Savner du inspiration til madlavningen, så tag med den nye forening Bælgfrugten på madkursus!
Her kan du udforske en spændende verden af bælgfrugter og få ny inspiration til din hverdagsmad.
Glæd dig til en dag med madlavning og læring og herefter er det tid til at samles ved langbordet og nyde de retter man har tilberedt sammen. En fantastisk mulighed for at dele oplevelsen, udveksle tips og bare nyde godt selskab.
Foreningen Bælgfrugten har planlagt en række madkurser med fokus på grønne hverdagsretter!
Her kan du sammen med de erfarne diætister Christina og Lone lære alt om danske bønner, ærter og linser. De deler ud af deres viden og giver dig tips og tricks til at inkludere de anbefalede 100 gram bælgfrugter i din daglige kost.
Den 23. november har foreningen inviteret Pure dansk der har udviklet nye sorter inden for bælgfrugter og har samarbejde med dygtige danske kokke, som Ditte Ingemann og Umut Sararya.
Her er sørget for værtsskabet og alt det praktiske, så du sammen med de andre deltagere kan skabe et lækkert og sundt måltid med danske bælgfrugter. Aftenen slutter med en hyggelig langbordsmiddag, hvor man sammen nyder de lækre retter.
Efter kurset får du opskrifterne, så du kan genskabe de lækre retter derhjemme.
Læs mere om madkurserne og tilmelding: https://baelgfrugten.nemtilmeld.dk/
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lone Bødkerholm på 20 23 0707.