Buresøbanden er en motions- og løbeklub, som bygger på socialt samvær.
Vores motto – ugens glade time – siger meget om vores klub. Vi er her både for motionen, men sandelig også for det gode kammeratskabs skyld.
Sommeren igennem løber vi i skoven omkring Buresø, og i vinterhalvåret dyrker vi motionsgymnastik i Sandbjerghallen i Stenløse og Gymnastiksalen på Slagslunde skole.
De rigtige trofaste løbere mødes også om søndagen i vinterhalvåret for at løbe ved Buresøen.
Vi nyder det dejlige og rare ved i fællesskab at løbe eller gå en tur i skoven.
- Der er hold som løber i roligt tempo, nyder skoven og stopper indimellem for at gøre strækøvelser.
- Der er hold, hvor der løbes 6, 7, 8, 9 og 10 km.
- Sidst men ikke mindst er der stavgangshold, et i rask tempo og et mere moderat.
Der er frontløbere på alle holdene, som fører holdet gennem skoven.
Du kan læse mere om Buresøbanden og aktiviteterne på www.buresoebanden.dk