Er det koldt og regnfuldt udendøre, og har du en gruppe friske og legesyge børn, så er det en kanon ide at holde fødselsdag i et legeland (fx. Legejunglen i Slangerup).
Her kan børnene blive sluppet fri i det store legeland, hvor der er plads til udfoldelse og fri leg.
Her kan leges fangeleg, jorden er giftig, hoppes på trampoliner, rutsches på både store og små rutschebaner og meget mere.
Børnene får en super sjov dag, hvor der bliver brændt en masse krudt af og hygget om fødselaren. Der er både mulighed for selv at medbringe og købe mad.
Der kan i samarbejde med legelandets personale arrangeres fødselsdag, så mad og bordopdækning står klar.