Lav den dejligste saft af hyldebær

Lige nu kan du finde plukke masser af modne hyldebær rundt omkring i naturen.

Du kan lave den dejligste saft af hyldebær. Da jeg var barn husker jeg, at vi var ude at plukke hyldebær med min mor. Da vi kom hjem lavede hun flere flasker med saft og gemte. Når vi så blev forkølede lavede min mor the, som hun kom hyldebærsaft i eller vi fik varm hyldebærsaft. Tro kan flytte bjerge, og vi børn var overbeviste om, at det var den varme hyldebær, der med sine c-vitaminer og antioxidanter gjorde os raske i en fart 🙂

Opskrift på hyldebærsaft:

1 kg. hyldebær
½ kg. æbler
1½ l. vand
Ca. 200 gr. sukker – smag dig frem.

Skub bærrene af stilken med en gaffel, eller klip de de grove stilke af.
Bær og æbler skylless. Koges i min. 20 minutter til saften er trukket ud.
Hældes gennem en si eller endnu bedre et klæde.
Tilsæt sukker – evt. smag dig frem.
Fyld saften på rengjorte flaster, som er skyllet i atamon.