Foto: Pexels

Hjælp til voldsramte kvinder som igen er på vej ud i livet.

Bliv en del af Qnet og vær med til at gøre en forskel for en anden kvinde.

Røde Kors Egedal søger frivillige, der har lyst til at være en-til-en støtte for voldsudsatte kvinder og børn?

Som frivillig i kvindenetværket ’Qnet’ er du fast en-til-støtte for en voldsudsat kvinde, der har brug for en hjælpende hånd for at finde fodfæste i livet efter et krisecenterophold. I mødes typisk en gang om ugen i et par timer. Måske er der brug for lidt praktisk hjælp, en god snak, følgeskab til møder i kommunen eller støtte til at skabe et sociale netværk. Mulighederne er mange. Det vil være op til jer, hvordan I bruger tiden.

Som frivillig er du og de øvrige frivillige også med til at arrangere månedlige fælles aktiviteter som fællesspisning, kreative sysler, udflugter osv. for alle kvinder og børn i Qnet.

Vi tilbyder:

  • Et frivilligjob der gør en tydelig forskel
  • Personlig og faglig udvikling
  • Kurser og temadage
  • Sparring og supervision

Vi søger frivillige, der er over 25 år, stabile og gode til at lytte, og som kan bruge tre timer om ugen på frivilligt arbejde.

På nuværende tidspunkt har vi to aktivitetsledere, som vil stå i spidsen for Qnet i Egedal, og sammen med en konsulent og formanden for Røde Kors Egedal vil de være til stede på introaftenen.

Hvis det har din interesse, glæder vi os til at høre fra dig.

Du kan møde op til introaften i Græstedgård,  Udlejrevej 13B, 3650 Ølstykke, den 7. november 2018 kl. 19,00

Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Anne-Mette Rathsach på 29770392 eller på mail anne.mette.rathsack@godmail.dk