Ølstykke Bylaug , bestående af Liselotte Stotz, Sonja Nygaard og Pernille Bloch Madsen, der står bag planlægningen af arrangementet. De glæder sig til en rigtig god og hyggelig aften i fællesskabets tegn. “Vi ønsker at være med til at huske hinanden på hvor meget vores lokalsamfund byder på, og så vil vi gerne være med til at puste mere liv i byen” lyder budskabet fra de tre initiativrige kvinder. Høstnatten har brug for opbakning For at sådan en byfest kan blive en realitet er der brug for økonomiske midler. Byfesten finansieres af de mange standpladser fra loppeboder og virksomhedsstande, ligesom Ølstykke Bylaug oplever at blive taget godt imod blandt de lokale virksomheder, men der er stadig et stykke vej endnu til at dække udgifterne til musikken og driften. “Vi er ikke i tvivl […]
Slagslunde Musikfestival fejrer 40 år med musik ved gadekæret
På lørdag bliver der gang i den lille landsby Slagslunde, når lokale frillige kræfter for 40. gang har stablet et fantastisk musikalsk arrangement på benene. Det er atter tid til Musikfestival i Slagslunde. Dagen hvor naboer, gamle venner og klassekammerater mødes til en hyggelig dag og masser af god musik af lokale ved Gadekæret! Arrangementet finder sted lørdag den 11. august 2018 fra kl. 12. Slagslunde Musikfestival er en årlig musikfestival, hvor “byens sønner” optræder på Store scene med alt fra folkemusik til rock. Teamet bag festivalen har igen i år sikret de gode rammer for er fantastisk fest på Forten! I år kan faktisk fejres 40 års jubilæum, og du kan i år glæde dig til at opleve lokale musikere fra øverste hylde, som spiller op til et brag af en havefest: Egedal talenterne M.A.S.K: https://www.facebook.com/M.A.S.K.banddk/ Julie Avaldorff: https://www.facebook.com/Julie-Avaldorff-570329999792633 Martin Buster: https://m.facebook.com/MartinBuster/ Støjkupe: https://www.facebook.com/St%C3%B8jkup%C3%A9-1761085940823175/ CutUp, Monsters of Rock https://www.facebook.com/MonstersofrockCopenhagen/ De frivillige ildsjæle bag festivalen består af Søren Rosenius, Morten Andresen, Daniel Hermansen og Allan Friis. GRATIS ADGANG! Der kan købes mad og drikke på pladsen. Der er selvfølgelig også tænkt på børnene, som kan hygge sig på den gratis hoppeborg. Inviter vennerne, så festivalpladsen kan blive fyldt med kønne ansigter og godt humør!
Funktionel træning & Crossfit på programmet i Stenløse Gymnastik
I de senere år har Stenløse Gymnastik specialiseret sig i funktionel træning for voksne, og i den kommende sæson tilbyder de fire træninger hver uge. Træning for voksne – hver uge Funktionel træning handler kort fortalt om at optimere belastningen af en muskelgruppe, så den bliver stærkere, og tilføjer man samtidigt kredsløbstræning og træning af ryg og mavemuskulatur, så får man det mest optimale udbytte af sine anstrengelser. Modsat mere ensidige træningsformer som løb, cykling eller altid populære træningsformer som aerobic og Zumba® giver den funktionelle træning også styrke og smidighed fra navlen og opefter, og jo mere vi sidder ned, desto mere har vi behov for også at træne vores overkrop, så den ikke falder sammen. Start i uge 35 Stenløse Gymnastik har specialiseret sig i funktionel træning for voksne, og i den kommende sæson som starter i uge 35 og kører helt frem til uge 16 næste år, er der således 4 holdtræninger hver uge. Mandag aften og lørdag morgen står der cirkeltræning på programmet. Begge træninger har et fast forløb, men træningen om mandagen vil mere appellere til dem, som er nye i funktionel træning, og som måske har behov for råd og vejledning i, hvordan øvelserne […]
Værket i Røde Kors Egedal søger frivillige
Har du lyst til at hjælpe ensomme medmennesker med at få låst op for deres isolation og hjælpe dem med at danne netværk og fællesskab? Så mød op til vores orienteringsmøde og hør mere om Værket. Vi holder orienteringsmøde tirsdag den 21. august kl. 17 i mødelokale 1(til højre i stuen) i Stenløse Kulturhus. Værket er et netværk for ensomme borgere mellem 30 og 60. Ensomhed er en af vor fortravlede nutids værste følger. Hundrede tusinder mennesker føler sig ensomme og oversete i det moderne samfund, og mange magter ikke at komme ud af isolationen alene. Vi glæder os til at se dig Jens Hansen, aktivitetsleder for Værket Egedal Røde Kors Egedal.vaerket@rodekors.dk
DUI-Egedal ser frem til flere weekendture og lejre
I 2016 blev DUI-Egedal tilbudt at overtage en feriekoloni ved Sejerøbugten. En koloni, som på daværende tidspunkt ikke havde været brugt i flere år, og som trængte til en kærlig hånd. Der lå samtidig et krav om at kolonien skulle tilsluttes den nyanlagte offentlige kloak. Det var en stor opgave DUI-Egedal skulle påtage sig, men de accepterede udfordringen og kastede sig ud i det. Guleroden har hele tiden været, at hvis det lykkes, at få stedet til at fungere igen, vil det skabe rammen for flere og billigere weekendture og lejre for børn og unge i DUI-Egedal. Første del af projektet De sidste 2½ år har frivillige og forældre i DUI derfor arbejdet med, at forny og renovere kolonien som kaldes Ejnersbo. Første del af projektet er nu afsluttet, renoveringen er færdig og kolonien kan fra 1. juli igen tages i brug. Så inden længe vil der igen være aktiviteter at høre i kolonien. I uge 29 holder DUI en ungdomslejr i kolonien og i uge 31 holder DUI-Egedal en familielejr. Er man interesseret i at deltage, er man velkommen til at kontakte DUI Åbningsreception Der vil være åbningsreception i kolonien på lørdag den 30. juni kl. 14-16, hvor alle […]
Ølstykke Badminton Club har stadig plads til nye spillere
Ølstykke Badminton Club har stadig plads til søde nye børn og unge der kunne tænke sig at prøve kræfter med en badminton ketsjer. Vi er en meget social klub der lægger vægt på at læring skal foregå via leg og sjove øvelser. Vi har plads til bredden, men også træning til dem, der ønsker at deltage i turneringer og løfte deres niveau. Vi har følgende nybegynderhold, men har man spillet før er man også meget velkommen. Vi kan sagtens finde et hold der passer. Fredag kl. 17-18: Miniton (årgang 2011-2013) 5-7 år. Holdet hvor mor og far kan være med på sidelinjen. Torsdag kl. 16:30-17:30: (Årgang 2008-2011) 7-10 år. Fredag kl. 16-17: (Årgang 2002-2007) 11-17 år. Får man smag for sporten og ønsker man mere træning bestræber vi os på at tilbyde min. 2 træningspas til alle der ønsker det. Så hank op i veninderne eller vennerne og kom til prøvetime når vores nye sæson skydes i gang til august. Skriv blot en mail til oelstykke.usu@gmail.com med navn og alder, så sender vi en indmeldelse blanket. Med ønsket om en solrig sommer! ØBC – Ølstykke Badminton Club
“Når jeg lige får det bedre, så kan jeg komme i skole igen”
12-årige Valdemar fra Smørum har leukæmi men får styrke og mod fra sin skoleklasse, som deltager i Stafet for Livet for ham. De kalder sig Team Løvehjerte. Lørdag den 9. juni er der endnu engang Stafet for Livet ved Smørum Kulturhus. I 24 timer kan man løbe, gå, hinke, køre i klapvogn, eller hvad man nu vil – bare holdstafetten er på banen uafbrudt – og derved støtte Kræftens Bekæmpelse. Deltagerne er de såkaldte fightere, som selv har eller har bekæmpet cancer, med deres hold, ligesom der deltager både løbe- og idrætsforeninger, spejdere og andet godtfolk. Og så er der en 5. klasse på Balsmoseskolen i Smørum. Det er Valdemars klasse, og de er alle 11-12 år gamle, ligesom Valdemar selv. Klassen vil gå i stafetten sammen med Valdemar og bruge dagen til sammenhold og hygge. Holdet hedder Team Løvehjerte. Verden ramlede Valdemar blev diagnosticeret med leukæmi i maj 2017 – og så ”ramlede verden,” fortæller hans mor, Lena Cimarosti. Sygdommen blev en katalysator for store forandringer i familien, som også tæller en storebror, en lillesøster og far Daniel. ”Men vi har valgt at melde klart ud til familie, venner og omgivende netværk om, hvad der sker, hvorfor det sker, […]

Egedal Kommune laver aftale med Ældre Sagen om projekt Spisevenner
Samarbejdsaftaler mellem Egedal Kommune og frivillige organisationer er med til at understøtte visionen om hverdag og fællesskab i bevægelse. Ældre Sagens lokalformænd fra Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum underskrev en samarbejdsaftale med borgmester Karsten Søndergaard og formand for Social- og Sundhedsuvalget Vicky Holst Rasmussen omkring Projekt Spisevenner. En aftale der kan bane vejen for endnu flere partnerskaber. De mange frivillige foreninger og lokale ildsjæle gør en stor forskel for ældre og svage eller medborgere uden et stort netværk, som skaber øget livskvalitet og glæde. Ikke kun for dem, der tager imod, men lige så meget dem, der bidrager og gør en forskel. Projekt Spisevenner handler om at give udsatte borgere en håndsrækning og øget livskvalitet i hverdagen. Du kan læse mere om Projekt Spisevenner på Egedal Kommunes hjemmeside: http://www.egedalkommune.dk/borger/sundhed-og-sygdom/frivillig-paa-plejecenter/spisevenner

Værter/værtinder søges til Candlelight Dinner
Det at deltage i et festmåltid, hvor man kan hygge sig og blive vartet op, holder de fleste af os af. Ægtepar, hvor den ene part er ramt af demenssygdom, har imidlertid ofte svært ved at bevare venskaber og dermed muligheden for at komme ud mellem andre mennesker. Ved siden af, at man måske sjældent bliver inviteret ud, er arbejdsbyrden, med en demensramt ægtefælle så stor, at det ofte er helt uoverskueligt selv at arrangere middag for sine venner. Candlelight Dinner giver således ægtepar, og andre, med demenssygdom inde på livet, mulighed for at være gæst sammen med andre i samme situation, i et selskab, hvor man møder imødekommenhed, tolerance og stor forståelse, som er med til at skabe en afslappet atmosfære for alle parter. Candlelight Dinner arrangeres og afholdes af frivillige, som har tid og lyst til at skabe en hyggelig og festlig sammenkomst for demensramte og deres pårørende. Har du lyst til at være vært eller værtinde at dække et smukt bord at arrangere og servere maden at sidde med ved bordet og skabe hygge og samtale måske at være den, der byder gæsterne velkommen Kan du sige ja til en eller flere af punkterne, har vi et […]
Skab livsglæde – Bliv frivillig instruktør i ”Klub Husker Du”
Vores instruktør har desværre måttet stoppe pga. privat jobskifte. Vi søger derfor en ny instruktør til opstart i september. Der trænes en gang om ugen i gymnastiksalen i Damgårdsparken i Stenløse, hvor der som det ses på billedet også er enkelte maskiner til rådighed. Så er du gymnastikinstruktør eller måske fysioterapeutstuderende eller lignende, og har lyst til at gøre en frivillig indsats, håber vi at høre fra. Træningstilbudet er målrettet personer med demens i de tidlige stadier. På holdet er det dels muligt for den demensramte at træne alene eller sammen med sin ægtefælle. Fysisk træning styrker de intellektuelle evner og øger livskvaliteten hos mennesker med demens. Når kroppen sættes i bevægelse, støttes hukommelsen og koncentrationsevnen, ligesom træningen har en gavnlig indvirkning på den uro, som mange personer med demens lider af. Især har højintensitetstræning en gavnlig effekt på personer med demens i de tidlige stadier. Som instruktør i Alzheimer foreningen forventer vi, at du er villig til at sætte dig ind i de anbefalinger og retningslinjer, der foreligger på området. vil være med til at tilrettelægge et træningsprogram, der passer til deltagernes formåen. give deltagerne et trygt forhold til træning og være med til at skabe det sociale netværk […]
Vågetjenesten i Egedal har brug for gode frivillige kollegaer til vågning
Vågetjenesten i Egedal søger flere frivillige kræfter, og i den forbindelse har jeg spurgt ind til hvad opgaven som våger dækker over. Hvad vil det sige at være våger? Lise fra Ølstykke er frivillig våger, og fortæller her lidt mere om vågetjenesten og hvad der forventes af dig som frivillig : Vågninger foregår i hele Egedal Kommune på plejehjemmene, demenshjem samt i private hjem. Vågningerne foregår primært om natten af en varighed på 4 timer. Vi bliver kontaktet af vores leder via SMS når der skal startes en vågning. Vi svarer vores leder om vi kan tage vågningen, og om vi kan våge en eller flere af den kommende dage. Før du skal våge, vil du blive informeret lidt om borgeren du skal ud til. Vi sidder og er tilstede ude hos borgeren, ”vi skal sidde på vores hænder”, hvilket betyder, at vi ikke må foretage os noget som helst. Typisk vil borgeren sove/slumre det meste af tiden. Hørelsen er det sidste der forsvinder. Borgeren er klar over vi er der og finder ofte ro ved at der er en i nærheden. Ofte skal der holdes i hånd eller bare det at være hos borgeren er tilstrækkeligt. Vi sidder ofte tæt […]
Enhedslisten kommer til Egedal
Vi byder velkommen til et nyt parti i Egedal. En gruppe af Enhedslistens medlemmer med bopæl i Egedal Kommune er blevet enige om, at det er på tide, at Enhedslisten bliver repræsenteret i Egedal. De har derfor taget initiativ til oprettelsen af en lokalafdeling, der får navnet: Enhedslisten Egedal. Der har for nylig været afholdt kommunalvalg, så i første omgang vil der ikke være fokus på at blive repræsenteret i byrådet. Selvfølgelig vil den førte politik blive nøje gransket af den nye lokalgruppe, men det er også intensionen at blive synlig i græsrodsbevægelser og grønne tiltag i kommunen. Der afholdes stiftende generalforsamling onsdag d. 25. april kl. 19.30 i Kulturhuset i Stenløse. Bag initiativet står: Karen og Thomas Pendrup Jørgensen, Stenløse Helle Wilken Bovien, Smørumnedre Gunna Gustafsson, Buresø Bente Brun, Slagslunde
En spændende aften om Rotarys ungdomsudvekslingsprogram
Onsdag den 18. april havde Egedal Rotary Klub inviteret interesserede forældre og unge til informationsaften om ungdomsudveksling på Veksø Kro. En ny måde at skabe opmærksomhed om Rotarys udvekslingsprogram. Det blev en spændende aften, der summede af spændende fortællinger og gode snakke. Her var mulighed for at tale med både udvekslingsstudenter, værtsfamilier og Rotary-klubber. Rotary har igennem mange år udvekslet studenter og bla. Egedal Rotary Klub har ydet en aktiv indsats. På mødet fortalte 8 fortælle-ivrige udvekslingsstudenter om det at være udvekslingsstudent og om deres mange oplevelser som ung i et fremmed land, ligesom de fremmødte kunne få en god snak med både lokale værtsfamilier og Rotary-klubber. Egedal Rotary Klub deltager aktivt i Rotarys udvekslingsprogrammer. Hvert år sender klubben en udvekslingsstudent afsted ud i verden og modtager en udvekslingsstudent i bytte som skal bo her hos familier i Egedal. Vil du vide mere om ungdomsudveksling i Egedal: https://www.rotary.dk/ungdomsudveksling-i-egedal
Værket tager kampen op mod ensomhed i Egedal
Føler du dig ofte alene? Vil du blive bedre til at møde andre og bevare kontakt til dem omkring dig? Har du lyst til at dele hverdagens oplevelser med andre voksne 30-60 år? Så er Værket måske noget for dig. Der er plads til 10-12 personer i netværksgruppen og møderne finder sted hver tirsdag i tidsrummet 17-20. Vi holder til i Stenløse kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Det er gratis at være med. Vil du høre mere, så kontakt Jens Hansen, egedal.vaerket@rodekors.dk og tlf. 21 58 94 95 Læs mere om Værket på rødekors.dk/værket
DUI inviterer til bankospil for hele familien
Søndag den 22. april kl. 13.00 til 16.00 kan du komme til familiebanko, hvor der er spil for både børn og voksne. Det sker på Ølstykke bibliotek i kælderen kl. 13.00 til 16.00. Tallene bliver råbt op, så selv de helt små kan være med, og der er præmier til alle aldersgrupper. Der spilles i alt 5 spil med gevinst på 1 og 2 rækker samt fuld plade. Der vil desuden være både bord- og sidegevinster, så chancen for at komme hjem med en gevinst er stor. Al overskuddet fra bankospillet går til at støtte DUI’s aktiviteter i Egedal. Herunder renovering af vores hytte Ejnersbo. Alle er velkommen til at deltage i arrangementet og støtte os. Du kan tilmelde dig og din familie via duiegedal.nemtilmeld.dk Vi trækker lod blandt alle der deltager om en hovedgevinst til en værdi af 1.600 kr. Et oplevelsesgavekort for 8 personer til Mystery Makers. Læs mere på vores hjemmeside: dui.dk/egedal og vores facebookside: facebook.com/duiegedal, hvor du kan se en liste over sponsorer og udpluk af nogen af de mange donerede præmier.
Kildeholm Orienterings Klub indbyder atter til Familie- og Motionsorientering
Så er vinteren ved at slippe sit tag i skoven, og Kildeholm Orienterings Klub er ved at være klar med endnu en omgang Familie- og Motionsorientering. De lægger ud i Sperrestrup Skov søndag den 8. april, hvor man blot møder op ved Tungegårdens Naturbørnehave, Tungegårdsvej 3, Ølstykke mellem 10:00 og 11:00. Så er der mulighed for at komme ud på ture på mellem 2 og 5 km. Der er tale om lette ture, hvor alle kan være med. Der er mulighed for at få en introduktion til kortet inden I bevæger jer ud i skoven. Der vil også være et udvalg af lidt svære ture, hvis man er frisk på det. Prisen er beskedne 40 kr per familie/hold, og man skal være tilbage i mål senest kl. 13, hvorefter vi samler posterne sammen. Som sædvanlig vil der være mulighed for at prøve elektronisk tidstagning (for sjov), og der vil være saft og lidt sødt, når man kommer i mål. For yderligere oplysninger kontakt evt. Leif Sudergaard på 6062 4216 eller mail. Vil du vide mere om Kildeholm Orienterings Klub kan du finde flere oplysninger på klubbens hjemmeside.
Gymnastik i alle afskygninger i Stenløse Hallen lørdag den 7. april.
Lørdag den 7. april 2018 er der gymnastik på programmet i Stenløse Hallen, når Stenløse Gymnastik blænder op for lokalopvisning – en dejlig lørdag i Stenløse Hallen med alt det bedste fra denne sæson og opvisning af to forrygende gæstehold. Lokalopvisningen er en stor oplevelse for især børnene i foreningen, hvor de kan vise mor og far, søskende og bedsteforældre, hvor meget dygtigere til gymnastik de er blevet efter en hel sæsons træning. Opvisningen starter med indmarch kl. 11 og slutter ca. kl. 14.30. Programmet kan findes på gymnastikforeningens hjemmeside her.
Kunstner-Kælderen i Ølstykke holder forårsudstilling i Langes Magasin
Kunstnerne fra Kunstner-Kælderen i Ølstykke glæder sig til at invitere dig indenfor i det smukke bindingsværk fra 1750. Perfekte udstillingsrammer med en god atmosfære og “Tid til ro” i Langes Magasin i Frederikssund. Forårsudstillingen i Langes Magasin fra den 12. til den 23. april. Åbningstider: man.-fredag kl. 13-17 lør. – søn. kl. 11-14. Ferniseringen finder sted lørdag den 14.4. Kl. 13-14, hvor der serveres lidt godt til ganen. På udstillingen kan du opleve ”Hop on and off” ny trend, hvor du på et splitsekund ændrer fyrfadsstage til blomsterkunst, Retro lysestager med moderne glaskunst, smukke glasblomster/skåle, stentøj ”Susanne I bad” samt flere spændende kunstværker, som malerier, foto, grafik kan du se på udstillingen. Udstillere: Charlotte-Amalie Bjerg Keller, Randi Thelin, Steen Jespersen, Tove Aabjerg Søndergaard, Anne Feldtmose, Troels Sørensen, Viggo Neble Jensen, Ulla Bjerring. Adresse: Langes Magasin, Østergade 3 C, Frederikssund På gensyn!
Slagslunde Klubben inviterer til Irsk Café og folkemusik
Fredag den 23. marts kl. 19.30 har du mulighed for en rigtig god lokal oplevelse, når dørene åbnes til Irsk-café og god irsk folkemusik i Slagslunde Klubben. Aftenen vil byde på Scotty McIrish Duo, som vil skabe festlig pub-stemning i klubben. Kristian Martinsen, Mandolin & vokal og Thomas Mitchinson, Guitar & vokal, har det fælles, at de elsker irsk folkemusik! Intet mindre, og de tager os med på en rejse til Irland – i hvert fald musikalsk! Kom og nyd en god Irish coffee og Irish beer til klubbens sædvanlige, rimelige priser Se mere på slagslunde.dk/klubben og Facebook slagslundeklubben Du behøver ikke at være medlem af Slagslunde-klubben, for at deltage denne aften. Entre 50,- ved indgangen
Tag med på hæklekursus for begyndere gennem AOF Egedal
Det er sjovt, hyggeligt og afstressende at hækle. Kunne du tænke dig at lære at hækle, eller kan du lidt i forvejen, så er kurset her noget for dig. Vi vil begynde med de grundlæggende masker: luftmasker, fastmasker, og stangmasker. Med disse 3 masketyper kan du hækle næsten alt. Huer, tæpper, dyr, tasker, grydelapper, sjaler og mange andre ting. På kurset vil du kunne nå at lave prøver til forskellige ting, hvor du efterfølgende selv kan arbejde videre. Eksempelvis flerfarvet hækling med spydmasker til tasker, strukturhækling til f.eks. karklude. “Knoppe-mønster” til pudebetræk. Vaffelmønster til grydelapper, og oldemorfirkanter til tæpper. Undervejs på kurset vil du lære at læse en opskrift og dens forkortelser. Få små fif og ideer. Materialer til de grundlæggende masker: Medbring ensfarvet garn og hæklenål som passer sammen i størrelse/finhed. Gerne hæklenål nr 3½ – 4. Ved spørgsmål ring til 40 40 09 03 Tilmelding: https://egedal.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Haandvaerk+og+hobby/
Mødrehjælpen starter ny lokalforening i Egedal og inviterer til informationsmøde.
Mødrehjælpen starter ny lokalforening i Egedal og inviterer alle interesserede til informationsmøde. Der holdes to identiske informationsmøder, et om aftenen onsdag 21. februar kl. 18.30 og et om formiddagen torsdag 22. februar kl. 10.30. Begge informationsmøder bliver afholdt på Græstedgård. Her vil være mulighed for at få en snak om lokalforeningens formål, hvilken forskel lokalforeningen kan gøre og hvad man kan komme til at lave som frivillig i lokalforeningen. Vil du vide mere, så er du velkommen til at skrive til Jakob Knudsen på jkn@moedrehjaelpen.dk. Møderne finder sted: Græstedgård Udlejrevej 13B 3650 Ølstykke
Veksø Synger – og længes efter lysere tider
VEKSØ SYNGER – og længes efter lysere tider onsdag den 21. februar 2018, 19:00 til 20:30 ’Her vil ties, her vil bies’ og ’Livet er en morgengave’ er nogle af de sange, der vil lyde fra Veksø Sognehus, når Veksø Menighedsråd holder VEKSØ SYNGER den 21. februar kl. 19,00. Hans-Erik Pedersen fra Frivillige Hænder i Veksø fortæller, at de fælles sangaftener lokker flere og flere til, som i den mørke tid har lyst til at synge sammen eller lytte til dejlige sange fra højskolesangbogen. Vi er også rigtigt glade for, at de lokale musikere, Søren Hytholm, Morten Fremmich Andresen og Eskil S. Dickmeiss har haft lyst til at akkompagnere. Den 21. februar er det Søren Hytholm Jensen, der er musiklærer ved Stenløse Privatskole, der står for akkompagnementet. Der er ingen tilmelding, og arrangementet er gratis. Veksø Menighedsråd giver en kop kaffe/te og en småkage i pausen.
Koncert med The Piazzolla Orchestra i Smørum Kulturhus
Tag med på en musikalsk rejse gennem Buenos Aires gader og oplev de sensuelle argentinske tangorytmer, når The Piazzolla Orchestra kommer til Smørum med en koncert fyldt med svingende valse, dramatiske sange og fyrige fugaer. Søndag den 21. januar 2018 kl. 15:00 i Smørum Kulturhus, Flodvej 68, 2765 Smørum The Piazzolla Orchestra er et dansk baseret orkester bestående af prisbelønnede musikere i verdensklasse fra hele norden. Ensemblet har taget sit navn efter den argentinske komponist og orkesterleder Astor Piazzolla (1921-1992). Fire klassiske og to rytmiske musikere giver det bedste fundament for Piazzollas musik. Piazzollas musik udspringer af tangoen, men er er helt sine egen. Selv kalder Piazzolla musikken for “Music of Buenos Aires”. The Piazzolla Orchestra: Andrea Pellegrini, sang, Philippe Benjamin Skow, violin, Bjarke Mogensen, accordeon, Tanja Zapolski, klaver, Per Arne Ferner, guitar, Jesper Thorn, kontrabas. Gæstebilletter koster 150 kr., unge/studerende: 50 kr., børn under 10 år gratis i følge med voksne. Billetter kan købes i forsalg på Smørum Bibliotek . Eventuelt resterende billetter sælges ved indgangen. Læs meget mere på http://lsmusikforening.dk/2017-2018/2018-01-21.htm Arrangør: Ledøje-Smørum Musikforening
Er du vild med kreative sysler: Tag med på betonkursus
AOF i Egedal har et spændende kursus på programmet, hvis du godt kan lide kreative sysler: Brugskunst i beton med underviser Pernille Kjær. Kurset henvender sig til begyndere i betonstøbning. Du vil lære forskellige udtryksformer, du kan skabe med de forskellige betonarter. Vi vil støbe og forme beton. Du kan lave brugskunst til huset, små fuglebade til haven, eller værtindegaven til næste gang, du skal ud. Kurset har første kursusdag tirsdag den 27. februar. Læs mere på AOF i Egedals hjemmeside: https://egedal.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Keramik+og+skulptur/4302451/
Folkeuniversitetet i Egedal inviterer til spændende operaforedrag om Puccini
Kom til spændende operaforedrag, når Folkeuniversitetet i Egedal har inviteret cand.phil Lise Warburg, som vil fortælle om: Et stærkt køn: Puccinis ”Pigen fra Vesten” . Det sker tirsdag den 16. januar 2018 kl. 19.30 på Egedal Gymnasium. Det var under en rejse til USA i 1907, at Puccini oplever skuespillet ”The Girl of the Golden West” af David Belasco, som også havde skrevet skuespilversionen af ”Madame Butterfly”. Og da Puccinis trofaste librettister, Illica (pga. andet arbejde) og Giacosa (som døde i 1906) begge hermed var udelukket fra dette nye operaemne, fandt Puccini hurtigt frem til et nyt tekstligt makkerpar, Guelfo Civinini og Carlo Zangarini. De arbejdede dog i tæt samarbejde med Puccini selv med at omforme skuespillet til operatekst. Samtidig – hvad der jo er kendetegnende for Puccini, når han kaster sig over et eksotisk emne – begynder han at studere landets nationalmusik, heriblandt indianske melodier, hvoraf dog kun én bliver benyttet i operaen. Men af afgørende betydning for operaens stemning og tone har disse studier med garanti været. Det kan man bl.a. høre på det usædvanligt store orkesters instrumentation samt på manglen af smægtende ”ørehængere” som jo har fyldt flere af de foregående operaer. Måske fordi Puccini i denne stedvist nærmest […]

Træningstilbud for borgere med let til moderat demens.
Egedal Kommunes Sundhedscenter har et spændende træningstilbud til dig med let til moderat demens, hvor du blandt ligestillede kan træne i fællesskab. Her er hjælp til motivation til en mere aktiv livsstil. Få mere energi i din hverdag. Formålet med træningen er at forhale udviklingen af demens og undgå fald og hoftebrud. Du kan læse mere om tilbuddet på Egedal Kommunes hjemmeside her

Vandreture i Veksø med Ældresagen
Vil du med ud og få rørt benene på en dejlig tur i selskab med andre? Kom med på tur i Veksø hver tirsdag fra kl. 9 til kl. 10 kan du komme med på vandretur i Veksø. Turene starter fra Veksø Skole kl. 9. Det er gratis at deltage. TILMELDING til: Hanne Fallesen, tlf. 2232 5247

På besøg i Ørnebjerg Fritidsklub i Ølstykke – en klub med nærvær
Lidt gemt fra vejen, i et villakvarter i Ølstykke Stationsby ligger Ørnebjerg Fritids- og aftenklub. Udefra ligner det næsten et almindeligt, men stort parcelhus, men så snart man går indenfor er man ikke i tvivl om at man er kommet til en rigtig hyggelig klub. Jeg har fået en invitation fra Jan Højris Madsen, som arbejder som pædagog i klubben. Det er også ham der byder indenfor og viser rundt i klubben. Klokken er 14.30 og eleverne er begyndt at ankomme. Flere af dem kommer glade og hilser på Jan og jeg. I caféen sidder flere børn allerede og hygger sig og får en snak med Finn, som er daglig leder i Ørnebjerg. Stemningen er god og varm. Aktiviteter for enhver smag Jeg bliver vist rundt i det hyggelige hus. I multisalen er et par unge mænd ved at sætte en forhindringsbane op. På værkstedet sidder et par piger og er i fuld gang med at lave julegaver, mens musikken lyder i baggrunden. Udenfor hilsner jeg på et par søde piger og deres kaniner. Jan fortæller, at man har mulighed for at købe en “andel” af en kanin, og dermed være med til at betale for foder og stå for pasningen. Når vejret er godt […]

Tirsdagsspisning hver tirsdag i Konfirmandhuset – Smørum
Tirsdagsspisning – fællesspisning i konfirmandhuset hver tirsdag aften kl. 17.30 til 19.00 Dørene åbnes klokken 16.30 og vi spiser klokken 17.30, med efterfølgende aftenkaffe. Vi er færdige ca. klokken 18.45 efter en kort aftensang, så de mindste kan nå deres sengetid. Det er en mulighed for en hyggelig sludder og nem aftensmad. Der er legehjørne hvor børnene hygger sig, mens forældrene får en kop kaffe. Det koster 20 kr. pr. person, eller 50 kr. for en familie. Konfirmandhuset Flodvej 73 E, 2765 Smørum

Inspirerende håndarbejde – mandage i Udlejre Kirke
Tag dit håndarbejde med, kom og få et par inspirerende timer mandage i Udlejresalen kl. 14.30-17.00 Alle er velkomne – begyndere såvel som øvede. Tag din veninde eller nabo med. Der vil være inspiration til håndarbejde samt en let underholdning. Instruktionen er gratis. Det koster 5 kr. at deltage. Yderligere oplysninger fås hos: Thilde Norlin telefon 20225982 Vi holder ferie i juli Udlejre Kirke Ørnebjergvej 7 3650 Ølstykke

Bankospil i Slagslunde Forsamlingshus
Har du brug for spænding og hyggeligt samvær, så vær med når Stenløse Fodboldvenner afholder bankospil hver torsdag kl. 19.00 i Slagslunde Forsamlingshus. Altid en god og hyggelig stemning. Kom i god tid inden spillet starter. Der tages imod kontant betaling og Mobilepay. Vi spiller hver torsdag fra kl. 19.00 og ca. til kl. 22.15. Stenløse Fodbold Venner har i dag ca. 600 medlemmer, og afholder hvert år ca 50 bankospil i Slagslunde Forsamlingshus Hvert spil tiltrækker omkring 100-120 deltagere. http://www.sbsvenner.dk/

Besøgsbabyer spreder glæde på Plejecenter Egeparken
5 dejlige babyer og deres mødre besøgte i dag Plejecenter Egeparken i Ølstykke og spredte glæde i dagligstuen. Kl. 10.30 var 5 mødre og deres babyer klar ved indgangen til Plejecenter Egeparken. Et helt nyt initiativ i kommunen, hvor plejecentret inviterer “besøgsbabyer” indenfor har fået en god start. Både babyerne, mødrene, personalet og de ældre havde en hyggelig stund sammen. Her blev grinet, nusset babyfødder, snakket og pludret. Der var ingen tvivl om at det “unge hold” var ventet blandt beboerne og personalet på Plejecenter Egeparken, og det var en af de dage, hvor jeg gik hjem med en boblen af glæde i maven. Vi gør det altså ret godt i Egedal! Billeder fra dagens besøg:

Fredagssang ved Ølstykke Sogn
Kan du lide at synge? I Udlejresalen ved Ølstykke Sogn er der fredagssang hver fredag i Udlejresalen kl. 14.30. Vi synger fædrelandssange, revyviser, evergreens og mange andre. Sverre Larsen spiller på flyglet. Alle er velkomne. Kaffe og brød 10 kr. Sognet kan kontaktes på mail rla@km.dk eller på tlf. 47 17 81 63

Mad og samvær i Skolekøkkenet
Ældresagen i Ølstykke sørger for mad og samvær i Skolekøkkenet på Hampelandsskolen og Maglehøjskolen. Det holdes den første torsdag i hver måned fra 17.30 – 20.00. Kontakt Birgitte Friis-Mikkelsen på tlf. 26 24 82 18 eller vimse-lau@gmail.com. AOF tilbyder også Mad og samvær. Det foregår på Maglehøjskolen mandage kl. 18.22. Kontakt AOF på mail kurser@egedalaof.dk, for at høre mere.

Træning med selvhjælpsgruppen for kræftramte hver tirsdag
Hver tirsdag fra kl. 11.30 – 12.30 mødes selvhjælpsgruppen for kræftramte og træner. Vil du være med kan du kontakte Anita på helani@c.dk eller på tlf. 26 65 47 15.

Nørkleklub i Veksø Sognehus onsdag i ulige uger
Kan du lide at nørkle er der Nørkleklub i Veksø Søgnehus, Kirkestræde 8, 3670 Veksø, onsdage i ulige uger kl. 9.30-12.00. Kontakt Karen Niemann på 47 17 26 56, for mere information.

Social Café i Stenløse Kulturhus hver torsdag
I kulturhuset i Stenløse holdes der Social Café hver torsdag fra 15.30-18.30. Forstår du ikke kommunen, sygehuset eller? Hvad står der i brevet? – Eller har du brug for hjælp til en ansøgning, et skema eller bare nogen at snakke med? Få gratis hjælp i Den Sociale Café hver torsdag kl. 15.30-18.00 i Stenløse Kulturhus, Biblioteket/IT-lokalet på 1. sal. Den Sociale Café drives af Foreningen Multikultur i Egedal. Hvis du vil vide mere kan du kontakte mail@multikultur.org

Motivationshold for diabetikere
Diabetesforeningen arranger Motivationshold for diabetikere. Her mødes 10-12 personer med 2 instruktører en gang om ugen i et 12 ugers forløb om onsdagen. Den første ½ time dyrker vi motion som alle deltagerne kan være med til, derefter laver vi sund mad og taler om egenomsorg, man skiftes til at købe ind og derved også bestemme hvad holdet skal lave af mad. Det koster ikke noget at deltage, men man betaler for den mad man spiser og det koster ca. 30 til 40 kr. pr. gang. Fra tidligere motivationshold ved diabetesforeningen, at erfaringsudveksling og støtte fra mennesker der har de samme problemer som man selv, er noget af det deltagerne har sat stor pris på. En del af dem har også haft glæde af at have ægtefællen med, som kan bakke op og hjælpe med at indføre nye vaner. Det er vigtigt, at ens nærmeste ved, hvad sund livsstil er, så man kan tale om det når man kommer hjem. Kontakt Britta Ottosen på tlf. 47 17 66 62 eller på mail britta@bogjottosen.dk for at høre mere.
Strikkecafé på Ølstykke Bibliotek
I strikkecafen på Ølstykke Bibliotek strikkes og hygges der. Hvis du vil deltage kan du kontakte Helen Jørgensen på mail strikkecafe.oelstykke@gmail.com.
Banko på Ølstykke Bibliotek hver anden lørdag
Banko-eftermiddagene holdes af Ølstykke pensionistforening hver anden lørdag. Ring til Formand Ida Clausen på tlf. 47 17 53 07 for at høre mere.
Slægtsforskning om tirsdagen i Stenløse Kulturhus
Interesserer du dig for slægtsforskning, så besøg Stenløse Kulturhus om tirsdagen. Her kan du få hjælp til din forskning i slægten. Du skal blot medbringe din egen computer og møde op mellem kl. 9 og 12. Stenløse Kulturhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse

Foredrag, socialt samvær og sorggrupper i Seniorklubben i Ledøje-Smørum
Seniorklubben i Ledøje-Smørum arrangerer Foredrag, socialt samvær og sorggrupper. Du kan kontakte Sognepræst Edith Thingstrup på tlf. 44 65 35 71 eller mail ehta@km.dk, hvis du vil høre mere. Vi holder til i Konfirmandhuset, Flodvej 73E, 2675, Smørum. Du kan læse mere om deres aktiviteter på hjemmesiden: http://ls-kirker.dk/seniorklub
Billard tirsdag, onsdag og torsdag i Smørum
Ældre i bevægelse spiller billard tirsdag og torsdag i Åkandehaven fra 9-12 og onsdag i Springbrættet ved Smørum Idrætshal kl. 9-11.30. Du kan sende en mail til formand Per Husted på husted@smoerumnet.dk hvis du er interesseret i at tilmelde dig eller vide mere.
Petanque i Ledøje
I Ledøje kan du spille Petanque i Ledøje Petanque klub. Kontakt formand Jack Pedersen på mail jackballerup@gmail.com hvis du vil høre mere.

