Onsdag den 15. juni 2016 19.00-20.30 inviterer Kræftens Bekæmpelse Lokalforening Egedal til foredrag med Brian Holm i Byrådssalen på Egedal Rådhus.
En cykelrytters daglige kampe er målrettede. Det er udholdenhed, taktik, det rette materiel, men en kamp mod kræften kan slet ikke systematiseres på samme måde. Tror man.
Da Brian fik kræft første gang i 2004 kom det bag på ham, at en sportstrænet mand, som ham skulle kunne få noget sådan. Brian var vant til, at han ALTID arbejdede (trænede) efter en plan. Men pludselig var alt kaos. Hans egne aftaler blev slettede – og erstattet af en stor usikkerhed – og det var nok det værste – dette ikke at have helt sikkerhed for at næste etape var slutspurten – men måske mere prologen til noget efterfølgende.
Det blev til en plan og efterfølgende en kamp, som blev vundet.
Da han fik konstateret kræft anden gang, kom det ikke bare overraskende, men det kom helt bag på ham. Han var til læge med sønnen, da lægen også gerne lige ville se på Brians kind. At det lille sår kunne være….
Brian kom godt gennem sine kræfttilfælde og har det i dag godt. Men han vil gerne fortælle andre om erfaringer både med at huske at se efter de 7 kendetegn… men også hvad der skal til for at komme godt igennem et sygdomsforløb.
Foredraget er gratis, og medlemskab af Kræftens Bekæmpelse ingen forpligtelse.
Da antallet af tilhørere i byrådssalen er begrænset så er tilmelding nødvendig efter først til mølle princippet. Tilmelding kan ske ved SMS eller et opkald til 2067 2611 eller via mail til: lokalforeningegedal@gmail.com. Opgiv venligst: navn, telefonnummer og antal personer.
Det er gratis at deltage til foredraget, og der er ikke krav om medlemskab hos Kræftens Bekæmpelse.
Der vil blive solgt øl og vand til foredraget.
Vel mødt!