Ishus, drage og en venlig trold: Eventyrlig legeplads er klar til leg på Lille Sødal

Ishus, drage og en venlig trold: Eventyrlig legeplads er klar til leg på Lille Sødal

Kunne man dog bare være “Ælling” eller “Haletudse” her i børnehuset, så ville min lykke være gjort. Her ville jeg gerne tilbringe en masse tid!

Jeg har besøgt Lille Sødal i Smørum og fået en rundtur på deres spritnye naturlegeplads, der byder på alt hvad et fantasifuldt “legebarn” på 47 år og andre barnlige sjæle kan ønske sig!

Børnehuset Lille Sødal er placeret midlertidigt ved Sødalen, og når institutionen flytter vil naturlegepladsen blive stående til glæde for områdets mange børnefamilier.

Jeg er på besøg i dag, fordi jeg har fået et tip om at legepladsen netop er blevet bygget helt færdig.

Linda Davisen, som er leder, byder mig velkommen og viser mig rundt i huset, som er overraskende stort og velindrettet i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, da jeg så stedet udefra.

Børnene har lige spist frokost, da jeg kommer og de mindste er ved at blive puttet. Der er helt roligt og hyggeligt. Et sted bliver spillet stille musik, mens en voksen sidder på gulvet sammen med børnene.

“Snup en inde-sko og gå rent igennem

Jeg får hilst på de nysgerrige, der lige vil hen og se hvem gæsten er, og jeg får også sagt hej til personalet på stuerne. Børnehuset åbnede i februar 2022 og man kan på en eller anden måde godt mærke en “pioner-ånd” i huset. Jeg fornemmer en rigtig god og positiv energi.

En venlig drage

Som barn var jeg vild med filmen “Den uendelige historie”. Jeg drømte om, hvor fantastisk det ville være at have sin egen drage. En der kunne føre mig spændende steder hen.

Min drøm bliver næsten til virkelighed i dag! Jeg kan nærmest høre Limahls stemme for mit indre øre….”Never Ending Story”, da jeg svinger mig op på den prægtige drage, der venligt har lagt sig ned, så jeg kan komme op på den. Nu skal jeg bare finde ud af hvor vi skal flyve hen – Lad eventyret begynde!

Dragen er udført af trækunstner Søren Brynjolf

Dragen er udført af Søren Brynjolf eller “Søren Trækunstner” som Sofie Linde kalder ham, når han hjælper hende i sommerhus-projektet på Langeland.

Ja, den er bestemt værd at tage en flyvetur på – en stor sød drage – og når jeg sætter mig op har jeg også et godt udsyn. Jeg kan livligt forestille mig hvordan jeg og mine legekammerater, da jeg var barn, ville have elsket at fortælle hinanden, hvor vi nu skulle flyve hen. Den drage kommer til at være mange børns gode ven!

Leg med plads til fantasi

Linda Davidsen er leder af Børnehuset Lille Sødal. Hun griner, da hun ser min begejstring. Hun er også ellevild med legepladsen, der byder på en stor bakke med rutsjebane, “madpakke-hytte” hvor man kan spise sin mad i ly for sol og regn, sandkasse, legehus, klatrestativ, ishus, sansegynger og meget meget mere.

Linda Davidsen er leder af Børnehuset Lille Sødal

Børnene er også meget glade for endelig at kunne tage den i brug, og der er ingen tvivl om at både børn og voksne i børnehuset går en skøn tid i møde.

“Legepladsen skal være med til at understøtte børnenes fantasi og give lyst til at udfolde sig på alle mulige måder”, fortæller Linda. Og jeg må sige at det er lykkedes. Hold nu op et fantastisk sted!

Legepladsens elementer er udført i naturmaterialer i en god kvalitet og er rare at røre ved.

Kunst i børnehøjde

Et enigt byråd bevilgede etableringen af kunstneriske legeskulpturer ved Lille Sødal indstillet af Kunstrådet. Skulpturerne skulle have til formål at inspirere børnene i udtryk, taktilitet og formsprog.

Det er blevet til to skulpturer: Trolden som ligger på maven og lytter til historierne ved siden af “fortælle-stolen” og rundkredsen med træstubbe og den prægtige og venlige drage der ligger klar til at tage børnene ud på fantasifulde eventyr.

Jeg takker Linda for besøget og varmer mig ved tanken om en masse sjove stunder, der venter på denne skønne legeplads!

Du må som børnefamilie ogås gerne besøge legepladsen, udenfor børnehusets åbningstider, så længe du passer på stedet og rydder op efter dig.

Rutsjebane på toppen af bakken

Masser af muligheder for udfoldelse på Lille Sødal

Sandkasse og legehus

Trolden lytter med ved “fortælle-stolen”. Trolden er udført af trækunstner Søren Brynjolf.

 

Madpakkehus

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…