Åbent værksted
Skal du have fikset noget, men mangler værktøjet eller pladsen til det? Så kan du nu kigge forbi Ældresagens Åbent værksted på Ungdomsskolens værksteder, ved Hindbærvangen 224, Smørum. Der er åbent torsdage fra kl. 9-12.00 Du kan kontakte Torben Jørgensen på 30 11 64 61 eller mail tgjoer@stofanet.dk og høre mere.
Vil du arbejde som ung til ung mentor og gøre en forskel?
Lige nu søger Egedal Kommune – unge mellem 18 og 25 år til spændende frivilligt arbejde – max 10 timer om måneden. Du får en masse erfaring med arbejdet indenfor det socialpædagogiske område! De unge mennesker, som du bliver mentor for, er mellem 15-25 år. De unge kan enten være i gang med folkeskolen, med en ungdoms- eller videregående uddannelse, eller på vej til erhvervslivet. De er ofte i en sårbar periode, hvor de har brug for sparring på hvem de er og hvad de vil. Vi matcher mentor og mentee ud fra flere kriterier, men vigtigst er alder og dine kompetencer i relation til mentees behov. Hvad er et mentorforløb? Du kan gøre en forskel som mentor. Samtidig med, at de unge kan have flere ting at slås med, skal de gerne tage nogle vigtige skridt, som bl.a. stiler mod arbejde og uddannelse. Det er forskelligt fra ung til ung, hvilke opgaver du har som mentor. Det kan for eksempel være: Vise interesse for den unge Støtte i de daglige opgaver Fortællinger og vejledning fra egne erfaringer Være den sparring den unge kan kontakte for råd og vejledning Være den der fortæller når det går godt eller skidt Hjælpe […]
Susan Kielstrup – en kulturel ildsjæl
Susan Kielstrup er en aktiv kvinde, som siden 1999 har engageret sig i frivilligt arbejde i det kulturelle miljø i lokalområdet. Hun brænder for at være med til at løfte fællesskaberne i Egedal, og skabe de bedste rammer for forenings- og kulturlivet i kommunen. Susan startede sin frivillige “karriere” i hendes søns ishockeyklub, hvor hun var med til at arrangere bankospil og tjene penge ind via klubbens støtteforening. Da Susan og hendes mand i 1998 flyttede til Slagslunde, var børnene fløjet fra reden og deres netværk i deres nye by var begrænset. De gjorde derfor hvad de kunne for at deltage i de lokale arrangementer i Slagslunde for at lære nye mennesker at kende. Formand i Slagslunde Klubben Ved en høstfest i forsamlingshuset blev Susan og hendes mand inviteret med til generalforsamling i Slagslunde Klubben, og allerede her blev Susan valgt ind i bestyrelsen som suppleant. Året efter blev hun valgt til formandsposten, og det har hun været siden. Slagslunde Klubben har lokaler i Slagslunde Forsamlingshus. Her er både cafélokale, keramikværksted og et socialt mødested. Som formand handler arbejdet primært om driften af huset, ansøgninger om økonomiske midler m.v. Formand for Egedal Kulturelt Samråd Da Susan viste sig at besidde gode evner […]
Marika Flytkjær Barsøe – Om at være ung og frivillig
Jeg hedder Marika Flytkjær Barsøe og er 17 år. Jeg bor i Stenløse med min familie og til daglig går jeg på Egedal Gymnasium. Da jeg i 2014/2015 trådte ind i elevrådet på Lærkeskolen havde jeg en optimistisk tro på, at nu skulle der ske en forandring for elevernes forbindelse mellem elevrådet og videreudførelser af ønsker fra eleverne selv. Da jeg så blev formand for elevrådet kunne jeg arbejde på, at få den forandring jeg og elevrådet ønskede. Det var et frivilligt arbejde jeg havde valgt, hvor jeg dag for dag mærkede glæden i mig selv, ved at gøre en forskel for så mange mennesker. I efteråret 2014, blev jeg præsenteret for at Stenløse nu ville åbne et kulturhus. Jeg greb med det samme min computer og skrev et brev til Kulturhuset om hvad jeg ønskede kulturhuset skulle bruges til. (se Brev) Dagen efter blev jeg ringet op, og de havde lige brug for sådan en som mig. Nu var mulighederne der for ikke kun at gøre en forskel for eleverne, men også lokal samfundet i Stenløse. Møde efter møde med ideer på tavler, papir og i hovederne åbnede vi kulturhuset i foråret 2015. Planerne var nu at det lige så meget […]
Stafet for livet Egedal takker alle for en fantastisk stafet og rekordoverskud
En fantastisk weekend og en fantastisk stafet er nu overstået med mange flotte resultater. 423 deltagere (mod i 2015 – 313) gik tilsammen 7.800 km. over det døgn stafetten varede, sidste år blev der i alt gået 5.500 km. En deltager gik alene over 100 km. i år. og rigtig mange var oppe omkring en maraton. Årets overskud er indtil nu talt op til 144.100 kr. mod sidste års fine resultat 127.638 kr. Holdet bag Stafet for Livet Egedal ønsker at takke de mange deltagere. Den lokale opbakning har været enorm. De mange sponsorer fortjener også en stor tak. Rigtig mange lokale virksomheder og forretninger har støttet Stafet For Livet Egedal, bl.a. Egedal Hjemmeservice der var rundesponsor og Bæk Tryk der har sponsoreret alle bluser til de frivillige.
Søg tilskud til frivilligt socialt arbejde
Foreninger, organisationer eller grupper, der laver sociale og sundhedsfremmende aktiviteter, kan søge om tilskud til deres arbejde. For at styrke det frivillige sociale arbejde i Egedal Kommune, uddeles der årligt tilskud til sociale og sundhedsfremmende aktiviteter, hvor den frivillige indsats er afgørende for deres udførelse. Aktiviteterne skal være målrettet borgere, der har et nedsat funktionsniveau, oplever særlige vanskeligheder i deres liv eller vurderes at tilhører en udsat samfundsgruppe. Tilskuddet gives efter § 18 i Lov om Social Service og kaldes § 18 Midler. Sådan kan der søges Der er ansøgningsfrist én gang om året, ansøgningsfristen er den 1. november. For at ansøgningen kan komme i betragtning, må ansøgningsskemaet være udfyldt samt indeholde et budget, for den aktivitet der søges støtte til. Du kan finde ansøgningsskema med skabelon til regnskab på kommunens hjemmeside. Læs mere om rammer og mål for tilskud, fordelingsprincipper og retningslinjer Eksempler på aktiviteter der kan søges støtte til Besøgs- og telefontjenester Ledsageordninger på frivillig basis Aktiviteter der fremmer en sund livsstil og god trivsel Selvhjælpsgrupper Sociale caféer, krisecentre og væresteder Opstart af frivillige sociale foreninger Aktiviteter der giver oplevelser til udsatte børn og unge I 2016 har blandt andet Børns Voksenvenner i Egedal fået støtte til at […]
Kom til Stafet for Livet i Byparken i Smørum – Se programmet her
Så er det i den kommende weekend at Stafet For Livet Egedal 2016 løber af stablen i Byparken ved Kulturhuset i Smørum. Programmet byder på masser af god underholdning for både små og store. Kom til Smørum i weekenden og bak op om det fantastiske arrangement. Du kan også stadig nå at tilmelde dig, hvis du har lyst til at være med. Program: Lørdag d. 11/6 2016 10.00 Åbningsceremoni med fighterrunde 10.30 Tombola på pladsen åbner 10.40 Danseballaden på plænen 11.00-13.00 Ponyridning 11.00-18.00 Massør og zoneterapeut i wellnessteltet 12.00 Beck Ballet-akademi i salen 12.30 Tryllekunstneren Robert Mark i salen 13.00-13.24 Børneløb på pladsen 13.00 Gospelkoret Joyces på scenen 14.00 Zumba med LSI Gymnastikforening 14.30 Ballerup Wildhorse Linedancers på plænen 15.10 Springgymnaster Ølstykke på plænen 15.30 Musik ved Julie Avaldorff Jørgensen på scenen 16.40 […]
Kræftens Bekæmpelses Lokalafd. Egedal inviterer til gratis foredrag med Brian Holm
Onsdag den 15. juni 2016 19.00-20.30 inviterer Kræftens Bekæmpelse Lokalforening Egedal til foredrag med Brian Holm i Byrådssalen på Egedal Rådhus. En cykelrytters daglige kampe er målrettede. Det er udholdenhed, taktik, det rette materiel, men en kamp mod kræften kan slet ikke systematiseres på samme måde. Tror man. Da Brian fik kræft første gang i 2004 kom det bag på ham, at en sportstrænet mand, som ham skulle kunne få noget sådan. Brian var vant til, at han ALTID arbejdede (trænede) efter en plan. Men pludselig var alt kaos. Hans egne aftaler blev slettede – og erstattet af en stor usikkerhed – og det var nok det værste – dette ikke at have helt sikkerhed for at næste etape var slutspurten – men måske mere prologen til noget efterfølgende. Det blev til en plan og efterfølgende en kamp, som blev vundet. Da han fik konstateret kræft anden gang, kom det ikke bare overraskende, men det kom helt bag på ham. Han var til læge med sønnen, da lægen også gerne lige ville se på Brians kind. At det lille sår kunne være…. Brian kom godt gennem sine kræfttilfælde og har det i dag godt. Men han vil gerne fortælle andre […]
Bliv frivillig på et plejecenter for ældre – “Nærvær i Nuet”
Har du tid i overskud, og kunne du tænke dig at være frivillig på et plejecenter i kommunen? Alle kan blive frivillige med Projekt Nærvær i Nuet. Det er en-til-en kontakten og dét at være tilstede i nuet, der er kernen i det de frivillige laver. I Egedal Kommune er en lang tradition for at have frivillige på plejecentrene. Det skaber adspredelse, variation og meningsfyldt indhold i hverdagen for de mennesker, der bor på plejecentrene. Frivillige er både med til at forebygge ensomhed og øger de ældres livskvalitet. Kunne det være noget for dig? Læs mere på kommunens hjemmeside: http://www.egedalkommune.dk/nyheder/2016/april/naervaer-i-nuet
Egedal Kulturelt Samråd holder generalforsamling for alle kulturelle voksenforeninger i Egedal
Egedal Kulturelt Samråd holder generalforsamling for alle kulturelle voksenforeninger i Egedal. Kom og vær med til at styrke det kulturelle liv i Egedal. Indkaldelsen med dagsorden finder du her: EKS indkaldelse til generalforsamling 2016
Besøg Stafet For Livet Egedal i informationsboderne
I år har Stafet For Livet informationsboder forskellige steder i kommunen, og folkene bag håber at mange vil komme forbi og høre mere om Stafet For Livet Egedal, som løber af stablen d. 11.-12. juni 2016 i Byparken ved Smørum Kulturhus. Informationsboderne vil være at finde flere forskellige steder og på forskellige datoer: Lørdag d. 30. april i Ølstykke Stationsby Lørdag d. 7. maj på kræmmermarked i Ganløse Lørdag d. 14. maj ved Føtex i Egedal Lørdag d. 21. maj i Ballerup Centret (Nyt) Lørdag d. 28. maj i Egedal Centret. Nyhed: Stafet For Livet har i år 3 ruter Børne-stafetrute på 360 m. – børnene skal løbe i 24 minutter, det er gratis og de får diplom. Den sædvanlige rute på 586 m. – Løberuten på knap 2 km. – efter ønske sidste år fra mange løbere. Læs mere og tilmeld dig på hjemmesiden: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/egedal
Kunst i Kulturhuset i Smørum
I Kulturhuset i Smørum viser Ledøje-Smørum Kunstforenings medlemmer deres værker frem. Mange spændende kunstnere med meget forskellige udtryk. Der er både malerier, akvarel, glaskunst, keramik og meget mere Der er gratis adgang til udstillingen alle hverdage kl. 14-18 og i weekenden kl. 11-15. Udstillingen slutter søndag den 10/4.
Vores Hus – Demensdagcenter for hjemmeboende borgere med en demenssygdom
Vores Hus er et dagcenter for hjemmeboende borgere med en demenssygdom. Vores Hus tilbyder et målrettet og koordineret tilbud med udgangspunkt i dine interesser og behov. Grupperne er små og med aktiviteter der lægger vægt på vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale funktioner. Formålet med at komme i Vores Hus er socialt samvær, at vedligeholde funktionsniveau samt i nogle tilfælde at aflaste pårørende. Hjemmeboende borgere med demens kan visiteres til at komme i Vores Hus én eller flere gange om ugen – dette afgøres af Den Tværfaglige Myndighed når du ansøger om tilbuddet. Vores Hus Damgårdsparken 7 3660 Stenløse Tlf: 7259 7449 eller 7259 7445 eller 7259 7546 Telefontid hver dag mellem 8 og 9. Åbent alle hverdage fra 9.00 til 15.00 Læs mere om visitering til dette tilbud på Egedal Kommunes hjemmeside
Sundere sammen – 4 temadage med fokus på fællesskab
Er du selv, eller kender du nogen, der er over 65 år og ønsker socialt samvær med andre, mens I hygger jer med meningsfulde aktiviteter? Sundere Sammen er 4 temadage hvor Egedal Sundhedscenter åbner dørene op for forskellige aktiviteter som alle giver rigtig god mening i fællesskab. Det er de 4 temaer “måltidet”, “naturen”, “kultur” og “motion”. I løbet af 2016 holder vi temadagene for dig der er over 65 år, og som har lyst til at blive en del af et netværk om fælles aktiviteter i hverdagen. På disse 4 dage kan du møde andre som også har lyst til at være med i et lille lokalt fællesskab – blandt andet om at gå sammen ud i naturen. 4 temadage med fokus på fællesskab Første temadag er den 30. marts fra kl. 11-15. Vi holder “Mad og fællesskab” i køkkenet på Damgårdsparken 7, 3660 Stenløse. Her kommer Carina, der er diætist i Egedal Sundhedscenter og fortæller om sund og nærende mad, og hvordan man laver den. Her kan du se “Mad & Fællesskab” flyeren Efter “Mad og fællesskab”, skifter temaet til naturen og udendørsaktiviteter i maj måned. Temadagen om kultur og kreativitet bliver i august, og motion-temaet til november. På hver […]
Foredrag om aktiemarkedet i Egedal Morning Rotary d. 30. marts
Hvorfor opfører aktiemarkedet sig som det gør? Er det tid til at købe eller sælge? John Stihøj, som sammen med Lau Svenssen blandt andet er kendt for Aktieinfos deltagelse i det populære program Millionærklubben på Radio24syv, gæster den 30. marts kl. 7:00-8:30 Egedal Morning Rotary klub på Brasserie Caddie, Smørum Goldklub, Skebjergvej 46, 2765 Smørum. Her vil han give tilhørerne et inspirerende foredrag om den aktuelle situation på aktiebørserne, der er startet meget uroligt i 2016. Er du interesseret i aktieinvesteringer er dette indlæg helt sikkert noget for dig. John Stihøj kommer også med nogle gode langsigtede aktietips. Han driver sammen med Lau Svenssen på femtende år Aktieinfo, der tilbyder private investorer ”gør-det-selv-hjælp” med den målsætning, at gøre kunderne i stand til bedre selv at kunne træffe de korrekte og gevinstgivende investeringsbeslutninger. Sidste år opnåede Aktieinfo et afkast på 33,3% i selskabets modelportefølje! Aktieinfo samarbejder desuden med Berlingske, Dansk Aktionærforening, børsnoterede selskaber og en masse private investorer. Vidensdeling er grundstammen i Aktieinfos virke, hvilket tilbydes via en række services rettet mod investorer, der gerne selv vil pleje formuen eller som ønsker uvildige input om gode placeringsmuligheder på aktiebørserne. John Stihøj kommer også med nogle gode langsigtede aktietips. Tilmelding til via nemtilmeld: […]
Jens Lysdal og Friends spiller i Slagslunde fredag d. 11. marts
Jens Lysdal og Friends spiller i Slagslunde Forsamlingshus fredag 11. marts 2016 kl. 20 (dørene åbnes kl. 19.30) Jens Lysdal har release på sit nye, dansksprogede minialbum ”Landet” den 26. februar og derefter skal han på turne rundt i landet sammen med sine venner. Den turne starter 11. marts i Slagslunde med en stor, men intim koncert i hyggelig cafestemning. Sammen med Jens Lysdal kommer Vennerne: Rune Harder Olesen – percussion Jesper Bo Hansen – keys Nicolai Land – bas og Mads Andersen på trommer Billetter kan købes allerede nu på Place2Book eller i døren, hvis du tør vente. Følg Jens på Twitter & Facebook Eller på hans hjemmeside WWW.LYSDAL.COM Arrangeret af Følg Slagslunde-Klubben på https://www.facebook.com/slagslundeklubben
Pia Raug kommer til Ledøje
D. 24. og 25. februar er Ledøje Smørum musiske forening klar med deres første arrangement i det nye år. Arrangørerne, Marianne Mortensen og Michael Vesterskov, inviterer på en ERINDRINGSREJSE. Vi skal ”down memorylane” med sangene fra Michael Vesterskovs nye CD ”Bagateller – fars sange”. Bla. sange som ”Det var på Capri”, ”Bagateller”, ”Pigen og søndenvinden” og ”Glemmer du” får nyt liv i Michaels helt personlige fortolkninger og bliver for første gang spillet live. Han bliver bakket op af tre dygtige musikere på guitarer og trommer; Samuel Hällkvist, Stephan Sieben og Eigil Pock-steen Jørgensen. Og så er det lykkedes foreningen at få Pia Raug til at komme – ikke for at synge, for Pia Raug giver ikke koncerter for tiden, men for at holde foredrag om erindring i rum og tid. Pris incl. 2 rettes menu 275 kr. Billetbestilling: www.lsmusiskeforening.dk
Stenløse Kunstforening på Glyptoteket 2. marts 2016
MALERI – en udstilling på Glyptoteket Vi mødes kl. 11.45. Omvisning kl. 12.00. Arrangementet koster 75 kr. for medlemmer og 95 kr. for gæster. Tilmelding til: Kirsten Møller Jensen, tlf. 50220309/mail: kirsten.m.jensen@live.dk eller Egon Sørensen, tlf. 4717 2575/mobil 23634099,mail: eogbsoren@mail.dk . Glyptoteket, Tag toget til Hovedbanegården og Dantes Plads 7, 1556 København gå fra perronen op til TietgensgaTlf. 3341 8141 de og til venstre. Glyptoteket ligger på hjørnet af Tietgensgade og Dantes Plads. Udstillingen MALERI på Glyptoteket viser malerier uden billedramme, som traditionelt har tjent som grænse mellem billedets rum og beskuerens rum. Uden rammens klare afgrænsning opnår udstillingens mesterværker en anderledes og uventet effekt. Et simpelt, men virkningsfuldt greb, som udnyttes til fulde ved at give ikke bare malerierne, men også publikum masser af plads. Uden billedramme fremstår lærreder og motiver, som da kunstnerne forlod dem. Med penselstrøg, skraveringer og farvelag anderledes blottet, så mere af den kunstneriske proces afsløres. Læs mere om udstillingen på Stenløse kunstforenings hjemmeside og se nye flotte billeder fra vores dygtige lokale kunstnere: http:/www.stenlosekunstforening.dk
Generalforsamling i Kræftens Bekæmpelses lokalafd. tirsdag d. 1. marts
Tirsdag den 1. marts afholder Kræftens Bekæmpelse Lokalforening Egedal generalforsamling. Det foregår i Byrådssalen på Egedal Rådhus kl. 19-21. Dagsorden til Generalforsamlingen i henhold til vedtægterne. Har du forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, send os en mail senest tirsdag den 23. februar på lokalforeningegedal@gmail.com. Vi har brug for flere kræfter i bestyrelsen, så har du lyst til at være med til at beslutte hvilke aktiviteter vi skal deltage i, så skriv endelig en mail til os på ovennævnte mailadresse. I forbindelse med Generalforsamlingen vil Claudia Rex, kendt fra Vild med dans, komme forbi og fortælle om sit liv. Alle er meget velkomne. Ikke medlemmer har dog ikke stemmeret. Det er muligt at forhåndstilmelde sig på mailadressen lokalforeningegedal@gmail.com. Tilmelding er ikke et krav. Du kan følge os på Facebook ”Kræftens Bekæmpelse – Egedal Lokalforening”. Lokalforening Egedal
For de lokale virksomheder i Egedal: Opret jeres eget firmahold og støt op om en god sag!
Vi vil rigtig gerne give de mange små og store arbejdspladser, vi har i Egedal kommune, et super godt tilbud! Alle arbejdspladser kan komme ud for, at en kollega får kræft, da hver syvende dansker får kræft, inden de når pensionsalderen. Dertil kommer, at de fleste på din arbejdsplads kender mindst én person, der er eller har været ramt af kræft. Kræftsagen er et område, der berører os alle. Arbejdspladsen kan bidrage til det vigtige arbejde ved at deltage og støtte Stafet For Livet Egedal d. 11. – 12. juni 2016. Som arbejdsplads kan du stille hold med kolleger og deres familiemedlemmer. Stafetten er en meningsfuld form for personaleudflugt med teambuilding og masser af socialt samvær. Alle, der stiller med et hold, er med til at vise, at ingen skal kæmpe alene mod kræft – og at hvis vi står sammen er vi stærkere. Læs mere og tilmeld jeres arbejdsplads med et hold på vores hjemmeside: www.stafetforlivet.dk/egedal. Har du spørgsmål kontakt formand Peter Theis Marcussen på mail peter@marcussen.com
Præmiewhist i 40 år
Mandag d. 15. februar kan Egedal Whistklub fejre 40 års jubilæum. I klubben, der i sin tid startede på Gl. Ølstykke Kro, spilles der hver mandag præmiewhist på Græstedgård, dog ikke i sommerperioden. Klubben vil gerne optage nye medlemmer, og inviterer derfor interesserede til at møde op mandag d. 15. februar på Græstedgård i lokale 5 kl. 18:45 for at høre nærmere om klubben og spillet.
Stenløse Kunstforenings andet arrangement foregår på Corner på Sophienholm
Lørdag d. 13. februar 2016, kl. 11.00. Vi mødes kl. 10.50. Kunstnersammenslutningen Corners årlige udstilling på Sophienholm har denne gang undertitlen “Figurative fortællinger om indre og ydre virkeligheder”. 32 af sammenslutningens kunstnere deltager sammen med seks gæstekunstnere i Corner 2016, der som altid har den fortællende figuration i centrum. Mange medier er i spil, og sanserne inviteres til udforskning af taktile udtryk i strikkede skulpturer, digitale tegninger, i maleri, grafik, tegning, keramik, installation. Værkerne fremstår som intense beretninger fortalt i små og store formater. Kvindelige kunstnere fylder ikke så meget i det offentlige rum, som deres arbejde berettiger til. Det ser kunstnerne i Corner gerne ændret, så i år har sammenslutningen udelukkende inviteret kvinder med som gæstekunstnere. Corner glæder sig til at dele rum med Helle Baslund, Isabel Berglund, Linda Bjørnskov, Mia Nelle Drøschler, Ida Kvetny og Mie Olise. Flere af vores gæster har studeret i udlandet og bringer perspektiverne fra deres udenlandske ophold med til udstillingens fællespulje. Corner er blandt meget andet også rum for et generationsmøde. I år er yngste deltagende kunstner født i 1980 og ældste i 1926. Hver kunstner bærer et mærke af sin tid, der formidles i værket og til beskueren. Nutidighed er også at have […]
Åbent cafémøde for pårørende til psykisk sårbare onsdag d. 10. februar 2016
Kender du også én, der er psykisk sårbar og har det rigtigt dårligt, så ved du at det til tider kan være rigtig hårdt og belastende at være pårørende til personer med psykisk sygdom som ADHD, borderliner, angst, depression, skizofreni eller andre psykiske lidelser. På cafémødet vil vi fortælle, hvad Bedre Psykiatri kan tilbyde af hjælp og støtte til pårørende til psykiske sårbare. Hvorfor er det vigtigt at tale med andre pårørende? Hvordan kan vi hjælpe dig/jer som pårørende via Bedre Psykiatri? Hvilke muligheder er der for hjælp til selvhjælp via Netværk? Hvor finder du/I mere hjælp og støtte. Tid og sted: Onsdag den 10. februar kl. 19.00-21.00 i STENLØSE KULTURHUS, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. 5 min. fra Stenløse St. – Lokalet ligger i stuen for enden af gangen, til højre for hovedindgangen. Deltagelsen er gratis, og der er ingen tilmelding. Hvis du/I misser mødet, kan vi kontaktes på tlf. 21 53 18 67 Mail: egedal@bedrepsykiatri.dk Hjemmeside: www.bedrepsykiatri.dk. BEDRE PSYKIATRI – landsforeningen for pårørende – Lokalafdeling Egedal
L’HOMBRESPILLERE EFTERLYSES! Har du lyst til at spille kort om fredagen i HEP-huset i Stenløse?
L’hombre (fra spansk el hombre, manden/mennesket) er et kortspil udviklet af munke i Spanien i 1300-tallet. Derfra bredte det sig ud over Europa for at nå Danmark i 1600-tallet, hvor det har nydt stor udbredelse frem til tiden efter 2. verdenskrig. I dag spilles det næsten kun af ældre og er dermed udryddelsestruet. L’hombre er et dynamisk og hurtigt kortspil med 40 kort (8- 9- og 10ere er ikke med), hvor kortene skifter værdi afhængigt af de talrige meldingsmuligheder. Spilles imod urets retning af 3 personer – oftest 1 mod 2. Hver spiller får 9 kort og man kan ’købe’ fra restbunken på 13 kort. Kortene vurderes med henblik på meldings- og købsmuligheder. Vurderingsevne, dygtighed og held har stor indflydelse på udfaldet, som er afklaret efter 1-3 minutter – oftest ledsaget af grin og i gamle dage af en cigar, øl og cognac! Vi er 6 ældre, muntre mænd, der fornøjer os med dette spil i HEP-huset i Stenløse fredage kl. 12-16. I dag dog kun ledsaget af vand, the, kaffe og kage.. Interesserede er meget velkommen! Henvendelse: Henning Aunstrup Tlf.: 2428 2109 Mail.: henning-aunstrup@mail.tele.dk Se hvordan l’hombre spilles her:
KFUM-spejderne inviterer til fastelavn søndag d. 31. januar 2016
KFUM-spejderne i Egedal inviterer til fastelavn søndag den 31/1 kl 10.00 på Bækholmvej 29 Der vil være: Tønder til alle Slikposer til alle børn Pølser og brød Pris 20,- per barn (50,- per familie) Tilmelding senest den 26/1 til Kamilla Vej 20118510
Stenlænderne holder fastelavn søndag d. 7. februar 2016
Stenlændernes inviterer til fastelavn d. 7. februar kl. 1100 til ca. kl. 1300 på Spejdergården Maglevad. Alle, såvel små som store, er velkomne! Dørene åbnes kl. 11:00 og tøndeslagningen starter ca. kl. 11:10. Der vil i alt være 4 tønder.Tøndeslagningen vil, som sædvanlig, foregå indendørs i Laden. For de voksne vil der være mulighed at komme af med nogle aggressioner, da der for en femmer, gives adgang til en tønde! Der er præmier til kattekonger og kattedronninger, samt til de bedst udklædte børn og der er tillige en præmie til den bedst/værst udklædte voksen. Under arrangementet må der tegnes på dugene. Der er præmie til de tre bedste tegninger. Under arrangementet kan der købes kaffe, te, hjemmebagt kage, popcorn, pizzasnegle, øl, sodavand og saftevand. Program: 1. Velkomst. 2. 0 – 5 år. 3. Kåring af Kattekonge og -dronning samt bedst udklædte 4. 6 – 9 år 5. Kåring af Kattekonge og -dronning samt bedst udklædte 6. 10 – 16 år 7. Kåring af Kattekonge og -dronning samt bedst udklædte 8. Voksne: 5 kr. for at være med 9. Kåring af Kattekonge og -dronning samt bedst udklædte 11. Præmie til bedste tegninger. Maglevad, Dam Holme 4, 3660 Stenløse
Folkeuniversitet i Egedal: Foredrag d. 8. februar 2016 “Margrethe 1. og vejen mod Kalmarunionen”
Folkeuniversitetet i Egedal afholder Foredrag v. museumsinspektør, seniorforsker, Nationalmuseet, Vivian Etting: “Margrete 1. og vejen mod Kalmarunionen ” mandag d. 8. februar 2016 kl. 19.30 på Egedal Gymnasium & HF Dronning Margrete 1. er en af de mest fascinerende skikkelser i Nordens historie, og dannelsen af Kalmarunionen i 1397 satte den politiske dagsorden i de følgende århundreder. Samtidig formåede hun at skabe fred i et voldshærget land ved at begrænse adelens magt. Foredraget skildrer hendes dramatiske liv fra hun som lille 10-årig pige blev gift med den norske konge til hun senere blev valgt som regent i alle de nordiske lande med den særlige titel: “Fuldmægtig Frue og Husbond og hele rigets formynder”. Tid: Mandag d. 8. februar 2016 Sted: Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse Pris: 65 kr. Kontaktperson: Vibeke Stenalt, tlf. 40619993, mail: vibeke3660@hotmail.com
Fastelavn – Slå katten af tønden med spejderne lørdag d. 6. februar 2016
Fastelavn – Slå katten af tønden med spejderne lørdag d. 6. februar kl. 10 ved Føtex Egedal Alle udklædte børn og spejdere kan deltage. Vi slår på hele 5 tønder: Op til 5 år. Fra 6 til 7 år. Fra 8 til 9 år. Over 10 år. Der er kroner til kattekonge og kattedronning. Præmie for bedst udklædt. Der er fastelavnsgodter til alle. Det er gratis at deltage. Arrangør: Ølstykke Spejderne Erik Harefod Gruppe, Det Danske Spejderkorps i samarbejde med Føtex Egedal
Vil du med til Brætspilsfestival d. 29.-31. januar 2016?
Brætspilsfestival d. 29.-31. januar 2016 på Toftehøjskolen i Ølstykke. En hyggelig weekend med masser af brætspil for større børn og voksne. Tag selv spil med eller lån et af vores mange gode, spændende og helt nye spil på festivalen. Klik ind på vores hjemmeside og læs meget mere om priser, tilmelding, spillecafé, spillemoduler og meget mere. Det bliver hyggeligt! Vi glæder os til at se jer! Åbent for tilmelding på braetspilsfestival.dk
Stenløse Kunstforeningens første kunstoplevelse i 2016 bliver 2-delt.
Det drejer sig om Anne Marie Carl–Nielsen en af Danmarks store billedhuggere og gift med Carl Nielsen. Første arrangement er i samarbejde med Egedal Folkeuniversitet og finder sted på Egedal Gymnasium, lærerværelset, tirsdag d. 19. januar 2016 kl. 19.30. Pris for deltagelse er 60 kr. som betales på stedet. Dette foredrag er forberedelsen til det Andet arrangement Lørdag den 23. januar 2016 i Den Hirschsprungske Samling, Stockholms Gade 20, 2100 København Ø. Bus til Sølvtorvet: Nr. 6A, 14, 40, 42, 150S, 184, 185. Nærmeste S -togstation er Østerport. Hvornår: kl. 12.15, med omvisning kl. 12.30 Tilmelding: Lone Lunding, olelone@mail.dk eller telefon 48183621/23710021 eller Jørgen Karlsson, jka@c.dk , eller telefon 47 17 12 19 eller 21 856 383. Kørsel: 40 kr. til chaufføren Pris: medlemmer 80 kr gæster 100 kr. . Se mere på http://parkmuseerne.dk/dyrestudier-billedhuggeren-anne-marie-carl-nielsen-2/
Generalforsamling og arrangementer hos Kræftens Bekæmpelses lokalforening
Kræftens Bekæmpelses Lokalforening Egedal er kommet godt fra start og 2016 byder på en række arrangementer i det nye år. Vi starter med et gratis foredrag om akupunktur og kræft ved læge Lian Tving onsdag den 20. januar 2016 kl. 19 i Byrådssalen på Egedal Rådhus. Der er ingen tilmelding, du skal blot møde op. Den 1. marts afholder lokalforeningen generalforsamling. Det foregår også i Byrådssalen på Egedal Rådhus kl. 19-21. Efter den ordinære generalforsamling vil Claudia Rex holde et inspirerende foredrag. Hun er bl.a. kendt fra Vild med dans. Lokalforeningen arbejder på at få stablet en café på benene for kræftramte og pårørende. Har du idéer til caféen eller lyst til at være frivillig så kontakt os på lokalforeningegedal@gmail.com eller på Facebook ”Kræftens Bekæmpelse – Egedal Lokalforening”. Følgende arrangementer fastlagt i 2016 Foredrag Akupunktur og kræft 20. januar Generalforsamling 1. marts Landsindsamlingen 3. april Stafet for livet 11.-12. juni Lyserød lørdag 8. oktober.
Café Husker Du? Tilbud til Demensramte og deres pårørende
