Mødrehjælpen i Egedal mangler frivillige hænder:

Mødrehjælpen i Egedal mangler frivillige hænder:

Corona-nedlukningen har øget efterspørgslen på sociale aktiviteter for sårbare børnefamilier

Nedlukningerne under pandemien ramte i særlig høj grad de udsatte og sårbare familier, der i forvejen har et lavt socialt aktivitetsniveau. Børnene savner fællesskaber, og forældrene har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Hos Mødrehjælpen i Egedal har man oplevet en stigning i efterspørgslen på aktiviteter. Stimuli-midler øger oplevelsesmulighederne, men mangel på frivillige gør det svært at afholde aktiviteterne.

Under Covid-19 pandemien blev de fleste socialt afskåret fra en normal hverdag. Nedlukningen har været ekstra svær at håndtere for de sårbare familier, og kombineret med de stigende forbrugerpriser er det svært at finde mentale og økonomiske midler til aktiviteter, som de fleste tager for givet. En tur i Tivoli, svømmehallen, biografen eller blot en is eller et stykke pizza er langt fra alle forundt, og hos Mødrehjælpens lokalforening i Egedal har man siden genåbningen oplevet øget efterspørgsel på aktiviteter.

Lokalforeningen er drevet af frivillige kræfter og arrangerer aktiviteter, der både styrker relationen i de enkelte familier, fællesskabet og samtidig giver børnefamilierne tilgang til en bred vifte af aktiviteter.

”Mangel på social aktivitet, og dermed mangel på fællesskaber, kan blive en ond spiral, som er svær at bryde. Med vores forskellige aktiviteter, målrettet familier med børn i alle aldre, inviterer vi ind i fællesskabet for at bryde den onde spiral. Familierne får et tiltrængt pusterum uden for hjemmet, og flere børn kan komme i skole og fortælle om oplevelser, der minder om kammeraternes,” siger Joan Rasmussen, der er lokalforeningsformand for Mødrehjælpen i Egedal.

Øget efterspørgsel kræver flere hænder

Allerede på nuværende tidspunkt har Stimulipuljen, tildelt af Socialstyrelsen, givet både flere og større oplevelser til de sårbare familier. Men de sociale aktiviteter kan ikke stables på benene uden frivillige ildsjæle. Og den stigende efterspørgsel samt de øgede muligheder via Stimulipuljen, skaber behov for flere frivillige hænder.

Stimuli-puljen har helt klart bidraget med både flere og ekstraordinære oplevelser for familierne. Den skaber glæde, men skaber samtidig et behov for flere aktivitetsfrivillige. Der er mange måder, man kan være frivillig på, og selv få timer om måneden er med til at gøre en forskel i familiernes liv,” siger Joan Rasmussen.

Få timer kan gøre stor forskel

Som aktivitetsfrivillig hos Mødrehjælpen bliver du en del af et vigtigt fællesskab og er sammen med andre frivillige med til at tage ansvar og gøre en forskel for de udsatte familier i nærområdet.

Tim Espensen blev aktivitetsfrivillig, da der en dag manglede hænder til en tur i Zoologisk Have. Siden hen har Tim deltaget en lang række aktiviteter, og det fortsætter han med:

Jeg er frivillig, fordi behovet er der, og jeg har tiden til det. Selv få timer her og der, gør en forskel, og når man ser glæden i børnenes øjnene under en aktivitet, ja, så fortsætter man. Og som frivillig er kontoen altid positiv. Du møder op til noget positivt, og det, du laver, er værdifuldt. Det giver overskud hele vejen rundt, og er på alle måder time well spent, ” siger Tim Espensen

Hvis du er interesseret i at være frivillig i Mødrehjælpens lokalforening og/eller butik i Egedal, kan du kontakte lokalforeningsformand Joan Rasmussen på tlf. 21 79 28 88 eller mail egedal.lf@moedrehjaelpen.dk.

Mødrehjælpen er en socialhumanitær organisation, der støtter og rådgiver gravide og sårbare børnefamilier. Mødrehjælpen har 42 lokalforeninger rundt om i Danmark, som driver butikker samt aktiviteter til glæde for børnefamilier, der er ramt af livet. Det hele gøres af Mødrehjælpens engagerede frivillige, der står klar hver dag året rundt for at gøre en forskel.

Mødrehjælpen har i mange år hjulpet og rådgivet stadig flere børnefamilier. Det frivillige arbejde i lokalforeninger spiller derfor en stor rolle ift. at sikre, at Mødrehjælpen kan hjælpe endnu flere, der befinder sig i en svær situation, både lokalt og på landsplan.

Om Stimulipuljen
Formålet med tilskuddet er at give sårbare og udsatte mennesker, herunder mennesker med handicap og udsatte ældre, nogle positive oplevelser efter en svær periode med COVID-19 gennem betalte kultur- og oplevelsestilbud. Det er et krav, at midlerne anvendes i oplevelsesindustrien for målgruppen og medfølgende familiemedlemmer. En mindre del af midlerne kan anvendes til understøttende aktiviteter, som fx befordring, forplejning, ledsagelse og tolke for borgere, der har behov for dette samt til at frivillige kan deltage i aktiviteterne sammen med målgruppen

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…

DIN lokale elektriker
og el-installatør i Egedal.

Alt inden for el, tekniske installationer, video og sikring, belysning, varmepumper og solceller.

EgedalEL.dk er garant for, at dine installationer virker – hver dag.

egedalel-bil

Gå til hjemmeside Egedalel.dk

God motion og vind i håret!
Det handler om cykelglæde! 

Vejen til optimal cykelglæde går via den helt rigtige cykel og det tilbehør, der passer til netop dig og den form for cykling, du ønsker. Derfor passer den samme cykelmodel slet ikke til alle.

Besøg FriBikeShop Egedal i deres store showroom med eget værksted og lade det faguddannede personale hjælpe dig.

20220810_142046

Gå til hjemmesiden FriBikeShop Egedal

Dæktryk

Husk at tjekke dæktrykket på bilen! 
- men ved du egentlig hvorfor?

Dæktrykket har både betydning for dækkets levetid, bremselængde og brændstoføkonomi. Et for lavt dæktryk forlænger bremselængden markant, og kan gøre bilen sværere at styre.

Det anbefales at tjekke dæktryk ca. en gang om måneden.

Du kan se i instruktionsbogen hvad trykket bør være på din bil. Nogle biler har endda et mærkat i venstre døråbning som du også blot kan aflæse.

Trænger din bil til et servicetjek?
Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…