Ny, lokal virksomhedsguide skal hjælpe borgere og erhvervsliv i Egedal

Ny, lokal virksomhedsguide skal hjælpe borgere og erhvervsliv i Egedal

Hvor finder du en lokal advokat, skrædder, VVS’er, massør eller gårdbutik? Det – og meget mere – kan du finde svar på i Egedal Virksomhedsguide, som rummer alle kommunens virksomheder inddelt i forskellige kategorier.

Det er Pernille Bloch Madsen – som du kender her fra Vores Egedal – og Mikkel Davidsen fra Ølstykke-virksomheden Fortius Kommunikation, der står bag den nye guide.

“Kort fortalt håber vi på, at Egedal Virksomhedsguide kan gøre det lettere for borgerne at støtte det lokale handels- og erhvervsliv. Og så håber vi, at virksomhederne samtidig får mulighed for at nå ud til flere lokale kunder”, siger Pernille Bloch Madsen, der altså er en af initiativtagerne bag guiden og til daglig driver Vores Egedal.

Sammen med Mikkel Davidsen har Pernille Bloch Madsen udviklet Egedal Virksomhedsguide for at hjælpe de lokale erhvervsdrivende, der er under pres i disse år, blandt andet på grund af COVID-19 og ikke mindst den stigende nethandel.

Guiden skal understøtte den lokale handel

“Vi er nødt til at handle med de lokale virksomheder, hvis vi fortsat gerne vil kunne købe de ydelser og produkter, vi har brug for, lige rundt om hjørnet. Onlinehandlen hos de hos de store, internationale webshops er vokset markant de senere år, og den udvikling kan og skal vi ikke bremse. Men forhåbentlig kan vi få sat mere fokus på, hvorfor det er vigtigt også at støtte Egedals lokale erhvervsdrivende”, lyder det fra Mikkel Davidsen.

Siden marts 2020 har COVID-19 sat sit præg på hverdagen i Danmark, ikke mindst for de mindre virksomheder. Mange erhvervsdrivende er pressede i denne tid, men den lokale opbakning ser heldigvis ud til at være til stede.

“Vi oplever, at der er rigtig mange borgere, der gerne vil støtte op om butikkerne og virksomhederne i Egedal. Det har vi set gennem hele coronakrisen, og det er virkelig positivt. Men vi oplever også, at det kan være svært at få et overblik over, hvilke lokale virksomheder der findes i de forskellige brancher. Det har vi nu forsøgt at finde en løsning på”, udtaler Pernille Bloch Madsen.

Overblikket over det lokale erhvervsliv kan man nu få i Egedal Virksomhedsguide, hvor de mange virksomheder er inddelt i 44 forskellige kategorier. Det er også muligt at søge på virksomheder i en specifik by i Egedal eller som fritekstsøgning.

Guiden er som udgangspunkt gratis for lokale virksomheder at komme med i – med basisoplysningerne firmanavn og kontaktinfo.

“Vi har valgt at gøre det gratis at komme med i guiden med virksomhedens basisoplysninger, og så har vi holdt prisen for en udvidet virksomhedsprofil meget lav. Det gør vi, fordi vi ønsker, at så mange erhvervsdrivende som muligt kan komme med i guiden og få mulighed for at markedsføre sig over for lokalområdet”, siger Mikkel Davidsen.

“Vi håber, at både borgere og virksomheder i Egedal vil tage godt imod guiden. Vi har i hvert fald gjort os umage med at skabe en brugervenlig og indbydende guide, som meget gerne skulle resultere i mere lokal handel – til glæde for vores lokalsamfund”, siger Pernille Bloch Madsen.

Er der en virksomhed, du ikke kan finde i guiden? Så er du velkommen til at kontakte os – så tilføjer vi den. Og støder du på fejl eller mangler, eller har du forslag til forbedringer, så hører vi også gerne fra dig 🙂

DU KAN SE MERE OG SELV “PRØVEKØRE” EGEDAL VIRKSOMHEDSGUIDE HER.

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…