Café HUSKER DU er en netværkscafé for demensramte og deres pårørende i H.E.P. huset i Stenløse. Der er åbent mandage i ulige uger klokken 12.30 – 14.30. Caféen er velbesøgt og du er meget velkommen. Det er et gratis tilbud, som drives af en række frivillige i samarbejde med kommunens demens-koordinatorer og Alzheimer foreningen. Der er hver gang underholdning, fællessang eller relevante foredrag, og der kan købes kaffe & kage for 20 kr. Kom og mød ligesindede, lyt til et foredrag og få en god snak. Caféen holder juleferie i december, og sommerferie i juni, juli og halvdelen af august. Ønsker du yderligere oplysninger, så kontakt Marianne Ree telefon 5129 5711 eller Flemming Ignjatovic telefon 2024 0889. Gratis og ingen tilmelding.
Folkeuniversitetet i Egedal afholder spændende foredrag: “Heinrich Hirschsprung – Mæcen og kunstsamler – Hirschsprungs Samling”
Folkeuniversitetet i Egedal afholder Foredrag v. mag.art. Birgitte Zacho: “Heinrich Hirschsprung – Mæcen og kunstsamler – Hirschsprungs Samling” Tid: Tirsdag den 19. januar 2016, kl. 19.30 Sted: Egedal Gymnasium & HF Pris: 65 kr. Kontaktperson: Elsa Wandahl, tlf. 47170517, mail: perelsa@mail.tele.dk Øl og tobak! Det var væsentlige forudsætninger for det museumslandskab, vi har i dag. Flere af de københavnske kunstmuseer er produktet af en lille håndfuld flittige samleres vision om, at deres private samlinger skulle kunne nydes af et bredere publikum. Blandt disse var tobaksproducenten Heinrich Hirschsprung, hvis samling i dag kan ses i den fine udstillingsbygning i Stockholmsgade. Men hvem var denne samler og mæcen? Hvilken kunst interesserede ham? Og hvad drev ham? Det vil foredraget søge at give svar på, ligesom vi skal se på samlingens historie, de værker, den rummer og på museumsarkitekturen.
Kunstudstilling på Egedal Rådhus.
Det er kunstnergruppen M/K,som flytter sine hvide vægge til rådhusets forhal og hermed frembringer en spændende og smuk maleriudstilling i perioden fra d. 22. december 2015 til 20. januar 2016. Malerierne er dels naturalistiske, dels abstrakte og en del expressionistisk. Følgende kunstnere udstiller: Annelise Bastiansen, Astrid Ravn, Birgit Hare Block, Anni Frederiksen, Jørgen Grønbek, Karen Hansen, Kim Christiansen, Søren Poulsen, Dimo Poulsen, Jørgen Vilsø. Udstillingen kan ses i rådhusets åbningstid.
Julekoncert med Østsjællands Harmonika Orkester i Stenløse Kirke d. 16. december 2015
Onsdag d. 16. december 2015 kl. 19.00-20.00 er der julekoncert med Østsjællands Harmonika Orkester under ledelse af Gitte Sivkjær i Stenløse Kirke Orkesteret spiller bl.a. tre små Christmas Carol Tunes: “Coventry Carol Tunes, Good King Wenceslas og Away in a Manger.” Desuden spilles “Cantique De Nöel” af Adolphe Adam. Traditionen tro bliver der rig lejlighed til at synge med på mange af julens salmer og sange. Efter koncerten byder ØHO og ØHO’s Venner på et lille glas i Sognegården, hvor vi ønsker hinanden glædelig jul. Alle er velkommen, og der er gratis adgang. Yderligere oplysninger: www.østsjællandsharmonikaorkester.dk
Sidste tur i år med Stenløse Kunstforening går til Gl. Holtegaard lørdag d. 5. december 2015 kl.12.
COOL MODERNE Art deco i dansk billedkunst 1910-1940 Der findes ingen stilart som art deco, der både favner det figurative og det abstrakte, det feminine og det maskuline, det monumentale og det intime, det stringente og det opulente, det funktionelle og det unødvendige. Art deco er en forfører, der med sit cool sprog på generøs vis vil berige vores liv med skønhed. Nils Erik Gjerdevik, billedkunstner og med-kurator på COOL MODERNE Mødetid: Kl. 11.45 Mødested: Forhallen 11:45 Pris: Kr. 60,- for medlemmer og kr. 80,- for ikke medlemmer Tilmelding: Jørgen Karlsson, tlf. 47171219/21856383 mail: eogbsoren@mail.dk eller Egon Sørensen, tlf. 47 17 25 7523634099/ mail: eogbsoren@mail.dk Giv besked ved tilmelding, om du/I har brug for kørsel (kr. 40,- pr.person)
Røde Kors søger frivillig leder til Værket – et netværk for voksne, som oplever ensomhed
Vi søger en frivillig leder til at igangsætte og organisere Værket, når det skal starte op i Egedal. Værket er et netværk for voksne (30-60 år), der føler sig ensomme. Om aktiviteten En del voksne oplever langvarig ensomhed. De savner nære relationer og mangler nogen at tale med i hverdagen, og når de har problemer eller brug for støtte. Værket giver deltagerne en mulighed for at mødes om fælles aktiviteter. Ved hjælp af øvelser vil vi også styrke den enkeltes evne til at skabe et godt og varigt netværk. Du får ansvar for: At organisere frivilliggruppen og sikre pleje af de frivillige Den overordnede planlægning af Værket i Egedal Sammen med to-tre andre frivillige at udvikle aktiviteterne i netværksgruppen og organisere netværksmøderne Rekruttere og holde samtaler med deltagere Igangsætte og støtte deltagernes samtaler i gruppen Kontakt til Landskontoret og bestyrelsen i Røde Kors Det er en fordel at du: Er interesseret i og har erfaring med at arbejde med mennesker i sårbare situationer Kan lide at organisere og lede det frivillige arbejde Er stabil og ansvarlig Kan samarbejde med andre frivillige Har mod på at være igangsætter på øvelser og snakke om ensomhed Er over 30 år Kan afsætte 5-6 […]
Folkeuniversitetet i Egedal: Foredrag “Kunstnerhjem i Norden” tirsdag d. 17. november 2015
Folkeuniversitetet i Egedal afholder foredrag: Kunstnerhjem i Norden v/lektor, arkitekt m.a.a. Karin Merete Skousbøll Tid: Tirsdag den 17. november 2015, kl. 19.30 Sted: Egedal Gymnasium & HF Pris: 65 kr. Kontaktperson: Elsa Wandahl, tlf. 47170517, mail: perelsa@mail.tele.dk Kunstneres hjem og hjemsteder er i særlig grad udtryk for en given epoke i såvel kunsten som arkitekturen. Kunstnerhjemmet er mere end et hjem – som oftest en slags eksperimentarium, hvor kunstneriske idéer afprøves, men hvor også ritualer og værdier i hjemmet udfordres. Det særligt nordiske i relation til kunstnerhjemmet er, at kunstneren her ofte har et særligt markant tilhørsforhold til selve stedet og landskabet omkring. Samhørighed med naturen og de vilkår den og klimaet byder os gennem årstiderne er noget, der generelt præger os nordboere, men for kunstnerne betyder de ekstreme variationer gennem året også unikke belysninger og stemninger, som for de flestes vedkommende uundgåeligt må inspirere og inddrages i deres kunst. I dette foredrag ser vi nærmere på meget forskellige eksempler på kunstnerhjem i alle de fem nordiske lande – eksemplerne spænder over mange kunstarter og tidsmæssigt fra 1850-2000. Hvitträsk vest for Helsinki som er tegnet af Eliel Saarinen 1902 som fælles kunstnerhjem for ham + to venner og kolleger Herman Gezelius […]
Kom til halloween hygge i Ganløse Eged lørdag d. 24. oktober 2015 med familiespejderne i Egedal.
Har du børn mellem 3 og 6? Kom til Halloween hygge i Ganløse Eged i morgen lørdag kl 10. Vi skal lave appelsinlygter, bage kage i bålet og lave flagermusevinger. Vi mødes ved bålhytten ved Lyngevej 97 Alle er velkomne Hvad laver vi? Familiespejder er fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre. Vil I være med? Så kontakt os meget gerne for at høre mere! Kamilla Vej Niels Erik Meier Mobil: 20 11 85 10 Mobil: 30 91 66 87 Vi ses Familiespejderne i Egedal Familiespejdermøder: Dato Program Sted 29/8 Kl 1000 Indianere Buresø ved P-plads 12/9 Kl 1000 Egern Buresø ved P-plads 17/9 Kl 1715 Børnegudstjeneste Aftensmad Stenløse Kirke Tilmelding til Jes Høck på 2916 0526 19/9 Kl 1000 Gruppeweekend 10-16 Bækholmvej 29, Stenløse Hele gruppen mødes til ridderkamp 26/9 Kl 1000 Kastanjer og æbler Slagslunde Blomstervej 17 10/10 Kl 1000 Svampe Ganløse Eged P-plads ved Lyngevej 97 24/10 Kl 1000 Halloween Ganløse Eged P-plads ved Lyngevej 97 7/11 Kl 1000 Abraham, Isak og Jakob Bækholmvej 29, Stenløse 21/11 Kl 1000 Abraham, Isak og Jakob Bækholmvej 29, Stenløse 28/11 Kl 1000 Gruppeweekend Hele gruppen mødes 5/12 Kl 1000 Julemøde Bækholmvej 29, Stenløse […]
Familiespejd på Maglevad søndag d. 25. oktober 2015
Er dit barn nysgerrig på naturen og friluftsliv? Kan I lide sjove og anderledes oplevelser sammen? Så er familiespejd hos Stenlænderne noget for jer! Vi er børn i alderen 3-6 år med en voksen. Vi laver spejderaktiviteter, sjove lege, synger og hygger om bålet. Vi mødes næste gang søndag d. 25. oktober 2015 kl. 10-12 på Maglevad. Vi skal fortsætte med høstmærket, lave stearinbomber, skære græskarhoveder (husk at medbringe et græskar), og vi skal lave græskarsnacks på bål. Man er velkommen til bare at dukke op. Har I yderligere spørgsmål – skriv til familiespejd@stenlanderne.dk Maglevad: Damholme 4A, 3660 Stenløse.
Egedal Morning Rotary Klub inviterer til: Rotary Open
Egedal Morning Rotary Klub inviterer til: Rotary Open Arrangementet finder sted onsdag, den 21. oktober 2015 i Restaurant Caddie, Smørum Golfklub. Den formelle del af mødet er fra kl. 17.30 -19.00, herefter er der middag og networking, pris: 175,00 DKK alt inkl. Tilmelding via: https://emrk.nemtilmeld.dk/1/ Program: Velkomst Michael Frost oplæg: ”Nå dine mål – lær at fokusere”. Middag med et glas vin/soft drink, uformel networking ved bordene. Om oplæg: ”Nå dine mål – lær at fokusere” Oplægget handler om, at håndtere sin indre modstander for at kunne nå sine mål. Michael demonstrerer sine pointer med udgangspunkt i golf. Michaels oplæg er relevant for alle, der gerne vil opnå bedre resultater i deres aktivitet, forretning, arbejde eller sport. Få er så velkvalificerede til at arbejde med forandrings- processer som Michael Frost. Gennem de sidste 17 år har han enten selv befundet sig midt i én forandringsproces eller har været i gang med at coache en person, teams eller en organisation gennem én. Michael er Associated Certified Coach hos ICF (International Coaching Federation) og er uddannet af nogle af de førende internationale coaches, blandt andet Sir John Whitmore, Sue Knight og Timothy Gallwey http://michaelfrostcoaching.dk. Middag og netværk Efter oplægget vil der være middag […]
Koncert i Slagslunde fredag d. 9. oktober 2015 med danmarks nye internationale jazzvokalist Mads Mathias
Hvert år skal Slagslunde have besøg af et stort navn. Det har Slagslunde-Klubben besluttet. I år er valget faldet på Danmarks nye internationale jazzvokalist, Mads Mathias. Koncerten finder sted i Forsamlingshusets store sal fredag den 9. oktober kl. 19.30 Billetter kan købes på place2book eller ved indgangen for 90 kr. Mads medbringer en kvartet af dygtige musikere, og musikken vil hovedsalig være numre fra albummet Free Falling, der udkom i 2012. Det består næsten udelukkende af Mads’ egne nyskrevne kompositioner. Udover at synge spiller han også saxofon og flere andre instrumenter, og han står for det meste også for arrangementet. Stilmæssigt følges en amerikansk jazztradition, undertiden med store arrangementer og bigbands og til andre tider mere intimt med duo eller kvartet. Mads Mathias bliver ofte kaldt crooner, og han sammenlignes med navne som Michael Bublé og Harry Connick jr. Mads har været på musikscenen i mange år. Han er uddannet på rytmisk musikkonservatorium, hvor han afsluttede en diplomuddannelse i 2007 og har siden haft gang i karrieren som studie- og koncertmusiker. I den sammenhæng har han spillet med mange store navne fra Leroy Jones, Bob Wilber, Sinne Eeg, Anne Linnet over Billy Cross og Alphabeat til Karen Mukupa, for bare at nævne […]
Egedal Whistklub inviterer nye medlemmer til generalforsamling
Egedal Whistklub afholder generalforsamling mandag d. 5. oktober kl. 19:00 på Græstedgård. Klubben inviterer interesserede til at møde op og høre mere om klubben samt deltage i aftenens kortspil inden de melder sig ind i klubben.
Åbent Cafémøde for pårørende til psykisk sårbare d. 7. oktober 2015 i Stenløse Kulturhus
Kender du også én, der er psykisk sårbar og har det rigtigt dårligt? – SÅ VED DU, AT DET TIL TIDER KAN VÆRE RIGTIGT HÅRDT OG BELASTENDE AT VÆRE PÅRØRENDE TIL PERSONER MED PSYKISK SYGDOM SOM: ADHD, BORDERLINER, ANGST OG DEPRESSION, SKIZOFRENI ELLER ANDRE PSYKISKE LIDELSER. På cafémødet vil vi fortælle, hvad Bedre Psykiatri kan tilbyde af hjælp og støtte til pårørende til psykiske sårbare. Hvorfor er det vigtigt at tale med andre pårørende? Hvordan kan vi hjælpe dig/jer som pårørende via Bedre Psykiatri? Hvilke muligheder er der for hjælp til selvhjælp via Netværk? Hvor finder du/I mere hjælp og støtte. OBS! NYT STED Tid og sted: Onsdag den 7. oktober kl. 19.00-21.00, i STENLØSE KULTURHUS Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. 5 min. fra Stenløse St. Lokalet ligger på 1.sal v/elevatoren Deltagelsen er gratis, og der er ingen tilmelding. Hvis du/I misser mødet, kan vi kontaktes på tlf. 21 53 18 67 Mail: egedal@bedrepsykiatri.dk Hjemmeside: www.bedrepsykiatri.dk. BEDRE PSYKIATRI – landsforeningen for pårørende – Lokalafdeling Egedal Læs mere om Bedre Psykiatri og pårørende her: http://www.bedrepsykiatri.dk/paaroerende/
Tag med på Louisiana Kunstmuseum onsdag 7. oktober 2015 kl. 11:45
Stenløse Kunstforening har igen fornøjelsen at invitere til et besøg på Louisiana Kunstmuseum Med Lucian Freud – A Closer Look vises en udsøgt samling af Lucian Freuds grafiske værker. De giver os en sjælden mulighed for at komme helt tæt på én af Englands mest indflydelsesrige og interessante kunstnere. Lucian Freud (1922-2011) er menneskemaler, hans billeder er ublufærdige og skærer til benet, når det handler om manden og kvinden som kødelige væsener, og springet ind i grafikken kan måske lyde underligt, al den stund det netop er maleriet, der kan forløse det legemlige blik på kroppen. Men det er med Freud som med Edvard Munch, der også var en rent ud mesterlig grafisk kunstner: Kødet forsvinder måske, men kroppen bliver ved med at være der, og ikke mindst ansigtet vinder i styrke, når farven er reduceret væk, og tegningen tager over. Freuds grafiske arbejder er derfor umiskendeligt freudske – stærke, konfrontative, umulige ikke at forholde sig til, som var det et andet menneske, der havde trængt én op i en krog. I 2007 præsenterede museet en retrospektiv udstilling med hovedvægt på Freuds malerier. Denne udstilling, i serien Louisiana on Paper, har fokus på Freuds grafiske produktion fra perioden efter 1982, hvor Freud for alvor tog fat på arbejdet […]
Foredrag d. 13. oktober 2015: Kom og hør om hvordan det er at være på flugt og flygtning i Danmark.
Kom og hør om hvordan det er at være på flugt og flygtning i Danmark. Medlemmer af Sct. Georgs gildet i Ledøje-Smørum mødes en til to gange om måneden, og tit er der et aktuelt emne på programmet. Det kan være et foredrag eller en udflugt. Vi har haft besøg af Læger uden grænser, Care, Dansk Flygtningehjælp, SOS børnebyerne, besøgt Kastellet, DMI og mange andre spændende organisationer og steder. Sct. Georgs gildet i Ledøje-Smørum har i oktober inviteret Erik Hansen fra Bedsteforældre for Asyl til at komme og fortælle om oplevelser i arbejdet med flygtninge. Foredraget hedder ”På flugt for livet”. Da emnet er yderst relevant i disse tider, vil vi gerne åbne for at andre interesserede kan deltage. Foredraget er tirsdag, den 13. oktober 2015, kl. 19.30 i Smørum Kulturhus, Flodvej 68, pris 30 kr. (inkl. kaffe og kage). Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Erik Hansen. Tilmelding senest d. 11. oktober 2015 på ilkl@tingbjergnet.dk – pladser tildeles efter først til mølle. Overskud fra arrangementet går til Røde Kors. Information om Sct. Georgs gildet i Ledøje-Smørum fås hos Connie Nefling, mail cnefling@gmail.com
Kom til åben prøve torsdag d. 10 september i Stardust Swingband
StarDust SwingBand har i sidste sæson fået nye musikere. Men vi må desværre sige at, trods god tilgang, mangler vi musikere på vitale poster, for at vi kan nå den ideelle besætning for big band: 2. ALT 1. TENOR 1. og 3. TROMPET PIANIST Så behersker du et af disse instrumenter, er glad amatør – og en god nodelæser – så er det dig vi har brug for. Vi spiller arrangeret big-band musik, med noder og becifringer Drop forbi hvis du har lyst til at se om det er noget for dig. Vi øver hver torsdag kl 19.30 til 21.30 i Maglehøjskolens Musiklokale, Skelbækvej 8A, 3650 Ølstykke. DU KAN OGSÅ KOMME TIL VOR ÅBNE PRØVE – TORSDAG, den 10. SEPTEMBER 2015 kl 19.30 Eller ring til orkesterleder Søren Sandholm der normalt træffes på 22 28 58 51. På gensyn
Folkeuniversitetet i Egedal arrangerer ekskursion til Christianshavn: Havnefront, kanal og 2 kirker
Folkeuniversitetet i Egedal arrangerer ekskursion til Christianshavn: Havnefront, kanal og 2 kirker ved lektor, mag.art & ph.d. Nan Dahlkild Lørdag d. 19. september kl. 13-15 Mødested: Indgangen til Christianskirken, Strandgade 1, København Christianshavn blev grundlagt som en fæstnings- og handelsby af Christian den 4. i 1618. Bydelen blev anlagt i den efterfølgende periode på det dengang lavvandede og sumpede område af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp. Anlæggelsen af torv, kanal og gader fulgte en retvinklet, symmetrisk byplan, der svarede til renæssancens byplanidealer. Store grunde blev afstukket, og den nye bydel blev forbundet med København med Knippelsbro. Bydelen var oprindelig en selvstændig købstad. Den var tænkt som garnisonsby med hjemsted for nederlandske immigranter, men udviklede sig som almindelig handels- og håndværkerby med store pakhuse. I løbet af 1800-tallet blev Christianshavn det “fjerde brokvarter”. I det 20. århundrede er der gennemført flere store saneringer med byggeri af bl.a. Lagkagehuset. Omkring årtusindskiftet er bydelen under omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter med eksklusive lejligheds- og kontorkomplekser ud til både havnefronten og Christianshavns Kanal. I 2002 kom der metrostation på Christianshavns Torv. Christianskirken er tegnet af Nicolai Eigtved, som også stod for flere af periodens store byggerier og planer, bl.a. Frederiksstaden. […]
Stort loppemarked på spejdergården Maglevad i Stenløse søndag d. 20 september 2015
Spejderne holder endnu engang stort loppemarked på spejdergården Maglevad på Dam holme 4 i Stenløse søndag d. 20. september 2015. Masser af gode loppeeffekter til yderst rimelige priser og hyggelig cafe med hjemmebagt kage og kaffe. Cafeen åbner allerede kl. 9, så kom og nyd en kop kaffen inden salget starter kl 10. Loppemarkedet slutter kl. 16. Adresse: Spejdergården Maglevad Dam Holmevej 4 3660 Stenløse
Bastrup Sø Rundt søndag d. 13. september 2015
Bastrup Sø Rundt er et motionscykelløb, der henvender sig til alle, der har lyst til at dyrke motion på amatørplan i fællesskab med familie, venner og bekendte og andre med samme interesse. Løbet afvikles fra kulturhuset på Flodvej 68, 2765 Smørum og ender på Flyvestation Værløse. Sidste år deltog 930 personer. Løbet foregår søndag d. 13. september 2015 Tilmeldingen er åben via hjemmesiden: http://www.bsr.dk/velkommen.html Online tilmeldingen lukker 11. september 2015 kl 12. Herefter kun tilmelding på løbsdagen fra kl 7. Der er et gebyr på 25 kr pr. deltager ved tilmelding på løbsdagen. Bastrup Sø Rundt arrangeres af cykelmotionsklubben BSR Cykelmotion – medlem af DCU-motion område 4. Formålet med Bastrup Sø Rundt, er at tilvejebringe økonomiske midler til gavn for det frivillige arbejde med børn og unge. Se mere på www.bsr.dk
Vil du være med til at arrangere næste års Stafet for livet? Kom til informationsmøde d. 7. september 2015
Knap er Stafet For Livet Egedal 2015 overstået, før vi skal i gang med planlægning af næste års stafet i kommunen. Det kræver nemlig mange frivillige hænder og kræfter at få sådan et arrangement op at køre. I år gav stafetten ca. 127.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse og det var et flot resultat, meget mere end budgetteret. Hele 313 deltagere gik med på stafetten og rigtig mange frivillige og sponsorer gjorde det muligt at gennemføre og skabe et flot overskud. Det vil vi gerne gøre lige så godt eller bedre næste år, og derfor søger vi frivillige hænder til at løfte opgaven. Opgaverne være med til at planlægge og koordinere Stafet For Livet involverer dig i en specifik arbejdsopgave fx arrangere mad, sørge for logistikken, planlægge et godt underholdningsprogram for deltagerne, stå for at kredse om Fighterne – de nuværende og tidligere kræftpatienter, som er stafettens æresgæster, rekruttere hold og være deres kontaktperson frem til stafetten. Mandag den 7. september 2015, kl. 19.00 holdes der informationsmøde i Kulturhuset i Smørum, og de der har lyst til at høre mere om, hvad det går ud på, eller allerede nu vil melde sig som frivillig er meget velkommen. På stafettens hjemmeside www.Stafetforlivet.dk/Egedal […]
Næste kunstbesøg for Stenløse Kunstforening og DIG
Søndag den 6. september 2015 til sandskulpturerne i Hundested Havn Sommersolen oplyser den mørke middelalder i Hundested Havn, hvor vi drager med korsridderne gennem Europa. Gå på opdagelse under åben himmel og i den mørke bådehal, hvor kulørte lysstråler spiller over de dramatiske sandskulpturer. Kunstværkerne fortæller historier om håbefulde alkymister. Mytiske drager og varulve har kronede dage, mens de fattige bønder kæmper for overlevelse i en verden, hvor konge, adel og kirke regerer liv og død fra vugge til grav. Der ikke er langt fra lyst til nød i datidens horehus, der i årets udstilling har torturkammerat som nabo. Oplev hverdagslivet på fiskemarkedet og i værkstedet hos bådebyggeren, mens prinsessen i slottets tårnvindue spejder håbefuldt efter sin prins. Klik neden under for at se billeder fra årets udstilling. Mødetid: Søndag den 6. september kl. 10:45 for at være klar til intruduktion kl 11, med kaffe og brød hos vores omviser Kristian. Mødested: Hundested havn, Kajgaden 7, 3390 Hundested. Pris: kr. 65/medlemmer kr 25 Tilmelding: Lone Lunding, tlf. 4818 3621/2371 0021 olelone@mail.dk eller Jørn Karlsson, tlf. 4717 1219/2185 6383 jka@c.dk Senest mandag 31 august 2015 Ønsker du at vide mere om Stenløse Kunstforening så besøg vores hjemmeside: http://www.stenlosekunstforening.dk Stenløse kunstforenings bestyrelse […]
Mange spændende tilbud fra AOF – se aftenskolernes fællesprogram
AOF Egedal har netop udgivet det nye fællesprogram for aftenskolerne. AOF arrangerer alt fra byvandringer, motionshold, foredrag, malerkurser og meget mere. Her kan også nævnes foredrag med Chris MacDonald om Livskvalitet, Trivsel og Drivkraft i Stenløse Kulturhus d. 31. august, hvor de 250 billetter blev revet væk. Det er absolut værd at holde øje med deres mange tilbud. Læs meget mere om de spændende tilbud fra AOF på hjemmesiden: http://egedal.aof.dk/ Du kan downloade fællesprogrammet her: AfterskolernesFællesprogram_2015-16
Egedal Whistklub: Ny sæson starter d. 31. august 2015, klubbens 40’ende!
Den 31. august kl. 19:00 starter Egedal Whistklub sin 40.ende sæson med præmiewhist på Græstedgård i Ølstykke. Spillerne kommer både fra Egedal samt omegnen og klubben er stolt af stadig at have medlemmer, der har været med siden starten. Klubben inviterer interesserede til at komme forbi på åbningsaftenen og høre nærmere om spillet og medlemsskab af foreningen.
Tag på rundtur og besøg lokale kunstnere d. 29. og 30. august 2015
I weekenden d. 29. og 30. august 2015 kl. 10-17 er der åbne døre hos 36 lokale kunstnere i Egedal, Ballerup og Furesø Kommune. Alle er velkomne der vil være mange smukke ting at se på eller købe. Der er bla. Malerier, smykker keramik, stentøj. Der er gratis adgang begge dage. Tag familien med på tur og besøg alle dem du har lyst til eller kan nå. Besøg mindst 6 kunstnere og deltag i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. Du kan finde kunstnerne og adresserne her: http://kunstimidten.dk/kunstimidten-dk/kunstnere/index.html Læs mere på www.kunstimidten.dk
Kunst i midten Stenløse kunstforening
Kære Alle Så skal vi igen ud og nyde kunstens verden, her på lørdag og søndag. Vil du vide mere om Stenløse kunstforening og vores ture, så gå ind på www.stenlosekunstforening.dk. Mvh Stenløse Kunstforening Oluf Jakobsen Telefon 2336 0791 Tryk på linket for neden, og hele programmet for kunst i midten kommer frem Kunstner_brochure_2015
Kom med til vores pigtrådsbal 12. september 2015.
Tag vennerne med, træd ind i tidsmaskinen og kom med på et musikalsk nostalgi trip til 60’ernes pigtrådmusik i Nordsjællands nyeste og mest autentiske 60’er club. Pop bal på Græstedgård Når The Roosters går på scenen så rydder de bordene og fylder dansegulvet til lyden af autentiske beat og pigtrådsklassikkere fra 60’erne. Drengene (Michael, Chris, John og Frank) tilhører den generation som vil kunne fører pigtrådsmusikken videre til næste generation, tag godt i mod dem, de er eminent skarpe. The Scouts har rødder tilbage til 60’erne, bandet er efter næsten 45 år gendannet med næsten original besætning. The Mean Beats præsenterer den ægte og autentiske pigtråd med en skøn blanding af dansevenlige vokal og instrumeltal numre. Vi har skruet TMB’s tidsmaskinen 50 år tilbage, så op på loften og find de spidse danse sko og strutskørtet frem, tæm anderumpen og touper håret, så bliver du 20 år igen. The Roosters The Scouts The Mean Beats Før musikken starter byder vi på vores koncert-platte, billetprisen er inkl. entre, spisning og dans. Dørene og barservice åbnes kl. 17:00. Spisning fra kl: 17:30 Dans til livemusik fra tre bands: 19:00 – 23:00 Begrænset antal billetter! Billetpris: 275kr. for medlemmer, 345 kr. for ikke medlemmer, prisen […]
Foreningen Multikultur i Egedal starter et nyt cykelkursus d. 22. august 2015
Foreningen Multikultur i Egedal starter et nyt cykelkursus i efteråret 2015. Kurset er for voksne, især nydanske kvinder, der gerne vil lære at cykle. Cykelkurset starter: Lørdag den 22. august kl. 10 – 12 på Stengårdsskolen parkeringsplads i Ølstykke. Tilmelding er nødvendig. Kontakt Foreningen Multikultur på tlf. 70265450 eller send en mail: mail@multikultur.org
Ny sæson starter i uge 36 i Stenløse Gymnastik
Kom og vær med når Stenløse Gymnastik slår dørene op for endnu en sæson. Vi har hold for både børn, voksne og seniorer. Er du glad for at bevæge dig til god musik eller lave kolbøtter, vejrmøller eller forskellige springkombinationer, så kig forbi vores hjemmeside og se om der ikke er et hold for dig. Der er enkelte hold som allerede nu har en venteliste. Du kan se holdoversigten på http://www.stenloesegymnastik.dk/holdoversigt/ Vi glæder os til at byder jer velkommen. Med venlig hilsen Stenløse Gymnastik
Stenløse gymnaster opviser på Dyrehavsbakken d. 19. august
Onsdag d. 19.august byder DyrehavsBakken velkommen til opvisning af gymnaster fra Stenløse Sommer Gym Camp, som fandt sted i uge 32. Gymnasterne skal optræde på scenen og vise en lille bid af deres opvisning “The Show”. Marika Flytkjær Barsøe, 16 år er instruktør fra Gymnastikforeningen og på Sommer Gym Campen, og har nu været primus motor på at arrangementet på Dyrehavsbakken bliver en realitet. Gym Campen var for øvrigt også inde og møde Flying Superkids en dag i uge 32.
Ny fotoklub i Egedal holder stiftende generalforsamling d. 15. september 2015
En helt ny fotoklub “Egedal Fotoklub” holder stiftende generalforsamling tirsdag den 15. sep. 2015 kl. 20:00, hos RB Foto, Tinghøjvej 5, 3650 Ølstykke. Fotoklubben er for alle med interesse i fotografering. Vil du være med, så kan du tilmelde dig på hjemmesiden: http://egedalfotoklub.dk/
Programmet for Danser mod cancer d. 29. august 2015 er klar.
Så er programmet klart til det store tilbagevendende arrangement Danser mod cancer. Alt doneres til Foreningen Cancerramte Børn.
Drømmen der brast – et foredrag om Eritrea og eritreiske flygtninge d. 17. september 2015
Foreningen Egedal Flygtningenetværk holder i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp et arrangement om Eritrea. Egedal kommune modtager i denne tid en del flygtninge fra Eritrea og vi håber med dette arrangement at gøre lidt til, Egedals borgere byder disse mennesker velkommen. Tidspunkt: Torsdag den 17. september 2015. Kl. 19:30 – 21:00 Sted: Stenløse Kulturhus, Lille Scene, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Alle er velkomne, men der er tilmelding på http://www.frivillignet.dk/frivillig-i-dfh/kurser/tilmelding/ De seneste år har tusindvis af eritreere forladt deres hjemland og søgt asyl i bl.a. Europa. Alene i 2014 ankom ca. 2300 til Danmark. Foredraget, ”Drømmen der brast”, fokuserer på et Eritrea, som fra at være ”donor darling”, som mange vestlige donorlande havde store forhåbninger til – heriblandt Danmark, i løbet af få år ændredes til et centralistisk diktatur. Foredraget vil formidle viden om flygtningesituationen og geografi, befolkning, sociale forhold, religion, kultur, økonomi og historie og derved bidrage til forståelsen af landet og dets befolkning. Der vil blive brugt Power Point med mange billeder fra Eritrea, samt musik og video. Der vil blive serveret kaffe, kage og vand ved arrangementet. Foredragsholder: Dorte Broen, cand. scient. pol boede i Eritrea fra 2001-2002, hvor hun som diplomat gjorde tjeneste på den danske ambassade i Eritreas hovedstad Asmara. […]
Piger årgang 2004-2001 se her: Rytmepiger/teenDance starter mandag d. 31. august 2015
Rytmepiger/TeenDance (holdnr. 15-1603 i ØGF – www.oegf.dk) træner i Maglehøj hallen fra mandag den 31. august kl. 18.30-19.55. Holdet er for de rytmiske piger, der elsker at bevæge sig til fedt musik – vi både danser (streetdance/hip-hop) og laver traditionelt rytmisk gymnastik.Du kommer til lære 2-3 serier, som vi deltager til 2 opvisninger med i marts 2016. Vi danser både efter koreografi og fri fantasi, og du er selv med til at udvikle trin og bevægelser, som kommer til at indgå i de serier, vi skal opvise med. – Det bliver både sjovt og udviklende!***Se opvisningen fra Farum Arena i marts 2015***Har du lyst til at komme og få en prøvetime, er du velkommen til at kontakte instruktør Jette G. Nielsen på jgn@kea.dk. Tilmelding på www.oegf.dk.

