header-image

Hjertevarm og storslået Eid-fest i Stenløse Kulturhus

Hjertevarm og storslået Eid-fest i Stenløse Kulturhus

Stenløse Kulturhus summede af liv og glæde lørdag d. 9. juli 2016. Her var Egedal Flygtningenetværk og Flygtningevenner i Egedal værter for en Eid-fest som samlede både danskere og flygtninge fra bl.a. Syrien, Eritrea og Congo. 
Interessen for Eid-festen havde på forhånd været enorm. Der var plads til 200 gæster, og disse blev lynhurtigt afsat – og 50 var blevet skrevet på venteliste.
20160709_200205TV-Avisen sendte live fra arrangementet.
Der blev spist, snakket, grinet og danset og stemningen var høj og hjertelig.
Muri, bl.a. kendt fra Melodi Grand Prix i år, optrådte med hans nye nummer “Storbypige” – og også hans andre populære numre “Hun tog min guitar” og “Mambo” blev spillet til stor begejstring for publikum.
Frede Frost dansede og uddelte gaver og is til børnene.
Alle både store og små hyggede sig med hinanden og havde en fest på tværs af nationaliteter, hvor der både blev danset stole- og kædedans.
Den velsmagende mad var tilberedt i fællesskab af en lille gruppe unge mænd fra forskellige nationaliteter.
Det var gratis for alle gæsterne at deltage. Egedal Flygtningenetværk og Flygtningevennerne var værter for arrangementet, som var brugt af en del af præmien fra Egedal-udfordringen, som de i fællesskab vandt på Innovationsfestivalen.
Opbakningen fra de lokale gårdbutikker, pizzariaer, restauranter og Kvickly var også fantastisk. Disse havde sponsoreret grøntsagerne, penge, pizzaer og mad til arrangementet.
Det var en meget glad arrangør Souad Taha jeg mødte, da oprydningen stod på – og hun havde også en god grund til at være glad.
Festen var gået over al forventning, når man spurgte de fremmødte 🙂
Arrangørerne takker sponsorerne: Søris, Møllehøj, Spireriget, Rossini, Egedal Pizzaria, Milas pizzaria, Rådhus café og restaurant, Kvickly og Alis bageri.
Video: