Mini-festival LET THERE BE DRUMS II …totaloplevelsen af trommer og slagtøj i Egedal Musikskole

Egedal Musikskole præsenterer Let There Be Drums II i Lærkeskolens Kantine d. 6. maj kl. 15-17.

Har du en interesse for trommer og slagtøj? Så vil mini-festivalen LTBD II lige være noget for dig.

Egedal Musikskole viser denne dag den store bredde i slagtøjsundervisningen og præsenterer en række af de bedste, sjoveste og mest medrivende musikalske indslag med elever på alle trin af skalaen – begyndere til øvede.

Du vil bl.a. møde:

  • Egedal Showband der spiller sublim drumline m. blæsere
  • Steel Stars Musikskolens yngste steel band der spiller på olietønder
  • HeToBe Marimba Trio der spiller latinamerikanske og kinesiske marimba numre
  • Perc’er-Ungerne – de søde percussionister fra 2. kl.
  • Los Cajones cajon extravaganza
  • Drum Battle Royale – tre trommeslagere dyster i alle tricks

og meget andet….!