Årets julemærke er et portræt af dem det hele handler om. Spejderne.
Ølstykke Julemærke er siden 1984 blevet udgivet af støtteforeningen Erik Harefods Venner. Alt overskud for salg går til børne- og ungdomsarbejdet i spejdergruppen.
I weekenden 19. 20. november, kommer spejderne rundt i hele Ølstykke og sælger Ølstykke Julemærke. Mærkerne koster 30 kr. der kan betales kontant eller via MobilePay 12437
Når man støtter spejderne via Ølstykke julemærke, støtter man at børn- og unge kan komme ud mellem ligesindede og hvor de møder voksne ledere der tror på deres idéer og evner, så de får selvtillid og med en tro på at fællesskabet er den bedste vej til succes i livet.
Ølstykkespejderne startede i 1969 som en spejdergruppe under Det Danske Spejderkorps og har haft stor succes med at få unge med i vores fællesskab lige siden.
Der er mange grunde til at være spejder. Men for mange handler det om, at man oplever et unikt fællesskab gennem friluftsliv og udfordringer. Man tager på ture i ind- og udland, bliver klogere på sig selv og andre, og så lærer man at samarbejde, samtidig med at man får selvtillid til at klare sig på egen hånd. Og ikke mindst handler det om et unikt sammenhold, hvor der er plads til alle og hvor alles styrker kommer til sin ret.
Du kan læse om alle mærkerne og deres historie på foreningens hjemmeside:
https://www.oelstykkespejderne.dk/jul