Legepladsen ligger bag Roarsvej i Ølstykke ud til et stisystem. Her er både rutsjebane, forhindringsbane, to dækgynger og en babygynge og klatrestativ.

Legepladsen er i rigtig god stand og er lavet i rigtig lækre materialer. Der er også to bænke, som man kan sidde og hygge sig på, mens børnene leger.

Ved siden af legepladsen er der også et græsareal med to små fodboldmål – så har I større børn, så kan man tage en fodbold med.

Alt i alt en god oplevelse.

Det skal nævnes, at legepladsen er privat og er ejet af grundejerforeningen Bækkegården – men hvis man tager hensyn og passer på den, så må man godt benytte den.

På Vores Egedal kan du finde gode tips til hvor der findes gode legepladser i Egedal.

Har du besøgt en spændende legeplads, så håber vi du har lyst til at dele den med os.