Bliv Blå Spejder – Opstart på familiespejd d. 16. august 2015
Er dit barn nysgerrig på naturen og friluftliv? Kan I lide anderledes og udfordrende oplevelser? Så er SPEJDERLIVET hos DDS STENLÆNDERNE noget for jer. FAMILIESPEJD for 3-6 årige med en forælder/voksen. Opstart søndag d. 16/8 10.00 -12.00 MIKROSPEJDER for 0. og 1. klasse mandage 18.00 – 19.30 Hos STENLÆNDERNE arbejder vi for: – at værne om naturen – at være en god kammerat – at være hensynsfuld og hjælpe andre – at være til at stole på – at høre andres meninger og danne sine egne – at tage medansvar i familie og samfund Stenlænderne er en AKTIV GRUPPE med FÆLLESSKAB. Udover møder og arrangementer for egen årgang har flere faste arrangementer for alle årgangene, bl.a.: Zoo-dag Julemarked Familielejr Skt. Hans Aften Skt. Georgs Dag Fastelavnsfest VIL I VIDE MERE: se www.stenlanderne.dk og find Stenlænderne på Facebook. ELLER KONTAKT: Lotte Lang – familiespejd@stenlanderne.dk Sidse Wiik – mikroleder@stenlanderne.dk
Contradance – let og sjov dans, hygge og dejligt samvær – kom og vær med.
NYE DANSERE: PRØV 3 GANGE – HELT UFORPLIGTENDE Mandag den 14., 21. og 28. september kl. 13.20 – 15.20 på Græstedgård – i salen, Udlejrevej 13 B 3650 Ølstykke KOM OG VÆR MED FRA STARTEN • ALLE er velkomne og alle kan være med. Garanti for smil og godt humør Ingen tilmelding nødvendig – mød blot op Medbring gerne lidt drikkevarer til pausen OBS! Vi bruger ikke strutskørter og cowboyhatte Vi har de bedste instruktører, go’ stemning, få figurer, nemme gangtrin, god musik og hyggeligt samvær omkring dansen. Kom som du er – alene eller med din, kone, mand, nabo kollega, familie eller gode venner…… Pris: Hele sæsonen koster kr. 575.- for i alt 22 gange. Sidste dansedag er 14 / 3 / 2016 Info og spørgsmål om Contradance – kontakt vore danseledere: Toni Hammarkvist 2380 5486 / toni.hammarkvist@outlook.dk Audun Reitzel 2463 7545 / 4717 9517 / audun@mail.dk Venlig hilsen og på gensyn Bestyrelsen
Verdens Sirener kommer til sommerkoncert den 27. august i Veksø
Verdens Sirener kommer til sommerkoncert den 27. august kl. 18.30 i Veksø Det er lagt op til en festlig aften i præstegårdens gårdhave, når Menighedsrådet indbyder til sommerkoncert. Verdens Sirener, som udelukkende består af kvinder fra mange forskellige dele af verden, vil underholde med sange på 30 forskellige sprog, bl.a norsk, kroatisk, esperanto, kurdisk, polsk, russisk, tysk, spansk, tyrkisk, slovensk, litauisk, ukrainsk. Korets dirigent, Tatiana Kisselova Gudnæs, som er russisk solosangerinde, er dirigent for dette spændende og mangfoldige verdenskor. Og publikum får også mulighed for at afprøve sangevnerne på et helt andet sprog. Glæd jer – det bliver så underholdende. Der vil efter koncerten være et lille traktement. Alle er velkomne og deltagelse er gratis.
Stenløse Kunstforening
Stenløse Kunstforenings består af kunstnergruppen M/K, samt almindelig kunstinteresserede. Fra en lille sammenspist flok kunstinteresserede har foreningen haft vokseværk – i perioder med op til 90 medlemmer. Årsprogrammet har været alsidigt og spændende – lige fra besøg på de største museer og besøg på nye og lokale museer – til galleribesøg i det indre København, på kalkmaleri-tur i lokale kirker – besøg på Kastellet i København – i Jørn Utzons verdenskendte kirke i Bagsværd – tur til Malmø Kunstmuseum – Fyn-tur til bl.a. Johannes Larsen Museet i Kerteminde – samt årlige kunstforedrag, bl.a. i forbindelse med foreningens generalforsamling (se de sidste tre 1/2 års programmer i “tidligere arrangementer”). Et meget alsidigt program, som gennem de sidste 20 år har givet medlemmerne mange gode oplevelser og nye kunstvenner. Vores næste program er lørdag d. 29 og søndag d. 30 august ”KUNST I MIDTEN”. Program følger senere på vores hjemmeside. Har du lyst til at blive medlem, eller bare er blevet nysgerrig, så besøg vores hjemmeside på www.stenlosekunstforening.dk Vi glæder os til at møde dig. Stenløse kunstforenings bestyrelse
Kræftens bekæmpelse søger frivillige til en ny lokalforening i Egedal Kommune
Brænder du for kræftsagen og vil du hjælpe kræftpatienter, pårørende og efterladte i din kommune? Kræftens Bekæmpelse søger frivillige til en ny lokalforening i Egedal Kommune. En lokalforening arbejder blandt andet med indsamling, oplysning, events, kampagner og patientstøtte. Vi tilbyder: • Introduktion til Kræftens Bekæmpelse • Relevant kompetenceudvikling • Et stærkt netværk med andre frivillige i Kræftens Bekæmpelse • Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats • Et frivilligjob med mening Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv uden kræft. For at nå dette mål arbejder vi med tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Den frivillige indsats er en uvurderlig ressource i Kræftens Bekæmpelses arbejde. Har du lyst til at være med? Kontakt områdekonsulent Camilla Stolt Nielsen på 2116 2719 eller stolt@cancer.dk Læs mere på frivillig.dk
Stafet for livet d. 13. juni 2015 – Du kan nå det endnu
Så er det snart lige oppe over og nøj hvor vi glæder os til at afholde stafetten, det bliver så godt. Vi er ca. 40 frivillige som vil skabe perfekte rammer for dit besøg på pladsen. Vi har fortsat plads til mange flere deltagere og hvis du gerne vil støtte, men ikke kan skabe et helt hold, har vi det åbne hold som du kan tilmelde dig på, både op til stafetten og ikke mindst også på selve dagen den 13. Juni fra kl. 10. Vi ser enormt meget frem til at se dig, og vil du vide mere står formanden parat til at svare på alle spørgsmål, se kontaktoplysninger og meget andet på www.stafetforlivet.dk/Egedal /Peter Theis Formand Stafet for livet – Egedal
Børnedyrskue i Veksø søndag d. 31. maj 2015
Kom til hele familiens årlige udflugt – Børnedyrskue i Veksø søndag d. 31. maj 2015 kl. 10-16
Stafet for Livet – Fighternes program er nu klar
Fighternes program for stafetten er nu klar og kan læses på hjemmesiden efter stafettens generelle program: www.stafetforlivet.dk/stafet/egedal/program. Er du fighter? Som fighter er du æresgæst ved stafetten. Ved at stå frem som fighter, hjælper du med at nedbryde tabuer om kræft. Samtidig skaber du håb for andre kræftpatienter og deres pårørende om, at kræft kan bekæmpes. Du kan tilmelde dig på Stafet for Livets hjemmeside, eller ved at tale med de frivillige, der står i informationsbod fx i Egedal Centret lørdag d. 9. maj kl. 11-13. www.stafetforlivet.dk/stafet/egedal
Stafet for livet: Så er programmet klart
Så er programmet til Stafet for livet klart. De frivillige bag stafetten har arbejdet hårdt og fået nedenstående aftaler på plads. Alle optrædener har doneret deres show og gør det gratis. Så kom forbi, bak dem op og tak dem for deres flotte donation. Husk du kan også tilmelde dig som deltager i stafetten, hvis du ikke kan skaffe et helt hold, så meld dig gerne på det åbne hold. Se mere på www.stafetforlivet.dk/Egedal PROGRAM Stafet For Livet 13. – 14. juni 2015. LØRDAG kl. 10.00 Åbningsceremoni kl. 10.30 Tombola med fine sponsorgevinster på pladsen kl. 11.00-11.30 Danseballaden på plænen kl. 11.00-13.00 Ponyridning for børn med Ledøje-Smørum Rideskole på området kl. 11.00-14.30 Besøg Sundhedsbussen på plænen kl. 11.00-18.00 Zoneterapeut Annette Kjeldgaard og massør Lis Gadgaard i Wellness teltet kl. 11.45-12.00 LSI-zumba Ungdomshold på plænen kl. 12.00-12.30 LSI-zumba Voksenhold på plænen kl. 13.00-13.30 Steelstars fra Egedal Musikskole, ledet af Rasmus S. Skovmand på plænen kl. 13.00-16.00 Ansigtsmalere fra Art & Style i børneteltet kl. 13.00-16.00 Foto af barnets ansigtsmaling af fotograf Carsten Brix, RBFoto i børneteltet. kl. 13.40-14.00 Ældre i Bevægelse Line Dance viser linedance i salen kl. 13.00- Amerikanerbiler v/Bad Company Customs Søsum – på P-plads foran Kulturhuset kl. 15.00-15.30 Springgymnaster fra Ølstykke Gymnastikforening på plænen kl. 18.30-19.00 Duoen Marianne Mortensen og Michael Vesterskov på scenen kl. 19.30-21.00 Stardust Swingband underholder på scenen kl. 21.30 […]
KFUM-spejderne i Egedal: Kom med på pirat eventyr lørdag d. 9. maj 2015
Kom med på pirat eventyr Børn mellem 3 og 6 år kan nu komme på pirat eventyr lørdag den 9. maj 2015 kl. 10-12 i Ganløse Eged. Kom og fang en fisk, klar de svære piratprøver og følg sporene til skatten med guldmønter. Det er gratis at deltage. Med løftet klo KFUM-spejderne i Egedal
Skovens Dag i Sperrestrup skov
Ølstykkespejderne – Erik Harefod Gruppe og Kildeholm Orienteringsklub inviterer til Skovens Dag Arrangement i Sperrestrup Skov søndag d. 10. maj 2015. Vi mødes på Tungegårdsvej 3, 3650 Ølstykke Tid: 11.00-15.00. Tag familien med til en dag i skoven fyldt med sjove og udfordrende aktiviteter. Tag madpakken med og tilbring dagen sammen med os. Det er gratis at deltage. Ølstykkespejderne – Erik Harefod gruppe vil stå for sjove spejderaktiviteter i skoven med bl.a. bålhygge, lege og udfordringer. Der vil være snobrød og saft til alle. Kildeholm Orienteringsklub tilbyder alle interesserede at prøve O-løb og der vil være ruter af forskellig sværhedsgrad. Det er intet fast starttidspunkt, alle kan komme og gå indenfor arrangementets varighed. Sidste starttidspunkt for O-løb er kl. 14.00.
DUI-LEG og VIRKE: Familiebanko søndag d. 26. april 2015
Nu på søndag d. 26. april 2015 kl. 13 er det igen tid til familiebanko, denne gang bliver det holdt på Ølstykke bibliotek i kælderen. Få en hyggelig dag sammen med dine børn eller børnebørn. Vores bankospil er så børnevenligt af børn ned til 5-6 år uden problemer kan være med. Alle er velkommen til at deltage i vores hyggelige bankospil, er man ikke medlem kan købe et gæstemedlemskab ved indgangen.
30 års jubilæum i Ledøje-Smørum Musikforening
Ledøje-Smørum Musikforening blev stiftet 10. april 1985. Idéen om at oprette Ledøje-Smørum Musikforening kom fra 3 lokale, professionelle musikere, der syntes, at man ikke nødvendigvis skulle tage til København for at få rigtig gode musikalske oplevelser. Det burde man også kunne få lokalt. Det idégrundlag har vist sig at være bæredygtigt. Musikforeningen har gennem de 30 år arrangeret omkring 120 spændende og meget varierede koncerter, hvor mange af Danmarks mest kendte og anerkendte musikere har medvirket. Flere gange har vi oplevet, at musikerne har fået deres helt store gennembrud, nationalt som internationalt, umiddelbart efter at have givet koncert i Ledøje-Smørum Musikforening, sidst endda blot lige efter at vi havde indgået kontrakt med dem. Heriblandt kan nævnes Tina Kiberg, Stig Fogh Andersen, Safri Duo og Den Danske Strygekvartet. Ledøje-Smørum Musikforening fejrer sit 30-års jubilæum med en koncert søndag den 19. april 2015 kl. 15:00 i Kulturhuset i Smørum (se aktivitetskalender her på EgedalForum). Se også Ledøje-Smørum Musikforenings hjemmeside. Søren Lindeløv, formand
Stafet For Livet Egedal: Se udstilling på bibliotekerne eller mød os lørdage i maj.
Nu kan du snart se noget om Stafet For Livet Egedal på bibliotekerne – i Ølstykke vil der være en lille udstilling i perioden 30/3 – 13/4 2015 og i Smørumnedre 14/4 – 27/4 2015. Efterfølgende kan du møde frivillige for stafetten på lørdage rundt om i kommunen. 2. maj i Veksø, ved Rema 1000 9. maj i Egedal Centret på torvet ved Kvickly 16. maj i Ganløse by 23. maj i Smørum Centret 30. maj i Ølstykke ved Føtex De vil være parate til at svare på spørgsmål om stafetten, modtage tilmeldinger og de nye pins/emblemer med logo kan købes for 20 kr. Vi har også nogle armbånd med tekst til 20 kr. Overskud fra salget går til stafetten og i sidste ende til Kræftens Bekæmpelse. Alle steder hvor info-boden er opstillet vil der også være mulighed for at se programmet for Stafet For Livet Egedal. I skrivende stund er programmet næsten færdigt – der er aktivitet fra lørdag kl. 10 til omkring midnat, hvor der efter den enestående og gribende lysceremoni, sluttes af med midnatsbanko. I løbet af dagen får vi besøg af nogle flotte amerikanerbiler, sundhedsbussen, forskellige dansere, ansigtsmalere og meget, meget mere. På vores hjemmeside www.stafetforlivet.dk/egedal […]
Stafet for Livet får fornemt besøg: Tidligere chefpolitiinspektør og fighter Per Larsen
Stafet for Livet Egedal får fornemt besøg. Søndag formiddag kommer tidligere chefpolitiinspektør og figther Per Larsen forbi stafetten. Det er en kæmpe ære for frivilliggruppen at Per Larsen har sagt ja til at komme til vores afslutningsceremoni søndag den 14. juni. Per Larsen er tidligere kræftpatient og ved derfor hvad det vil vil sige at være fighter. Vi glæder os meget til at møde Per Larsen på stafetten. Per Larsen er Fighter og ved hvad det vil sige at kæmpe. Han har fået fjernet en nyre og en binyre. Derudover har han haft hudkræft i ansigtet. “Jeg skal formentlig gå til jævlige kontroller resten af livet. Pt. er der en mindre rynke i panden m.h.t. den tilbageværende nyre, men lad os nu se, foreløbig er der ikke grund til panik”, fortæller Per Larsen. Per har deltaget på mange forskellige stafetter rund om i landet. “Jeg finder at det er meget nødvendit at sætte fokus på kræften. Folk har svært ved at tale om kræften – mange flygter ligefrem – og det er ikke det man har brug for som kræftpatient eller pårørende”. “Ud over at kunne sende positive budskaber til andre giver deltagelsen umådelig meget til mig selv personligt. Jeg finder det meget […]
Billetsalget starter d. 1. april til POP bal hos TMB
“Put On Your High High Hell Sneakers” og kom til POP bal hos TMB Onsdag d. 1. april fra kl. 12:00 åbner vi for billetsalget til vores arrangement: Lørdag d. 16. maj kl 17:30 hvor vi præsenterer: The Beatophonics Chimbo’s Revival The Mean Beats Billetprisen er 395kr. – prisen er inkl. entre, spisning og dans. Se mere om arrangementet her og læs bl.a. om Beatophonics vanvittige eksperiment og hvorfor Ingvar har en ‘krølle’ i panden og hvorfor MeanBeats gik med anderumper og spidse sko og meget mere. Bedste hilsner Musikforeningen TMB www.tmb-musik.dk
Familiespejd hos Stenlænderne i Stenløse d. 29. marts 2015
Familiespejd hos Stenlænderne i Stenløse Søndag d. 29. marts 2015 kl. 10-12 på Maglevad. Familiespejderne er 3 år og op til skolealderen. De mødes søndage i ulige uger med deres forældre eller bedsteforældre, hvor de samme laver forskellige aktiviteter i naturen. Familiespejderne er altid udenfor, hvor der laves bål, ses på krible-krable dyr, leges og laves andre sjove aktiviteter. Pris: 500 kr. pr. år. Kontakt: Trine Velsboe, tlf. 28562511 eller Lotte Lang 24469106 Mail: familiespejd@stenlanderne.dk
Ølstykke Gymnastik Forening: TeenDance i Maglehøj – start d. 13. april.
TeenDance i Maglehøj hallen om mandagen kl. 18.30-19.25 med start den 13. april. – Stadig ledige pladser! Tilmeld dig på www.oegf.dk.TeenDance er for dig, som er i alderen 10-14 år (årgang 2004-2000), og som ikke kan stå stille, når der bliver sat fed musik på anlægget. Vi danser efter koreografi og fri fantasi, og du er selv med til at udvikle trin og bevægelser. Det vigtigste er, at vi har det sjovt og får sved på panden.TeenDance handler om at have give den gas på dansegulvet. Det er varieret dans, der henter inspiration fra mange forskellige stilarter som for eksempel Hip-Hop, Showdance, Zumba, House, Funk, Breakdancing og mange flere.
SØAM starter begyndertræning i foråret 2015
I løbet af 16 uger, vil du blive trænet op til, at kunne løbe 5 km.Vi starter langsomt op, så alle kan være med. Træningstidspunkter: tirsdage og torsdage, kl. 18:00 fra Skyhøj, Roskildevej 22 B (Hovedvej A6), 3650 Ølstykke, samt lørdage kl. 10:00 fra Stenløse Stadion. Første træningsdag: tirsdag, den 7/4-2015 kl. 18:00 på Skyhøj Pris: det koster 300 kr. at deltage. Dette beløb dækker også et års kontingent i SØAM. Tilmelding: tilmeld dig via denne formular og indbetal beløbet via dette link: betaling. Prøvetræning: hvis du allerede er løber og gerne vil prøve at løbe med et hold i SØAM, se holdlisten her, som kom til prøvetræning d. 31. marts kl. 18 på Skyhøj. På gensyn i SØAM. Hjemmeside: www.soam.dk
Ølstykke Fugleskydningsselskab af 1913 afholder kulturaften fredag d. 10 april – gæster er velkomne til at deltage
Ølstykke Fugleskydningsselskab af 1913 afholder kulturarrangement fredag d. 10. april 2015. Vi vil meget gerne have gæster med. Foreningen er en mandeforening – så gæster skal også være af hankøn. Gæster deltager til samme arrangementspris. Vil man læse mere om foreningen kan man besøge vores hjemmeside www.fugl1913.dk Medens det stadig er vintervejr har bestyrelsen fået årets kulturaften planlagt. Dette bliver i år lidt tidligere end vi plejer at drage på forårsudflugt, men vi længes vel alle efter tidligt forår. Vi bliver i Ølstykke denne gang, idet det er lykkedes os at sætte et besøg i stand på det nye Egedal Rådhus. Efterfølgende skal vi på Gl. Ølstykke Kro og nyde en middag bestående af: Chilimarinerede tigerrejer Kalvesteg med stegte kartoffelbåde, ovnbagte grøntsager og whiskeysauce Kaffe og småkager. I forbindelse med middagen skal vi lytte til violinist Benedikte Thyssen, som er uddannet fra Det Kongelige Musikkonservatorium. Benedikte vil ud over at spille for os, give os indblik i musikkens verden. Der er således lagt op til en spændende aften i arkitekturens og musikkens forunderlige verden. Egedal Rådhus er tegnet af Henning Larsens Tegnestue, som også er kendt for deres leg og arbejde med naturligt lysindfald og detaljer for samme. Fleksibilitet og […]
Indsamling på lørdag d. 28. februar 2015 – Hjælp Ukrainske Børn
Husk det er på lørdag den 28. februar kl. 10-14, at Hjælp Ukrainske Børn samler ind til Ukraine i Stenløse på indsamlingsstederne Kvicklys parkeringsplads (mod Lægehuset) og Sognegården, Engholmvej 6. Har du tøj, sko, støvler, tæpper, soveposer, dyner, sengetøj, legetøj, værktøj o. lign. (både til børn og voksne), som du kan undvære, så pak det i sække eller kasser og læg vejen forbi. Vi sender det hele videre til Ukraine. Har du spørgsmål kan du kontakte Karin Boysen på 26789122. Mange tak for din hjælp.
Egedal Erhvervsforening indkalder til generalforsamling
Hermed indkaldes til GENERALFORSAMLING i Egedal Erhvervsforening. Dato: Tirsdag, den 10. marts 2015, Tid: kl. 18.00 Sted: Rådhus Cafeen – Centertorvet 2 – 3660 Stenløse Gå ikke af glip af denne aften hvor vi ud over generalforsamlingen byder på fælles middag og networking samt spændende indlæg. PROGRAM: 18.00 Foreningen byder på fælles middag inkl. 1 glas vin – øl eller en sodavand samt networking 19.30 Generalforsamling i Egedal Erhvervsforening. Dagsorden iht. vedtægter Herefter indlæg ved: Pernille Bloch Madsen, modtager af kulturprisen 2014, fortæller kort om EgedalForum og hendes visioner for lokal kultur, fritid og erhvervsliv Egedal Kommune præsenterer ”Erhvervslivets indgang til kommunen” og informerer om de spændende tiltag, der skal løbe af stablen i 2015 Har du ikke mulighed for at deltage i den fælles middag, kommer du bare kl. 19.30. Tilmelding til middagen sker via e-mail til Henrik Haagendrup på hhr@special-teknik.dk senest den 9. marts.
Egedal erhvervsforening afholder et spændende Gå Hjem Møde.
Egedal erhvervsforening afholder et spændende Gå Hjem Møde. Tema: Skattemøde om biler og junglen af regler/faldgruber. Onsdag 25/2 2015 16.00 – 18.00/18.15 på det nye rådhus i Egedal Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke (nabo til Føtex og Egedal station) 16.00 – 16.25 Rundvisning på det ny Rådhus incl. byrådssalen. 16.30 – 18.00/18.15 Skattemøde om biler og junglen af regler/faldgruber. Foredragsholder er Christian Riemer fra Skat i Frederikssund. Foredragsholder vil komme omkring de væsentligste regler/faldgruber og misforståelser blandt virksomheder og medarbejdere for Gulplade biler med betalt moms Papegøjebiler Medarbejderes brug af egen bil med km. godtgørelse fra arbejdsgiver Krav til kørebog for at den er godkendt af SKAT Hvornår må/hvordan kan medarbejdere køre firmabil i fritiden lovligt (småtursreglen/ 1000km. pr. år) Man kan købe dagskort til brug af firmabil hvor momsen er betalt (retur) Hvornår er en bil specielindrettet Hvilke krav er der til døgnservice og for hvilke brancher Hvilke krav er der til “vagtplaner” for døgnservice Mødet er GRATIS FOR ALLE. Egedal Erhvervsforening er endvidere sponsor for lidt frugt og vådt til ganen. Af hensyn til planlægning er TILMELDING nødvendig SENEST DAGEN FØR på mail: Dengroennetrold@hotmail.com På vegne af Egedal erhvervsforening Henrik Lunøe Mobil 40172700 (7-22) og Henrik Haagendrup 20869593 Er du ikke medlem af […]
Indsamling lørdag d. 28. februar 2015: Den ukrainske befolkning behøver vores hjælp!
Den ukrainske befolkning behøver vores hjælp!Har du tøj, sko, støvler, huer, vanter, tæpper, soveposer, dyner, sengetøj, legetøj, værktøj o. lign. (både børn og voksne), som du kan undvære? Så samler foreningen Hjælp ukrainske børn ind i Stenløse lørdag den 28. februar kl. 10-14.Indsamlingssteder: Kvicklys parkeringsplads mod lægehuset og Stenløse Sognegård, Engholmvej 6.Donationerne bedes afleveret i sække eller kasser, som vi sender til Ukraine i lastbiler og skibscontainere. Ved ankomsten bliver donationerne fordelt til børnehjem, flygtningecentre og hospitaler.Tak for din hjælp! Behovet er stort: 1,5 mio. ukrainere er drevet på flugt fra krigszonerne og er helt afhængige af hjælp fra andre. Mange børn har mistet fædre i krigen og der er stærk mangel på medicin og hospitalsudstyr. Kort sagt den ukrainske befolkning behøver vores hjælp!www.hjub.dk
StarDust SwingBand har netop nu brug for nye musikere – Åben prøve d. 26. februar 2015
StarDust SwingBand har netop nu brug for nye musikere. Da målet for bandets sammensætning stadig er den ideelle big-band besætning: 5 sax’er (2 alter, 2 tenorer , 1 bariton), 4 trompeter, 3-4 tromboner, rytmesektion på 4 (klaver, bas ,guitar,trommer). holder vi en åben prøve torsdag den 26/2 klokken 19:30 til 22:30 – vores normale øvetid – i Maglehøjskolens musiklokale, Skelbækvej 8A, 3650 Ølstykke. Drop forbi hvis du har lyst til at se om det er noget for dig. Hvis du på forhånd ved at du har lyst til at sidde ind og spille med er det en god idé at ringe til vores orkesterleder Søren Sandholm, og høre om der er en ledig plads til netop dit instrument i orkesteret og sikre dig at vi har nogle noder klar til dig. Vi giver lidt drikkelse og en småkage i pausen til de fremmødte. Orkesterleder Søren Sandholm kan normalt træffes på 22 28 58 51. På gensyn
Slagslunde Klubbens Klubblad med aktiviteter for forår 2015
Slagslunde Klubbens klubblad for forår 2015 er udkommet. Her kan du finde masser af aktiviteter og arrangementer.
Tilmelding til Stafet For Livet Egedal er åben
Nu bliver Stafet For Livet Egedal mere synlig Vi har i samarbejde med andre stafetter i Danmark fået fremstillet et stort antal emblemer med vores logo og dem håber vi at kunne sælge rigtig mange af (se foto). Overskud fra salget går til Kræftens Bekæmpelse. De vil blive solgt fra informationsboder rundt om i kommunen, udvalgte butikker og på selve dagen for stafetten. Tilmelding til Stafet For Livet Egedal er åben Nu er tilmeldingen til Stafet For Livet Egedal 2015, og du kan dermed også blive en del af Kræftens Bekæmpelses 24 timers holdaktivitet, der gennem oplysning, aktiviteter og underholdning sætter fokus og indsamler penge til kræftsagen. Vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og national ambassadør for Stafet For Livet, Per Larsen – forhenværende chefpolitiinspektør i København – har som tidligere kræftpatient deltaget i flere af landets stafetter. I et tidligere interview udtaler han: – Det er en fantastisk øjenåbner at være med. Stafet For Livet er med til at bryde tabuet omkring kræft. Det er med til at skabe en dialog mellem patienter, pårørende og almindelig interesserede. Og sidst men ikke mindst skaber det et fantastisk sammenhold og fællesskab i den fælles kamp mod kræft, siger Per Larsen. Deltag på et […]
Kender du også én, der er psykisk sårbar og har det rigtigt dårligt?
ÅBENT CAFÉMØDE FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SÅRBARE Kender du også én, der er psykisk sårbar og har det rigtigt dårligt? – så ved du at det til tider kan være rigtig hårdt og belastende at være pårørende til personer med psykisk sygdom som: ADHD, BORDERLINER, ANGST OG DREPRESION, SKIZOFRENI ELLER ANDRE PSYKISKE LIDSELSER. På cafémødet vil vi fortælle, hvad Bedre Psykiatri kan tilbyde af hjælp og støtte til pårørende til psykiske sårbare. Hvorfor er det vigtigt at tale med andre pårørende? Hvordan kan vi hjælpe dig/jer som pårørende via Bedre Psykiatri? Hvilke muligheder er der for hjælp til selvhjælp via Netværk? Vi ved af erfaring, at det hjælper at tale med andre pårørende. Tid og sted: Onsdage den 11. februar, 11. marts, 8. april, 13. maj og den 10. juni Fra kl. 19.00-21.00 i Stenløse Sognegårds møde-lokaler v/Stenløse Kirke Engholmvej 6, 3660 Stenløse -5 min. fra Stenløse station Deltagelsen er gratis, og der er ingen tilmelding. Har i spørgsmål er I velkommen til at kontakte os på tlf. 21 53 18 67 – Mail: egedal@bedrepsykiatri.dk www.bedrepsykiatri.dk. BEDRE PSYKIATRI – landsforeningen for pårørende – Lokalafdeling Egedal
Slagslunde Klubben: Børn og Ler – Prøv kræfter med lerets verden i samarbejde med professionel keramiker
Børn og Ler Igen i år tilbyder vi børnene at prøve kræfter med lerets verden i samarbejde med vor professionelle keramiker. Fan-tasi er en god ting, men hvis den slipper op, har vi også råd for det. Vi har bl.a. nogle reliefforme til rådighed. Børn fra 5-14 år kan deltage; fra 5-8 år ledsaget af en voksen. Aktiviteten køres som et samlet forløb over 3 søndage fra 11.00-14.00 (husk evt. madpakke), og sidste gang torsdag fra 17.00-18.00. Begrænset deltagerantal, max. 10 børn. Tidsforløb: 22. februar: Vi giver leret form. 1. marts: Nu er leret lidt tørt, så vi kan lægge farve på., tingene skal tørres og brændes 1.gang. 15. marts: Nu glaserer vi de brændte kunstværker, som skal brændes for 2. gang. 19. marts.: Ovnen åbnes, og vi beundrer egne- og andres færdige kunstværker Tilmelding til Bjarne Kielstrup. På mail til bjasus@oncable.dk eller evt. tlf. 2010 0632.
Fastelavn: Slå katten af tønden med spejderne ved Føtex Egedal
Slå katten af tønden med spejderne lørdag d. 14. februar kl. 10 ved Føtex Egedal Dronning Dagmarsvej 201, 3650 Ølstykke Mere på: www.ølstykkespejderne.dk/fastelavn
Fastelavn på Maglevad søndag d. 15. februar 2015
Fastelavn på Maglevad Søndag d. 15. februar 2015 fra kl. 11.00 til ca. kl. 13.30 afholder vi fastelavn på Maglevad. Alle, såvel små som store, er velkomne! Dørene åbnes kl. 11.00 og tøndeslagningen starter ca. kl. 11.15. Der vil i alt være 4 tønder. Tøndeslagningen vil, som sædvanligt, foregå indendørs i Laden. For de voksne vil der være mulighed at komme af med nogle aggressioner, da der for en femmer, gives adgang til en tønde! Der er præmier til kattekonger og kattedronninger, samt til de bedst udklædte børn, og der er tillige en præmie til den bedst/værst udklædte voksen. Under arrangementet kan der købes kaffe, te, hjemmebagt kage, popcorn, pizzasnegle, øl, sodavand samt saftevand. Vi glæder os til at se jer! Stenlændernes fastelavnsudvalg

