“En flue på væggen” til ginsmagning hos Centerkiosken Skjold Burne

“En flue på væggen” til ginsmagning hos Centerkiosken Skjold Burne

Det var meningen jeg bare skulle være “Flue på væggen” til ginsmagning i Skjold Burnes baglokale – men skæbnen ville det anderledes :-)Der er dækket op til 74 gæster. 16 er skrevet på venteliste. Det er nok ikke sidste gang i år, der bliver arrangeret ginsmagning. Interessen har i hvert fald været overvældende for arrangementet i Centerkioskens baglokale.

Men hvorfor er der så stor rift efter pladserne på de smagninger Centerkiosken arrangerer? Det har jeg sat mig for at finde ud af….

Flue på væggen til ginsmagning

Kl. er 18. Forberedelserne er i fuld gang.

Jeg hilser på Micki Høyer fra 1975 by Simon, som er “eksperten” i aften. Han er i godt humør. Er netop ankommet fra ferie i Barcelona. Landede tidligere i dag, og har faktisk afkortet sin ferie for at være med i dag. En rigtig sød og karismatisk fyr.

Udenfor er der rigtig varmt – 28 grader – men temperaturen i baglokalet er faktisk helt behageligt. Der er også gjort brug af både gulvventilatorer og der er tændt for aircondition.

De er der allesammen: Carsten, Anette, Brian og Jeanette. Alle har de hver deres ansvarsområde og opgave – borddækning, opskænkning af de første smagsprøver, anrette snacks og få styr på de sidste detaljer. Stemningen er god, mens der arbejdes indforstået og på højtryk for at blive helt klar til “gæsterne” kommer.

Der er linet gin og tonic op i alle afskygninger. Lækre gaveæsker, flotte flasker i forskellige farver, og tonic en masse. Jeg ser dog hverken “Gordons” eller Schweppes i udvalget.

Ginsmagning i Egedal Centret hos Skjold Burne - Vores Egedal

Micki med sin “lædersnor”

Jeg falder over et meget specielt “ritual” som gin-eksperten Micki ser ud til at gøre. Han står med hvad der ligner en sort lædersnor og pisker på alle glassene. Jeg bliver nødt til at spørge ham, hvad han er i færd med…det er altså for besynderligt.
Han griner, da han afslører, at det skam ikke er en lædersnor, men en vanillestang han slår mod glassets kant for at få vanillekorn og aroma ud i glasset.

Allerede kl. 18.25 melder de første gæster sig. Det er dog lige tidligt nok, så de væbner sig med tålmodighed, og går en tur i centret. Der er heller ikke grund til at komme synderligt før tid, for alle gæster er på forhånd placeret på en bordplan, så de kommer til at sidde sammen med de andre de har købt billet med.

Jeg har fået en placering på en skammel ved et lille rundt bord, så jeg har overblik over alle langbordene og kan følge med i det hele. Det viser sig dog, at en af gæsterne er blevet syg, og at der derfor er en enkelt ledig plads ved et af langbordene…og det bliver mit held 🙂

Gæster fra nær og fjern

Jeg falder i snak med en jævnaldrende fyr overfor mig, der er kommet alene i dag. Det er hans kammerat, der var blevet syg. Han VILLE dog med alligevel. Han kommer fra Roskilde. Har ikke nogen tilknytning til Egedal, men er ret begejstret for de Rom- og  Whiskysmagninger han tidligere har været med til her. Hans kammerat kommer fra Vesterbro, og de to tager rundt omkring til smagninger. Det er ikke første eller sidste gang han er i Stenløse.

Jeg møder mange velkendte ansigter: Venindegruppen i højt humør med frisørerne og Sia fra zumba. Ham fra løbeklubben og min barndomskammerats forældre. Herreklubben på tur, og min tidligere “nabo” fra kontorfællesskabet. Parrene der skal have en god aften. De der er her for allerførste gang, og de der har været her mange gange. Allesammen nyder de at sidde bænket i baglokalet ved de lilla velourduge, franske kartofler og saltstænger – og blive præsenteret for et helt særligt tilrettelagt program af kvalitets-drikkevarer, og efterfølgende få muligheden for at købe ind med rabat.

Ikke fyrrenåle-smag

Gin er efterhånden ved at blive en ny trend, og for de der tror at en ginsmagning udelukkende ville byde på smag af fyrrenåle i forskellig styrke, så kan du godt tro om. De nye gin-varianter kan altså byde på det hele, og kan begejstre enhver smag er min påstand.

Vi smagte gin med noter af bl.a. vanille, lakrids, jordbær/hyldeblomst og citrus.

Micki bød på masser af sjove anekdoter og gode tips til hvordan du mikser en velsmagende drink. Hvordan du fremhæver smagsstofferne alt efter hvilken gin du sætter på bordet. Der blev præsenteret forskellige typer af tonic med flere varianter af bobler. Fra det blide brus til den “robuste bobbel”, som vakte stor begejstring på mit bord.

Jeg fandt hurtigt et hyggeligt fællesskab med dem jeg sad ved siden af – fyren fra Roskilde og et skønt nytilflytter-par med “lige min humor”, og vi havde en ret fantastisk aften. Hver gang vi fik lov at smage en ny drink, der faldt i vores smag var vi enige: “Orv, den er god – lige til terrassen”!

Vi grinede og hyggede os – og jeg må indrømme at sidst på aftenen var det ikke notater til denne historie jeg gjorde mig mest i. Men stemningen var i top, og jeg fik masser af indsigt i gin-verdenen og smagt en masse både gin og tonic-typer som jeg ikke kendte til.  Jeg blev vist hvordan man selv kan skabe intense smagsoplevelser ved at fremhæve smagsstoffer ved f.eks. at presse lidt appelsinskal over glasset – ikke frugtsaft, men skal. Og denne aften gav mig lyst til at blive endnu klogere på gin.

Arrangementet sluttede kl. 22. En rigtig god aften i godt selskab. Fantastisk at møde så søde nye mennesker! Jeg håber helt sikkert at støde på dem igen, og jeg er helt klart at finde til næste gin-smagning, hvis jeg når at få reserveret en plads 🙂

Stor tak til Micki Høyer fra 1975 by Simon, som absolut formåede at nå publikum. Gode historier, og en god blanding af fakta, inspiration og tips i øjenhøjde og serveret med en god energi og smil.

Hvis du vil være opdateret på nye arrangementer, så kig ind i butikken og bliv skrevet på listen til deres nyhedsbrev, eller hold øje med Centerkiosken Skjold Burnes Facebook-side, hvor de også annonceres.

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…