Nu kan du igen blive testet uden tidbestilling i Egedal. Fra torsdag den 28. til og med søndag den 31. januar vil der blive opsat et mobilt testcenter fire steder i kommunen.
Det kræver ingen henvisning at blive podet – mød blot op. Der bliver podet i halsen. Alle kan podes uden og med lette symptomer.
Der podes ikke, hvis du har symptomer, som kræver lægevurdering.
Børn podes også – dog ikke børn under 2 år
Man får svar via Sundhed.dk indenfor 72 timer
HUSK; at du skal bære mundbind når du kommer til testcenteret.
Det mobile testcenter rykker ud 4 forskellige steder i kommunen:
Stenløse: Torsdag 28.1., klokken 7:30-14:00 og 15:30-19:30, Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse
Smørum: Fredag 29.1., klokken 7:30-14:00 og 15:30-19:30, Smørum Idrætscenter hal 3, Flodvej 62, 2765 Smørum
Veksø: Lørdag 30.1., klokken 9-14, Veksø Hallen Gl. Hovevej 14, 3670 Veksø Sjælland
Ganløse: Søndag 31.1., klokken 9-14, Ganløse Hallen. Vestergade 5 B, Ganløse, 3660 Stenløse