Voksenkoret Mixos holder Åben Øver
Voksenkoret Mixos holder Åben Øver Mandag d. 2. februar kl. 19.30 og inviterer alle sangglade kvinder og mænd fra Egedal og omegn til at komme og synge med. Nodekendskab er en fordel men ikke et krav. Vi starter med at synge kl. 19.30 i musiklokalet på Maglehøjskolen i Ølstykke, og efter ca. 1 time holder vi kaffepause og byder på et stykke hjemmebag. Mixos øver videre efter pausen og man er velkommen til at blive. Tilmelding er ikke nødvendig Kom glad eller bliv det Se mere her: http://mixos.dk/wordpress/

Familiespejdere – 3-6 år hos DDS Stenlænderne på Maglevad
Familiespejd er Stenlændernes afdeling for børn mellem 3 og 6 år, samt deres forældre/bedsteforlædre og søskende. Aktiviteterne er tilpasset børn mellem 3 og 6 år, men yngre søskende er velkomne. Vi mødes søndag d. 18. Januar og søndag d. 15. Februar fra 10 – 12 på Maglevad. Fra 1. Marts mødes vi søndage i ulige uger. Aktiviteter Vi tænder bål, laver sjove ting i naturen, kigger på “farlige” dyr (fx biller og edderkopper), laver kastanjedyr og mange andre ting. I løbet af foråret vil vi især have fokus på aktiviteter relateret til de to aktivitetsmærker: Knob-Kniv-Bål og Haletudsemærket. En typisk søndag formiddag hos familiespejderne forløber således: Kl 10.10 – 10.15: Flaghejs og velkomst Derefter samles vi om bålet og gennemgår dagens program Kl 10.15 – 11.15: Aktiviteter Typisk vil programmet bestå af: En leg Temaaktiviteter En leg Kl 11.15 – 11.45: Hygge ved bålet Fællesoprydning Kl 11.45 – 12.00: Afslutning og Flagstrygning Giv jeres barn gode venskaber – som ofte varer ved I mange år Vi ved, at de børn der er med hos vores Familiespejd, får nogle rigtig gode venskaber hos spejderne. De mange fælles oplevelser og udfordringer betyder, at de kommer til at kende hinanden rigtig godt og […]
Musikforeningen TMB arrangerer musikarrangement med spisning.
Lørdag d. 21. februar kl 17:30 præsenterer Musikforeningen TMB The Lions The Rocking Ghosts The Mean Beats Billetter sælges fra 5. januar 2015. Arrangementet er inkl. spisning før musik, prisen er endnu ikke fastsat men forventes på niveau med tidligere arrangementer (275 kr – 325 kr), medlemmer får 50 kr i rabat, tegn eventuelt medlemskab her. Hvis du er tilmeldt vores mailliste modtager du et link d. 5. januar til billet bestilling. TMB medlemmer har eksklusiv adgang til billetbestilling fra 3. januar – vi sender et personlig link til billetbestilling. Vi har et meget begrænset antal billetter tilrådighed og forventer stor interresse for dette arrangement. Bedste hilsner Musikforeningen TMB www.tmb-musik.dk
Stafet for Livet Egedal d. 13.-14. juni 2015
Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft. Stafet for livet – Egedal kæmper for at kræftpatienter kan fejre flere fødselsdage og afholder for 3. år i træk et arrangement til sommer. Det er en 24 timers stafet, hvor man kan gå, kravle eller gå med rolator. Det handler om fællesskabet og stå sammen i kampen mod kræft. Næste Stafet For Livet Egedal bliver den 13. – 14. juni 2015, fra kl. 10-10. Vi glæder os til at se rigtig mange hold og gæster til arrangementet, som nu bliver det 3. i rækken. Følg med på Stafet for livet – Egedals hjemmeside stafetforlivet.dk/stafet/egedal og på Facebook facebook.com/StafetForLivetEgedal?ref=hl. Her vil der løbende komme opdateringer omkring stafetten. Det er også allerede nu muligt at tilmelde sig som hold 🙂 Vil du være frivillig hjælper – vi søger lige nu en tovholder til holdgruppen. Lige nu søger vi en tovholder for holdgruppen – læs mere her: frivilligjob.jobbank.dk/job/30618/kraeftens-bekaempelse/stafet-for-livet-soeger-tovholder På EgedalForum vil vi også løbende skrive om Stafet for Livet.
Børnenes juletræsfest i Veksø d. 28. december 2014
Børnenes juletræsfest i Veksø Søndag den 28. december i Veksø Multihal Så sker det! Nu skal der igen holdes juletræsfest for byens børn og barnlige sjæle. Traditionen med en juletræsfest for byens børn blev startet i 1899, og efter nogle års pause genoptager vi nu den hyggelige tradition – og vi glæder os. Festen starter kl. 15.00 og slutter kl 18.30. Programmet er som sædvanlig fyldt med spændende indslag. Du kan blandt andet møde julemanden, som kommer på besøg med hans familie, og der kommer en overraskelse, som kan fortryller både børn og voksne. Børnene får sodavand, pølser og godteposer, og de voksne kan købe bl.a. æbleskiver, gløgg, øl/vin/vand. Der er også mulighed for at købe sandwich, så aftensmaden er klaret. Billetter til dette enestående arrangement kan købes ved kontakt til mob. 2046 7431 eller 4057 3042. Fra tidligere juletræsfester ved vi, at der kan blive rift om billetterne – så køb dem i god tid!
Julekoncert med Østsjællands Harmonika Orkester i Stenløse Kirke
Julekoncert med Østsjællands Harmonika Orkester i Stenløse Kirke, Engholmvej 2, 3660 Stenløse. Onsdag d. 17. december kl. 19:00 – 20:00 Der bliver mulighed for at synge med på de gode gamle julesalmer og lytte til bl.a. Christmas Carols Tunes, Tochter Zion m. fl. Efter koncerten byder ØHO og ØHO’s Venner på et lille glas i Sognegården, hvor vi ønsker hinanden glædelig jul. Der er gratis adgang og alle er velkommen.
Lions Clubs STORE julelotteri – Tag vel imod vores sælgere og du støtter en god sag.
Lions Clubs STORE julelotteri Julen nærmer sig og som der står i den gamle julesang, så koster Julen mange penge. Det betyder også, at vi i Lions Club donerer mange penge til forskellige aktiviteter, som ellers ikke får de muligheder, som man kan ønske sig. Penge ud kræver også penge ind… derfor har vi hvert år et stort julelotteri med mange gode præmier, som næsten alle er doneret af erhvervsdrivende i Stenløse og omegn. Tag vel imod vores sælgere og du støtter en god sag. Trækningslisten kan læses på vores hjemmeside stenloese-veksoe.lions.dk efter 9. december 2014. Hilsen Lions Club Stenløse-Veksø
DUI-LEG og VIRKE´s familiebanko på Græstedgård
Så er det igen tid til DUI-LEG og VIRKE’s familie banko i Egedal. Alle er velkommen, tag gerne jeres familie, venner og naboer med. D. 23. november 2014 kl. 13.00-16.00 på Græstedgård i Ølstykke. Som altid kører vi vores bankospil på den børnevenlige måde, så børn og voksne kan spille sammen. Mens der er sikret gevinster til både børn og voksne. Overskuddet fra bankospillets går til DUI-LEG og VIRKE’s arbejde i Egedal kommune.
Familiespejder lørdag d. 1. november 2014
Familiespejder – Natur, leg og oplevelser for hele familien. Har du børn i alderen 3-6 år? Så kan I blive en del af familiespejderne hos KFUM-Spejderne i Egedal.
Jens Lysdal i Slagslunde Forsamlingshus d. 31. oktober 2014
JENS LYSDAL I FORSAMLINGSHUSET Jens Lysdal Trio med Jon Bruland (bas) og Anders Pedersen (percussion) Fredag den 31. oktober er Slagslunde-Klubben så heldig, at kunne præsentere Jens Lysdal Trio i Slagslunde Forsamlingshus. Entre: 100 kr. Billetter ved indgangen eller køb på forhånd på Place2book. Koncert kl. 19:30 dørene åbnes kl. 18:30 og baren sælger øl, vand og vin til rimelige priser. Sted: Slagslunde Forsamlingshus Klokkekildevej 8, Slagslunde, 3660 Stenløse. Bus 158 og 334. Følg “slagslundeklubben” på facebook og følg Jens Lysdal på lysdal.com Jens Lysdal Trio med Jon Bruland (bas) og Anders Pedersen (percussion) Jens Lysdal skiller sig ud ved at være både en stærkt personlig sanger og sangskriver og samtidigt én af landets bedste guitarister. Hans musik og hans koncerter er noget særligt, hvor fokus hele tiden veksler mellem sangene og det instrumentale, der på dynamisk vis forstærker hinanden. Og da han altid har top-musikere i sine bands – som får godt med legeplads – er hans koncerter altid intense og uforudsigelige. Jon Bruland bor i Slangerup, er bassist og har spillet med mange af de store navne bl.a. Jan Glæsel, Kasper Winding, Jens Lysdal, Anne Linnet. Jon er også kendt for sin musik bl.a. til flere danske film, som Lykkevej, At klappe med een Hånd, En enkelt til Korsør og TV-serien […]
Natteravnene i Stenløse inviterer til foredrag om misbrug af rusmidler hos børn og unge
Natteravnene i Stenløse inviterer til foredrag d. 6. november 2014 kl. 19.30 på Stenløse Rådhus. “Bag facaden” hjælper forældre med at hjælpe deres barn ud af stofmisbrug. Formålet er at sætte fokus på det tabu, det er at have et barn, som tager rusmidler og at hjælpe familierne til konkret handling. Målet er at mindske antallet af ødelagte familier og at færre unge ender på livslang offentlig forsørgelse som følge af stofmisbrug. ”Bag Facaden” arbejder på: At give akut, gratis rådgivning til familier med børn, som har et skadeligt forbrug af rusmidler, at tilbyde et netværk af forældre med samme udfordring og finde veje til motivation og aflastning til de berørte familier.Anja Engmann, som er ”ophavskvinde” til ”Bag Facaden” og selv har haft problemet meget tæt inde på livet, vil torsdag d. 6. november 2014 kl. 19.30 fortælle om sit liv som forælder til et barn i misbrug, familiens arbejde for at komme ”ovenpå” igen samt om hendes arbejde med og for andre i samme situation. Der vil naturligvis også blive mulighed for at stille spørgsmål. Nogle så måske udsendelsen på DR 1 d. 7. maj 2014 – ”En barndom med hash”. Her deltog Anja […]
Aqua Punkt Træning søndag d. 12. oktober 2014 – Vandtræning som forebyggelse.
Aqua Punkt Træning Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 15.00-16.00. Vandtræning som forebyggelse: et samarbejde mellem Ølstykke Svømmehal og Gigtforeningen. Se evt. mere om Aqua Punkt (vandtræning som forebyggelse) på : www.gigtforeningen.dk/aquapunkt
Musikforeningen TMB inviterer til julepigtrådsbal
Nu kan du bestille billetter til vore ‘grande’ julesjov d. 29. november, et show som får Eurovision Song Contest til at ligne et landsbyfest på en blokvogn (undskyld DR). Vi præsenterer tre super stærke bands, alle med rødder tilbage i 60’erne og byder på vores julepigtrådsbal-buffet. The Roosters Fourways The Mean Beats Se mere her Bestil billetter her Masser af god musik, dans og underholdning – så af med sokkerne og på med den nedringede – og husk lige nissehue. Bedste hilsner Musikforeningen TMB www.tmb-musik.dk
Ledøje-Smørum Kunstforening afholder udstilling.
Ledøje-Smørum kunstforening afholder en udstilling for medlemmerne i Smørum Kulturhus. Udstillingen er åben fra 29.9-5.10. Hverdage ml. kl. 15-19 og weekend ml. kl. 11-15. Dimo Poulsen har to malerier med på udstillingen.
Kulturel samråd: Jubilæumsaften onsdag d. 8. oktober 2014 på Ølstykke Bibliotek
Jubilæumsaften 1979 – 2014. Siden 1979 har forskellige ” foreninger ” i Ølstykke fundet sammen om at arrangere fælles aktiviteter som sang, spil, dans, teater, foredrag , museumsbesøg m.m. Alt sammen for at styrke KULTURLIVET i ØLSTYKKE. Her kan nævnes: Spil-sammen uge, Norden synger og spiller, udstilling, festlige kulturdage, fritid på tværs, Nordisk kirketræf, sommerteater, slotskoncenter, mølledage osv. Kom og vær med til at gøre aftenen festlig. Onsdag d. 8.10.2014 i Ølstykke Biblioteks sal fra kl 19.00 til 22.00 Program: Kl. 19.00: Goddag og velkommen Kl. 19.30: Ølstykke og Omegns Folkedanser optræder Kl. 20.00: Mixos Koret Kl. 20.30: Stardust SwingBand Kl. 21.00: Egedal Scenen optræder Kl. 21.30: Ølstykke og Omegns Folkedanser optræder Kl. 21.50: Afslutning Udstillinger: TEMA for nogle af udstillingerne vil være : 200 år for undervisningspligt, 200 år Norge går til Sverige , 150 år for 1864 , 100 år for 1. Verdenskrig. Udstillingerne er åben fra 19.00 til 22.00 Ølstykke Biblioteket: Relevant udstilling af bøger Egedal Arkiv og Museum, Ølstykke Lokalarkiv udstilling, Skenkelsø Mølle Museum, (Ølstykke Historiske Forening): Udstilling + gætteleg Kunstnerkælderen: Udstilling af billeder m.m. Folkeuniversitet i Egedal: Udstilling Ølstykke Fotoklub: Udstilling Foreningen Norden Egedal afd. Udstilling
Team Egedal Paris – Nyt fra holdet
Træningslejr i Hjørring Vore 14 unge skal nu træne sammen med Team Hjørring Team Egedal Paris har nu ingået et nærmere samarbejde med vores søster projekt, Team Hjørring Youth. Fredag 26 september drager vores 14 unge ryttere og 4 trænere samt en del af vores servicehold, afsted mod Hjørring. Hele weekenden 26+27+28 september 2014 vil Team Egedal og Team Hjørring Youth træne, spise og sove sammen. En forældre til en af de unge på holdet har stillet en bus til rådighed med sig selv som chaffør. Weekenden vil byde på mange dejlige overraskelser for de unge. Der skal cykles ca 70 km om lørdagen. Søndag sluttes af med at cykle 100 km. Inden Tour-bussen atter sætter kursen mod Egedal igen. Følg projektet på hjemmesiden: www.teamegedalparis.dk eller du kan følge Team Egedal Paris på facebook: www.facebook.com/pages/Cykelholdet-Team-Egedal-Paris-2015/359094044228953?fref=ts Vil du være sponsor? Team Egedal Paris er et ambitiøst projekt, der ikke kan gennemføres uden lokal støtte og forankring. De unge i Egedal fortjener opbakning samtidig med at de aktive på og omkring holdet får en oplevelse for livet. For dig og din virksomhed er det en enestående mulighed for at bakke om et projekt med et godt formål og […]
Familiespejder på lørdag
Familiespejder er fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre. Næste gang er lørdag d. 20. september kl. 10-12. Vi mødes ved spejderhytten, Bækholmvej 29 kl. 10.
Slagslunde Klubbens klubblad med aktiviteter for efterår 2014
Slagslunde Klubbens klubblad for efterår 2014 er udkommet. Her kan du finde masser af aktiviteter og arrangementer. Læs klubbladet her: Klubblad-efterår-2014
Egedal Erhvervsforening takker for en god høstnat.
Egedal Erhvervsforening takker for en god høstnat, og har sendt os dette: Høstnatten den 5. september blev en stor succes. I år deltog 17 lokale virksomheder og 2 politiske partier, og alle loppestader var udsolgt. Alle har meldt positivt tilbage over dagen/aftenen. Vi håber at kunne lokke flere af vores lokale virksomheder til at deltage til næste år. Beredskabet vurderede at der var mere end 3000 mennesker igennem gaden. Vi var overvældet over de mange mennesker der mødte op. Det var en kanon oplevelse, tak til de mange engagerede mennesker, som hjalp med at få dagen til at blive en stor succes. Tak til alle i styregruppen: Pernille Bloch Madsen, Egedal Forum Anker Sylvest Keld Stenlien Hansen, Søren Boisen, Græsrødderne Jesper Nyland, House of Network Henrik Dalsten, Micheles fodklinik Michael Bøeck, Kasa Gruppen Charlotte Haagendrup Henrik Lunø, Den Grønne Trold Henrik Pedersen, De Grønne Smølfer Per Foss, Foss It I gjorde en kæmpe indsats for det lokale liv i Ølstykke. Tak til vores sponsor: P.V. Udlejning Tak til Beredskabet, som altid er aktive i det lokale liv. Tak til personalet i Ølstykke hallen, for jeres tålmodighed fredag aften. Tak til pigerne i Matas. Tak […]

