At blive forældre er en fantastisk, men samtidig også krævende livsovergang.
Egedal Kommunes Sundhedstjeneste inviterer derfor til et gratis formiddagsforedrag for nybagte forældre. “De perfekte forældre – Hvor svært kan det være?”
Mandag den 12. juni 2023, kl. 10 til 11.30 i mødelokale 1. sal 1.2
Vores tids idealer om forældreskabet som vi bl.a. bliver bombarderet med fra de sociale medier er en vigtig parameter når vi skal forstå udviklingen og reflektere over perfekthedskulturen. Alt bliver sammenlignet, målt, vejet og vurderet.
Der er mange spørgsmål som kan melde sig:
Hvorfor har vi valgt at få børn og blive forældre? Hvilke følelser opstår når vi bliver forældre? Er der plads til at lave fejl eller skal alt være perfekt og under konstant kontrol?
Og det vigtigste spørgsmål: Hvad er det egentlig vores børn har brug for?
Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding.
Egedal Rådhus
Mødelokale 1.2 (1.sal)
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke