Ny lokal forfatter udgiver guide til fantasifulde fortællinger

Ny lokal forfatter udgiver guide til fantasifulde fortællinger

Hvordan kan du tryllebinde dine børn væk fra både fjernsyn og I-pad?

Se at få fingrene i den spritnye bog af Egedals lokale debutforfatter Rie Skovgaard fra Smørum. “Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen”, som giver dig værktøjskassen til at begive dig ind i fantasiens verden og fortælle historier, der kan nå helt nye højder!

Emil og Rie har noget helt særligt sammen. De har skabt deres helt eget fortælle-univers, hvor de sammen går på opdagelse i fantasiens magiske verden. En særlig hyggestund som hverken Rie eller Emil vil undvære i hverdagen.


Kreativitet gør dit barn gladere

Hvis du lærer dit barn at tænke kreativt, så giver du samtidig dit barn evnen til at løse problemer. Derfor vil evnen til at tænke kreativt, gøre dit barn i stand til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger – en gave dit barn kan få glæde af resten af livet.

Kreativitet er som alle andre evner, en evne der kan trænes op og skærpes. Mange opfatter ikke sig selv som kreativ. Men det er forkert, mener Rie Skovgaard, der netop nu debuterer med: ”Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen”. Ries tanke er, at kreativitet ikke er en medfødt gave. Det er en egenskab, som kan stimuleres og udvikles igennem hele livet. Det er aldrig for sent at komme i gang med at træne kreativiteten – og aldrig for tidligt.

Det er nemt og giver gode øjeblikke – selv i en travl hverdag

“At lave fælles fortællerleg med dit barn får kreativiteten til at vokse hos både dig og dit barn i takt med, at der skabes sjove, spændende, søde, uhyggelige og overraskende fortællinger. Det er win-win. Du træner både din egen og dit barns evne til at tænke kreativt – og så får I nogle gode øjeblikke sammen” udtaler Rie Skovgaard, der netop er aktuel med ”Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen”. 

”Jeg ønsker med bogen at gøre kreativiteten og legen mere tilgængelig. Det er en måde, hvor alle kan være med. Selv i en travl hverdag og også selv om du måske ikke føler dig fuld af energi og fantasi. Samtidig er det en super metode til at skabe mere nærvær med dit barn og mindre skærmtid”.

Du siger tre ting, og jeg siger tre ting
Emil siger tit: ”Du siger tre ting, og jeg siger tre ting”. Og så går han sammen med sin mor i gang med at fortælle. Emil er Ries yngste søn, han er 6 år og går i nulte klasse. ”Emil har inspireret mig til at lave bogen. Dragen er en af de figurer, Emil ofte foreslår er med. Udover dragen kan vores fortællinger handle om alting – og ingenting. Deraf bogens titel”, forklarer Rie.

Emil er meget glad for at fortælle historier, og Rie tror, det er fordi, det er sådan en ”ting”, de har sammen, og som han kan mærke, han er god til. ”Rigtig tit bliver han så ivrig, når vi fortæller, at han fuldstændig overtager fortællingen. Det giver jeg ham bare lov til”, fortæller Rie, der synes, det er fantastisk at se, hvordan Emils fantasi kører derudad, når han fortæller. En glæde som hun gerne vil videregive til andre voksne, med børn i alderen 2-10 år.

Der er ofte en drage med i Emil og Ries fortællinger 🙂

Rie fortæller om en sjov episode, hvor en mor til en af Emils kammerater sagde, at Emil satte krav til godnathistorien, da han skulle overnatte. Emil stoppede moderens historie med: ”Sådan plejer vi ikke at gøre. Vi finder på tre ting, og så fortæller vi om dem”. Moderen lod Emil finde på tre ting og fortalte ud fra dem. Det var en stor succes.”Det viser, hvor nemt det er”, understreger Rie, ”Og det gælder både, hvis du er forælder, bedsteforælder, moster, onkel eller måske arbejder med børn”.

Glem Jante og tænk lidt mere som Pippi
Mange voksne kender Janteloven, om ”Du ikke skal tro, du er noget”. Lidt færre kender Pippis bevingede ord, om ”Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”.

”Min opfordring er at glemme Jante og lytte mere til Pippi. Skab trygge rammer, med smil, anerkendelse og ros. Lyt, og giv opmærksomhed. Lad dit barn opleve succes, som medskaber i jeres fælles flow-fortællinger. Det giver dit barn lyst og nysgerrighed til at udfordre, og det gør dit barn modigere og mere åben for læring, når frygten for at fejle fjernes. Det samme gælder i øvrigt også for voksne”, siger Rie. ”En fortælling forsvinder jo ud i luften, så snart den er fortalt. Der er ingen som holder øje med grammatik og småfejl. Slet ikke dit barn. Så stop forventningerne til, at det skal være perfekt. Nyd selve øjeblikket og nærværet med dit barn – i takt med, at kreativiteten vokser.”

Hvor kan den købes?

”Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen” kan bestilles på www.forlaget-aksel.dk og købes hos udvalgte boghandlere. Guiden indeholder alt, hvad der skal til for at komme godt i gang med at lave fælles fortællinger, og grafik og farver gør det nemt at have overblikket. 

Her fra Vores Egedal skal lyde et stort tillykke med udgivelsen til Rie. Jeg glæder mig meget til at læse din bog!

Rie Skovgaard, f. 1975, debuterer i 2019 med bogen ”Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen”. Med guiden ønsker Rie at videregive nogle simple greb, der gør det nemmere for dig og dit barn at finde på fortællinger, og samtidig styrker jeres evne til at tænke kreativt.

Rie er opvokset i Albertslund, men flyttede med sin mand Mike og deres drenge til Smørum for snart 15 år siden – og elsker det! De flyttede til Egedal  af samme årsag, som så mange andre: “de gode stisystemer”. Er faldet pladask for det lokale sammenhold, og at der både er by og skovsø lige om hjørnet.
Emil går i 0.b på Balsmoseskolen i Smørum.

Rie har arbejdet 20 år i reklame- og marketingbranchen, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med kreative processer og kommunikation. Derudover er hun bestyrelsesformand i Ballerup Coding Pirates, der er et kreativt fællesskab for børn og unge med fokus på teknologiens muligheder.

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…