Så er det i morgen der er høstnat i Ølstykke
Så er det i morgen der er høstnat i Ølstykke. Der bliver fest i gaden med masser af oplevelser, udstillinger og sjove aktiviteter. Kom med og få en festlig aften.
Bliv familiespejder – Har du børn i alderen 3-6 år?
Hvis du har børn i alderen 3-6 år, kan jeres familie nu blive en del af familiespejderne hos KFUM-Spejderne i Egedal. Familiespejder er en enhed der består af familier – det vil sige børn og voksne. Målgruppen for familiespejder er familier der består af voksne med børn i alderen 3–6 år. Mødetidspunkter Vi mødes lørdag formiddag kl. 10-12, to gange om måneden. Typisk 1 og 3 lørdag i måneden. Se mere på www.egedalspejder.dk
Egedal CoderDojo – Lær at programmere
– gratis tilbud til børn og unge i Egedal mellem 8 og 20 år, som vil lære at programmere. Egedal CoderDojo starter efterårssæsonen tirsdag d. 02/09. Det foregår i Fritidsklubben Hampens lokaler kl. 18.30-21.30.
Familiespejd hos Stenlænderne i Stenløse.
VENSKABER – UDFORDRINGER – AKTIV FRITID Familiespejd hos Stenlænderne i Stenløse. Familiespejderne er 3 år og op til skolealderen. De møder op med deres forældre eller en anden voksen søndag formiddag., hvor de laver forskellige aktiviteter i naturen sammen med forældrene. Familiespejderne er altid udenfor, hvor der laves bål, ses på krible-krable dyr, leges og laves andre sjove aktiviteter. Kontakt Trine Velsboe 28 56 25 11 eller Lotte Lang 24 46 91 06 (lotte_markussen@hotmail.com) Opstart søndag d. 21. september kl. 10.00. Stenlænderne www.stenlaenderne.dk Maglevad
Ganløse by Night d. 29. august 2014
Vi er tilbage fra ferie. De fleste er tilbage på arbejde og i skole, og ganløserne har behov for en hyggesnak med venner og bekendte i byen. Det kan de den sidste fredag i august – fredag den 29/8 kl. 17 til 23 – ved GbN – Ganløse by Night, der som altid afholdes ved gadekæret, og altid arrangeres af Ganløse Bylaug. På pladsen sørger Handelsstandsforeningen for paella og godt kød på grillen, mens Bylauget sørger for de kolde øl, den tempererede vin og de kolde sodavand. Herudover har byens forretninger åbent med masser af gode tilbud. En lang række af byens foreninger stiller op og præsenterer, hvad de kan tilbyde ganløserne. Skolens idræts-SFO giver børnene mulighed for at konkurrere i mooncar; spejderne har forskellige opgaver og konkurrencer, mens sportsklubberne præsenterer deres tilbud.Hele aftenen vil det være muligt at besøge møllen og kirken, mens forfatteren Anne Hjælmsø fra kl. 18.30 inviterer ind på Rytterskolen, hvor hun præsenterer sin nye roman ”Syvstjernen”. For de mindre børn bliver det muligt at få en rundtur på hesteryg eller en tur med hestevogn. Og så har Bylauget igen sørget for et par hoppeborge til børnene.På scenen er der masser af musik fra kl 18, […]

Skal du have en loppestand til Høstnatten – Du kan nå det endnu!
Du kan nå det endnu, hvis du skynder dig! Har du ting i gemmerne, som du gerne vil af med, men som er for gode til at smide ud, så få en loppestand ved Høstnatten i Ølstykke. Stadeprise for børn er 50,- og 100,- for voksne. Tilmelding sker hos MATAS i Ølstykke. Fristen for tilmelding er forlænget, da den var sat til midt i sommerferien – så SKYND DIG, hvis du vil være med til en festlig aften. En del af overskuddet vil gå til lokale foreninger. Rådhus Allé i Ølstykke omdannes til gågade med marked, masser af aktiviteter og tilbud for hele familien. Loppemarked for børn og voksne. Kom og vær med, og få en hyggelig eftermiddag og aften.
Ølstykke Gymnastik Forening: Stadig ledige pladser på flere hold til sæson 2014/2015
Ølstykke Gymnastik Forening har stadig ledige pladser på flere hold. Se yderligere informationer om de forskellige hold på www.oegf.dk
LOFs program er nu parat.
LOFs program er nu parat. Vi har mange spændende tilbud indenfor sprog, natur, bridge, maling, patchwork, blomsterdekoration, naturkosmetik, kompostering, motion, it og madlavning. Se nærmere i Aftenskolernes Fællesprogram, der er blevet husstandsomdelt, eller på egedal.lof.dk
Slagslunde-Musikfestival 2014
Ladies and Gentlemen – så er det ved at være tid til lokal musikfestival i Slagslunde – dagen hvor naboer, gamle venner og klassekammerater mødes i Slagslunde til en hyggelig dag … og masser af god musik! Lørdag d. 9. august 2014 kl. 13 Sted: Ved gadekæret på forten, Slagslunde Vi starter kl. 13.00 med første kunstner på scenen som er Martin Buster, Martin Buster en dansk singer/songwriter, der gør sig unik ved at udstråle ærlighed og oprigtighed i hans stemme og tekster. Og med et naturligt flair for gode melodier, kan han ene mand vække minder og følelser. Martin er oprindelig fra Slagslunde/Ganløse området, men det er første gang han står på scenen på Slagslunde Musikfestival. 2. band som indtager scenen på Slagslunde Musikfestival lørdag d. 9. August kl 14.00 er Holtensminde Saxofonkvintet. Holtensminde Saxofonkvintet spiller velklingende udgaver af standardmelodier. Arrangementerne er overvejende jazzinspireret og er skrevet af dygtige arrangører. Gruppens navn – Holtensminde Saxofonkvintet – refererer til baritonsaxofonistens bopæl, hvor gruppen øver under hyggelige forhold. Gruppen består af: Dorte Pontoppidan, baritonsax Bjarne Hansen, tenorsax Jesper Dabelsteen, tenorsax Otto Andresen, altsax Finn Lynge, altsax Vi glæder os meget til at nyde en god gang Jazz på Forten og […]
Musikforeningen TMB præsenterer pigtrådskoncert lørdag d. 20. september 2014
Lørdag 20. sep. på Græstedgård i Ølstykke Det hele startede i 1964 på Place Pigalle på Dyrehavsbakken og fortsatte i HitHouse hvor Sir Henry & His Butlers var med fra starten.
Gymnastik Show d. 8. juli kl. 19-20
Gymnastik Show – 8. juli 2014 kl. 19.00-20.00 i Bækkegårdshallen. Kom og se det fantastiske gymnastik show, som ØGF´s Teamgym gymnaster skal optræde med til Eurogym 2014 i Helsingborg. Entrepris: 20 kr. for voksne – Gratis for børn under 15 år. Pengene går ubeskåret til gymnasterne, når de deltager i Eurogym 2014 i Helsingborg.
Nyt fra DUI-LEG og VIRKE, Ølstykke – Sommeraktiviteter
Så nærmere sommerferien sig med hastige skridt og selv om vi holder lukket sommeren over så kan vi alligevel tilbyde lidt forskellige aktiviteter. Vi afholder både Sommerdisko og Store Legedag i juni og august. Sommer lukket DUI-Ølstykke holder allerede sommerlukket nu og vi er tilbage igen i uge 33, med første gang efter ferien tirsdag den 12. august. Sommerdisko Allerede på fredag den 27. juni afholder vi igen sommerdisko på Græstedgård i forbindelse med de kommunal udbuddet sommerferieaktiviteter. det er for alle børn mellem 9-14 år og man kan stadig nå at tilmelde sig hvis man skal med. Tilmelding skal ske via kommunens system på: http://www.egedalsommer.dk/asp/index.asp Store Legedag Lørdag den 9. august afholder vi igen i år, Store Legedag i og omkring vores hytte. det er for alle børn mellem 7-12 år. tilmelding skal også ske på: http://www.egedalsommer.dk/asp/index.asp God ferie! Med venlig hilsen DUI-LEG og VIRKE, Ølstykke Læs om DUI-LEG og VIRKE, Ølstykke her: www.voresegedal.dk/dui-leg-og-virke-olstykke-afdeling/
Sæt kryds i kalenderen – Danser mod cancer
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og støt en god sag..Det bliver en svedig dag, hvor du når du sveder gør det i en god sags tjeneste. Alle penge der kommer ind denne dag går ubeskåret til Kræftramte børn og deres familier. Lørdag d. 30. august 2014 Sted: Bækkegårdsskolen i Ølstykke I år kan vi i Egedal glæde os over muligheden for at Danse mod Cancer helt lokalt. Ved hjælp af samarbejde på tværs af interesser i området bliver arrangementet en realitet. Sassia Sakhri, som er Zumba instruktør i Sport og Helse Studio i Ølstykke og tidligere har været Zumba instruktør for kids i Stenløse Gymnastik, er sammen med Carina Rusbjerg, som har hold i Ølstykke Gymnastik, blevet halansvarlige for arrangementet. Der kommer instruktører fra Jyllinge, Lynge, SØAM løbeklub – ja endda helt fra Næstved og mange andre kommer og bidrager på denne helt specielle dag, hvor alle pengene går til Foreningen Cancerramte Børn. Arrangørerne håber, at det er muligt lokalt blandt de erhvervsdrivende at finde sponsorer til arrangementet. HUSK at sætte kryds i kalenderen allerede nu. Læs mere om dette event på facebook: https://www.facebook.com/events/470138749752749/?fref=ts Du kan købe din billet her
Deltag som Fighter ved Stafet For Livet i Egedal d. 14. og 15. juni
Er du Fighter? Har du på et tidspunkt i dit liv haft kræft? Så ved du, hvad det vil sige at kæmpe, og så kan du deltage som Fighter ved Stafet For Livet i Egedal d. 14. & 15. Juni. Du er Fighter hvis: Du lige har fået konstateret kræft Er i behandling Eller hvis du tidligere har haft kræft Fighterrunden giver håb Som Fighter er du æresgæst ved stafetten og skal selvfølgelig ikke tænke på forplejning på dagen eller deltagerbetaling. Stafetten indledes med en fighterrunde, hvor alle nuværende og tidligere kræftpatienter iført gule trøjer går den første runde på banen. Fighterrunden giver håb og styrke til din personlige kamp, og du er med til at synliggøre det, du hidtil har overvundet. Ved at stå frem som Fighter hjælper du med at nedbryde tabuer om kræft. Samtidig skaber du håb for andre kræftpatienter og deres pårørende om, at kræft kan bekæmpes. Fællesskab og opbakning Følelsen af sammenhold og fællesskab blandt Fighterne er meget stærk. Ved stafetten kan du dele både gode og svære oplevelser fra kampen med andre, der har været i samme situation. Dette netværk er meget givende, og gør Stafet For Livet […]
Kom og deltag i Store Cykeldag søndag d. 25. maj i Smørum, Stenløse og Ølstykke
Kom og deltag i Store Cykeldag søndag den 25. maj 2014 i Smørum, Stenløse og Ølstykke. Tag familie, børn, børnebørn, venner og naboer med. Alle store og små medborgere inviteres til at deltage i den årlige Cykeldag der arrangeres i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund og lokale foreninger. Hvor og hvornår Arrangementet løber af stablen søndag den 25. maj 2014 med start kl. 10.00. Startsted Smørum: Kulturhuset, Flodvej 68, 2765 Smørum Startsted Stenløse: Stenløse Rådhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Startsted Ølstykke: Toftehøjskolen, Frederiksborgvej 4, 3650 Ølstykke. Se ruterne her. Tilmelding Tilmelding er ikke nødvendig og det er gratis at deltage. Så brug en herlig sommerdag sammen med glade medborgere og nyd den skønne natur i Egedal Kommune. Store Cykeldag arrangeres i samarbejde med DUI Leg og Virke Ølstykke, Ældre i bevægelse og frivillige forældre fra Ganløse og Lærkeskolen.
Tilbud til TMB medlemmer og venner af TMB – Koncert
Hvis du deltog i vores koncert 15. februar på Græstedgård så kender du The Beatophonics og ved de helt suverænt spiller autentisk beatmusik fra 60’erne.
Stafet For Livet – Kom og vær med!
Kom og vær med! Stafet For Livet afholdes for anden gang i Egedal, og nu kan du tilmelde dig. Stafet For Livet er en 24 timers holdaktivitet, som symboliserer et døgn i en kræftpatients liv. Det er en dag, hvor vi alle står sammen i kampen mod kræft, og en anledning til at fejre livet, mindes de tabte og støtte de ramte. I år afholdes stafetten den 14.-15. juni, og du har nu mulighed for at være med. Deltag som fighter Stafettens æresgæster er tidligere og nuværende fightere, som åbner stafetten iført gule trøjer. De går forrest på den første runde og kan på denne måde fejre, hvad de hidtil har overvundet og samtidig give håb til de pårørende om, at kræft kan bekæmpes. Lærke Frøstrup, formand for Stafet For Livet i Egedal, beskriver sidste års fighterrunde således: ”Det var en helt speciel oplevelse – det kan ikke beskrives. Først slap vi over 100 balloner fri, og mens de svævede til vejrs, begyndte fighterne at gå forrest i de gule trøjer med deres familier og pårørende efter sig. Det gav et sus i maven og skabte et grundlag for en rigtig god stemning. Efter […]
Stenløse Historiske Forening arrangerer tur til landskabet ved Edelgave
Stenløse Historiske Forening arrangerer tur til godset Edelgave og kulturlandskabet omkring Edelgave Søndag den 11. maj 2014 kl. 13:00 Smørum kirkes P-plads ved Kirkevangen øst for kirken Vi besøger Edelgave landskabet og selve Edelgaveanlægget. Vi vil få udsigt til Smørholmens voldsted fra 1300 tallet, Gyngehøjens sneglegang og Hovmarkens stendiger. I tiden bevæger vi os gennem 700 års lokalhistorie. Omviser er tidl. formand for Ledøje-Smørum Historiske Forening, Steen Asker Jensen. Vi mødes ved Smørum kirkes P-plads på Kirkevangen øst for kirken kl 13.00, hvor vi hører om godsets relationer til kirken. Herefter kører vi ned til godset, og efter omvisningen sluttes af med kaffe hos Ledøje-Smørum Historiske Forening på den gamle skole i Smørumovre. Alle er velkommen, deltagerentre er 30,- kr. inkl. kaffe/te og kage. Der er begrænset deltagerantal, og tilmelding er nødvendig til Johnny Jørgensen, tlf. 4717 2976, bedst på hverdage mellem kl. 18 og 19. (der gøres opmærksom på, at vejen Kirkevang er spærret)
Grin & Gas spiller revy den 9., 10. og 11. maj i Kulturhuset v. Ganløse skole.
Grin & Gas spiller revy den 9., 10. og 11. maj i Kulturhuset v. Ganløse skole. fredag d. 9. maj kl. 19.00 lørdag d. 10. maj kl. 14.00 søndag d. 11 maj kl. 13.00 Stadig til samme lave priser: kr. 100.- inkl. 3 stk. smørrebrød kr. 50.- for forestillingen alene OBS! spille tidspunktet om lørdagen Grundet det internationale Melodi Grandprix er forestillingen blevet rykket til om eftermiddagen. Billetter kan bestilles på tlf. 60134450 eller på mail, b.denbak@gmail.com Vi spiller som altid i Kulturhuset v. Ganløse skole Vestergade 5a, 3650 Stenløse
Store Cykeldag søndag d. 25. maj i Smørum, Stenløse og Ølstykke.
Kom og deltag i Store Cykeldag søndag den 25. maj i Smørum, Stenløse og Ølstykke!

Officiel indvielse af Team Egedal Paris 2015 d. 29. april på Ølstykke Rådhus
Hermed indbyder vi til officiel indvielse af Team Egedal Paris 2015. Sted: Ølstykke Rådhus, Rådhus Alle, 3650 Ølstykke Dato: Tirsdag 29.april 2014 Tid: Fra kl. 17.00 til kl. 18.00 Bemærk: Dørene åbnes kl. 16.45 De 14 unge ankommer senest kl. 16.45 i fuld cykeluniform på cyklerne. Egedal Kommune vil under arrangementet være vært ved et beskedent traktement. Vi håber at I vil kigge forbi på dagen ! De bedste hilsner Team Egedal Paris 2015
Kom og fejre 1. maj kl. 16-19.30 Rådhustorvet ved Egedal Centret
Torsdag d. 1. maj fra kl. 16.00-19.30 Rådhustorvet ved Egedal Centret. Kom og fejre 1. maj med musik og aktiviteter for hele familien

Veksø Amatør Teater opfører på Veksø Kro: Alma og de alternativt begavede
Stykket er skrevet af Erik Hansen og hedder »Alma og de alternativt begavede«, og det handler det om de tre mentalpatienter: Orla, der lider af Tourettes syndrom, Johannes, der tror, han er Guds søn, og Brian, der har problemer med sit temperament. Det spilles fredag den 2. maj kloken 20, onsdag den 7. maj klokken 19.30 og søndag den 11. maj klokken 15. Billetter koster 75 kroner inklusive kaffe/te og kage. De kan købes på Veksø Kro hver onsdag fra klokken 19 til 19.30 eller reserveres hos Lone Becker på telefon 61 18 66 43, men kun mellem klokken 16 og 21. Følg med på VAT86.dk eller på facebook
Vær med til at gøre Veksø flot og forårsklar!
VÆR MED TIL AT GØRE VEKSØ FLOT OG FORÅRSKLAR! Kom og vær med til at samle affald i Veksø og omegn, når Veksø Borgerlaug deltager i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Det er på SØNDAG DEN 27. APRIL KL. 10-14 Mød op ved den gamle Skibstedhal på Veksø Bygade 15, og få udleveret sække og modtag vejledning kl. 10-11. De fyldte sække afleveres samme dag samme sted, og bliver senere afhentet af Kommunen Hvis man ikke har mulighed for at afhente sække kl. 10-11, men gerne vil indsamle senere på dagen, bedes man kontakte Per Gudmundsen på 47 17 22 30. Alle er velkomne til at hjælpe med til at forskønne Veksø By denne forårsdag.

