header-image

Arkiv: Ganløse Friluftsbad åbner den 8. juli 2015 med en fest.

Arkiv: Ganløse Friluftsbad åbner den 8. juli 2015 med en fest.

Onsdag d. 8. juli 2015 kl. 12.30 til 21.00 holdes der åbningsfest efter renoveringen af Ganløse Friluftsbad. Der er gratis adgang denne dag.  Det nyrenoverede bassin står klar til at modtage alle glade børn og voksne, der trænger til en dukkert i det fri.
Ganløse Badet har været igennem en gennemgribende renovering og er nu også både miljø- og energivenlig. Adgangen til bassinet er fornyet med en muret trappe og udendørs bruser, hvor handicappede får let og sikker tilgang til det 25 grader lune vand.
Vandkvaliteten er i top og lever med det nye rensningsudstyr fuldt op til alle lov- og miljøkrav.
Badet med det klare lune vand og den store oppustelige vandglade hund ligger altså klar til vandkamp, men hvad skal den nye røde vandhund hedde?
vandhundKonkurrence: Find på det bedste navn til vandhunden
Send dit navneforslag til: egedalsidraetsanlaeg@egekom.dk senest 7. juli klokken 12.00.
Præmie:
For børn: Vind et ‘Sjov i vand’-arrangement for hele klassen i Ganløse Friluftbad eller Ølstykke svømmehal. Vandhunden er med i bassinet, og vi sørger for to sjove timer for alle.
For voksne: Vind en velværeoplevelse for 10 personer i Ølstykke Svømmehal med mulighed for Saunagus med aromaterapi, hudpleje med saltpeeling, ophold i dampbad, ro og relax i infrarød sauna og en opfriskende tur i bassinet.
Programmet for dagen:
Åbningsfesten finder sted onsdag den 8. juli fra kl. 12.30 til 21.00.
Navngivningen af den nye røde vandhund finder sted kl. 15.30.
Der er rundvisninger i teknikrummet hele dagen.
Ganløse Friluftsbad, Vestergade 5, Ganløse
Sæsonens billetpriser:  (Gratis adgang på åbningsdagen)
En dagsbillet koster 20 kr. for børn og 30 kr. for voksne.
Sæsonkort: Et sæsonkort koster 175 kr. for børn og pensionister. Voksne betaler 275 kr.
Egedal Kommunes institutioner kan købe et sæsonkort for 850 kr. gyldigt i skoleferien.
IMG_3543