Gode historier i Stenløse Boghandel

Gode historier i Stenløse Boghandel

Jeg elsker gode historier – og dem er der masser af i Stenløse Boghandel. Både i form af alle de fantastiske bøger på hylderne, men så sandelig også, da jeg inviterer mig selv ind bag kulissen til en snak med “Hr. og Fru Pedersen” – Birgitte og Henrik 🙂

“Wauw hvor er her blevet flot”, udbryder jeg da jeg ankommer. Det er som at komme ind i et helt anden butik, som om lokalet er blevet større siden jeg stak hovedet ind for at lave aftalen i sidste uge.

Der er blevet lagt et nyt flot gulvtæppe og flyttet om i butikken, og ved bagvæggen pryder en helt ny disk, som dog lige mangler at få beklædning på, fortæller Henrik. De ser nu også ganske stolte ud, og en smule forpustede, for der har ikke været meget tid til søvn og afslapning i weekenden og de sidste aftener – men resultatet er også ved at blive rigtig godt!

Gudskelov er stemningen stadig den samme – for den kan de altså ikke løbe fra Birgitte og Henrik. Stenløse Boghandel har en helt særlig varm og god atmosfære, som jeg og mange andre kunder er faldet for.

Stenløse Boghandel i Egedal Centret - Vores Egedal

Skønne bøger så langt øjet rækker

Personlig kundebetjening – og altid et godt tip

Jeg elsker simpelthen at gå ind og snuse rundt. Der er en helt særligt atmosfære med alle de farverige bogforsider og duften af papir og viskelæder, men du kan også finde alt hvad hjertet begærer i butikken: bøger til både børn og voksne og indenfor alle genrer, kontorartikler og festartikler, brætspil, puslespil og legetøj. Foruden tuscher, blyanter, viskelædere, kunstartikler og alt i skolesager.

Jeg kommer gerne i forbindelse med at jeg skal købe en gave. Jeg har nemlig flere læseheste i min familie – inkl. mig selv i perioder.

Kebab-Matador

Det er guld værd at gå på gavejagt i Stenløse Boghandel, for du kan være helt sikker på at kunne få en vejledning du kan bruge til noget. De er verdensmestre i at finde noget der passer lige præcis til personen, hvis du giver dem en lille karakteristik.

Sidste gang var jeg på udkig efter et familiespil til ferien. Vi har prøvet mange gange at have set et spændende spil i TV-reklamerne, som vi har købt hjem, men som har skuffet fælt, når det er blevet spillet. Denne gang søgte jeg råd hos Julie, den unge ekspedient. Hun kunne entusiastisk berette om et spil de var meget begejstrede for i deres familie: Iqbal Faroqs “Kebab-matador”. Hun fortalte med grin og fagter, hvordan de i øjeblikket spillede hver aften.

Jeg kom hjem med Kebab-Matador, som har været et fornøjeligt spil at spille både hjemme med mine drenge, og også sammen med deres fætre og kusiner.

Birgitte fortæller grinende om en af deres stamkunder, som hun en dag måtte korrigere, fordi hun altså vidste at han havde læst den bog, han igen ønskede at købe. Han endte dog med at insistere på at købe bogen. Et par dage efter stod han igen i butikken og måtte erkende at Birgitte havde husket helt rigtigt. Hun kunne så glæde manden med at hun havde lagt fortsættelsen til side til ham.

En madonna-plakat og hvide tegnestifter

Stenløse Boghandel har en god historie bag sig. Det var Birgittes forældre, der åbnede butikken i 1984. Birgitte fortæller med et grin, at det hele startede med at en ung Birgitte var i færd med at sætte sit ungdomsværelse i stand. Der skulle Madonna-plakater op på væggen, og det skulle være med hvide tegnestifter, fordi det hele skulle matche.

Det var ikke til at opdrive hvide tegnestifter i byen. Dermed opstod snakken og tankerne om at byen da godt kunne have brug for en god boghandel.
Der har siden starten altid været hvide tegnestifter på lager – for det betyder held.

“Grøn” står stadig på hylden og bringer gode minder frem <3.

Kærlighed og en grøn bog

Det er i det hele taget som om, at bøgerne har haft en magisk betydning for Birgitte. Det var også en bog hun giver æren for at hun i sin tid fik fingrene i Henrik.

Hun havde set sig lidt lun på ham den seje, og havde spottet at han var vild med Science Fiction-bøger i skolen. Hun købte derfor en ret eftertragtet Science Fiction-bog “Grøn” – som hun tilbød ham at låne. “…..og så skulle jeg jo se ham, da jeg skulle have bogen tilbage” griner Birgitte. Sådan startede eventyret om Birgitte og Henrik.

Nu kan vi alle i Egedal nyde godt af deres kærlighed til bøger og viden om alle de skønne skriblerier, som de så glædeligt øser ud af hver eneste dag i den hyggelige boghandel.

Birgitte og Henrik glæder sig til at hjælpe med de helt rigtige gavekøb til læsehestene og spillefuglene, de kreative og alle de andre…

Tak for et fantastisk besøg og en skøn historie!

Stenløse Boghandel
Egedal Centret 4
3660 Stenløse

Åbningstider:
Man-Fre 10.00-18.00
Lørdag 10.00-15.00

Tlf. 47173241 – kontakt@boguglen.dk

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…