Team Egedal Paris – Præsentation for offentligheden d. 29. april
Overliggeren var sat højt – meget højt – fordi det på 3 måneder skulle lykkes at nå det første delmål, nemlig at få udpeget de unge, kommende ryttere samt at få dem ”på cyklerne” ved starten af landevejs sæsonen og forårstræningen i april måned. DET LYKKEDES ! En enestående og fantastisk opbakning og tilslutning til projektet, suppleret med en kæmpe indsats fra styregruppen samt hjælpere gjorde det muligt ! Tirsdag eftermiddag d. 8 april mødtes de 14 unge med projektledelsen og styregruppen tilligemed et stort antal kommende trænere, coach, massør, fotograf m.m., Her fik de unge udleveret de spritnye KOGA racercykler samt startpakken med hjelm, cykeltøj m.m. De unge fik lov at kravle i deres cykeltøj, og fik hver sin personlige cykel tilpasset og de allerførste lektioner i at sidde på en racercykel – og sluttede med en tur rundt i skolegården! Herefter går det slag i slag med det videre forløb, men næste store begivenhed bliver den officielle ”indvielse” af Team Egedal Paris 2015, hvor de unge ryttere, iført fuld udrustning, vil blive præsenteret for offentligheden ved en sammenkomst TIRSDAG d. 29. april kl. 17:00 på Ølstykke Rådhus, Rådhus Allè, 3650 Ølstykke, hvor Borgmester Willy Eliasen vil ”skyde det […]

Flere ko-græssere søges til Slagslunde kogræsningslaug
Slagslunde kogræsningslaug går ind i sin 8. sæson. Foreningens formål er at tilbyde medlemmerne kvalitetskød, der er produceret på vores økologiske enge, som ligger midt mellem Slagslunde og Ganløse ved skolestien. Vi har Arberdeen Angus og Limousine kvier på græs fra 1. maj til 1. november. Som medlem deltager du dels i pasning af dyrene en gang om måneden, dels i markarbejde et par gange om året. Vi har medlemmer i alle aldre fra 0-80 år, og vi finder altid gode løsninger når der er arbejdsdage – så alle har noget at rive i. Kogræsserlauget står over for en ny sæson – så det er nu, der er mulighed for at blive medlem Du kan tegne dig som medlem af foreningen ved at skrive til kograesningslaug@gmail.com . Vil du blot vide mere om foreningen kan du også gå ind på vores hjemmeside https://sites.google.com/site/slagslundekoen/ Depositum for andele er 1.300 kr. for en 1/8 kvie og 2.600 kr. for en ¼ kvie. Dertil skal der lægges et medlemsbidrag på 200 kr. – slut prisen før kødet er ca. 60-70 kr. Hilsen Slagslundekogræsningslaug
Stafet For Livet Egedal
Næste Stafet For Livet kommer til Egedal den 14. – 15. juni 2014. De første hold har allerede meldt sig på banen, og vi glæder os til at byde velkommen til endnu flere hold, fightere og frivillige, der vil være med til at fejre livet og gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft. Sidste år blev der samlet 102.330 kr. ind, der går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og organisationens arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Lad os gentage succesen i år med endnu et fantastisk arrangement. Vil du være frivillig? Har du lyst til at være frivillig, hører vi meget gerne fra dig. Du kan bl.a. være med i vores sponsorgruppe, stå for kontakten til holdkaptajnerne, planlægge logistik eller mad og drikke, være med i PR- eller underholdningsgruppen og/eller være frivillig på dagen. Kontakt Lærke Frøstrup på skylark@live.dk eller på telefon 20 87 92 26 for at høre om dine muligheder. Husk også at følge os på vores facebook side, hvor vi løbende poster nyheder om arrangementet: www.facebook.com/StafetForLivetEgedal Du kan også læse meget mere på hjemmesiden: www.stafetforlivet.dk/stafet/egedal Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning […]
Frivillig for Stafet for Livet – Egedal
Stafet for livet – Egedal tilbyder dig mange former for frivillighed, ja det er næsten tæt på at vi kan opfylde alle ønsker. Det allerbedste ved frivilligrollen er at du selv bestemmer om du vil give 2 timer på dagen eller 5 timer om ugen. Når de frivillige bliver spurgt om hvorfor de melder så lyder svaret ”fordi jeg kan gøre en forskel” og det har du alle muligheder for. Du har mulighed for at udfordre dine evner i projektstyring ved at skulle få styr på hele eventet eller enkelte dele såsom at skaffe madleverandører eller være ansvarlig hele logistikken og opstilling på pladsen. Der er også mulighed for at teste dine kommunikationsevner igennem PR, tale med kræftpatienter, være konferencier eller deltage i infoboder. Dine salgsevner kan også blive forbedret ved at skaffe sponsorer eller deltagere til stafetten eller ved at stå i vores salgsbod og sælge emblemer, armbånd, lysposer mv. Ovenstående er supergodt at få på CV’et eller frivilligbeviset, men Stafet for livet giver meget mere end det. Ved at yde med din frivillige indsats, får du også et fællesskab som er verdens største bevægelse mod kræft, en masse spændende oplevelser og ikke mindst håb, viden omkring symptomer og […]

Dario er deltidsbrandmand på Stenløse Brandstation
I 50 år har Stenløse Brandstation eksisteret på Frydensbergvej i Stenløse. Stationen er bemandet med 20 lokale brandfolk. Dario Lorenzon er en af dem. Han bor i Ølstykke med sin familie og arbejder til dagligt i Forsvaret. I fritiden af han ansat som deltidsbrandmand på Stenløse Brandstation. Det betyder, at når bipperen lyder og han har vagt, så skal det gå stærkt! Han skal stå på stationen og være klar til udrykning på 5 minutter. Dario er netop blevet kåret som ÅRETS BRANDMAND på Stenløse Brandstation. Jeg har spurgt Dario om han ikke vil fortælle sin “brandmandshistorie” og det har han indvilget i. Der er flere typer af brandmænd: Frivillig brandmand, deltidsbrandmand og brandmand på fuld tid. Dario har været det hele. I dag er han deltidsansat brandmand. Det passer bedst ind i familielivet lige nu. Han er 42 år, gift på 11. år med Louise og har 2 børn, Isabella og Alexander. Dario er opvokset i Roskilde, og fandt ud af Roskilde Brandvæsen søgte frivillige brandfolk, så dette skulle prøves af. Han tog uddannelsen og blev en del af de frivillige. I 2013 flyttede han til Ølstykke med sin hustru. Han var frivillig i Roskilde Brandvæsen indtil 2017, hvor han […]
Inspirationshistorier

En mandag aften fuld af sang med Slagslundekoret
«Vi mangler mænd, Pernille – kan du hjælpe os?” Louise Speiermann fra Slagslundekoret er på mailen. ”Selvfølgelig kan jeg det”. Jeg kalder straks mine tre mænd i huset sammen (mine to teenagesønner og mand) og beder dem aflægge korprøve i køkkenet. Kan dog allerede ved et par enkelte strofer konstatere, at det ikke er kommende kormedlemmer ….og to af dem er i øvrigt på vej til fodbold. Jeg elsker musik og sang. Måske det også kunne være noget for mig at prøve. Louise skriver til mig, at jeg er mere end velkommen, de synger hver mandag kl. 19.15-20.45. Det ér faktisk mandag i dag, og jeg har ikke lige noget på programmet, så jeg sætter mig i bilen og finder ud på den mørke landevej og kører til Slagslunde Skole. Smil og lystig snak Allerede på parkeringspladsen ved skolen bliver jeg mødt med et varmt smil og velkommen af en af kordeltagerne. I skolens aula er der en lystig snakken og grinen. Der er allerede kommet en del og man kan høre at de har glædet sig til at synge og se hinanden igen. Alle er smilende og imødekommende, og flere kommer også hen og hilser og byder mig velkommen. […]

En fantastisk RETRO-perle i Veksøs gamle stationsbygning
Jeg har i dag besøgt et helt unikt sted, som fortjener opmærksomhed Elsker du ligesom jeg nostalgi, og kan du også nærmest fremkalde dig minder om dufte og stemninger fra “de gode gamle dage”, så vil du elske “Station 2 – Retro & Gode Lopper”. Jeg bliver med ét sendt tilbage til mit barndomshjem på Thyravej i Stenløse i 70´erne og 80´erne. Et opslag på Facebook gør mig nysgerrig… Jeg har set opslaget i et par af de lokale Facebook-grupper flere gange, og jeg har kigget nysgerrigt på billederne og vidst at det sted er noget for mig. I dag støder jeg så på det igen, og da både Henrik og mine drenge er travlt optaget af andet, bliver jeg simpelthen nødt til at stikke afsted til den gamle stationsbygning i Veksø. Jeg parkerer bilen ved stationen, og kan med det samme se skiltet udenfor bygningen og den store farverige hane, der fortæller at her er loppemarked. Da jeg træder ind i den gamle stationsbygning lyder musik fra en gammel radio, og Søren byder mig velkommen. Jeg skal bare kigge mig omkring og endelig spørge hvis jeg får brug for hjælp. En kort runde i lokalerne og jeg er solgt. […]

Lej en bane i den lokale sportshal med Wannasport
Vidste du at det er muligt at leje en bane i en af de lokale sportshaller? En rigtig sjov måde at være aktiv med sin familie eller et hold venner på. Vi er blevet vilde med at tage kampen op mod hinanden på badmintonbanerne i Ølstykke Badmintonhal. Vi har tidligere lejet baner i DGI-byen, så glæden var stor, da vi blev opmærksomme på at det også er muligt lokalt. At spille badminton sammen som familie eller venner er en sjov måde at være sammen på – og så er det sundt for både krop og sjæl. Vi havde en fantastisk time på banen med nogle gode dyster – og vi fik grinet og rørt os sammen. Vi lejede en bane i Ølstykke Badmintonhal, men der er flere steder i Egedal du kan leje baner. Vi medbragte selv 4 ketchere og fjerbolde, og banen stod klar til os da vi ankom. (Har du ikke ketcher, så kan de købes fra ca. 150 kr. i den lokale sportsforretning – man skal selv medbringe ketcher) Nemt at få overblik over ledige baner Det er let at få overblik over de ledige banetider ved at klikke dig ind på den ønskede dag du ønsker […]

Se gode film på Filmstriben helt gratis
Egedal Bibliotekerne tilbyder så meget mere end “blot” udlån af bøger. De har mange attraktive tilbud, som man ikke altid er klar over…. Jeg elsker at gå på opdagelse på deres hjemmeside: egedalbibliotekerne.dk Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig. Filmstriben viser kort & dokumentarfilm og spillefilm over nettet. Et fleksibelt og hurtigt alternativ til traditionel filmdistribution. Som borger i Egedal Kommune har du adgang til servicen Filmstriben.dk, hvor du kan låne film online. Filmene kan streames på tablets, smartphones, PC og MAC. Hvis du ikke er indmeldt som låner, kan du blive det ved at oprette dig på hjemmesiden med NemId. Der er kommet en ny lånemodel, som tilgodeser dig, der ser mange kort- og dokumentarfilm. Du får 16 points til rådighed, og du kan selv vælge, hvordan du vil bruge dine points. Filmene kan streames på tablets, smartphones, PC og MAC. Læs mere her: https://egedalbibliotekerne.dk/e-materialer/filmstriben

Sjove timer og sved på panden: Lej jeres egen padelbane i Ølstykke Padel og Tennisklub
Padel er på forholdsvis kort tid blevet meget populært og med god grund. Det er virkelig sjovt – også som nybegynder eller som familieaktivitet. I Ølstykke Padel og Tennisklub kan du leje en bane på timebasis – og det er værd at anbefale! Padel er blevet meget populært og med god grund. Her kan man komme ud og røre sig på en sjov og udfordrende måde. Alletiders måde at være sammen på – og så er det sundt for både krop og sjæl. Med store børn er det vanvittig hyggeligt at komme ud og være aktive sammen. Vi havde en fantastisk time på banen med nogle gode dyster – og vi fik grinet og rørt os sammen. I Ølstykke Padel og Tennisklub kan du leje en padelbane på timebasis. Få overblik over tider og book online Du behøver ikke at være medlem af Ølstykke Padel og Tennisklub for at kunne leje en bane. Medlemmer har dog fordele i form af billigere baneleje og mulighed for at booke længere ud i fremtiden. I hallen på Stadionvej 8 i Ølstykke er 3 gode Padelbaner og 2 tennisbaner. Husk at medbringe indendørs fodtøj. Der er mulighed for at købe drikkevarer i hallen. Du kan […]

Hvad kan man lave i coronatiden? Gør-det-selv med Kildeholm Orienteringsløb
Selvom der er lukket ned for mange ting for tiden, så er skoven stadig åben, og der er mange muligheder for at komme ud og løbe orienteringsløb. Kildeholm Orienteringsklub har etableret faste poster som del af ‘Find Vej i Danmark’ projektet. ‘Find Vej i Danmark’ er et sundt og gratis tilbud om en anderledes tur i skoven, parken eller byen. Det er let at gå til. Download et kort her fra Kildeholm Orienteringsklubs hjemmeside – print det ud – og så er det ud på jagt efter poster. Der er ruteforslag i forskellige længder og sværhedsgrader, og du bestemmer selv tempoet. ‘Find vej i Danmark’ er med andre ord både for hurtigløbere, stavgængere og familier med klapvogn. Kildeholm Orienteringsklubs kort må benyttes frit til private arrangementer. Klubben står normalt bag en række meget populære familie- og motionsorienteringsløb, som vi må undvære lige nu. Men dette kan være en både god og sjov alternativ måde at nyde naturen. Du kan altid følge med på klubbens hjemmeside: https://www.kildeholm-ok.dk/

Frivillige driver tøjrum til flygtninge på Toftehøjskolen
Hver mandag kl. 17-18 er det muligt at aflevere rent og pænt tøj og sko, som lokale flygtninge kan få glæde af. Frivillige fra Egedal Flygtningenetværk hjælper med at sortere tøjet og hænge på bøjler, så det er indbydende og overskueligt. I øjeblikket er der særlig efterspørgsel på varmt tøj og sko! Tøjrummet drives af frivillige fra Egedal Flygtningenetværk. Det blev til, da kommunen spurgte om hjælp, da de Ukrainske flygtninge kom til Egedal og fik midlertidig bolig på Toftehøjskolen. Tøjrummet er på Toftehøjskolen frem til 1. april 2023. Jeg besøger tøjrummet en mandag i åbningstiden. Jeg ankommer via indgangen på Gl. Roskildevej, hvor det er muligt at parkere min bil. Der var gravearbejde på den anden side af skolen. Da jeg går ud, kan jeg ikke lige finde ud af hvor på skolen tøjrummet ligger, men jeg får med det samme øje på en ung dreng og pige, som jeg spørger om vej. De taler ikke så godt engelsk, men vi gør os forståeligt med fagter og smil, og de følger mig til tøjrummet. Her møder jeg to energiske frivillige kvinder, Birthe og Vibeke, der har travlt med at modtage de mange indkomne sager. Der er fuld af liv i […]

Lej heste og rid en tur i Egedals skønne natur
Er du tidligere rytter, men har måske for travlt i hverdagen til din egen hest, så er her en helt oplagt mulighed: Lej en hest på den hyggelige gård Nygård i Ølstykke. Gården ligger i et fantastisk rideområde, hvor du har mulighed for at opleve Egedals skønne natur fra hesteryg. På Nygaard i Ølstykke har de 4-5 dejlige heste, lidt for ethvert behov, som lejes ud. I rider ud på egen hånd med et kort over området, – eller du har mulighed for at leje en “guide” med. Konceptet er lagt an på, at I kan ride men en enkelt uøvet/nybegynder eller barn kan sagtens ride med på den rette hest sammen med erfarne ryttere. Hestene Nygaards heste er søde allround turheste. De er meget forskellige både mht. størrelse og temperament. De lever i løsdrift hele året og ser aldrig et hestedækken. De går ude hele året, – men kan naturligvis gå i læ og ligge tørt. Om vinteren har de adgang til en stor græsmark og eventuelt engen så de ”græsser” næsten hele året. Nygaard har lejet heste ud i adskillige år og har kun gode erfaringer. Hestene er vant til forskellige ryttere, trafikvante og omgængelige, – så hvis du […]
Egedal Frivillighedsstafet
Vi har sat de frivillige i den varme stol

Egedal Frivillighedsstafet: Mariann Vendelbo Borregaard er frivillig i Natteravnene
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Mariann Vendelbo Borregaard i den varme stol. Mariann er formand for Natteravnene i Stenløse Hvorfor har du valgt at være frivillig? I første omgang var jeg, som så mange andre, nysgerrig efter at vide, hvordan det “foregik” derude, når de unge gik i byen. Da min yngste pode nærmede sig den alder, hvor man begynder at interessere sig for at gå i byen, var min mand og jeg så heldige, at den daværende formand for Natteravnene til et forældremøde på skolen fortalte om det at være Natteravn. Det syntes vi begge lød rigtig godt og som noget, vi godt kunne tænke os at være med til. Den 22. maj 2003 blev vi begge Natteravne. Min mand stoppede efter 6 år, medens jeg til gengæld ikke er til at slippe af med 😂 Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører […]

Egedal Frivillighedsstafet: Joachim Lærke Lyager er frivillig i DUI-LEG og VIRKE Ølstykke afdeling
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Joachim Lærke Lyager i den varme stol. Joachim er bestyrelsesmedlem og frivillig i DUI-LEG og VIRKE Ølstykke afdeling (har tidligere været formand i 12 år) Hvorfor har du valgt at være frivillig? Det er længere historie. 😊 Præcis en måned efter jeg blev født, den 1. marts i 1973 stiftede min far en afdeling af DUI-LEG og VIRKE i Munkebo på Fyn. DUI-LEG og VIRKE er en landsdækkende børne- og ungdomsorganisation, men aktiviteter for hele familien. Så gennem hele min barndom, har jeg fået en masse fantastiske oplevelser og venner i DUI-LEG og VIRKE. Allerede da jeg var kun 14 år i 1987, blive jeg frivillig og fik stille og rolig mere og mere ansvar. Det gjorde jeg fordi jeg som frivillig fik indflydelse på de aktiviteter vi tilbød og samtidig kunne jeg deltage i en masse spændende kurser og derved få […]

Egedal Frivillighedsstafet: Flemming Michelsen er frivillig i Egedal Veterancafé
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Flemming Michelsen i den varme stol. Flemming er kasserer i Egedal Veterancafé og arrangerer shelterture i Egedal Veterancafé og Veteranhjem København. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Det gjorde jeg, da det er rart at kunne gøre en forskel for andre mennesker, samt fordi jeg har overskud til det i min hverdag. Det er noget jeg hygger mig med. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Jeg er med til at holde vores café åben om mandagen. Aktiviteter med veterancafeen kan være: Fællesspisning, foredrag, ture ud af huset eller bare at mødes i cafeen med andre veteraner for at fortælle røverhistorier. En gang om måneden tager vi på sheltertur i samarbejde med Veteranhjem København. Turen er for veteraner og pårørende. Man kan deltage som overnattende eller man kan tage hjem og sove. Jeg står for tilrettelæggelse og […]

Egedal Frivillighedsstafet: Henriette Thirup-Bielefeldt er frivillig i Egedal Affaldshelte
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Henriette Thirup-Bielefeldt i den varme stol. Henriette er medstifter af Egedal Affaldshelte. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Jeg har ikke tænkt over det som værende et valg. I min familie har vi altid lavet frivilligt arbejde og jeg tror egentligt mere jeg ser det som et fællesskab og en interesse. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Jeg er sammen med Susan, medstifter af Egedal Affaldshelte. Vi deler alle opgaverne imellem os. Først og fremmest samler vi affald henkastet i naturen i Egedal, dernæst planlægger vi events, kontakter mulige sponsorer og laver opslag på vores FB side – for at sprede budskabet om vores initiativ, besvarer beskeder fra borgere der er nysgerrige på Egedal Affaldshelte og hjælper nye helte godt i gang blandt andet ved at uddele start kit. Jeg tager mig mest af det administrative. […]

Egedal Frivillighedsstafet: Line Andrup er frivillig i Ledøje-Smørum Gymnastik Forening
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Line Andrup i den varme stol. Line er frivillig i Ledøje-Smørum Gymnastik Forening Udover engagementet i gymnastikforeningen er Line også aktivitetsleder i Røde Kors Familienetværk og suppleant/ sammenkomstarrangør i Socialdemokratiets Partiforening. Hun er også ofte aktiv, når der mangles hjælp i en bod eller der skal serveres noget mad fx i LS Kirker, fortæller hun. Hvorfor har du valgt at være frivillig i Ledøje-Smørum Gymnastik Forening? Jeg blev opfordret og jeg har været medlem i foreningen on/ off siden jeg var barn Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Jeg deltager i bestyrelsesmøderne, laver løn/ godtgørelse for træningstimer, sætter rammer for trænermøder, deltager i eksterne foreningsmøder, støtter op om hjælpetrænere, er med til generalprøve og opvisning på den placering opvisningsudvalget har brug for. Deltager og hjælper til ved foreningens forskellige arrangementer. Er der kompetencer du har fået som […]

Egedal Frivillighedsstafet: Anne-Mette Rathsach er frivillig i Røde Kors Egedal
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Anne-Mette Rathsach i den varme stol. Anne-Mette er frivillig i Røde Kors Egedal. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Jeg har altid ønsket at være frivillig, men først når jeg blev pensioneret. Jeg ønsker at bruge mit personlige overskud til at hjælpe, hvor der er et behov, som jeg kan opfylde. Jeg har været heldig i mit liv, så jeg vil gerne betale noget tilbage. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Jeg er formand for bestyrelsen. Bestyrelsen i Røde Kors Egedal har ansvar for for hele afdelingen. Vi har mange aktiviteter: flygtningehjælp, hjælp til sårbare familier i form af fællesspisning og samvær, vågetjenesten våger hos ensomme døende, demensbesøgstjenesten besøger familier med demenssygdom, og vores nørklere strikker og syr. Desuden har vi vores butik, der indtjener penge til vores arbejde i kommune og til internationalt hjælpearbejde. I […]

Egedal Frivillighedsstafet: Mie Bolvig Sørensen er frivillig i Stenløse Gymnastik
Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Mie Bolvig Sørensen i den varme stol. Mie er frivillig i Stenløse Gymnastik. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Jeg startede som frivillig i Stenløse Gymnastik fordi foreningen eftersøgte flere kræfter. Min datter har været gymnast i foreningen i flere år, og jeg ville gerne bidrage til at hun og andre glade gymnaster fortsat kunne nyde godt af at træne gymnastik i deres nærmiljø i Stenløse. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Jeg arbejder tæt med andre medlemmer af bestyrelsen, og sammen sørger vi for at holde foreningen kørende med alt hvad det indebærer. For hver sæson skal nye hold startes, trænere ansættes og nye som gamle gymnaster bydes velkommen. Løbende sørger vi for at alle hold fungerer godt og at trænere får sparring, kurser og løn. Redskaber skal indkøbes, og arrangementer og opvisninger skal planlægges […]

Egedals Frivillighedsstafet: Mikkel Davidsen, formand i Egedal Erhverv
Vores Egedal har sat gang i en ny serie af historier. Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Mikkel Davidsen i den varme stol. Mikkel er frivillig i Egedal Erhverv. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Når man er frivillig, bruger man selvfølgelig nogle ressourcer på det, men man får heldigvis rigtig meget igen den anden vej. For mig ligger der en stor portion glæde i at kunne hjælpe andre uden nødvendigvis at skulle have noget igen i form af løn og så videre. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Som formand i Egedal Erhverv forsøger jeg generelt at fremme det lokale erhvervsliv, f.eks. ved at være med til at afholde sociale arrangementer og tale erhvervslivets sag over for kommunen. Det er bestemt ikke givet, at der er tilstrækkeligt med politisk fokus på de lokale virksomheder og på udviklingen af vores erhvervsliv, så […]

Egedals Frivillighedsstafet: Trine Lauridsen, næstformand i Egedal Flygtningenetværk
Vores Egedal har sat gang i en ny serie af historier. Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Trine Lauridsen i den varme stol. Trine er frivillig i Egedal Flygtningenetværk. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Jeg kunne ikke lade være. Jeg elsker sprog, kultur, kommunikation og det sjov som barrierer derimellem kan medføre. Da der pludselig dukkede en masse flygtninge op i Egedal og de, iflg. Pernille Blochs historie på Vores Egedal, gerne ville have besøg og lære dansk, så måtte jeg se om jeg kunne hjælpe til med at få dem lært alt om Danmark. Derfor valgte jeg at involvere mig i deres liv i Egedal. Udover at jeg kunne lære dansk fra mig, kunne jeg lære en masse om vores danske system og vores rettigheder. Hvad består dit frivillige arbejde i – hvilke opgaver udfører du? Som frivillig hjælper jeg nye som gamle flygtninge med […]

Egedal Frivillighedsstafet: Ane Horslund Elvej er frivillig i HØJ Håndbold
Vores Egedal har sat gang i en ny serie af historier. Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Ane Horslund Elvej i den varme stol. Ane er frivillig i HØJ Håndbold. Hvorfor har du valgt at være frivillig? Jeg har været frivillig i flere sammenhænge gennem mange år – fællesnævneren alle steder er at være med til at skabe rammerne for et fællesskab og at dele glæde med andre mennesker. Når jeg er frivillig i HØJ, så er det for at være en aktiv del af mine børns fritid og at få en masse gode oplevelser sammen med dem og andre, som også elsker håndbold. Mine to drenge har spillet håndbold i HØJ i mange år, og da jeg blev frivillig i HØJ for et års tid siden, var det, fordi der manglede hænder i et af drengenes trænerteam. Hvad består dit frivillige arbejde i? I HØJ er jeg […]

Egedal Frivillighedsstafet: Leif Sudergaard er formand for Kildeholm Orienteringsklub
Vores Egedal har sat gang i en ny serie af historier. Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Leif Sudergaard i den varme stol. Leif er formand for Kildeholm Orienteringsklub. Hvorfor har du valgt at være frivillig i Kildeholm Orienteringsklub? Jeg har vist aldrig ‘valgt’ at være frivillig. Det er bare noget, der sker. Når jeg deltager i noget, er det ligesom en naturlig ting også at bidrage. Jeg har vist aldrig været med i en forening uden også at være frivillig på en eller anden måde. Da jeg startede med at løbe i Kildeholm Orienteringsklub, kom jeg meget hurtigt til at være med til at lave små træningsløb. Og kort tid efter fandt jeg mig selv i bestyrelsen. Det var helt naturligt for mig at tage del i opgaverne sammen med dem, der havde stået for tingene i mange år. Nu er det også en fornøjelse at opleve, […]

Egedal Frivillighedsstafet: Julie Theander er juniorleder i DDS Stenlænderne
Vores Egedal har sat gang i en ny serie af historier. Egedal Frivillighedsstafetten sætter spot på de mange frivillige i Egedal, som på hver deres måde byder ind til fællesskabet. Vores Egedal ønsker at at sætte fokus på alt hvad frivillige kræfter løfter og skaber af værdi i lokalsamfundet, og forhåbentlig også inspirere andre til at engagere sig i lokale initiativer og frivilligt arbejde. Denne gang har vi inviteret Julie Theander i den varme stol. Julie er Juniorleder i DDS Stenlænderne, som holder til på Spejdergården Maglevad i Stenløse. Hvorfor er du frivillig og hvorfor har du valgt at være spejderleder? Jeg blev selv spejder da jeg var 11 år og jeg har ikke været udenfor spejderbevægelsen siden. Spejder og den personlige udvikling der ligger i spejderbevægelsen har en stor del af æren for hvem jeg er i dag. Mine store idoler er de ledere jeg havde som barn – som så mig og udfordrede mig til hele tiden at blive en bedre udgave af mig selv. Derfor er jeg frivillig som spejderleder. Jeg ønsker at mange flere børn bliver den bedste udgave af dem selv. Rent egoistisk, så udvikler jeg mig også i samværet med de andre spejdere og […]