Ældre Sagens IT-Cafe i Smørum holder kursus i ” Hvordan får du styr på dine billeder og dokumenter”. Kurset henvender sig til alle der gerne vil have bedre styr på, hvordan billeder og dokumenter kan arkiveres, så det er muligt at finde dem igen.
Kurset afholdes over onsdag den 6. marts og onsdag den 13. marts fra kl. 9.30-12.00 i mødelokale 3 over Smørum idrætsanlæg, Flodvej 62, 2765 Smørum.
Det eneste krav til brugeren er, at du er bruger af en PC, men ikke at du har dyb kendskab til brugen.
I skal medbringe PC, og evt. kamera, mobiltelefon, USB stick, ekstern harddisk og kabler, så disse kan kobles til PC’en. Har I ikke disse ting så finder vi ud af det, men har I ikke en bærbar PC, må I sige til, for så tager vi en af IT-cafeens med.
Der vil være min 1 IT-vejleder pr 2 kursister, som vil hjælpe deltagerne gennem kurset.
Første kursusdag vil omhandle:
- Arkiv enheder
- Struktur på en PC
- Oprettelse af arkiver/mapper
- Endelig lidt om Backup
Anden kursusdag vil omhandle:
- Kort repetition af 1. dag
- Gennemgang af oplæg til kursisternes arkiveringsstruktur
- Oprettelse af arkiveringsstruktur
- Flytning af mapper og filer
- Åbning af flere billeder i stifinder
- Mulighed for Backup
- Afslutning
Kurset er blevet testet i efteråret for at sikre, at vi kan nå gennem programmet.
Kurset er for alle borgere og ikke kun for Ældre Sagens medlemmer.
Der er begrænset plads til maks. 6 deltagere, og tilmelding er først til mølle. Der kan tilmeldes til Per Krag, mail per.krag@get2net.dk og mobil 20853818.
Hvis der viser sig stor interesse, vil kurset blive gentaget senere på året.